Det genopstillede Schnitger-orgel i Hamborgs St. Jacobi Kirke

Af
| DMT Årgang 26 (1951) nr. 08 - side 167-171

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Pulsar Festival 2020

Annonce

Edition s

Det genopstillede Schnitger-Ørgel i Hamborgs St. Jacobi Kirke

Af Niels Friis

For snart en Menneskealder siden, kort efter forrige Verdenskrig, fødtes den saakaldte moderne Orgelbevægelse, som i sin Konsekvens i Virkeligheden var alt andet end moderne: Orglets Klang, der i Romantikken. var kommet i indre Forfald, skulde forædles, og denne Forædling skulde i alt væsentligt ske ved at der søgtes tilbage mod Barokkens Mestre paa Orgelbygnings-Omraadet og de klanglige Principper, som de anvendte i deres Instrumenter. Det er kendt, hvorledes et af Forbillederne i saa Henseende blev den store Hamborg-Orgelbygger Arp Schnitger (1648 1719), der skabte en Række af de Instrumenter, paa hvilke fremragende Repræsentanter for den nordtyske Orgelskole med Vincents Lüeck i Spidsen udfoldede deres Kunst i Højbarokken, og det er ogsaa kendt, at det Instrument, der blev den hele Bevægelses faktiske Grundvold, netop var et af hans, det prægtige Orgel i Set. Jacobi Kirke i Hamborg.

Dette Orgel stod dengang ved et Tidehverv i sin Tilværelse. Det var dømt til Undergang, til Kassation, Nedbrydning og Omsmeltning, men blev ved forstaaende Kræfters Mellemkomst ikke blot reddet, nien ogsaa bevaret og restitueret paa en saadan Maade, at det kunde gaa nye Tider i Møde. Det blev jo saaledes, at ogsaa i de nye Tider lurede Farer, og kun takket være en god Skæbne og nyttig Forudseenhed kom Instrunientet igennem de ulykkessvangre Stunder, som oprandt, da den anden Verdenskrig gjorde den frie Hansestad Hamborg til en af de haardest ramte Byer i de kæmpende Lande. Men i Dag staar det paany, omend under steerkt ændrede Forhold, og det lader sig atter gøre at valfarte til det og fordybe sig i dets Klange, at faa stærke, haandgribelige Vidnesbyrd om dets vældige Traditioner.

Jacobi-Orglet i Hamborg er nok et Schnitger Instrument, men det er langt mere - i Virkeligheden et helt orgelhistorisk Museum, samlet paa eet Sted, og som eet stort, prægtigt Værk. Et Blik ud over dets Historie vil vise det. Det gaar i sin Oprindelse tilbage til Perioden 1512-16, i hvilken Harmen Sttiven og Jacob Iversand, i Forbindelse med Flytning af det tidligere Instrument fra det sydlige Tværskib til Hovedskibets Vestværk, byggede et Orgel, der utvivlsornt har været Kirkens første større. Dette Instrument voksede i Aarene derefter ved Ombygninger og Udvidelser, og praktisk talt alle de i Hamborg i Tidens Løb virkende Orgelbyggere har ydet deres Bidrag paa den ene eller den anden Maade.

Store Navne passerer forbi, naar man undersøger, hvem det var: Jacob Scherer, Dirck Hoyer, Hans Scherer d. Æ., Hans Bockelmann, Hans Scherer d. Y., Fritz Scherer og sidst, men ikke mindst den fra Dresden indvandrede Gottfried Frietzsche, der ved en gennemgribende Ombygning i 1635 skabte Brystværket og i det hele gjorde Instrumentet til et virkeligt stort Orgel med 4 Manualer og Pedal. Saaledes stod det, til Arp Schnitcser i 1689 tog fat paa den nye, store Ombygning og Udvidelse, der i ganske særlig Grad knyttede hans Navn til Instrumentet, skønt dette Arbejde jo ikke fuldtud fik Nybygnings Karakter.

