Opera i Danmark

Af
| Årgang 29 (1954) nr. 04 - side 61-61

Opera i Danmark

For nogle år tilbage kunne man i dagspressen finde en række billeder, sorn viste, hvordan der blev arbejdet inden for murene på Det kgl. Teater. Vældige stilladser var rejst fra gulv til loft, og mere end een fagforening var repræsenteret med de håndværkere, der en sommer igennem virkede for en tiltrængt hovedrengøring.

Siden er der faldet niepet støv i plydset, og den gennemgribende modernisering af teatrets drift, man havde set hen til, syntes at være gået ledelsens døre forbi. Ikke mindst operaens forhold har fået talrige kritiske røster til at hæve sig, og den musikdramatiske kunst har fundet groplads andre steder end i hjertet af det gamle København. Men Det kgl. Teater har pligt til mere end blot at yde nødtørftigt husly til en ganiniel veltjent kunstart. Både de skabende og udøvende operakunstnere har krav på at blive hørt, ligesom et stort publikums behov skal imødekommes. Det må derfor hilses med tilfredshed, at teatret nu låner Statsradiofoniens hidtidige operachef til en lige så uofficiel intendantpost, og efter den ærlige vilje, hvormed man i den forløbne sæson gik ind for to nye repertoirestykker, er d er grund til at se med forventning på den kongelige operas fremtid.

Mens disse linier skrives, er sidste hånd ved at fatte om spilleplanen. Vi skal afholde os fra at gengive rygter og forlydender og så meget mere håbe på at se givne løfter realiseret. Det skal heller ikke forbigås, at den operaens krise, som har været et internationalt diskussionsemne, også skylder komponist og publikum sin opståen. Større vægt lagt på en libretto, som påkalder nødvendig opmærksomhed, vil næppe heller være af vejen. Men vi vil glæde os til at gå på Kgs. Nytorv. Kritikere holder også af musik, og vi er spændt på udfaldet af konkurrencen med statsoperaen i Rosenørns Allé. Radioens planer om studiefremførelser af Beethovens »Fidelio«, Brittens »The Rape of Lucretia«, Glucks »Alceste«, Høffdings »Kejserens nye klæder«, Mussorgskys »Boris Godunoff«, Rimsky-Korsakoffs »Mozart og Salieri«, Rossinis »Italienerinden i Algir« og Verdis »Troubaduren« kan det nok blive svært at hamle op mod. Men muligheden af et sarnarbejde foreligger jo også. For ikke at tale om en koordination af bestræbelserne på landsdelsscenerne og i de skandinaviske venskabsbyer.

v.