I anledning af ...

I anledning af...

Nu skal jeg betro Dem en alvorlig sag. Ifald jeg kunne leve mit liv om igen, ville jeg piske alle kunstnergriller ud af mit hoved og gå i handelslære eller gøre et andet nyttigt arbejde, hvoraf jeg til sidst kunne se et resultat. Hvilken menneskelig tilfredsstillelse må det ikke være, når en mand om aftenen kan lukke sin butik eller sit værksted, vide, at han har gjort et hæderligt og godt arbejde, og så få sin rimelige løn derfor. Men disse simple og ellers til enhver tid gældende tanker har ingen gyldighed, når talen er om skabende kunstnere. Man kan næsten sige tværtimod. Jo mere umage man gør sig, jo ringere bliver faktisk éns praktiske situation. Hvad nytter det mig, om hele verden tager hatten af for mig, men skynder sig forbi og lader mig sidde tilbage med mine varer, indtil det hele bryder sammen, og jeg til min skændsel opdager, at jeg har levet som en fjottet fantast og troet, at jo mere jeg arbejdede og stræbte i min kunst, jo bedre måtte hele min stilling blive. Nej, det er ikke nogen lykkelig lod at være skabende kunstner. Vi er afhængige af de mest lunefulde svingninger i publikums stemning og selv om denne stemning er os gunstig - hvad nytter det så? Vi hører klapsalver og bravoråb, men det gør næsten ondt værre ... Det er ikke vanskelige år og trange kår, der tager på mit sind. Jeg har prøvet det - og det kan -bringe én lykken. Men det er følelsen af at ofre sin evne på noget uvirkeligt - bestandig søge lykken og så kun - gøre lykke ... «

CARL NIELSEN