Peter Riffelsen. En dansk opfinder og instrumentmager

Peter Riffelsen

En dansk Opfinder og Instrumentmager

Af ERLING WINKEL

Ikke alle Opfindere opnaar den store Berømmelse, heller ikke Hovedpersonen i denne Opsats. Men engang imellern kan det nok lønne sig at beskæftige sig lidt ogsaa med de mindre kendte Skikkelser, hvis Liv og Levned ofte genspej Ier et nok saa typisk Tidsbillede som hos de store Skikkelser, hvis Gerning har Bud til alle Tider og flere Folkeslag.

Lad os gaa tilbage til Aaret 1803. I Kongens København var Rygtet ved at brede sig om at Mekanicus Riffelsen, der var Lærer ved Hofpræst Christianis Institut, havde, opfundet et Instrument kaldet Melodika eller Melodikan, og som i Avisen blev omtalt paa følgende Maadel: »I Følge vore første Musikkjenderes, saasom en Kunzens, en Weisses, en Zinks, en Lems og fleres Dom(2) skal dette Instrument være det fuldkomneste, som Musiken hidindtil har havt at fremvise, da det kan frembringe vedboldende Toner, der gradviis stige fra umærkeligste Piano til den stærkeste Forte. Det forener flere Instrumenters forskjellige Lyd, saasom Orgelverkets majestætiske Gang, og Harmonikas (Glasharmonika) fortryllende Ynde, tilligemed Fløjtens, Klarinettens og Valdhornets blide henrivende Toner«.

Vi er midt i den frembrydende Romantik, en Tid, da Abt Vogler rejste rundt i Europa og imponerede sit Publikum ved paa Orgelet at efterligne Tordenvejr, landlig Idyl og andre betagende Foreteelser. Dengang arbejdede man rundt omkring med mange sære Instrumenter i Musikken; specielt ønskede man at forøge Klangfarvernes Nuancer og skabe Effekt med forskellige Styrkegrader. Hammerklaveret var brudt igennern, og i Orkesteret udnyttedes Blæserne paa en helt ny Maade. Hele Følemaaden og Stemningslivet var mere bevæget og afvekslende end tidligere; vi var midt i Revolutions- og Napoleonstiden; tidligere Tiders kategoriske Karaktertyper maatte vige for levende Menneskeliv, sammensatte Stemninger og eventyrlige Handlinger. Man forstaar derfor Interessen for de Egenskaber, der fremhæves ved Riffelsens Instrument.

Imidlertid blev Melodika demonstreret ved forskellige Koncerter, hvor det blev spillet af ingen ringere end Weyse. Samtidig arbejdede Opfinderen paa at konstruere en Kartoffelknusemaskine samt med en »musikalsk Idee, hvis Hovednytte skal være medicinsk«. Han modtog Un derstøttelse af det Reiersenske Fond(3), det venskabelige Selskab; og 8de Juli fik han kongelig Patent for 20 Aar paa »Fabrikazion af Instrumenter byggede paa hans Princip«(4). Lad os se lidt paa Riffelsens egen Fremstilling i Pressen (5): »Efter at have anstillet mange Forsøg og efter mange bekostelige Foretagender med Hensyn paa Tonekonsten, lykkedes det mig endelig, for 6 Aar siden, at opvække Kjendere og Elskere af Musiken en deeltagende Opmærksomhed for mit Arbejde og dets videre Fremgang. Følgende vil tjene til at give Publikum et Begreb om, hvorledes jeg er kommen til at gjøre Iagttagelser over Tonerne. For 11 Aar siden, da jeg var Lærling i Moldenit i Schlesvig, forfærdigede jeg et Positiv af fem Stemmer. Ved denne Lej Iighed blev jeg bekendt med en Instrumentmager ved Navn Lange, og lærte hos ham allerførst at kjende den almindelige Stemmegaffel, hvis Virkning var mig saa paafaldende, at jeg fra samme Øieblik af følede mig opfordret til et Forsøg, nemlig ved Sammensætning af flere Stemmegafler at forfærdige et fuldstændigt Instrument. Men allerede for 14 Aar siden fik jeg den allerførste Idee om Friktionstonerne, som jeg siden har arbeidet paa. Denne Idee opstod hos mig ved at spidsslibe en stor Cirkel i ovennævnte Smedeværksted, da jeg allerede tænkte paa mine Orgeltoner. Fra denne Tid af, indtil jeg fik den klarlydende Stemmegaffel at see, anstillede jeg en Mængde ufuldkomne Forsøg med Cirkelen og deslige klingende Legemer, hvorved jeg brugte Slibesten, Vognhjul, Ambolt, Fiil m.m. til Strygebue. Da jeg derpaa var saa lykkelig at blive kaldt til Kjøbenhavn af Hr. Hofpræst Christiani, og kort derefter at ansættes som Lærer i de mekaniske Arbeider ved hans Institut, blev mine Ideer ved utallige Forsøg mere og mere uddannede; og allerede for 3 Aar siden havde jeg et Instrument færdigt, som blev beæret med Kjenderes Bifald. Men dette Instrument forekom mig selv endnu langtfra ej saa fuldkomment, at det kunde gjøre Fordring paa Publikums Opmærksomhed.

