Over grænserne

Af
| DMT Årgang 27 (1952) nr. 01 - side 1-1

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Pionerer & outsidere
  • Annonce

    Alice
  • Annonce

    Lyden af fremtidens rum

. Over grænserne

Der er i disse år en væxt og grøde i det nordiske samarbejde som ikke i nogen tidligere periode i historien.

De nordiske foreningers medlemstal nærmer sig 100.000. Hundredevis af købstæder og stationsbyer og landdistrikter Norden over knyttes gennem foreningen Norden sammen i venskab. Det nordiske retsfællesskab udbygges stadig mere.

Der arbejdes energisk på at bane vejen for en nordisk toldunion. En nordisk pasunion er lige på trapperne. Der har været forhandlet om en nordisk forsvarsunion som én praktisk konkret opgave, der ganske vist ikke kunne gennemføres i første omgang, men altid vil stå som et bydende krav, indtil også den virkeliggøres.

På det socialpolitiske område er grænserne mellem de nordiske lande i realiteten ophævet. Et nordisk arbejdsmarked er begyndt at blive skabt. Kravet er rejst om næringsfrihed i Norden. I disse måneder lægger man sidste hånd på forslaget til et nordisk råd af rigsdagsmænd.

På baggrund af alle disse praktiske resultater, som enten allerede er opnået eller står foran deres virkeliggørelse, er det da ikke en detalje, uden større betydning, at der på, det kulturelle område tilvejebringes det nye fællesskab, som det tidsskrift er udtryk for, der hermed udsender sit første nummer?

En sådan opfattelse vil være en fuldstændig miskendelse af det kulturelle samarbejdes plads indenfor det nordiske samvirke.

Indtil man for alvor fik gang i de praktiske samarbejdsopgaver, var det på det kulturelle område, det nordiske fællesskab fandt sine første og kraftigste udtryk og derved holdt tanken om den nordiske enhed levende gennem frostnætterne.

Og jo mere man nu udbygger forbindelserne indenfor næringslivet, socialpolitiken, retsvæsenet og på de mange andre arbejdsområder, des vigtigere bliver det, at forbindelserne indenfor kulturlivet følger trop.

Det nordiske fællesskab må nemlig ikke blot begrænses til de felter, hvor det er nødvendigt eller praktisk fordelagtigt, at vi står sammen. Det må søge inspiration og næring, det må styrkes og løftes af alle de værdier, som vort kulturfællesskab kan skænke os.

Det nordiske kulturelle samarbejde er ikke blot en rigdomskilde i sig selv for vore folk. Det er også et af de stærkeste foreningsbånd mellem dem.

Ud fra begge synspunkter hilser jeg fremkomsten af Nordisk, Musik-k-ultzir som et nyt og nyttigt led i kæden og ønsker det et langt liv og vid udbredelse over hele Norden.

Frantz Wendt.

Årgang 27/1952, nr. 01