Rapport fra Milano

Af
| DMT Årgang 28 (1953) nr. 02 - side 25-26

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Man skal høre meget

Rapport fra Milano

Sæ-sonen på La'Scala blev den 19. september åbnet ined en festkoncert, hvor Arturo Toscanini dirigerede et program. ined Wagner's kendte orkesterv,ærker.

Alt var nattirligvis udsolgt, og på den sorte børs kostede siddepladserne på 1. og 2. galleri ca. 100 danske kroner.

Den 82-årige Maestro blev hyldet med en begejstring af ii,,,tsten endeløs kanakter, ofte begyndte bifaldet før de sidste akkorder var spillet ud. Derefter fulgte 11 svinfonikoncerter og 1 kami-nerkoncert.

Orkestret sad på seenen, hvor der med kulisser var b- g

,,,~gget en koncerttribune.

Victor de Sabata dirigerede 5 koncerter, hvor Beethoven's 9, synifonier blev opført, 9. synifoni blev opført både ined I. og 9., og 8. og 9.

Andre dirigeiiter var Giiido Cantelli, Franeo C,aracciolo, Carlo 'INlaria, Giulini, Antonino Votto o,,. Josef Keilberth.

En koncert ined Thonias Beceliani måtte afl~--ses, da orkestret først i oktober strejkede på grund af en sti-id ined direktionen aiigående nogle grarninofonindspiliiinger.

Prograiiiinerne bestod liov,(-_~dsagelig af klas`1 z,

sikens og romantikens mesterv..,,.erker.

Af nyere musik kan næviies: Strawinsky: Jeux (les cartes, Turchi: Concerto per archi, P etrassi: Secoiido concerto per orehestra.

Alle koncerter blev givet to gange, idet der var et abonneinent A og B. Logerne var solgt til abonnenterne og for højst fein pladser kostede de føronitalte 12 koncerter 1150 d. kr. Platea kostede pr. plads 330 og 220 (1. kr. De, to gallerier og enkelte pladser i platea var reserveret løssalg, og her kan n,,.evnes, at galleri første række, der er kun to rækker, resten er ståpladser, kostede 11 kr., ståpladser 7 kr. Til alle koncerter var der udsolgt både til I. og 2. gaiig.

Nred Victor de Sabatas koncerter var der en k,,winpekø, når billetsalget begyndte, der var jo kun få billetter til løssalg.

Den sorte børs gjorde gode forretninger, og selvoin der ofte var en ventetid på niange timer, så var der jo flere til at tage tørnen på skift, og fortjene-sten var der ikke noget at klage på.

Kv,aliteten -,,~ar ciiestående, før hver koncert var der 18 tiniers prøve, og ingen af de italienske dirigenter brugte partitur til prøverne.

Særlig er de Sabata's hukommelse fremragende, jeg har hørt hani dirigere over 30 forskellige værker, ,ilt uden partitur både til prøver og koncerter, og (lette er kun en bagatel af hans repertoire. Da han fortiden sin dygtighed er ineget teniperainentsfuld, er orkestret, koret og sangerne meget nervøse til h-ans prøver; intet undgår hans opinærk-sonihed.

Orkestrets kvalitet. er velkendt; medens strygerne h,,,,ir fasle, pladser, er (lette ikke tilfældet for blæsernes vedkommende, de unge skiftes til at sidde på solopladserne, inedens, (te ældre at1t0111atisk rykker ned på 2. og 3. stemme, det er f. eks. ældre musikere, der blæser piecolo fløjte, eng. horn og kontrafagot, o,,, til synifonikoncerterne er det sjældent den samine, der blæser 1. stemme til hele koncerten, de 2 yngste deler solostemmen.

Der er 110 inand fast, fortiden sceneorkestret, deraf er der 71 strygere, kun. til harperne anvendes der kvindelige inusikere.

Det er særligt pr,,,eeisionen, og det draniatiske, der hegges vægt på, og tid af disse ting vokser det musikalske, soin på ingen i-nåde bliver sat i baggrunden; der spilles ikke på effekter, men inusiken -vokser på en sund og maturlig måde un(ler prøverne.

En Beethoven s~.,-infoni er det lielt store drama, i pp så svagt soin jeg aldrig har hørt det før, men i ff så kraftigt, - ,,it hele teateret skælver.

Operaen bringer en r,,,-i-kke opførelser af både kendte og nyere værker. Der er naturligvis altid operaer af de kendte italienske komponister på repertoiret, ptiblikuni kræ,,ver disse ting ol,, bliver tilsyneladende aldrig træt af at høre deni.

Det kan næ-,,nes, at til ståpladserne på gallerierne er der altid udsolgt, når det er de kendte værker, selvoni det for de fleste er umuligt at se det mindste på scenen.