Schnitger stod dengang i sin Manddoms, fulde Kraft og havde bl. a. bygget et vældigt, nu tabt, Værk til Hamborg Sct. Nikolai Kirke. I Jacobi Kirke blev han stillet overfor et Instrument, der nok skulde gøres større, men af hvilket en væsentlig Part skulde bibeholdes - ikke af historisk-bevarende Hensyn, for dem kendte man ikke dengang, men af økonomiske, eftersom det for det meste var galt med Kirkens Finanser. Paa den Slags indlod Schnitger sig tilsyneladende uden større Betænkeligheder; det var et Særkende for ham, at han - i Modsætning til f. Eks. Silbermann, en anden af Barokkens store Orgelbyggere - ikke altid stillede absolutte Krav om at bygge helt nyt overalt, hvor han kom frem, men gerne benyttede, hvad der var anvendeligt og værdifuldt af ældre Orgler.

Jacobi-Orglet tog Schnitger fat paa i 1689, maaske allerede Aaret før, og i 1693 havde han ved Ombygning, Omdisponeringer og Udvidelser skabt et fornemt Værk paa 60 Stemmer, fordelt paa Hovedværk, Overværk, Brystværk, Rygpositiv og Pedal. Meget, og deriblandt mange afgørende Ting, gjorde han fra nyt, men meget overtog han ogsaa fra det ældre Værk - 30 Stemmer ialt, altsaa Halvdelen af det nye Orgel. Men een Ting gjorde han naturligvis: han intonerede Orglet fuldstændigt igennem ud fra sine Principper, og derved kom det uden al Tvivl til at staa som et fuldgyldigt Vidnesbyrd om netop hans fremragende Kunst - hans Anskuelser med Hensyn til, hvordan et Orgel skal klinge.

Instrumentets gennem Aarene praktisk talt u.,endrede Disposition er følgende:

Hovedværk: 1. Principal 16' - 2. Quintatön 16' - 3. Octav 8' - 4. Spitzf1öte 8' -- 5. Gedackt 8' - 6. Octav 4' - 7. Rohrflöte 4' -- 8. Superoctav 2' - 9. Flachflóte 2' -- 10. Rauschpfeife 3f - 11. Mixtur 6-8f - 12. Trompet 16'.

Overværk: 1. Principal 8' - 2. Holzflöte 8' - 3. Rohrflöte 8' - 4. Octav 4' - 5. Spitzflöte 4' - 6. Nasat - 2 2/3 - 7. Octav 2' - 8. Gemshorn 2' - 9. Scharff 4-6f - 10. Cymbel 3f - 11. Trompet 8' - 12. Vox humana 8' - 13. Trompet 4.

Rygpositiv: 1. Principal 8' - 2. Gedackt 8' - 3. Quintatön 8' - 4. Oetav 4' - 5. Blockflöte 4' - 6. Nasat 2 2/3' - 7. Octav 2' - 8. Sifflöte 11/3' - 9. Sesquialter 2f - 10. Scharff 4-6f - 11. Dulcian 16' - 12. Bärpfeife 8' - 13. Schalmei 4'.

Brystværk: 1. Holzprincipal 8' - 2. Octav 4' - 3. Hohlflöte 4' - 4. Waldflöte 2' - 5. Sesquialter 2f - 6. Scharff 4-6f - 7. Dulcian 8' - 8. Trichterregal 8'.

Pedal: 1. Principal 32' - 2. Octav 16' - 3. Subbas 16' - 4. Octav 8' - 5. Oetav 4' - 6. Nachthorn 2' - 7. Mixtur 6-8f - 8. Rauschpfeife 3f - 9. Posaune 32' - 10. Dulcian 16' - 11. Trompet 8' - 12. Trompet 4' - 13. Cornet 2'.

Naturligvis - er Schnitgers Jacobi-Orgel ingenlunde urørt nu, halvtredje hundrede Aar efter at det stod færdigt, tværtimod. Men de Ændringer, der er foretaget ved det, er, i Modsætning til, lhvad der er Tilflældet for de fleste gamle Orglers Vedkommende, meget smaa, og det bevaredes saa godt op gennem Tiderne af skiftende Orgelbyggere, at det med Rette kan siges, at det klanglige Billede af det den Dag i Dag i Hovedtrækkene er soni det var paa Schnitgers Tid. Særlig Betydning synes den Restaurering at have haft, som Orgelbyggerfirmaet Marcussen Søn i Aabenraa i 1865 foretog paa det og de Arbejder, der udførtes af Firmaet Kemper & Søn i Lübeck, efter at Hans Henny Jahnn i 1920'ernes Begyndelse saa at sige »genopdagede« og frelste Instrumentet, der derved blev det store, inspirerende Kildevæld i Orgelfornyelsens Ideer.

