Litteratur

Litteratur

Dansk

GERD og AKSEL SCHIØTZ: Kunst, og Kamp. - Westermanns forlag 1951.

238 s. Ill. Pi-is kr. 17,75.

Den skæbne, sorn ramte Aksel Schiøtz midt i hans strålende kunstnerbane, er fra liele det sangelskende Danmark blevet mødt med den mest levende deltagelse. Nu har ægteparret Schiøtz i en meget åbenhjertig bog (af et særdeles upraktisk forrn,at) fortalt om denne kunstnerbane, dens skuffelser og sejre, og har gjort det på en måde, der kun kan forøge deltagelsen for den fejrede sangers kamp for sin kunst. Bogens mest læseværdige afsnit er Aksel Schiøtz' egne betragtninger o-~rer kunstens problemer, især f. eks. hans kapitel: 0n7 kritik (s. 130-33) og hans personlige erindringer, bl. a. om Benjaniin Britten og hans arbejdsmetoder, specielt ved indstuderingen af »The rape of Lucretia« på Glyndebourne-operaen i sommeren 1946, hvor Schiotz som »niale chorus« alternerede med Peter Pears (s. 169-83). Gerd Schiøtz' andel i bogen danner det samlende og udfyldende supplenient til Aksel Schiøtz' e-,ne spredte bidrag, men må siges at svække bogen i nogen grad på grund af en lidt for villet intimitet, livis liensigt man inærker -- og forstår, men som man ikke ganske kan akceptere. Fru Schiøtz har tillige citeret en del af sin niands breve, hvoraf flere ikke synes at være så værdifulde, at de kreæver offentliggørelse.

Sidst i bogen bringes en såkaldt »fuldstændig« discographi over Aksel Schiøtz-plader. Denne liste er - efter oplysninger fra kyndige discophiler - desværre behæftet med en stor mængde fejl og forglemmelser, hvilket er så meget mere mærkeligt, som K. Thage Petersen for et par år siden udgav en

duplikeret Aksel Schiøtz-disco-

graphi, der efter sigende skal

være absolut fyldestgørende og

som kunne være benyttet ved

denne lejlighed. B.

Engelsk

LEOPOLD MOZART: A Trealise on the Fundamental Principles of Violin Playing. Oversat fra tysk af Editha Knocker med forord af Alfred Einstein. -- 231 s. ill. og nodeeks. Forlag: Oxford University Press; London 1948.

Omkring 1750 - da brydningen mellem gammelt og nyt, mellem den »12erde« og den »galante« stil var på sit højeste - nedfældede tre betydelige musikere, i besiddelse af århundredets højeste musikalske dannelse, deres p,,,wdagogiske viden i en fløjte-, en klaver- og en violinskole, der ikke blot vandt stor udbredelse i samtiden, men også har interesseret eftertiden på grund af den indsigt, de giver i det 18. århundredes musikkultur og opførelsespraksis. Med ganske kort tids mellemrum udkom Joh. Joachim Quantz' »Versuch einer Anweisung, die Flöte traversiére zu spielen«, Pli. Em. Bachs »Versuch ilber die walire Art, das Clavier zu spielen« og Leopold Mozarts »Versuch einer griindlichen Violinsehule«.

Af disse »Versuclie« foreligger nu Leopold Mozarts bog tilgængeliggjort i en engelsk oversætg

telse, udgivet af den store Mozartforsker Alfred Einstein. Det drejer sig forøvrigt om den første udgave i England, som var et af de meget få lande, der forholdt sig køligt overfor værket. Den agtelse, som samtiden ellers nærede for Mozarts violinskole, forstås nemt. Den er vittigt og intelligent skrevet, og er ikke behæftet med nogen form for fagidiotisme. Den giver særdeles grundig anvisning i violinspillets kunst, men rummer også almenmusikalske perspektiver af betydelig r,--ekkevidde. Man forstår, at Wolfgang Aniadeus i sin fader har haft en usædvanlig kyndig lærer og rådgiver. Af direkte faglig interesse for den nutidige læse r er iøvrigt først og fremmest den grundige behandling af hele 'forsiringsvæsnet. Føjer man hertil udtalelserne fra Bachs og Quantz' væ- rker, er det virkelig muligt at få fast grund under fødderne med hensyn til det 18. århundredes ot)førelsespraksis.

