Litteratur

Af
| DMT Årgang 28 (1953) nr. 05 - side 117-119

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Man skal høre meget

Litteratur

ADAM CARSE: The Life of Jullien.

136 "". ill. + 6 tvl. - W. lleffer &Sons Ltd., Canibridge, 1951. Pr Is 15 s.

Udenfor England er der næppe man~,e, der kender no-et til Jullien, manden med de 35 fornavne, eventyreren, show- dirigenten og grundlæggeren af Englands vidtberømte promenadekoncerter. Han levede onitrent samtidig med vor egen H. C. Lumbye, som lian havde visse lighedspunkter med, inen som rent musikalsk var betydelig mere gedigen. - Julliens liv, fra hans vugge i en hytte i Alperne til hans tragiske død i et galehus, er nu detailleret skildret i en rigt illustreret bog af den udmærkede engelske musikolog Adam Carse, o-, det er blevet en eventyrli., levnedsskildring, uden mage i det 19. århundredes musikhistorie. Jullien levede sit liv for fuld damp, snart oppe og snart nede, men altid optimistisk o--r aldrig slået ned før af sindssygen til slut. Udover skildringen af Julliens liv bringer Carse's bog en redegørelse for promenadekoncerternes historie fra

deres begyndelse i 1838 o,.. ind-

til Queen's Hall var åbnet i 1895.

Det er fængslende og ovenikøbet

meget morsom læsning, ined

skildrin,,,er af visse sider i for-

rige århundredes musikliv, som

nu forekommer os helt usand-

synlige. B.

IIANS DCNNEBEIL: G. M. von Weberbrevier, 328 s. - Leben und Wirken, dargestellt in chronoligischer Tafel, 72 s. Afas-Musikverlag, Berlin 1953.

Den ikke særlig fyldige literatur om Carl Maria von Weber berigede Berliner-forlæggeren Han,,.,, DUnnebeil i 1949 med en onifattende dokumentsamling omkring komponisten, der foruden stamtavle og værkfortegnelse indeholder mange interessante klip, dels fra Webers egne breve og skrifter, dels fra alle mulige kilder, hvor Webers navn nævnes, i kritik, i andre kendte personligheders udtalelser etc., alt ialt en broget mosaik, som kan taze mønster efter hver enkelt

i I

æsers forgodtbefindende. Trods efterkrigspapiret er bogens billedmateriale værd at erindre sig, og et gennemarbejdet personregister gør brevieren værdifuld også når det gælder andre end netop Weber selv.

Siden har nogle særtryk været publiceret og med det nu foreliggende skrift »Carl Maria von Weber - Leben und Wirken« afrunder Hans Dfinnebeil sit Weber-billede (idet han dog forbereder en ikonografi over Weber og hans kreds). Den lille kronolo,,:,iske label jævnfører år for år komponistens liv og virke med samtidige begivenheder inden for »Musik-, kunst-, kulturog verdensliistorien«, således kan man glæ-de sig over at se noteret, at samme år, som Weber arbejder på operaen »Rilbezahl« (der aldrig blev fuldført), fødtes H. Chr. Andersen, uropf ørtes Beethovens »Fidelio«, vandt Napoleon sine sejre ved

Trafalgar og Austerlitz og døde

Schiller og Boccherini. Piecen

indeholder i facsimile et brud-

stykke af Webers dagbog, som

ikke tidligere har været offent-

liggjort. V.

HANS RENNER: Rec Zanis Konzertfilhrer, 891 s., 440 nodeeksempler. Re

clam-Verlag, Stuttgart 1952. Pris ca.

17,00 kr.

I et handy lommeformat - men af hensyn til sin 3 cm tykkelse nok behageligst at have i overfrakken - har Hans Renner her behandlet over 500 orkesterværker, ordnet kronologisk fra Johann Sebastian Bach til Wolfgang Fortner. Foruden således at være den mest omfattende afviger »Reelams Konzertfilhrer« fra lignende opslagsbøger ved at give en almen orientering om hver enkelt komponist og hans samtids musikalske situation. På denne måde bliver bogen en hel musikhistorie i leksikonform, der for det »klassiske« repertoires, vedkommende må siges at være usædvanlig fyldestgørende. Den moderne musik er for så vidt også meget rigt repræsenteret, men her undgår man ikke at bemærke, hvorledes den nazistiske kulturpolitik og senere krigens afspærring har forhindret forfatteren i at give tilstrækkelig orientering om det internationale musikliv. Der er nok mange oplysninger også om den i Hitler-tiden forbudte Strawinsky f. eks., men billedet er ikke helt i balance.

