Litteratur

Litteratur

Mikrokosmos -

musiklærerens store chance

BARTóK MIKROKOSMOS: Spielaniveiswigen und Er Mulerm2gen. Die Einfi*ihrung in das Werk und seine pådagogischen Absichten voii Jdrgen Uhde. - Gustav Bosse Verlag, Regensburg. 120 s. 1954.

Den tyske pianist ol, professor ved Stuttgart musikhøjskole, Jfirgen Uhde, som vil være det danske musikpublikum bekendt fra sin delta-,else i de folkemusikalske tiger og soni også i år har medvirket i Askovs niusikuge, har udgivet en introduktion og kommentar til Bartóks Mikrokosmos.

Af omfang er den praktiske

del af bogen den betydeligste.

Uhde begynder med en analyse

af Bartóks musikalske princip-

per og foretager derefter en

analyse af de enkelte stykker i

Mikrokosmos. Denne del, som

er på 43 sider, er tænkt som

en vejledning for musiklæreren.

Den omfatter ikke alle stykker,

er heller ikke stillet op efter et

principielt synspunkt, men ud-

gør dog et repræsentativt. ud-

valg. Den er ikke beregnet til

en flygtig orientering, men til

at gennemarbejdes intensivt. -

Endvidere behandles Mikrokos-

mos' metodiske opbygning, hvor

Ulide viser, hvorledes elevens

fremskridt skal ske koncentrisk

på de forskellige områder, og

dernæst følger Ulides egen kom-mentar til, hvordan arbejdet med stykkerne bør forme sig --fingersætning, bevægelse, tempo etc.

For JUrgen Uhde er Mikrokosmos både musikalsk og pædagogisk et hovedværk, der kan sammenstilles med lignende cykler, hvor et begrænset formområde er behandlet udtømmende med musikalske eksempler: Bachs Wohltemperiertes Klavier og Kunst der Fuge, Schuberts Die schbne Milllerin og Winterreise, etc. Uhde hører til de musikpædagoger, for hvem den »tekniske dressur« og dens skel mellem klaverskolernes tekniske og inusikalske del er en uting, og som derfor har grebet Mikrokosinos sommusiklærerens store chance. De teoretiske udtalelser i hans bog udgør ikke noget sammenhængende hele, men ligger spredt mellem de praktiske afsnit. Det drejer sig om, hvad Bartóks musik har at si-,e vor tid, og hvilken berettigelse man kan tilkende Mikrokosmos som pædagogisk værk.

For at besvare spørgsmålet om betydningen af Bartóks, musik opstiller Uhde som de romantiske kendetegn dels længslen (som kan komme til udtryk som en længsel efter urforinen, oprindeligheden, kilden også i musikalsk betydning), dels erkendelsen om, at den aldrig kan tilfredsstilles. Men til trods for, at Bartók deler roniantikernes længsel efter svundne tiders musikfornier, er lian dog konimet ud over romantikken, fordi (le folkloristiske og kirketonale elementer hos ham ikke optræ.(ler som længselstoner, men helt dominerer. Dog ville det være misvisende at karakterisere hans musik som et »tilbage til naturen«. Den er en syntese mellem gammelt og nyt, mellem øst og vest. Intet af disse forskelligartede elementer er eneherskende; der er skabt en spænding ved at lade dem bekæmpe og gennemtrænge hverandre, så at der opstår en tilstand, som Uhde kalder »truet orden«. Derfor er den et spejl for vor tid. Det er et spil af kræfter, som kun med nød og næppe holder-hinanden stangen -- den ene kirketoneart mod den anden, rytme mod metrum, vitalitet mod ånd, uro mod form. Bartóks musik er ikke en lovsang, men et skabningens suk. Men (len opfordrer os til at holde stand; det er trods alt formen, der har overtaget. Deri ligger dens betydning for os.