Mit Instrument, hvorom jeg nu taler, har følgende Egenskaber: det har en anslaaende, en kort frastødende, en udholdende, en rund og en skjælvende Tone. Følgeligen kan man paa samme efterspille flere Instrumenter, i Særdeleshed Orgel, Harmonika, Fløjte, Clarinette, Valdhorn, Violin og Klokker. Tonernes mangfoldige Modifikazion bevirkes ene ved Fingrenes forskjellige Anslag og Tryk. Eftersom man anslaaer eller trykker stærkt eller svagt, erholder man Forte og Piano, Crescendo og Diminuendo. Tonerne kan ogsaa efter Spillernes Godtbefindende ophøre kort eller lyde længer. Melodikon spilles med en Claviatur; det bliver lidet eller slet ikke forstemt. Men Metalkonus eller Keglen, som sætter Tonerne i Vibrazion, behøver aldrig at vædes med Vand eller bestryges med Kolfonium.

Tonerne frembringesved ombøjede Metalstange, som ei lettelig gaae itu eller rekkes. Den største Stang er en Fod lang, fuldkommen lige saa dyb og fuld som den aabne, 4 Fod lange Orgeltone, og giver Lyden saa let fra sig som Tonen paa et almindeligt Claveer. Diskanten kan spilles med en ubeskrivelig Hurtighed og Rundhed. Mit Instrument har for nærværende Tid ikkun fire Octaver; men jeg har et større til 5 Octaver under Arbeide, som jeg haaber vil blive færdigt om to Maaneder. Det kan gjøres betydeligt større saavel oventil som nedentil; det kan modtage flere Claviaturer, Registre og en Pedal, og saaledes bruges isteden for ethvert Orgel, endskjønt dette, i ethvert Forhold af Tonernes Styrke, altid vil være otte Gange større i alle Dimensioner end mit Instrument. I øvrigt kan dets Mekanisme indrettes paa meget forskjellige Maader.

Det bekjendtgøres herved ligeledes, at jeg arbejder paa et nyt Slags Strenge-Instrumenter med Claviatur, som aldrig forstemmes, og kan gives en øjeblikkelig Forandring af Temperatur efter Behag, for Exempel fra en Oetav til en Quint, 1/2 Tone osv. hvis Ufej Ibarhed jeg nu er kommen til Vished om, efter en 2 Aars derpaa anstillede Forsøg.« I et Efterskrift understreger Riffelsen Forskellen melleni Melodika , og Chladni's(6) Clavicylinder.