Af særlig værdi ved denne udgave er iøvrigt Einsteins udførlige forord. Især glæder man sig over den sympatiske fremstilling af Leopold Mozart som komponist, i hvilken egenskab han træffende karakteriseres som et offer for de konflikter mellem den »lærde« og den »galante« stil, som først hans søn formåede at løse. Leif Thybo.

-NIARTIN COOPER: French Musie. - Oxford Ui)iversity Press 1951. 2.10 s.

Dette er, efter livad bogen oplyser, den første fremstilling på engelsk af det sidste hundredårs franske musik. Forfatteren siger i forordet, at han har søgt at beskrive denne periode så objektivt som muligt og uden at tage hensyn til de fordomme som måtte bestå enten i disse komponisters hjeniland eller i England, hvor forståelsen af fransk musik i almindelig har været ret ringe og som respektive fortegner billedet eller hindrer tilegnelsen af selve rnusiken. Hensigten er absolut lykkedes og der er kommet en fremstilling ud af det, som ikke alene er klar og instruktiv, men også vidner om megen sans for den franske musiks særlige og fængslende egenskaber. Af og til dumper Cooper ud i krav til fransk musik, som lian godt ved slet ikke honoreres af denne

det er hans engelske musikopfattelse, der spiller ind, men ,samtidig siger han så væsentlige ting som bidrager til en bedre forståelse af hele udviklingslinjen end man sædvanligt træffer. Det er i-art at få fasti den

at traditionerne

franske musik går ud fra helt

andre æstetiske forudsætninger

end dem, der ligger til grund

for den germanske musikopfat-

telse, og at det ikke kan nytte at

ville måle denne musik med en-

gelsk mål (eller gamle danske

alen). Fransk musik hader det

pretentiøse - hvad kommer an-

dres sjæleliv os ved? Det er en

blufærdighed, nok så æstetisk

som megen etisk udfoldelse.

Cooper trækker linjerne rigtigt

op: Saint-Saéns som forudsæt-

ning for både Franck og Ravel

- og Delibes, Chabrier og Satie

for Debussy! En også herhjem-ine hårdt tiltrængt belysning.

Bogen må anbefales, den inde-

holder tillige en masse mor-

somme træk: Debussy, der som

17-årig blev smidt ud af kon-

certsalen, fordi hans begejstring

over d'Indys »Namouna« fik

ham til at råbe som en vild.

Hvem ville have troet dette mu-

ligt, når man tænker på det se-

nere modsætningsforhold rnel-

lem La Schola Cantorum og im-

pressionisternes kreds! Vide per-

spektiver åbner Cooper med små

bernærkninger som den, hvor

han påviser Strawinskys gæld til

Florent Schmitt's »La tragédie

de Salome« (Danse de 1'Effroi),

da han to år efter at dette ar-

bejde var kommet frem, skrev

»Le Saere«. Det er sundt at se,

at der er sammenhæng i alting.

K. R.-r.

NORMAN DEMUTH: Vizzeent d'Indy, 117 s. 9 sh. 6 d. -- Rockliff, London, 19 5 1.

Det er med stor interesse, man 12eser N.D.s lille bog om Vincent d'Indy, César Francks berømte elev, der indtog en fremskudt plads i nyere fransk musikliv. I den engelske musikf orf atters bog får man et udmærket indblik i overgangstiden, brydningen mellem de forskellige stilretninger. Efter en sympatisk skildring af mennesket og Iæreren d'Indy, der gennem grundlæggelsen af Schola cantorum (1896) videreførte Francks retning og blev banebrydende for nyere fransk kirkemusik, går forfatteren over til en gennemgang af d'Indy som

skabende kunstner. Bogen kan stærkt anbefales alle, der vil søge at forstå baggrunden for bl. a. Debussy's og Ravel's kunstneriske virke.

x. K. HOLLAND: The songs of Delius, 56 s. - Oxford University Press, 1951.