lfølge Bartóks egne anvisning-er er de 3 første bind af værket t,«-enkt som elementær klaverskole, medens det til bind 4-6 vil være hensigtsm.,)i~ssilgt at supplere undervisningen med klassiske værker, fra Bachs mindre ting over hans trestemmige inventioner og Wohltemperiertes 1~lavier til Schumann, Schubert og endelig udpræget teknisk- virttios litteratur. Xlen hvor mange klaverpædagoger vo,~.,er at tage springet og ,øre de 3 første bind til midtpunkt for begynderundervisningen? Ifølge Uhdes undersøgelser blandt tyske pædagoger har det vist sig, at det er yderst få der i det hele taget anvender Mikrokosmos, og da kun som supplement til de traditionelle skoler. Den vigtigste indvending modværket er altid den, at melodierne og musikstykkerne har en altfor »fremmed« klang for tyske børn.

Men hvad er det da, som musikundervisningen skal gå ud på, spørger Uhde, hvis det ikke skulle være at udruste eleven, så at han ikke står hjælpeløs over den' nuværende musikalske situation? Hvorfor skal Baeli, Beethoven og Mozart dominere den almene musikalske bevidsthed, og ikke Bartók, Sch8nberg og Strawinsky? Den musik, der præger barnets opfattelse, er dur-mol melodier og schlagere, som ligger langt fra Mikrokosmos' musikalske opfattelse. Men de lig-ger ligeså langt fra alt, hvad der har betydning for den musik, der skabes i dag. Derfor er det nødvendigt at gøre springet over til Bartók - og helst, mens eleven endnu er så ung og modtagelig som muligt. Det er nødvendigt at udrydde den illusion, der ligger til grund for den dominerende indstilling; vor musikalske situation bør være orienteret mod nutiden i stedet for mod en historisk f ortid.

Til dette formål ser Ulide intet bedre værktøj end Bartóks Mikrokosmos. Fra denne fører der veje i alle retninger: til det 16. århundredes, musik og til Bach, til klassik, romantik og moderne tonal og atonal musik. Det gælder om at vove springet o,,, gøre Mikrokosmos til kærnen i'den musikalske undervisning.

Det ville være interessant at få disse tyske synspunkter suppleret med danske p ædagogers udtalelser om Mikrokosmos' anvendelse, de vanskeligheder man støder på hos danske elever og de resultater, der er opnået.

Leonore Marcus.* I Fritzlar er uropført et oratorium »Bonifatius« af Richard Gress efter en tekst af Otto Daube.

* Wolfgang Fortner er blevet indbudt til at forelæse -,,ed de internationale sommerkurser i Teresepolis (Brasilien), hvor han i begyndelsen af 1955 skal lede en mesterklasse i komposition. I februar venter Paul Sacher at kunne uropføre hans komposition »The Creation« for sangstemme o-,, orkester efter tekst af James Weldon Johnsson. Hans ouverture »La Cecchina« efter Nieola Piccini præsenteres ved Braunschweiger Kammermusiktagen i denne måned.

Alexei Ilaieff er en 40-årig russisk - amerikansk komponist, uddannet i Kina, USA og Frankrig (hos Nadia Boulanger). Han er i de senere ar blevet højt prist og belønnet med store rejsestipendier, men i det nordlige Europa er hans navn af gavn temmelig ukendt. En »Concerto« for klaver og orkester (udgivet for to klaverer) giver ikke noget ovenud flatterende billede af kunstneren. Så vidt man kan skønne er det klangligt en for en solokoncert ret mager komposition. Side op og side ned boltrer han si... i oktavpassager eller unisone figurationer i sammenspil med en lige så klangligt ribbet orkestersats. Fantasien spiller ikke på mange strenge, men værket giver dog indtryk af at indeholde en vis motorisk fremdrift, og måske vil der ved et mere intimt kendskab tilhans stof vise sig tematiske kvaliteter, som blot ikke er iøjnefaldende.