Hvad mener man om Nordisk Musikkultur

Af
| DMT Årgang 27 (1952) nr. 02 - side 87-88

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Man skal høre meget

Hvad man mener om »Nordisk Musikkultur«

»Dansk Musiktidsskrift«s januarnummer iår: »Nordisk Musikkultur«, der udgives i samarbejde med det svenske tidsskrift »Musikrevy« har vakt opsigt og glæde over hele Skandinavien. Både i Norge, Sverige og Danmark har pressen bragt fyldig omtale af det nye kvartalsskrift. Enkelte af vore danske abonnenter har dog været absolut misfornøjede, ja der er dem, der har villet opsige abonnementet på »Dansk Musiktidsskrift«, så snart de fik årets første nummer ind ad døren. Det har givet os et og andet at tænke på, men ikke svækket vor tro på sagen.

Da det måske kan interessere vore læsere, skal vi her bringe lidt udpluk af de mange presseomtaler, der har foreligget fra nær og fjern i den sidste tid:

Nationaltidende, Kbh.: ... Det er glædeligt, at der har kunnet opstå et nordisk organ, som i fremtiden kan skaffe bedre orientering indenfor det nordiske musikliv ... Vi hilser det nye tidsskrift velkommen og ønsker, at det må vise sig lige så berettiget og levedygtigt som dets danske ophav.

Ekstrabladet, Kbh.: På et tidspunkt, da kulturlivet trykkes stæ. rkt af stigende omkostninger og høje skatter, føles det som et lyspunkt, at nogle energiske mænd har haft held til at etablere et nordisk samarbejde omkring en kulturel publikation ... Det håndgribelige resultat, repræsenteret af »Nordisk Musikkultur«, føles næsten som en stordåd.

Land og Folk, Kbh.: ... Det kan lyde mærkeligt, at der i disse tider, hvor det ene tidsskrift efter det andet bukker under . - . kan startes et nyt tidsskrift ... Det n

ye dansk-svensknorske musiktidsskrift er en begivenhed, som man må hilse med glad forventning.

Social-Deinokralen, Kbh.:

... »Nordisk Musikkultur« vil slå fast, at musik ikke er et sekterisk foretagende, men en lige

berettiget faktor i den aktuelle

t,

kulturdebat ... »Nordisk Musikkultur« vil nok vække røre i de skandinaviske andedamme.

Forretningsbl. Farmcuid, Oslo: Det nye skandinaviske tidsskrift »Nordisk Musikkultur« er kommet. Det er os en glæde at kunne konstatere, at det er redaktionens hensigt ved siden af det rent f aglige også at give et videre perspektiv. Noget af det vi fandt med interesse i bladets første nummer var et brev fra en dansk kritiker til redaktionen. Det peger på kulturens stedbarnstilv2C.relse i en demokratisk tidsalder . .. og minder os om, at demokratiet er et ansvar og en pligt, ikke en henslængt gave, vi kan behandle som vi vil - - - Måtte de høje herrer, som idag sultefodrer det norske åndsliv til fordel for fodboldbaner og bobsleighbakker, husk det, næste gang, de skal strø ud tipsmillionerne. (Derefter følger et langt citat af Jiirgen's »Af et brev fra en kritiker.«)

Verdens Gang, Oslo (af Reimar Riefling) : ... Ledelsen må siges at ligge i trygge hænder ... Man må håbe og tro, at dette fagtidsskrift får en rigtig lang og frodig levetid ... Helhedsindtrykket af »Nordisk Musikkultur« er udelt positivt! Kvalitativt er det så godt, at man må have al mulig grund til at se de kommende hefter imøde med forventning og glæde. Formatet synes mig at være præeis det rette, opsætningen er smagfuld og indholdet er passende varieret.

Expressen, Stockholm: ... Et smukt udtryk for nordisk musikalsk livsfølelse er det samarbejde på tidsskriftsfronten, som er resulteret i »Nordisk Musikkultur« ... Fagfolk har to grunde til at juble ov er NM. Den ene er, at virkelig interessante musiktidsskrifter er sjældne (selv internationalt set) ..., den anden, at mange problemer er fælles og bør drøftes fælles .. . Det er længe siden man har læst så meget om så interessante, ja endog væsentlige sager.

4C

Iøvrigt synes det at være Jiir~ ~jeizs- artikel: Af et brev fra etz kriti L-er, der har vakt den største opmærksomhed overalt, hvor

»Nordisk Musikkultur« er komniet frem. Den er citeret, ofte ineget fyldigt, i en lang række blade overalt i Skandinavien og opfattes åbenbart som et ualmindeligt stærkt indlæg i debatten om kulturens kår i et demokratisk samfund.

Det har været glædeligt at konstatere, at et så stærkt og rent idealistisk synspunkt har kunnet vinde genklang i videre kredse også udenfor musiklivet. »Nordisk Musikkultur«s første numnier synes altså ikke at være udsendt helt forgæves.