Da den anden Verdenskrigs Trusler for Alvor naaede Hamborg, toges ganske naturligt den Beslutning at bringe det kostelige Instrument i Sikkerhed. Dets Facade - en af Schnitgers mindre betydningsfulde - blev staaendel men alt klingende Materiale, Vindlader og Mekanik, nedtoges og førtes til en særlig indbygget Bunker i Bunden af Kirkens Taarn. Her overlevede Orglet den Katastrofe, der indtraf, da Kirken under et af de store Luftangreb den 18. Juni 1944, skønt ikke ramt, brændte fuldstændig ud ved Antændelse fra omliggende Bygninger - men Tiden, der fulgte, var i og for sig mere skæbnesvanger for Orglet.

Nedtagningen af Opmagasineringen var vistnok foregaaet i nogen Hast. Man regnede med, at de mange tusinde Orgeldele laa godt og sikkert i Bunkeren, men uden at nogen opdagede det, blev Revner i dens Mure, fremkaldt af Varmen, udvidet ved Frostsprængninger, og Regnvandet fra Taarnruinen begyndte at sive ind og ,ingribe Orglets Trædele, deriblandt de originale, meget pragtfulde Schnitger-Vindlader. Da det var konstateret, maatte der gribes ind, men forinden man naaede et Resultat, maatte man igennem et voldsomt Skisma.

Med store Anstrengelser havde man i 1949 faaet Kirkens søndre Sideskib under Tag, og i dette ønskede man nu at genskabe Schnitgers Storværk, skønt Rumforholdene slet ikke tillod en blot nogenlunde korrekt Opstilling. Sagkyndige fra hele Vesttyskland gik imod med enkelte Undtagelser, S'enatet tilbød Kirken at lade Orglet opstille midlertidigt i den eneste bevarede af Hamborgs store gamle Kirker, Set. Petri, hvor det vilde faa. et tilstrækkeligt stort Rum at d.~i-,kke -- foruden en anselig Sum til at faa. selve Jacobikirkens Hovedskib under Tag, ledsaget af Senatets fulde Garanti for, at Orglet til sin Tid skulde vende tilbage til Kirken, men alt forgæves. Menigheden, der var ribbet for saa meget, vilde beholde sit berømte Orgel, og derved blev det.

Og nu staar Instrumentet saa under trange Forhold i Sideskibet, hvis Rumfang blot er V,1/,. af Kirkens oprindelige - og spærret inde paa en Plads, der kun delvis har tilladt dets Opstilling efter den originale Plan.

Har Meningerne om denne Sag været delte, saa kan de fleste vist nu samles om den Anskuelse, at helt saa slemt som det saa ud til, blev det ikke. Mcget galt er det, at Pedalets Stemmer staar direkte paa Gulvet, og at Rygpositivet, der skulde svæ,ve højt over Hovedet paa Tilhørerne, er placeret paa samme Maade, men bortset herfra har Resten af Værkerne kunnet bygges op saa nogenlunde i det rette Forhold til hinanden, omend delvis skjult af Murbuer. Det tekniske er en god Indsats af det kemperske Orgelbyggerfirma, og meget positivt er forøvrigt ydet ogsaa af Kirkens Organist, Fr. Bihn, der paa lange Borde i Kirken, delvis efter Hukommelsen, foretoll en nøje Udsortering af de mange tusinde Piber, der 'saa temmelig sammenblandet bragtes op af Taarnbunkerens mørke og fugtige Dyb.

