Litteratur

Litteratur

Obo-teknik ved Evelyn Rothwell

EN meget stor del erfaring o"" dygtighed ligger til grund for

denn'é publikation om obo-teknik, udgivet 1953 hos Oxford

University Press. -- Bogen er tænkt som inforination for unge

obostuderende og aniatører, og forøvrigt for folk, som vil vide

noget orn orkestrets moder, soni Mengelberg i sin tid kaldte oboen.

Bogen har'tilsammen syv kapitler, der liver indgående behandler

alle tænkelige funktioner vedrørende obospillet.

Det første kapitel, der indeholder åndedræt - holdning - vibrato, og det andet. Embouchure-kontrol, er de mest interessante. De andre kapitler, indeholdende tunge - fingerkontrol - instrumentbehandling - rørmageri og den daglige træning, er indgående behandlet for den, der ikke på forhånd har noget kendskab til instrumentet.

I åndedrætskapitlet gør E.R. opniærksom på, hvor rigtigt det er at udvikle underlivsmusklerne ved dasli,-,e øvelser, så støtten bliver rigtig. Her mener jeg ikke, (le angivne øvelser er nok til at udvikle de muskler.

Jeg synes, man gør klogt i at søge faglig bistand hos en sangpædagog, helst inden man begynder at tage undervisning i sit instrument. Af erfaring ved jeg, hvor meget det betyder. Probleniet nied åndedrættet for en oboist er, at der bruges en for;holdsvis lille luftstrøm, medens der arbejdes med stor kompression. Holdningen betyder nieget for spillets ,rang. E. R. siger blandt andet, det kan virke forstyrrende på åndedrættet, når man sidder med benene over kors. Når man lægger benene over kors, falder ryggen sanimen, og det er meget forkert for holdningen, i livert fald når nian spiller. De af mine kolleger, som har spillet under Fritz Buselis ledelse, erindrer sikkert, at han ikke tålte denne stilling. Vibratoet, skriver E. R., er et udtryksmiddel, der må anvendes med me,-,en smag. Her an

zn,

vises læbevibrato, halsvibrato o-, underlivsvibrato.

Det sidstnævnte er efter E.R.s menin,:,, - o, min - det bedste. Det giver en varniere klang, fastere enibouchure og større niulighed for afspænding i arme,

t,

nakke, ry., og halsmuskler.

I andet kapitel Enibouehure taler E. R. me-,et om læbernes holdning. Enibouehuren er så individuelt betonet, at detailler er unødvendige, det beror på talentet hos etudianten og Læreren som forbillede.

Bogen slutter med en oversigt over værker med obo ol. klaver og andre kombinationer.

For obostuderende og interes-

serede er bogen anbefalelsevær-

dig. 31. Steen Andreassen.

ERWIN STEIN: »Orpheus in Nem,

Guises«. - Rockliff. 163 p. 21 sh.

Erwin Stein er en østrigsk mu-

sikskribent, der emigrerede til

England, da nazisterne invade-

rede hans land i 1938. Han har

for nylig ladet en række artikler

og essays, lian i årenes løb har

forfattet, udkoninie i bogform.

Indholdet er ikke et tilfældigt

sammenløb af eniiier. Steins op-

satser drejer si-, alle om nyere

z,

musik. Først og sidst om den musik, der er skrevet af Maliler, Sch~mberg og Britten, tre komponister, lian alle har været knyttet til i personligt venskab. Ingen skal beskylde Stein for at være en inspireret og derfor inspirerende stilist. Der er ikke sang i hans tungt arbejdende spro,.. Men hvad han skriver bunder i solid viden o,,,. røber et skarpt blik for væsentligheder.

Den, (ler ønsker nærmere behlers, symfonier, om

ked om Ma

den unge Sehånbergs udvikling

eller om Bergs og Brittens ope-

raer, vil derfor ikke gå ganske

forgæves, om lian tyr til Steins

bog. Pro.

ALAN YORKE-LONG: Musie at Court. Four Eighteen Century Studies. Preface by Patrick Trevor-Roper. Introduction by Professor Edward Dent. 158 s., ill. - Weidenfeld and Nicolson. London. 1954.

Samtidig nied at nærværende bog er et musikvidenskabeligt. arbejde, er den også et monument over sin forfatter, hvis alt for tidlige død i 1952, 28 år gammel, hindrede ham i at fuldføre det omfattende historiske værk om hofniusikken i 1700tallet, som han havde planlagt. Af de fire afhandlinger om henholdsvis Parma (Traétta), Carl Eugen af WUrternburg (Jornelli), Maria Antonia af Sachsen (Hasse) o,:, Frederik den Store af Preussen (Graun og Quantz), der alle er fundet blandt hans efterladte papirer, er kun den første skrevet ined direkte henblik på det ufuldførte værk; i de tre andre har forfatteren givet plads for en lettere og mere anekdotisk beskrivelse af det midteuropæiske hofliv med dets man-,e pittoreske aspekter. De er således skrevet med henblik på en bredere læsekreds, end et strengt videnskabeli-,t. værk vil kunne

t,

påregne. Imidlertid bør dette ikke drage deresvederhæftighed i tvivl, idet de oplysninger, der gives, jo stadig er specialistens, og fagniandens, og selv for den niusikhistoriske orienterede er (let overordentlig værdifuld læsning, fordi nian her finder ø -

Z"", p

lysninger samlet, som man ellers møjsommeligt måtte opsøge man,se forskellige steder.

I afhandlingen om Parma, som er særlig kærkommen, fordi dette hertugdørnine hidtil er blevet ejendommelig stedmoderligt behandlet af musikhistorikerne, er stofbehandlingen naturligvis en del tungere, men det opvejes ganske af emnet, der i sig selv er yderst spændende, fordi det faktisk omhandler de strømninger, der gik forud for og ledte frem til Gluck's operaform, eller med andre ord den franske smags udbredelse udover Frankrigs grænser, hvor den førte til højst værdifulde konstellationer og emulsioner af forskellige stilelementer. Engelsk niusikvidenskabs grand old man Edward Dent ridser i introduktionen på både klar og åndfuld måde baggrunden op for den musikhistoriske situation, soni disse afhandlinger afspejler.

Billedmaterialet, som er frem.skaffet af udgiveren Trevor Roper, er ganske fyldigt og udmærket illustrerende og bidrager til at afrunde indtrykket af

denne 'bog, der i lige grad er oplysende og underholdende. in7.

Et musikhistorisk værk under

opsejling

The New Oxford History of

Musie er titlen på et nyt histo-

risk værk i elleve bind, der skal

tjene som afløsning af den nu

efterhånden forældede Oxford

History of Musie, der udkom

omkring århundredskiftet. Vær-

ket, hvoraf det første udgivne

bind, det andet i rækken, ud-

sendtes på markedet den 30.

september, er forfattet af en

lang række musikvidenskabs-

mænd, der er kendt som frem-

ragende specialister indenfor hver sit felt, og vil dække hele Vestens musikhistorie i kulturhistorisk belysning og også inddrage en del stof om orientalsk niusik; som hovedredaktører står professorerne J. A. Westru P, Gerald Abraham, E.J.Dent samt Dom Anselni Hughes og dr.Egen Wellesz. - Værket udsendes af Geof f rey Cumberlege Oxford University Press, det netop udkomne bind til en pris af 45 sh., og efter planen skal derherefter komme to bind om året, soni vil blive anmeldt i DM, efterhånden som anmelderen får arbejdet sig igennem det.