Litteratur

Litteratur

ERNST BINDEL: Die Zahlengrundlagen der Musik int Wandel der Zeiten. 1-11, 1950-51. - Verlag Freies Gelstesleben, Stuttgart. - I. Teil: Bis zun-i Beginn der Neuzeit. 120 s., ill. DM 6,50. - II. Teil: Vom Anbruch der Neuzelt bis zur Gegenwart. 160 s., ill. DM 12,60.

Allerede i antikens Grækenland gjorde nian musiken til genstand for videnskabelig undersøgelse, livilket bl. a. førte til opdagelse af de ganske enkle talforhold, der ligger til grund for intervaller som oktav, kvint, kvart osv. I 17.-18. årh. beskæftigede en lang række forfattere sig med tonekunstens matematiske fundament, og også i vor tid er emnet taget op til drøftelse. Ernst Biiidels værk runinier en blanding af historiske kendsgerninger og niere eller inindre subjektive fortolkninger af tal- o,,, tonesyni1)olik. De nian-re indviklede be

l-, regninger kan ikke følges uden matematiske forkundskaber, og iøvrigt henvender værket sig kun til den sikkert ret snævre kreds, for livein fremstillingen af en tonekunstens matematik er vejen til dybere forståelse af selve den levende musik. B. S.

EDMUND H. FELLOWES: Orlando Gibbons and iiis familg. 2. ed. Oxford University Press, 1951. 109 s., i I 1. 10 s li. 6 el.

Det er nu over 25 år siden Fellowes udgav en lille bog om den engelske koniponist Orlando Gibbons (1583-1625), der dengang kun var kendt af nogle få niusikhistorikere. Meget har ,ændret sig siden d.-a, flertallet af Gil)bons' værker er nu ud-ivet, o,, især liaiis vokalmusik har for1,-,,engst vundet en fremtrædende plads i det engelske korrepertoire. Fellowes' bog rummer en fylde af biografiske oplysninger oni Orlando Gibbons og hans familie, der talte en r,--ckke højt begavede musikere. I sidste del

af bogen gives en kritisk vurdering af Gibbons' værker, den verdslfiæ vokalmusik og instru

11

inentalmusiken. B. S.

AXEL KJERULF: Kongelig Majeslæ Is

Musikanter. 9,5 s., ill. - Udsendt af Boghallen, Kbh., som julehilsen, deecinher 1952.

Der har efterli,,ånden væ- ret skrevet en hel del oni vort traditionsrige Kongelige Kapel, og ikke desto mindrefængsles inan af Axel Kjerulf's behændige og hinerige lille bog, der i klare o

9

inuntre glimt fortæller Kapellets

historie fra dets start sorii. troni-

pe.tkorps under Kristoffer af

Bayern for over 500 år siden

og gennein dets ubrudte vej

frein til idag, hvor det, efter kri-

ser og besværligheder, nu står-

soni et eliteorkester med en gan-

ske egen »tone« - eller atino-

sfære,' oni iiian vil -, der er no-

get helt for sig selv og som kun

kan skabes gennem hundred-

årige traditioner. Kjerulfs bog

runimer ikke stort andet stof

end de foregående bøger oni

det saiiiiiie emne, men forfatte-

ren er gået til sit arbejde på en

tialinindelig veloplagt måde. For

at citere H. C. Andersen: Alt er

så nyt - o- dog så dejlig gani-

nielt! B.

LUDWIG ~MISCH: Beethoven-Sludi e', »

Verlag Walter de Gruyter, 1950. 1-19 s.

Det er en virkelig hesev,---erdig og idérig bog, den""tyske inusikforsker Ludwig Misch har udgivet. Bogen frembyder en saniling af større og inindre Beetlioven-artikler, (ler både henveii(ler sig til, læg og lærd. De 13 opsatser, der tildels har været trykt før, en bl.a. i Acta inusicologica, bevæger sig fra egeiitlige videnskabelige studier over forinproblenier og stil til »poptil.-,e,l,e« oversigter over f. eks.

Beethoven-værker fra et af Ed

Fiseliers koncertprograinnier.

Når bogen er så læseværdig skyldes det i første række forfatterens evne til klart at gøre i-ede for sine tanker, og tillige er hans synspunkter så sunde og oprindelige i dens alnien musikalske indstilling, der virker så velgørende midt inielleni den -rigoristiske, germanske niusikvidenskab. Man mærker liele tiden, når man hæser Misch's artikler, at den levende kunst og (let udefinérbare, det storslåede hos Beethoven ikke kan og heller skal forklares ,,enneni dogniatiske kæresætninger. Ha. ns beskrivelse af formerne i f.eks. den store C-dur kvartets finalesats eller den »problematiske« første sats fra (len berømte klaversonate i d-moll er uli~

yre tankevækkende og bør absolut læses af alle de, der mener, at deii klassiske sonatefornis problenier kan løses udfra et på forhånd givet skeima. Det er den levende forin, der interesserer Misch, og derfor poleiniserer lian strengt iniod (le ældre teoretikere, der nu og da er tilbøjelig til at degnadere Beethoven som »4orniløs« i niods.,,etning til de »ægte l~lassikere« Haydn og Mozart. Et par artikler indeholder endvidere stof, der i- nå interessere den udøvende kunstner, f. eks. spørgsmålet om kadencer i Beethovens koncerter. B. J.