Af Schnitger-Orglet er som det vil fremgaa af det allerede sagte alle ædle Dele: Pibematerialet og de for selve Tonefrembringelsen saa vigtige Sløjfevindlader bevaret, mens hele den øvrige Mekanik, og altsaa. ogsaa den mekanisk virkende Traktur, er nyanlagt. Schnitger-Klangens Grundpræg er helt og fuldt bevaret, og det er der rig Lejlighed til at fordybe sig i, soni ogsaa i de vældige Klang-Traditioner iøvrigt, der skjuler sig i det berømte Værk, i hvilket alt, trods Skæbnens Tilskikkelser, aander ærværdig Historie.

Blandt de 30 Stemmer, Schnitger overtog i 1689, er enkelte, om hvilke man har antaget, at de var ældre end det første Orgel paa Vestvæggen, altsaa tidligere end 1512. Men selv 1512-Stemmerne - med Sikkerhed kendes to, en i Rygpositivet og en i Hovedværket - hører jo, hen imod halvfemte Aarhundrede gamle som de er, til det ældste klingende Orgelpibemateriale, man overhovedet kender. Den førschnitgerske Mester, der betød mest for Værket, Gotfried Frietzsche, skabte næsten alle de blandede Stemmer, Mixturerne, den Klanggruppe, han selv havde ført til Nordtyskland. Disse Stemmer, der altsaa er fra 1635, eksisterer saa godt som alle endnu, men er for en stor Del omstillede af Schnitger.

Mest dominerende har Schnitger selv præget det vældige Instrument med Rørstemme-Koret, den samlede Orgelklangs tunge Skyts. De findes her i alle klanglige Afskygninger og Størrelser, og selv om Orgel-Rørstemmerne ikke hører til de Musik»instruinenter«, hvis Klang forædles gennem Tiderne, saa er'Mødet med dem dog en Oplevelse. Der er Grund til at nævne dem, deres Glans og Fylde, naar Talen er om Schnitgers Jacobi-Orgel, men ikke til at skille dem ud som noget særligt. Vidnesbyrd om praktisk talt alle hans fremragende Egenskaber som Orgelbygger og Kunsthaandværker træffes i dette Instrument, selv om det naturligvis nu ikke længere bærer direkte Præg af hans egen Intonation. I Orglets nuværende klanglige Klædebon træder Overværket frem som det bedst o., stilsikrest. intonerede, men forøvrigt virker ogsaa Rygpositivet fortræffeligt fra sin meget usædvanlige Plads paa Gulvet.

Orglets Disposition viser evident, ligesom ogsaa den Omstændighed, at der kun har været meget ringe Muligheder for at koble de enkelte Værker sammen, at disse i udpræget Grad har været beregnet paa Brug enkeltvis, til at danne klanglige Kontraster, ikke til at frembringe en samlet tutti-Klangophobning. Dets oprindelige Vind-Tilførselsanlæg sagde det samme: de vilde aldrig have kunnet forsyne det, senere Tider forstod ved fuldt Værk. De fire klassiske Værker, Hovedværk, Overværk, Brystværk og Rygpositiv med Pedalet var hver for sig selvstændige Værker og beregnet paa at virke som saadanne.

Dette er naturligvis respekteret ogsaa i Orglets nuværende midlertidige Opstilling, der helt igennern er yderst pietetsfuldt gennemført. Men midlertidig er og bliver den. Naar engang hele Jacobikirken paany er under Tag og restaureret saaledes at Rummet atter kan bruges, vil naturligvis Orglet faa sin gamle Plads paa Taarnniuren ved Kirkens Vestvæg. Opstillingen og den ødelagte Facade vil kunne rekonstrueres fuldt, idet alt foreligger nøje opmaalt. Først til den Tid vil Schnitger-Orglet, det betydeligste nu bevarede af Mesterens Instrumenter, faa sin rette rumlige Baggrund, og kunne udfolde sig som dets Skaber ønskede, det skulde være. Hamborg vil gøre meget for at faa dette intet mindre end verdensberømte Instrument sat i Relief paany. Ikke uden Grund er det sagt, at det er det forneniste blandt de kulturhistoriske Mindesmærker, Hansestaden nu har tilbage.

Årgang 26/1951, nr. 08