Her bringes en liste over denne sæsons opførelser:

Verdi: Maebeth, Don Carlos o,,,, 11 Trovatore. Rossini: Uitaliana in Algeri. Donizetti: La Favorita. Puceini: Tosca og La Bolleme. Ponchielli: La Gioconda. Monteverdi's Uincoronazione de Poppea bringes bearbejdet og instrunienteret af direktøren for konservatoriet i Milano, komponisten Ghedini.

Wagner er repræsenteret med Lohengrin, og endvidere kan na-,,viles: Mozart: Don Giovanni, Massenet: Manon, Mussorgsky: Boris Godunov, Francesco Cilea: Adriana Lecouvreur og Debussv-'s Pelleas et 1~lelisande.

Den nyere inusik var oniend i noget heskedent forin,at repr,-esenteret.

Det er i Milarto, som lier, nieget vanskeligt at få publiktim. til at pi«iskønne de bestræbelser, der gøres for at give de nulevende komponister den plads på repertoiret, som de tilkommer.

Nyere operaer i denne sæson bliver: en uropføre Ise af Pizzetti: Cagliostro, Carl Orff: Trionfi di Afrodite (første gang i Italien), Richard Strauss: L'amore di Danae (første gang), Italo, Montemezzi: L'aniore dei tre Re og Jacopo Napoli: Mas' Aniello.

Hver opera opføi-es med nye sangere og dirigenter, og af de bedste der kan fremskaffes.

Det er uhyre sjældent~ at en opera opføres niere end 7 å 8 gange.

Til italienske operaer bruges der fortrinsvis hjemlige kræfter, men til Wagner ])ruges der altid tyske sangere og dirigenter.

Der er orkesterprover for liver opera, hvor orkestret, ofte under ledelse af en repetitør gennenigam, stoffet.

Sangerne og koret afholder prøver på scenen tinder ledelse af instruktoren og kapelmestereii. Til disse prøver brug-es det faste sceneorkester, soin er på 20 medlemmer, samiit orgelet. Her lægges, alt tilrette, således at når orkesteret kommer

I

på, kan alle kræfter forenes om det. musikalske. Det har den store fordel,, at afbrydelser, fordi den eller den står forkert o.s.v., er ~

yderst. sjældne, der bliver flugt over prøverne, fordi alt er -ennemtænkt og vel forberedt.

Intet overlades til tilfældigheder på grmid af manglende tid, og da det altid er nye sangere, slides der ikke på de kunstnere, der skal optræ,de on~i aftenen.

Samticlig skånes orkesteret for de første prøver.

Det er ikke hver afteii, der er forestilling, da teateret også bruges til prøver om aftenen.

Balletten bringer opførelser af Beethoven's Le Creature di Prometeo, Tschailcowsky: 11 Lago dei Cigni, Ravel: Dafni e Cloe, Mantiel de Falla: 11 Tricorno og L'amore Stregone, Strawinsky: Petroucha. o,, Le Baiser de la Fée, samt Rimsky Korsakov: Caprieeio Spagnolo og Renzo Bianchi: 11 Fiume Innamorato.

Balletten er fast, og ikke. som operafremførelserne nye ensenibler for liver forestilling.

Proverne begynder den 1. septeniber nied første selvstændige forestilling den 31. december.

Der er således gjort et stort prøvearbejde, og når Kalletten koninier til pi-øve i-neel orkesteret, har kapelmesteren i forvejen liaft adskillige prøver med ensemblet på scenen ined sceneorkesteret.

Der er grund til at fr(-_~nih-æve, at der danses, efter inusiken, det er ikke musiken de~r spiller til dansen.

.'ictor

Dirigenter i opera- og balletsæsonen er: N""

de Sabat,-a, Carlo Maria Giulini, Herbert v-. Karajan, Clemens Krauss, Diniitri INlitropoulos, Nino Sanzollno og Antonino Votto.

Opera- og balletsæsonen afsluttes i juni måned af en ny serie symfonikoncerter.

Da der i Milano er et ineget stort behov for inu-sik og isacr opera, er rn,,an på La'Scala i fuld g, -d at bygge endnu en operascene. Her

, in- ni(_ skal opføres operaer, som ikke kræver den lielt store besætning, san-it ballet.

I denne kamnieropera bliver der plads til ca. 1000 tilhørere, hvilket er knapt 1/,~ af den store opera.

Det er ineningeii, denne scene skal være klar til sæsonen 1953-54, således at La'Seala i sine to teaterruin vil være i stand til at rurnnie over 4000 tilhørere.

Eifred Eekart-Hansen.