Musikalier
Musikalier
ANTONY HOPKINS: Fantasy for Cla
rinet and Piano. J. & W. Chester, Ltd., London. Copyright 1951.
Lidt ujævn i kompositionen, men expressiv o-, karakteristisk i udtrykket er den 31-årige A.H.s klarinetfantasi; dertil kommer, at den er ret let tilgængelig både teknisk og musikalsk; man vil således særlig anbefale den til viderekomne elever, der ønsker at spille moderne musik, men endnu ikke inagter de helt store opgaver.
z,'
IAN PARROTT: Aquarelle for Viola
(or Clarinet) and Piano. J. W. Chester, Ltd., London. Copyright 1952.
Da man umuligt på een gang kan indrette en komposition efter de specifikt instrumentale muligheder hos to så forskelligartede instrumenter som klarinet og bratsch, må det stof, man har på hjerte i et sådant musik
stykke, være af så almen musikalsk art, at det principielt kan spilles på alle melodiinstrumenter, således at valget alene afhænger af toneomfang, - i lighed med baroktidens husmusik. Dette er imidlertid ikke tilfældet med I.P.s »~Aquarelle«, som indeholder mange specialeffekter ,snart i klarinettens og snart i bratschens favør, hvilket er uheldigt for be ge. Det musikalg,,
ske svinger på en højst exeeiitrisk måde mellein dyb 01-igina-, hu
litet o,-, I skryden ---- et ti
iidei ligt stykke.
PRIAULX RAINIER: Suite foi- G'larinet and Piano. Sellott aiici Co.,
Lon(Ion. Copyright 1949.
Et rigtigt stykke klarinetniusik er til gengæld den sydafrikansk fødte, men i England virkende P.R.s store 5-satsede suite; lier udnyttes på såre fantasifuld måde dette skønne instruments rige muligheder i klanglig, dynamisk og teknisk henseende i forbindelse med en klaversats, der på intet punkt står tilbage for klarinetstemmen. Musikalsk er suiten et prægtigt exenipel på vor tids musik, når den er allerbedst: hensynsløst ærlig, intens og præcis i udtrykket og magtfuld i sin visionære kraft. Det er gavnligt. at blive mindet on-1, at
Britten ikke har inonopol på at skrive god musik i England. jm
CARL NZIELSEN: »Tågen letter« (fl. og harpe el. klaver). - Wilhelm Hansen, Musik-Forlag, Klivn. 19,52.
Den lille, yndefulde bagatel fra Carl Nielsens musik til Helge Rodes skuespil»,:,~,Ioderen«,kendt fra grammofonindspilning og de lettere »middagskoncerter« etc., har hidtil kun eksisteret i ud
gave for klaver solo. Nu foreligger den altså i C-arl Nielsens
I~~1, .
origni,al for fløjte og harpe (resp. klaver) og kan også spilles på violin, hvis man ønsker det. Men er det nu o-så origina,lversionen? Man sp ø'r, fordi der i udgaven står »Arr. Edwin Nielsen«, o"" i forlagsmeddelelsen læser nian, at det er »det originale arrangen7enft! - Man
spø'r bare. fsp.