Melodika vakte en vis Opsigt. Det lykkedes aabenbart ikke for Riffelsen at faa, en regulær Seriefabrikation i Gang; i Stedet sysler han med Forbedring af Modellen og andre Opfindelser. 1804 kom den større og bedre Melodika paa 5 Oktaver; 1806 suppleredes Instrumentet med »to nye hidtil uhavde Instrumenter, det ene er en Kæmpemelodika, sonh man kunde kalde det, der har to Oktaver Toner, hvoraf den højeste netop er den dybeste af hans rette Melodikas 4 Oktaver; det giver altsaa dybere Toner, end man hidtil paa noget Orgel har kunnet tilvejebringe. Dette nye Instrument, som han tænker at kalde Stentor eller Brontifon, mangler endnu kun 4 Toner og en Resonantsbund. Det andet er et Melodika af 2 Oktaver, hvis dybeste Tone er den samme som den højeste af hans rette Melodikas 4 Oktaver, og yder altsaa højere Toner, end man hidtil endog med Fiolinen har kunnet fremtvinge. Dette, hvis tre Oktavtoner er færdige, agter han at kalde Fi Iomele.«(7) Der gives flere Koncerter og anden Form for Demonstration af Melodika, hvor det spilles af Musikere som Grønland, den unge Hr. Zinck, Heger og Friling(8). Ved en enkelt Leilighed har han Uheld ved en Koncert, hvor Sommervarmen fik et eller andet i Mekanismen til at slaa sig. Af Programmerne kan nævnes: Duetter af Schultz, akkompagneret af Melodika, Polonaise af Du Puy for Melodika, Adagio og Allegro af Haydn, Andante af Mozart, Jagtmusik blandet med Torden, udføres paa Melodika og Stentor, Variationer hvorudi Melodika, Stentor og Filomele høres paa engang, Fantasier for Melodika. Der har vel næppe --- i hvert Fald ikke i større Grad - været Tale om Originalkonipositioner for Instrumenterne. Programmerne var naturligvis efter Tidens Sædvane brogede og sammensatte; og det ser ud til, at de efterlhaandeii i stigende Grad iblandes Numre, hvori Melodika ikke benyttes. Nu er Datidens Presse jo ikke synderlig paalidelig som Smagsdommer, ligesom visse Oplysninger smager lidt af Markedsgøgler-Rekommanderingsreklame; men som Regel roses Instrumentets Klang mest, naar det benyttes til Akkompagnement.

Imidlertid synes Riffelsen at have sine økonomiske Vanskeligheder. I hvert Fald drager han Forsommeren 1807 sydpaa for at prove Lykken. I April giver han Koncert i Kiel, i Maj i Harnborg og i Altona, hvor han slog sig ned for en Tid(9). En vis Dr. Mutzenbecher skriver en længere Artikel om Melodika(10), som han 1808 fik forevist. Han nævner de tidligere omtalte Egenskaber; fremhæver, at den har finere Spilleteknik og større Regelmæssighed end Glasharmonikaen. Selve Instrumentet beskrives saaledes: »Die Einrichtung dieses Instruments, so welt sie Hr. Rieffelsen durch den Augenschein mittheilt, ist folgende. Es liegt nämlich eine kegelförmig zulaufende, sehr genau abgedrechselte Welle von Messing, ungefähr einen Fuss entfernt und queer, über der Tastatur; diese Welle von Messing wird vermittelst eines Schwungrades an einer Schnuur ihre Axe gedrehet. Hinter derselben befinden sich ganz zylinderförmige, rechtwinklich gebogene Tonstäbe von derselben Masse, die mit ihrenm unterm, scharf zugespitzten, flachen Ende in einen hølzernen Rezonanzbalken vertikal eingelassen sind. Das obere Ende derselben stelit, vermöge der erwähnten Winkelbiegung, in horizontaler Richtung gegen die Welle, ist mit Manchester gefüttert, und wird, vermittelst eines dünnen Lederstreifens, beym Anschlagen der Taste gegen die Welle gedrückt, wodurch der Tonstab in anhaltende Klangvibrazion versetzt wird. Die Tonstäbe werden von der, etwa durch Einfluss der Lufttemperatur zur besorgenden Uebernäherung an die Welle durch dünne seidene Schnürchen zurückgehalten, die bey dem ersten Blick in das Innere des Instruments mit delh Tonstäben zugleich ins Auge fallen, übrigens aber nicht wesentlich sind. Der Raum für dieses Instrument beträgt ungefähr 3 1/2 Fuss Höhe, reichlich 3 Fuss Breite, und - den Vorsprung der Tastatur einbegriffen - 2 1/2 Fuss Tiefe.«