Om Carl Nielsen hedder det i kapitlet »Musikhistorisk oversigt«: »C. N. (1865-1931) fortsatte karakterfuldt den af Gade indledte nationale kunstmusik med 5 symfonier, forskellige ouverturer, romancer og en violinkoncert. Han er ligeledes romantiker, men mere kraftfuld, mere oprindelig end G. Hans symfonier »Die vier Temperamente« og »Espanziva« har vakt opmærksomhed.« De følgende 8 af oversigtens 25 linier om dansk musik nævner Paul von Klenau, hvis dødsår (1946) imidlertid ikke er noteret.

En kort orientering om orke-

strets sammensætning i de for-

skellige historiske perioder og

en fyldig ordbogsliste over det

musikalske sproll slutter den

usædvanlige rejsefører i orke-

stermusiken; blot et blik på

komponistregistret med specifi-

ceret værkfortegnelse vil over-

bevise om righoldigheden, men

endnu mere glædeligt er det, at

stofbehandlingen yderligere tje-

ner til at karakterisere Reclams

koncertfører som overordentlig

nyttig for musiklytteren såvel

som den studerende. En praktisk

gevinst er det tillige, at så at sige

alle værker er påført den gængse

spilletid (på grundlag af en

række tyske radiostationers ar-

kiver). V.

AUDREY WILLIAMSON: Gilbert &

Sullivan Opera. 292 s. + 17 tvl. - Rockliff, London. 1953. Pris 25 s.

Den engelske teater- og balletekspertinde Audrey Williamson har i denne omfangsrige bog givet en omhyggelig fremstilling af et særligt kapitel indenfor engelsk teater, det der handler om Sullivans operetter. Mærkeligt nok har jo kun ét eneste af disse syngespil vundet varig plads på teatrene udenfor England, nemlig »Mikadoen«, som også her i Danmark jævnlig har været opført i årenes løb, første gang på Casino i 1887 af et engelsk selskab, kun to år efter urpremiéren i London, og få uger senere af dansk personale på Nørrebros Teater. I København blev den sidst spillet for en halv snes år siden i Riddersalen, men stærkt bearbejdet og under titlen »Tate-Titipu«. Sullivan har ialt skrevet nogle og tyve operetter. I 1876 dannedes der i London et teaterselskab, som hovedsagelig skulle opføre operetter af Sullivan, fra 1881 på eget teater, »Savoy Theatre«, og mange af de traditioner, som endnu knytter sig til opførelserne, stammer helt tilbage fra de første opførelser på »Savoy«. En væsentlig, for ikke at sige afgørende andel i disse operetters sukces havde tekstforfatteren Gilbert, en dreven og slagfærdig versemager

med dramatisk verve uden lige

og en udpræget engelsk form for

humor. I Audrey Williamsons

bog gennemgås disse operetter

og deres historie lige op til vor

tid med karakteristiker af alle

de betydeligste scenekunstnere,

der har skabt og bevaret de le-

vende sceniske traditioner, som

opførelserne stadig hviler på.

Det righoldige billedmateriale

giver bogen et meget fængslende

tilskud. B.

W. ZENTNER og A. WURZ: Reelams Opern- und Operettenfilhrer. Tilsammen i 1 bind 928 s. Reciam-Verlag, Stuttgart 1951. Pris ca. 17,00 kr.

I samme format som koncertføreren har Reclam-Verlag udsendt en »Opern- und. Operettenfiihrer«, tilrettelagt af henholdsvis Wilhelm Zentner og Anton Wilrz. 170 operaer fra Händel til Henze og 96 operetter fra Offenbach til Burkhard er her genstand for en letlæst, handlingsbeskrivelse, og foruden oplysninger om værkernes datering meddeles en kort biografisk karakteristik af komponisterne og deres tekstforfattere. Bogen adskiller sig iøvrigt ikke væsentlig fra lignende opslagsværker, hvor man må savne et register over berømte arier, som her ganske vist heller ikke anføres i tekstgennemgangen. Man kan også undre sig lidt over, at f. eks. Benjamin Britten kun er repræsenteret med »Peter Grimes«, skønt den korte komponistbiografi tillige nævner »The Rape of Lucretia« og »Albert Herring«. Af Strawinsky er kun medtaget »Historien om en soldat«, af Alban Berg kun »Wozzeck«, og Bartók er helt faldet. ud. Ligeledes finder man Menotti, men ikke Gershwin. Det klassiske repertoire og de nytyske værker er derimod kommet godt med, derimod er ingen danske komponister (heller ikke Klenau) sluppet ind. Også operetteudvalget er naturligt nok stærkt præget af den tyske teaterpraksis. Her må man savne Irving Berlin, Cole Porter og Richard Rodgers V.