JAN NEIIENDAM: Hoftealrel rundt -Skæbner og typer i Teatermuseet. En introduktion. 228 s. - Udg. af Teaterinuscet ved Christiansborg. Rbli.19529.

Det er en morsom idé, der ligger til grund for Jan Neflendanis, nye bog om Teatermuseet. Ved en gennemgang af et udpluk af inuseets genstande ined de dertil hørende kommentarer er det lykkedes at skabe et kompendium, der belyser de vigtigste og niest fæ-ngslende personer

~1

og episoder i dansk teaters historie, ja soin faktisk i sig selv er blevet en li-el lille dansk teaterhistorie. Forfatteren er cii kyndig inand, der kender sit inuseunis.stof og dets perspektiver, - IIICII i sin(_, bestræbelser

for at stoffet ciidnu inere

fæiigende, har lian betjent sig

af et sprog, som vistnok skal

v«a~re, livad man ined et uover-

sætteligt ord kalder »precieust«,

n

men soin har gjort bogen noget

v,,niskelig at hese, ja på sine ste-

der næsten Liforståelig. Denne

illdvendilig rokker imidlertid

ikke ved den kendsgerning, at

bo«,en virkelig er morsom og

utvivlsonit. i høj grad vil stilliu-

lere interessen for det i sin art

eiiestående inuseum i det smuk-

ke .11aiiile liofteater. 13.

Bl~'.NT SCI1ØNBI,,MG: Harald Lander i Puris. 29 s., ill. - Ilenning Brauners forlag. Rbli. 1952.

z:,

I,,'fter Harald Lander's store suk~-es i Paris Illed Sin og Knudåge Riisagers ballet »Etude« soin (let foreløbige højdepunkt af (len

z»I

nyudmævnte balletniesters hidti di-e virksomhed ved den store oper,,i, er (let ganske niorsonit - Og forsåvidt, også på Sin PIads - ,1

I fastslå, livad Laiider egentlig

liar udrettet som instruktør for

Pariserballetteii. Bent Selløn-

bergs lille afhandling er skrevet

med (lette in,""t1 for øje. Man kun-

ne måske iiidvende, at frenistil-

]ingen er lovlig panegyrisk; blot

en lille bitte sky i al solskinnet

li,,avde været velgørende, - og at

der ikke skulle have været lidt

skygge hist og her i det uhyre

komplicerede apparat, som Pa-

riserballetten inå være, lyder

ganske usandsynligt. Imidlertid

er det en stor begivenhed, at en

dansk koreograf nu sidder soni

balletmester ved en af verdens

berømteste balletscener, og det

er kun rinieligt, at denne kos-

niopolitiske anerkendelse bliver

fastslået på tryk. B.

Archiv får Musiktvissenschaft, der ikke har været udgivet siden sin 8. årgang i 1927, har nu efter en pause på 25 år atter givet livstegn fra sig ved udsendelse af sin 9. årgang under redaktion af prof. l Vffibald Gurlitt. Tidsskriftet vil udkomme 4 gange

0111 året, muliggjort af støtte fra »Holiner-Stiftung«, Tro,,,,,singen, soni således har overtaget det patronat, der glippede ved opløsningen i 1927 af det fyrstelige institut for niusikvidenskabelig forskning i Bfickeburg, som understøttede udgivelsens første 8 årgange. Det i forsommeren udkoiniie første nummer af (len nye årgang indeholder Heinrich Husman: Zur Grundlegung der musikalischen Rhytmik des niittellateinischeii Liedes, - Bernhard Meier: Die Harinonik im cantus firinus-halti-,,en Satz des

t,

15. Jahrhunderts, - Giiiither Hausswald: Der Divertimento Bellriff bei G. C. wagellseil, -n udolf Steglieli: D,,is nielodische H,auptinotiv in Beethov ens »Fidelio« samt Haiis Heinz Di-liger: Begriff des Tonk8rpers.

Nogle danske tidsskriftartikler

FRITS EIBE: El dansk Mozarl-Portltvt. /»Ktilturiiiiii(Ici-«. - Gyldendal. Kbli. 1952. 8. -13-57.

ARTHUR ARNHOLTZ: Grundtvigs salmer og deres melødier. / »Grundtvigstudier«. - Gyldendal. Kbh. 1952. S. 7-38.

DANSK EIRKESANGS XRSSKRIFT 19,52. 78 s. + musikbilag. Kbli. 1952.

