Langsomme nodelæsere kan hjælpes

Langsomme nodelæsere

kan hjælpes

Af ELISABETH FERENTZ

I en artikel i »Dansk Musiktidsskrift« af september 1950 efterlyste herr Borgsmidt-Hansen hjælp fra musikpædagogerne angående midler til lettelse for nodeblinde.

Ved et møde senere i MPF bragte herr B.-H. igen spørgsmålet på bane, og det fik mig til atter at læse hans artikel.

Det slog mig under læsningen, at herr B.-H. går ud fra som en selvfølge, at langsomme nodelæsere er nodeblinde. Det er de efter min mening ikke, idet de jo kan læse fuldkommen rigtigt uden forvekslinger af linier eller mellemrum, de læser blot for langsomt.

Jeg opøver mine elever i blindlæsning, på samme måde som man lærer blindskrivning på skrivemaskiner, ved at holde en skærm over deres hænder og kun fjerne den, når kiggen ikke kan undgås.

Det er selvfølgelig en svær overgang for ikkebegyndere, og for de meget langsomt læsende må jeg ved indstudering af nye stykker nøjes med en halv side ad gangen, for der sker jo det, at medens de før har overladt næsten alt arbejdet til øjnene alene, bliver det nu hjernen, der overtager det meste arbejde, idet de nu hele tiden må gøre sig klart, hvor fingrene står, og hvor de skal hen.

De gode resultater viser sig hurtigt, uanset elevernes alder eller intelligenstrin.

Et andet resultat, man også har ud af denne »blindlæsning«, er, at medens de langsomme nodelæsere tidligere måtte spille et stykke mange gange igennem, før det var opfattet (»sad«), skal der nu blot en 2-3 gange til.

I tilslutning til arbejdet med min metode bør man selvfølgelig lægge vægt på nodelæsning og på at skrive noder og derved vænne eleverne til at opfatte f. eks. tertser og treklange som figurer og ikke læse dem i enkelte noder.