Litteratur

Litteratur

La Musique et le ballet

Tid efter anden tidsender La Bevue Musieale s.-ernumre, der behandler enten et aktuelt emne eller slet og ret et emne, som derved bliver aktuelt. Siden Henry Pruniéres ,grundlagde dette betydningsfulde tidss~z~ift i 1920 er det en statelig række sådanne s-,wrnunire, som er blevet lanceret - og (le heri indeholdte bidrag, fila de inest kyndige forfattere på livert sit oniråde, har haft afgørende betydning frernefter. Disse særnumre betales ined høje antikvariske priser nu.

Fornylig koni. sådan et særnummer igen, (ler liandler oni ballet og niusik. Det siger sig selv, at det er (le bedste skrihenter, inan har sanilet om dette ineget aktuelle enine. Aktuelt, fordi balletten uden tvivl er den aktuelle niusikdrainatiske forni, siden Diafiiilev to,,, musiken ind i balletten som en faktor på lige fod ined dansen og dekoratio

Z-,

nen. Ballettens frenitid, dens æstetik, drøftes i øjeblikket overalt og er et brændende interessant spørgsmål,som vi desværre er langt tilbage ined herhjemme, hvor der endnu tales om »synifonisk« eller »ikke synifonisk« b-allet, som oni (let var det, (let drejer sig oni. Jeg tror ikke, at nian, liverken på Kongens, Nytorv eller i hjemlige balletinteresserede kredse, er på (let i-ene ined, hvoroni probleniet idag drejer sig, og netop derfor er La Bevue Musieales særnummer så nieget mere påkræ-,,vet også lier - hvis der var flere (ler læste fransk og tog ved lære!

Så vidt jeg ved, er Verna Årveys bog »Choreographie musie« hidtil det eneste værk, der udelukkende beskæftiger sig ined forholdet mellem niusiken og dansen. Her kommer nu en række overmåde dygtigt skrevne artikler eller afhandlinger om eniner, soin ballettens, i-nusikalske oprindelse; refleksioner

over balletten og den rene niusik; oni, hvordan dansen udnytter inusiken Givad enliver choreograf burde vide, men hyppigst ikke li,,-ir anelse om!) ; om niusiken og farverne (et inere perifert emne, men som dog har relation til det dekorationsinæssige); om kostunierne, om Noverres æstetik (den, som er blevet så brandaktuel idag iaen) og meget niere. Hertil k oninier

Z,,

en oversigt over ballettens stilling i flere »I)alletl,,-in(Ie« idag - inen ikke eet ord om (len danske ballet, udo,,,~er maturligvis

s

Harald Landers indsats i Paris, is,ær efter »Etude«, soni nian tillægger megen vægt for den franske operas fremtidige udvikling, (,len, der så at sige søger »tilbage til kl,-,issikeii«, sur les P0 in ts.

Jeg sk,,-il ikke koninie ind på

(le enkelte artikler - (let ville

ligefreni kræve en oversættelse

af hele hæftet o- det foreli-er

jo nu, s-elv om det er en dyr

spas - nien så er (let også fint,

fyldt med illustrationer og teg-

nin,ger. (Pris 2400 fres, ca. 50

kr.). Vil man vide no-et cen-

ti-alt om ballettens problenier

idag, må nian kende (lette skrift,

o,,, vil inan. ki-e ind i freni-

tiden, i-nå man I,,)c,,se (let sidste

afsnit, skrevet af folk soni må

anses for koniniende håb i

fransk balletinusik, livis menin-

ger er samlet af Roger Delallge,

der s-aniler disse udtalelser i

overbevisningen om, at vi kan

skimte en ny morgenrøde i det

lyriske teater og ballettens kunst.

Knudåge Riisager.

GEORGE R. MAREK: »Puceini - A Bio

fli-aplzll«. 299 s., 111. 21 sli. - Forlag: Cassel & Co., IAd. London 19.52.

Den wienerfødte niusikent LISk'-ISt Greorge R. Marek hævder i forordet til sin Puccini-biografi bl. a., at den store operakomponists italienske biografer har været meret interesseret i at opbygge en snnilende le-ende om Puccini end at afdække sandheden om h-ans liv; de har så at sige lagt ham i »italiensk nougat«. Soni stor beundrer af Puccinis musikdramatiske livsværk satte Marek sig for at rekonstruere Puccinis liv ved studier i Italien, samtaler i-ned folk, der kendte hani personligt og gennemlæsning af flere hundrede breve, hvoraf størsteparten ikke tidligere har været offentligt tilgængelige.

Uden alt for nyfigent posekikkeri, men også uden at fortie tildragelser i Puccinis liv, der har været skæbnesvangre for

ham, opridser forfatteren klart og usentimentalt Puccinis liv f 11

ra barneårene i Lucca til h:---ins død af strubekræft på en klinik i Belgien.

Skildringen levendegøres af de mange brevcitater, der fører læseren tæt ind på livet af Puccini, og selvom hovedvægten hegges på det biografiske stof, der mange steder er spændende, en enkelt episode endda uhyggeligt gribende ved sin tragik, så formår Marek også uden eksempler eller anvendelse af speciel musikalsk terminologi at give en storartet karakteristik

af operaerne, efterhånden som (le opstår. Disse betragtninger er præget af indsigt og kritisk sans. Man følger Puccini fra »øresønderrivende suk.ces«

som det beskedent hedder i dagens biolgraf-annonce-terininologi - til altnedtromlende fiasko og frem til ny forgudelse. Og man får fornemmelsen af, at forfatterens fængslende skildring også er så troværdig og fyldestgørende, at der næppe kan føjes afgørende træk til en livsskildring af Puccini. Illustrationerne støtter udmærket

værkets tekst. fsp.