Kunst og kultur

Af
| DMT Årgang 27 (1952) nr. 03 - side 89-89

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Kunst og politik

BERETNINGER fra kulturfronten omtaler Erich Kleiber's forhold til det kommunistiske Tyskland og Victor Schiøler's optræden i det fascistiske Spanien. Opstillingen af nedenstående citater kan måske give anledning til eftertanke på begge sider af skillelinjen:

Til Berliner Philharmonikerne:

... Da Berliner Philharmonikerne bekendtgjorde den koncert, som var planlagt med dem i juni måned iår, vidste de udmærket og havde tilsyneladende også fuld forståelse af, at jeg igen ville dirigere i Statsoperaen. Og nu forbyder Vest-Berlins senat Dem koncerten. Ledelsen af Statsoperaen har ikke blot intet imod, men hilser det velkommen, hvis jeg slår en musikbro mellem øst og vest! På livilken side viser der sig mon her en »dirigeret politisk kunstretning«?

Det er næsten grotesk, at jeg idag må skrive til Dem med de samme ord, som jeg i 1935 rettede til herr Göring: »Musiken er til for alle, ligesom solen og luften« og »Jeg musicerer overalt på de steder, hvor jeg har frihed i valg af mine programmer og forefinder betingelserne for at udøve alvorlig kunst«.

Statsoperaen og dens orkester kan jeg takke for de 12 skønneste lære- og arbejdsår i mit liv! Hvis jeg viser denne institution taknemmelighed derfor og forbliver trofast over for den (ligegyldigt i livilken »zone« den så ligger), så vil det måske selv af »politikere« til en vis grad blive forstået.

Jeg beder Dem hilse mine gamle venner i orkestret på det hjerteligste! Det er ikke min skyld, og ingen beklager det mere end jeg, hvis vi for tiden ikke kan musicere sammen.

(sign.) Erich Kleiber.

MUSIK UND GESELLSCHAFT (1952, 1)

Til Ole Willumsen:

... Det er min dybe overbevisning, at vi i musiken har et udtryksmiddel, et sprog, om De vil, som formår at kalde på det smukkeste og bedste i mennesket. Derfor bliver musik også et uvurderligt bindeled, egnet til at knytte mennesker sammen, til at slå bro mellem modsætninger. Jeg har altid følt det som et stort privilegium, men også som en ansvarsfuld pligt, når det er faldet i min lod at tale dette sprog - det være sig i Finland eller Mozambique, i Kieff eller Chicago. Samtidig har det været mig en stor glæde at være med til efter evne at demonstrere dansk kultur, dansk musikliv, på steder, hvor Danmark nærmest var en prik på landkortet. En udtrykkelig forudsætning var, at jeg frit kunne fremføre al god musik. Denne betingelse er altid blevet opfyldt ...

[Hverken nu i Spanien eller for 15 år siden i Sovjet har Victor Schiøler's koncertvirksomhed været underkastet censur, mens lian naturligvis måtte tage afstand fra Hitler-Tysklands politik. Idag, siger han, har musiken mere end nogensinde en mission: at give trøst, styrke og tro på fremtiden til angstfyldte mennesker, til så mange som muligt, og uanset hvor de lever. På denne baggrund slutter svaret] : ... Lad (de udøvende kunstnere blive) gesandter for det lille fredselskende Danmark, og lad dem møde så få restriktioner som muligt.

(sign.) Victor Schiøler. DIALOG(1952,1)

Årgang 27/1952, nr. 03