Musikrevy over radioen

Musikrevy over Radioen

Det var i en lille sjællandsk provinsby, og det skete for nogle år siden. En gammel mand kom ind til den lokale cykle- og radioreparatør med et apparat og bad om at få gjort det istand. »Men jeg skulle gerne have det til på torsdag for at høre koncerten.«

Det gav et sæt et i københavneren, som bare skulle have lappet sin cykle, og da han nogle minuter senere fortsatte sin kørsel, tænkte han så smukt om radioen som nogensinde. Og lian vil aldrig glemme synet af den gamle skovarbejder, der med varsomme næver anbragte sin gamle kasse på disken og bekymret afventede specialistens diagnose. Siden er såvel radiospredningen som rådsforsamlingen undergået en forvandling. Den tekniske kvalitet nærnier sig ined FM-rnodtagningen. det fuldkomne, og i kunstnerisk henseende har dobbeltprogrammusikken faktisk - været af en beskaffenhed, der har bragt selv forhærdede kritikere i bahance. Såvel vort eget decenniunis som sekelskiftets forkætrede tonefantasier er blevet til højttalende virkeliglied. Bedre sent end aldrig, det gælder også for romantikens vedkommende.

At et vendepunkt er indtruffet i sannne sæson, hvor Statsradiofoniens symfoniorkester erhvervede sig det blå bånd og stempel, er så meget mere imponerende. At man tillige med radiooperaen har slået rekorden fra Kgs. Nytorv, er måske mindre sensationelt, al den stund Det kgl. Teater kun har fået een nyhed realiseret, men selv om det naturligvis er knapt så krævende at stable en mikrofonforestilling på benene, er det ikke mindre betydningsfuldt, at radioen har taget et nap med i kampen for den musikdramatiske kunst. Der er således meget at takke radioen for i denne omgang, og vi gør det af et ærligt hjerte, så vist som det ikke har skortet på kritik af dens institutionelle despoti. Tro ikke, at misteltenen er taget i ed, fordi musikafdelingen bar kidnappet en af tidsskriftets redaktører til sit musikalske forum . . .