Efterhaanden bliver Underretninger om Riffelsen mere sparsomme. Han udmærkes med Unævnelse til Dannebrogsmand (11). I Wien optræder 1810 en vis Leppich med en Efterligning(12). Allerede 1806 skulde en vis Diez i Emmerich have kopieret den og fremstillet et Instrument kaldet Melodion, hvilket ikke forundrede den københavnske Presse, da »Man veed, at Rieffelsen alt i flere Aar har viist Kreti og Plethi sin Opfindelses Indretning,«(13) Stadig arbeidede han med Forbedring af Melodika, og forskellige Velyndere vedblev at understøtte ham. I hvert Fald 1812-14 er han i København; 1815 rapporteres han ankommet fra Flensborg14. 1816 viser han sin Melodika i Odense, hvor han dør i største Fattigdom 7de Oktober, 52 Aar gammel. Der blev vist ham stor Ære ved Begravelsen der blev aflholdt en Mindekoncert, og det blev besluttet - vistnok aldrig gennemført - at udarbejde »biografiske Notitser om denne talentrige Mand, hvis Opfindelser have gjort og ville gjøre Fædrelandet saa megen ære, med efterretning om de af ham opfundne flere musikalske Instrumenter og andre vigtige Maskiner.« Det var Meningen, at Selskabet for indenlandsk Kunstflid vilde publicere den i sit Tidsskrift(15). Det blev desuden meddelt, at Riffelsens Medarbejder fra de senere Aar, Hr. Drum, »en agtværdig ung Konster«, vilde fortsætte sin hedengangne Mesters Værk.

Vi skal ganske kort nævne andre af Riffelsens Opfindelser. Først maa omtales en speciel Anvendelse af den dybe Melodika, Stentor, der fremgaar af følgende Passus i en Koncertannonce: »Hr. Riffelsen vil tillige, naar Koncerten er forbi, vise et ganske nyt musikalsk Experiment med de største Toner af Stentor, hvormed de Lysthavende kunne lade sig dirre, og saaledes ved Følelsen skælne Tonens Kraft, hvilket er overmaade behageligt, kan aldrig skade, men formodentlig meget befordre Helbreden i adskillige Tilfælde«(16). Aabenbart fik Riffelsen Held med denne Metode til Stindhedens Befordring; kort, efter byggede han en Dirremaskine til Helbredelse af Sygdomme, om hvilket følgende meddeles: »I Dagen er forhen mældet om Dirringens hældige Virkning, paa Mad. Huth i Kiel, der har Skjørbrug. I Viborg Samler findes nu følgende Berigtigelse, der skal være opgiven af Hr. Huth selv, som nylig er kommen til Viborg. Huth har ikke ganske købt, men saa at sige lejet Dirremaskinen paa et Aar af Hr. Rieffelsen for at lade sin syge Kone fortsætte dens Brug til liendes fuldkomne Helbredelse« (17). I Følge Ers Iews Forfatter-Lexicon skal Riffelsen 1810 i Hamborg have udsendt: Beschreibung meiner neuen Maschine zur Heilung der Gichtkranken. Selv om man smiler i sit stille Sind er det maaske værd at tænke paa, at der i Nutiden findes Videnskabsmænd, der for fuldt Alvor arbejder med Musikkens helbredende Muligheder.

10de Marts 1806 melder Dagen, at Riffelsen har opfundet en Maskine til, at oprykke Træer med Rod. Den benyttes en Tid som Presser i et Vaskeri, og paa selveste Kronprinsens Foranledning bliver den provet med særdeles gunstigt Resultat i en Skov i Nærheden af Kiel(18). Den forelægges Det danske Landhusholdningsselskab(19), og der udselhdes: Beschreibung einer Kraft- und Hebeinaschine, Hamborg 1810(20).