C. 'WILLUM HANSEN: Nogle niusik, kulturelle betragtninger. / »Gyninasieskolen« nr. 20, 1952.

* Mozartkendereii, kontorchef Frits Eibe har i sidstudkomne ])ind af »Kulturininder« gjort en indgående undersøgelse om herkomsten af et dansk Mozartportræt, et bidrag til Mozartikonografien, som ganske vist ikke ])ringer noget positivt resultat, nien som viser en omhyggeligt arbejdende forskers metode og tålmodi-flied. Det omhandlede portræt, soni den danske kunstner Edvard Lehmann har fremstillet efter et ufuldendt portræt af Mozart, nialet i olie af Josef Lange, Mozarts svoger, blev litograferet af Bærentzens litografiske institut i København. Eibes undersøgelse fører til, at Lehniaiiiis portræt ikke kan have haft det nu eksisterende Langeske portræt i Salzburg som umiddelbart forbillede, men må

iøvrigt. lade probleniet om et andet, nu ukendt, originalnialeri stå lien i det uvisse.

* I »Grundtyig-studier« for 1952, udgivet af Grundtvig-selskabet under redaktion af Henning Høirup, har professor Arthur Arnholtz, skrevet en omfattende afhandling om »Grundtvigs salnier og deres melodier«, oprindelig et foredrag, holdt i Grundtvi'-,-selskabet d. 20. oktober 1950. Det siges at være første gang, eninet. er taget op til en samlet fremstilling og afli.,,,,indlingen giver et klart billede af et meget karakteristisk afsnit af dans],:. s,,,,inghistorie, et - afsnit, som egentlig omfatter tre udviklingstrin, fra opgøret ined den stive koral, der medførte en indtil. det hunioristiske anvendelse af allei-ede eksisterende folkeligt nielodistof, over den romantiske æra med sine romanceagtige salnienielodier og frem til de refornier, der byggede på Tlionias Lau]) og hans tilhængere. Arnholtz's afhandling inå varnit anbefales alle, der interesserer sig for dansk salmehistorie.

* Dansk Kirkesangs årsskrift for

1952, redigeret af Henrik Glahn

og Harald Vilstrup, er fremkom-

met i sit sædvanlige noble ud-

styr og er indledningsvis liel-

liget Thomas Laubs 100-års dag

(af Mogens W51dike). De to re-

daktører har tillige selv leveret

vægtige bidrag: Harald Vilstrup

r_,

ined »Salmedigteren Paul Gerhard« og Henrik Glahn med »De danske kyriesaliner«, den sidstnævnte artikel bilagt ined et tillæg, indeholdende tre enstemmige kyriesalmer fra Hans Thoinissøns Psalmebog fra 1569 og de samme tre melodier i Mogens Pedersøns femstenimige udsættelse fra »Pratuni Spirituale« 1620. Skriftet indeholder iøvrigt pastor Svend Aage Nielsens betragtninger over »Form. og indhold i gudstjenesten« og Ulrich Teubers grundige analyse af »Claude Goudimel som psalniekomponist«.

* Det er de stadig brændende problenier oni det niusikkulturelle arbejde i skolerne, adjunkt I-Villum Hansen behandler i sin artikel. i »Givimiasieskolej,«s lovenil)erilmimic,,r. ~Med udgaiigspuiikt i fligniar 13c-iigtssoiis

tik-el i ,,,Nordisk Musikkidtm-« nr. 2, 1952, tidkaster lian M. a. sine tvivl om 1)etydningen af statens orkesterkoiicerter for skoleelever, der som et beskæftigelsesmæssigt foretagende ikke synes kunstnerisk uangribeligt, idet man tillige må regne med, at selv ganske unge mennesker er uhyre forvænte fra grammofonplader og radio, og erfaringsmæssigt yderst kritisk indstillede overfor udførelseskvaliteten. Pengene kunne med bedre resultat f. eks. anvendes på gode kammermusikkoncerter. Forøvrigt er (let uomgængelig nødvendigt, at der på statens skolebudaet afsættes midler til det niusikkulturelle arbejde ved skolerne, (la der er grænser for, hvad selv de mest idealistisk indstillede lærere kan påtage sig. I slutningen af sin artikel kommer Willum Hansen ind på visse, sikkert uafviselige, psykologiske problemer vedrørende (le forskellige musikarters virkning på menneskesindet og niener, at man f. eks. kan risikere at imintinisere. børn og tinge mod musik, hvis inan giver deni (len forkerte intisik i en given situation. Hele denne side af inusikpædagogikken er overho'~,~cdet ikke tilfredsstillende undersøgt, inen må formodes at

af -,,,idtr,-ckkende betyd-

wc re iling.

En udni,,erket og taiikev,-ckkende artikel til kolle-~rer ol, an

svarli,ge myndi-flieder! B.