Den engelske komponist Delius' hovedfeldt var solosangen med klaverledsagelse. Under indflydelse bl. a. af Grieg søgte han zgennem. subtile, impressionisti

I

ske klangvirkninger at trænge bagved tekstens nøgterne ord. Holland's gennemgang af Delius' sange er en velskrevet og letfattelig førsteorientering. Man hefter sig særligt ved afsnittet om de danske og norske sange. For os i Skandinavien er disse ganske ukendte, men udfra H.s klare fører gennem sangenes stil og udtryksmåde får man et værdifuldt indblik i Delius' specielle kunst indenfor den lille form, og de danske sange som f. eks. musikken til I. P. Jacobsens »Irinelin Rose« fortjener absolut opmærksomhed her i landet.

B. i.

SOURGE READINGS IN MUSIC III

STORY -- From Glassical Antiquity ihrough the Roinaniic Era. Seleded and annotated by OLIVER STRUNK. 919 s. 'm. nodeeks. Pris: kr. 61,20. W. W. Norton. New York 1950.

Musikkens historie kan jo freinstilles på mange forskellige måder. I nogle musikhistorier Jæser man om »de store mestre«s liv og levned, medens man i andre ikke finder noget biografisk stof, men til gengæld en fremstilling af de musikalske stilarters historie. Og endelig findes der værker, hvor musikken ses som led i et kulturhele, hvor inan prøver at komme til en dybere forståelse af tonekunsten ved at se den i sammenhæng med samtidens filosofi, arkitektur, billedkunst og litteratur.

I »Source readings in music history« er Oliver Strunk gået nye veje, idet han her har belyst musikkens historie ved at udgive og kommentere en række betydningsfulde musikhistoriske dokumenter i engelsk oversættelse. Det er lykkedes Strunk gennem denne antologi at give et levende og overordentlig interessant indblik i musikkenshistorie.Det interessante ligger i særdeleshed deri, at man her kan læse om samtide,ns syn på musikken, og man får på denne måde et førstehånds indtryk af de vekslende tiders musikanskuelser og musikudøvelse. Strunk gør selv opmærksom på, at man jo ikke gennem denne antologi kan forvente at få en fuldstændig og sammenhængende f remstilling af musikkens historie. Det er jo nemlig sådan, at medens f. eks. operaens tilblivelse omkr. 1600 kan belyses gennem en mængde programskrifter og æstetiske redegørelser, så er til gengæld skabelsen af den klassiske symfoni og strygekvartet bogstavelig talt ikke omtalt i samtidens musikskrif ter.

Strunk har sammenstillet skrif-

terne i forskellige grupper, der

hver for sig belyser f. eks. en be-

stemt periode inden for musik-

historien eller en nærmere an-

givet musikæstetisk anskuelse. I

første afsnit af værket belyses de

antikke græske musikbetragtnin-

ger, derefter kommer kirkefæd-

renes anskuelser om musikken i

kirkens tjeneste, og endvidere

kan man 12ese om musikdyrkel-

sen i renaissance og barok, over-

gangen til den klassiske periode

osv. Antologien slutter med ro-

mantikernes skrifter, nutidens

musikanskuelser er altså ikke ta-

get i betragtning her. »Source

readings in music history« kan

varmt anbefales den, der søger

ind til kernen i ældre tiders mu-

sik, og værket har iøvrigt den

store betydning, at mange van-

skelig tilgængelige kildeskrifter

nu kan nå ud til en større kreds.

Børge Saltof t.

Nyudkomne musikbøger

DYNELEY HUSSEY: »Some Composers

of Opera«, 112 s., pris: 6 sh. 6 d. -

Oxford University Press, London.

GUIDO M. GATTI: »Ildebrando Pizetti«,

124 s., pris: 10 sh. 6 d. - Dobson, London. EDWARD LOCKSPEISER: »Debussy«

(3. revideret oplag), 320 s., pris: 8 sli. 6 d. - Dent, London.