Om andre Opfindelser kan man læse i Dagen 18de Februar 1809: »Udtog af et Brev fra Altona: Hr. Rieffelsen angaaende kan det til Glæde for Fædrelandsvenner mældes, at hans nye Skydemaskine med sammenpresset Luft, eller Vindkanon, lover det Bedste. Han har ved sine Forsøg dermed ikke været i liden Fare, da den dertil brugte stærke Kobberkædel, efter en Luftindpræsning med 185 Stod sprang itu med et forskrækkeligt Knald, dog tiden at gjøre Skade. Den Kraftanvendelse han har gjort det mulig ved denne Maskine, som han kalder Leviathan, er saa stor og virker saa vældigt, at det vist ikke er formeget haabet, at den udført i passende Størrelse vil føre en Last af 250 Pd. i langt mere end et Kanonskuds Vidde, og Opfinderen lover 8 Skud i Minuttet. Hvad et Feldtstykke, der ikke ved Knaldene røbes eller vækker, ikke behøver Viskning, ikke forlanger Krudtvogne, og aldrig kan mangle Munizion, vilde kunne nøtte, vil kunne begribes. Til Paaske vil Hr. Rieffelsen have en Model gjort, hvormed alvorlige Prøver skulle gjøres.« Denne Opfindelse naaede dog saavidt vides ikke at præge Napoleonskrigene.

1813 giver Riffelsen Koncert i København med et nyt Instrument Hymnerofon(21). »Dette bestaae af Blygaster, hvilke ved Tangenter sættes i Bevægelse og berøre Messingskiver, som sidder paa en Valtse der dreies om ved et Svinghjul. Ved denne Berøring frembringes Tonerne. Blot ved den forskiellige Maade at ansætte Fingrene og berøre Tangenterne paa kan Lyden modificeres saaledes, at den ligner forskiellige især blæsende Instrumenters f. Ex. Fløitens, Trompetens o. s. v. ogsaa Klokkens. Ved en egen Mekanisme kan og Tordenens Brag efterlignes.« Opfindelsen ligner altsaa i Principet Melodika. Beskrivelsen gaar igen i Allgemeine mus. Zeitung 2/2 1814.

Riffelsens Frembringelser synes at være gaaet i Graven med sin Mester. Et lille Efterspil kan dog berettes. I Stockholm levede (i hvert Fald) 1816-17 en vis Peter Riffelsen, der var norsk Forbindelsesofficer. Af hans Data kendes følgende: Han levede i København, hvor han blev Kadet 1804, Secondløjtnant 1809 og forflyttet til den norske Hær 1812(22). Han blev Medlem af Kungl. musikaliska Akademien i Stockholm Nde November 181623. Samtidig udbeder han sig en Udtalelse om Instrumentet Melodica, om hvilket et Uddrag af Akademiets Protokol 11te December udtaler: »... det första af dylik art som här i Landet blifvit förfärdigat och uppvist, spelas med vanlig Claviatur från och med grofva C till och med fyrastruckat e, således omfattande 5 Octaver, ... Ljudet frambringas genom friction med en i horisontell låge, medelst trampning, kringlöpande guten(?) conisk Metall-Cylinder, till hvilken, vid Tangenternes nedtryckning, böja de för hvarje ton, i mån af des gröfre eller finare ljud, uppställde rätvinkliga Messings-Tenar, som på ändarne åt Cylinderen äro beklädde med skinn, och bakom hvilka Instrumentets Resonansbotten är anbragt. Detts Tonen, som något liknar Radharmonicans och, i mån af Tangentens tryckning, blir starkare eller svågare, angifver fermt synnerligad i de högra Octaverna äfvensom att dess Uthållning i crescendo och Diminuendo äro mere sällre och jämne än de som frambringas på Glas Harmonican medelst fingrarnes immediata vid rörande i klockorna, hvarjämte Instrumentet, såsom med Claviatur försedd, är för något hvar lättare att spelas än nämde Harmonica - Och ändteligen, att detsamma i öfrigt, så väl till dess yttre som inre delar, är med utmärkt noggrandet och nätthet arbetadt.

I anseende till dette Instruments ofvanbeskrifne egenskaper fann Kongl. Akademien det Herr Lieutenanten Riffelsen, genom förfärdigandet deraf gjort sig förtjent till Akademiens synnerliga uppmärksamhet samt till äfven Instrumentets beskaffenhet fördelaktig Betyg, hvilket beslöts skulle, genom Utdrag af Kongl. Akademiens Protokoll, honom meddelas.« Protokollen er undertegnet af ingen ringere end Sekretæren Per Frigel. 15de Marts 1817 fik sidstnævnte Peter Riffelsens Privilegium paa at fremstille Melodika i Sverrig. Saavidt vides er intet Spor levnet af denne Tilladelse. Det ligger nær at formode, at Løjtnant Peter Riffelsen var Søn eller i hvert Fald nær Slægtning af Opfinderen. Maaske har han af denne faaet til Opgave at propagandere for Melodika i Sverrig; men dette er kun løs Hypotese.

