Litteratur

Litteratur

»BENJAMIN BRITTEN« - A Comnientary on. his works from a group of specialists. Edited by Donald 31i1chell and Hans Keller. 410 s. ill. og nied node-ex. - Forlag: Rockliff, London 1952.

Ikke mindre end en lille snes af Englands kendteste musikskribenter og tonekunstnere har medvirket ved udarbejdelsen af dette stort anlagte symposion til ære for Benlamin Britten og hans kunst. I forvejen eksisterer der en i betragtning af Brittens alder (40 år) temmelig omfattende litteratur om hans værker og hans liv, hvad man kan forvisse sig om i dette skrifts grundigt udarbejdede bibliografi, som Desmond Shave-Taylor har bragt op på 358 numre, der fylder 20 sider i bogen.

Man kan beundre det kolossale arbejde, bogens to redaktører har gjort for at skabe oversigtlighed i dette værk, som med hensyn til opslagsinuligheder som håndbog er forbilledligt. Over et halvt hundrede sider er helliget registre: a) Diskografi, b) Kronologisk værkfortegnelse, c) Bibliografi, d) Index til Britlens musik, e) lizdex for andre værker end Brittens, f) Navneindex og g) Nodeexempel-index.

. t,

Efter disse meget betydelige udenværker, der gør bogen til et uforligneligt opslagsværk, kommer inan til det centrale, teksten, og derined til (let eneste lidt problematiske ved denne fornemme, nien let pretentiøse publikation: den bærer for stærkt pr,-,,eg af specialisnie. Een musikskribent (han måtte naturligvis være højt begavet), kunne have samlet alle tråde i sin hånd o-, streg for streg tegnet et klart fysiognomi af Britten som komponist. En sådan pennens musikalske kunstner ville vide at udelade mindre væ-sentlige detaljer nogle steder for så i -,,,,inden og større sam

menhæng at anvende dem med bedre effekt.

Den her anvendte fremgangsmåde er at li«~ne ved, at man overlader en 'snes mennesker sukeessive at tegne en skikkelse, så én tegner en hånd, gør den flæ-rdig i sin opfattelse med alle de detaljer, han finder det nød-,,,endigt at tage med. Hertil føjer en anden i sin stil en arm o.s.fr. Skikkelsen bliver et besynderligt konglomerat af opfattelser.

Tag f. eks. Britten og klaveret: Georges Aurie skriver om klavermusikens plads i Brittens udvikling, A. E. F. Dickirison giver en kritisk oversigt over den, og en Paul Hamburger skriver om »pianisten«. Fem f orskellige skribenter behandler Brittens operaer, deraf har tre taget sig af samme emne:»Petei-Grimes«. Vokalmusiken (Peter Pears) indeholder ikke »korv,-crker«; dem har Il. F. Re(Rich taget sig af. Hans Keller skriver om »The Musical Chai- aeler«, medens Donald Mitchell 310 sider tidligere har et kapitel, kaldet »The Musical Atniosphere«.

Indvendingeriie rettes mod denne på mange måder pris~ værdige grundighed, fordi bil~ ledet af Britten og hans ofte karakterfuldt skønne og geniale kunst derved bliver ganske fortegnet, så atmosfia-,ren og karakteren af denne tonekunst for(lufter som em fra altfor mange kokkes tilberedning af den samme menu. En bogs fortrin fremfor tidsskriftsartikler er bl. a., at den giver mulighed for at få et omfattende emnes detaljer til at smelte sammen til en hellied.

Dette værk - som jeg personligt nødig ville undvære - er som en jubel-årgang af et tidsskrift BENJAMIN BRITTEN, afsluttet pr. 1952, indbundet i ét bind. Som sådan er der tale om en fremragende publikation.

f sp.

J. MERRIL KNAPP: Seleeted list øf niusic for men's voices. - Princeton University Press, Princeton, Ne-v,Jersey, 1952. - 156 sider.

Foreliggende bog er et stort katalog over mandskorsange: løse blade, samlinger, kirkelig, verdslig, a cappella, med akkompagnement; også folkemusik og kanons er repræsenteret. Ordningen er systematisk og til at overskue, når man har beskæftiget sig lidt med bogen. Et indeks over komponisterne fører til findesteder. Komponisterne er dér anført med årstal. Der skelnes mellem original~

komposition og arran,«,,rement.

I

Der lienvises til forlag o,,, nummer. Det er altså en praktisk og nyttig bog. Og sikkert også en meget ukritisk bog, når man tænker på de inange tvivlsomme arrangementer, som mandskorsangen altid har haft at trækkes med, og som også er rigeligt repræsenteret her - sikkert flertallet af de anførte numre. Händel har ingen originaler, men er repræsenteret med 41 arrangementer!

Men anvendt med forstand kan bogen give yderst værdifulde tips. Man har savnet no

get i (len retning. At de nordiske lande er meget sparsomt - og da temmelig tilfældigt - repræsenteret, undrer efterhånden ikke. Bedst går det med finnerne (Kuula, Palmgren, Sibelius); Gade findes med en 5-st. sang: The roamer M; Wennerberg med: Calm and serene in the sky ascending (ja, hvorfor skulde de engelsktalende lande slippe?). Pudsigheder findes der nok af. Værre er det, at Bart.ók er glemt. Til sidst trods alt: en nyttig bog. K. Cl.