Musikalier

MUSIKALIER

Ny køntrabasskole

I årevis har vi her i landet savnet en fyldestgørende kontrabasskole og på dette område praktisk talt udelukkende været henvist til at benytte udenlandsk undervisningslitteratur. Man hilser derfor med glæde udgivelsen af Oscar Hegners nye kontrabasskole (W. H.), som virkelig afhjælper et længe næret savn.

Hegners arbejde, der bygger på det gamle dynastis bedste traditioner, vidner om et gennemgribende kendskab til kontrabassen, f.eks. er de forskellige positioner fortræffeligt gennemarbejdede. Dette gælder også strøgøvelserne. Ikke mindst det sidste er af meget stor vigtighed netop for dette uhyre vanskelige instrument. Af ret epokegørende betydning indenfor den pædagogiske kontrabaslitteratur er den omfattende brug, der gøres af venstre hånds 3. finger, hvilket var ganske ukendt i de fleste tidligere skoler for kontrabas, f. eks. Franz Simandl's.

Lidt malurt er man dog desdesværre nødt til at dryppe i bægeret. Det forekommer mig således, at Hegner i sit værk altfor hyppigt har angivet flageoletter på de løse strenge; det bør eleverne ikke opfordres til, de vil kun være altfor tilbøjelige til at gøre brug heraf både i tide og utide. Jeg har erfaring for, at selv rutinerede kontrabassister på grund af for hyppig anvendelse af disse flageoletter følér sig »hjemløse« i stillingen under og over disse toner.

Man kunne måske også have ventet, at Hegner havde ført sin skole noget mere »up to date«. Som forstudie til moderne musik ville den have været bedre egnet, hvis nogle af øvelserne var gjort mindre skalamæssige og uden faste fortegn. Den ko~ lossale orkestrale udvikling og notationen kræver, at eleven allerede på et ret tidligt tidspunkt bliver vænnet til at læse noder, som han ikke til en vis grad forud kan gætte sig til. Man har lov til at håbe, at 2. del vil bøde lidt

på denne mangel, som dog ikke

formår at fordunkle det smukke

helhedsindtryk af Hegners store

arbejde. Erik Hansen.

ARNE WIKSTR,5M: Fiol och stråke, violinskole for begyndere. - Nordiska Musikf8rlaget, Stockholm.

Wikstråms Fiol och stråke har mange gode egenskaber. Det er et lille hefte (83 sider) i behageligt format (21 X23). Det må nærmest betragtes som en forskole,

er skridt for skridt fører eleverne fra de løse strenge gennem dur-femtonigheden og durskalaen til C-dur og de første B- tonearter. Heftet er specielt anlagt for børn, idet Wikstråm har sammenstillet et »løsbladssystem«, som han har anvendt i svenske folkeskoler. Heftet er pædagogisk fornuftigt lagt tilrette; det indeholder mange praktiske og iørefaldende melodier (mest enstemmige, men dog også nogle kanoner). Teknik fører heftet ikke udover melodier i simple rytmer (fjerdedele og ottendedele). Skolen kan derfor ikke erstatte vore nyeste violinskoler, der også indeholder et fyldigt forskolestof. Men den kan med held bruges som supplement og anbefales violinpædagoger til gennemsyn. Fl.

C. HENRY PHILIPS: »Modern Organ Pedalling«. 34 s., 111., nodeeks. - Oxford University Press, Lonclon.

I ovennævnte pedalskole viser

den nylig afdøde C. Henry Phil-

lips - der bl. a. var knyttet til

universitetet i Glasgow - sig

som en fremragende og moder-

ne indstillet pædagog. Med stor

grundighed men i en kortfattet,

sund og naturlig fremstilling

gennemgår Phillips de mange

problemer indenfor såvel det

elementæ.re som det højere ud-

viklede pedalspil og peger især

på betydningen af »blindspillet«.

Det er igen en publikation, der

vidner om angelsaksernes dybe

interesse for orgelspillets kunst.

Tbo.