Dette var i Hovedsagen de Realiteter, der foreligger om Peter Riffelsen. Da hans Instrumenter ikke mere findes, bortfalder en nutidig musikalsk Dom over hans Værk. Det ser ud, som om hans Frembringelser har haft en vis Kvalitet. Men for Opfindelser er dette ikke nok; de, maa finde større Udbredelse, indgaa i en Slags Seriefabrikation for at faa Betydning for det praktiske Liv; og hertil naaede ingen af Riffelsens Produkter. Og hermed er der forhaabentlig ydet Peter Riffelsen den Retfærdighed, hans Liv og Virke har Krav paa.

LITTERATUR

Hagens Samling, Oktav 32 (Manuskript, Kgl. Bibliotek, København).

Artikler i Dagen, Københavns Skilderi og Københavns Adresseavis (efter Hagens Henvisninger).

Gerber: Neues hist-blogr. Lexicon d. Tonkünstler).

[Flere Leksika: H. C. Koch, Mendel-Relsmann, Lübkcr u. Schröder, Curt Sachs' Reallexikon m. fl.].

J. H. Bärens: Noticer for Musiklibhavere, 1811 (S. 95).

L. Kinsky: Katalog des Musikhistorisches Museum von Wilhelm Heyer In Cöln. Il. S. 669.

Allgemeine mus. Zeitung 1809, No. 40. - 1814, No. 5.

Kungl. musikallska Akademiens Protokol 1816-17.

Københavns Vejviser 1804, 1810-11, 1813-15.

C. Nyrop: Bidrag til den danske Industris Historie [Den danske Planofortetilvirkning, S. 317].

NOTER OG HENVISNINGER

1) Dagen 1803, No. 16 (5/2).

2) F. L. Æ. Kunzen, i hvis Syngestykke »Eropolis« Melodika benyttedes ved en enkelt Forestilling, C. E. F. Weyse, H. 0. C. Zink og Koncertmester P. M. Lem.

3) Dagen 1803, No. 41, 59 og 65.

4) Dagen 1803, No. 111.

5) Dagen 1803, No. 90 (6/6), samt Handels- og Industrie Tidende 10/6.

6) Akustikeren Ernst Chladni (1756-1827), hvis Klavicylinder benyttede Jernstave med Klude, der gned mod en fugtet roterende Glascylinder, altsaa afledt af Glasharmonika, men med Klaviatur til Jernstavene.

7) Dagen 1806, No. 56 (8/4).

8) Peter Grønland (1761-1825), kendt musikamatør, Samler og smagfuld Bearbejder af Folkemelodier, Aug. Dan. Heger var klaverlærer og komponerede forskellige Smaating, unge Hr. Zink formodentlig Syngemester, Komponisten Ludw. Zink.

9) Dagen 18/4, 22/5. J. Sittard: Geschichte d. Musik- u. Concertwesen i. Hamburg. (S. 203).

10) Allgernelne mus. Zeltung 5/7-1809. Ludwig Samuel Dieterich M. (1766-c. 1838), Postmester og Justitsraad i Altona, syslede med Musik og Filologi.

11) Under 28/6-1809. Hof- og Statskalenderen 1810, 5. 223, Dagen 30/6.

12) Gerber: Neues bist-blogr. Lex. d. Tonkünstler. Dagen, No. 123.

13) Dagen 19/9-1806.

14) Dagen 20/7.

15) Kbh. Skilderie 15/10-1816).

16) Dagen 22/4-1806.

17) Dagen 6/6-1807.

18) Dagen 1806, No. 213.

19) Dagen 6/6-1806, 17/3-1807.

20) I Følge Nyerop og Kraft's Litteraturlexicon 1820 meddelt i Leipzig Litt. Zeitung 1810, 136.

21) Dagen 13/4, 20/7, 26/7, 13/11.

22) V. Richter: Den danske Landmillitær-Etat II, S. 171.

23) Protokollen for Kungl. musikaliska Akademien, Stockholm (Akademiens Bibliotek).