Folkelige Musikinstrumenter i Sovjetunionen

FOLKELIGE MUSIKINSTRUMENTER I SOVJET-UNIONEN

AF G. LUBIMOV

DE talrige enkelte Nationaliteter i U. S. S. R. ejer som bekendt hver deres særlige Sange, som er prægede af Naturen og de klimatiske Forhold, af de almindelige Levevilkaar og de gældende Sæder og Skikke. Igennem Aarhundreders Kulturliv har disse Nationer opsamlet betydelige musikalske Værdier, som de med Omsorg har beskyttet mod fremmed Indflydelse.

Vore righoldige Samlinger omfatter Sange fra Folkeslag, der staar paa vidt forskellige Kulturtrin og ofte benytter sig af en helt anden Toneskala end den i Vest-Europa almindeligt benyttede paa 12 Toner, hvilket gør det næsten umuligt at spille disse Melodier paa europæiske Instrumenter.

Til vor store Rigdom af Folkemelodier svarer derfor en Mangfoldighed af Musikinstrumenter, blandt hvilke flere er Resultatet af sindrige Opfindelser baade hvad deres Konstruktion og deres ejendommelige Klangfarve angaar.

De Folkestammer, der besidder de mest forskelligartede Musikinstrumenter, bor i Kaukasus (særlig i Transkaukasien) og i Central-Asien, hvilket bl. a. finder sin Forklaring i disse Landes yppige Flora. Deres Musikkultur er nemlig stærkt paavirket af Persiens, der er meget ejendommelig og derfor let har kunnet brede sig ind over de omliggende Distrikter. Soviet-Orientens Folk har dog ikke slavisk efterlignet denne persiske Musik, men har blot tilpasset den efter deres særlige Aandsform og fuldstændiggjort den med meget værdifulde Tilføjelser.

Folkene i Kaukasus og Transkaukasien har ikke mindre end 11 Grupper af Musikinstrumenter, der atter hver omfatter flere forskellige Arter, saaledes at Antallet af Instrumenter ialt overstiger 30. Hvis man gaar ud fra Tonedannelsesprincipet, kan man inddele disse i følgende Grupper:

1) Instrumenter, der har Resonansbund dækket med en Blære; Strengene slaas med Fingrene. Den egentlige Type paa denne Gruppe er den meget udbredte Tara eller Tari, der er af persisk Oprindelse.

2) Instrumenter med Resonnansbund af Træ, som Tschongurien i Transkaukasien og Saz'en i Azerbaidjan.

3) Strengeinstrumenter med Resonnansbund dækket af en Blære eller Kobber; hertil hører Bue. Denne Gruppe repræsenteres af det persiske Instrument Kamancha eller Tschianuri, der er stærkt udbredt i hele Kaukasus, og desuden af Pandoren hos Sventer-Folket.

4) Instrumenter med Resonnansbund af Træ og med Bue. Man kan som Mønster nævne Nord-Kaukasus' Kobuz eller Pincha.

5) Harper, f. Eks. i Georgien.

6) Citarer, som Kartaliens Tsintsila eller Santuri.

7) Zurna'en, en primitiv Form for den europæiske Obo.

8) Fløjter, blandt hvilke man særlig kan nævne den kaukasiske Rørfløjte, Salamuri'en.

9) Blæseinstrumenter, der i nogen Grad minder om Fagotten.

10) Den kaukasiske Sækkepibe.

11) Trommer, Tamburiner og andre »lyse« Slaginstrumenter.

Musiken udgør i disse Egne en nødvendig Del af Tilværelsen, og er trængt saa dybt ned i Sæd og Skik, at man vanskelig kan tænke sig en Kaukasier uden i Forbindelse med Musik i en eller anden Form. Denne medfødte Sans for Musik har frembragt en Mængde professionelle Musikanter og Musikere, der i smaa Grupper gennemstrejfer Kaukasus' Byer og Landsbyer. Disse Grupper danner to forskellige Slags Orkestre, et hvor Strenge-Instrumenterne, et andet hvor Blæse-Instrumenterne er de overvejende. Det, der i særlig Grad udmærker de kaukasiske Orkestre, er den fremherskende Rolle som Trommen og Tamburinen spiller; de giver den nødvendige faste, haarde Rytme.

I Turkestan er Musikinstrumenterne ikke mindre talrige end i Kaukasus, men de er mindre skingrende og ikke saa besynderlige i Formen. Sædvanligvis gives Koncerterne i fri Luft, ofte fra Husenes Tage.

Krim-Folkene har omtrent de samme Musik-Instrumenter som Kaukasierne og benytter i særlig Grad Zurmaen (Obo'en). Af de Strengeinstrumenter, der slaaes med Fingrene, har Krim en Slags Luth, den saakaldte turkestanske Tromme, med et meget langt Gribebræt (Hals). Den krimske Tromme er prydet med smaa klingende Kobberringe, men minder forøvrigt meget om den europæiske Tromme.

Kirgiserne har to Slags Strengeinstrumenter. Dumbra, som man slaar med Fingrene og Kobyz, der stryges med Bue; de er begge overordentlig primitive og har kun to Strenge. Baschkirernes Rørfløjte, kaldet Kuraj, er meget ejendommelig, dannet som den er af det hule Rør fra en Steppeplante, der bærer samme Navn som Fløjten; den har kun fire Huller, men Musikeren kan ved stadig at ændre Læbernes Stilling frembringe en ret varieret Fløjten, der ypperligt gengiver Steppelandets melankolske Melodier. Man kan ogsaa fremstille Kuraj'en af Jern, Kobber eller endog Sølv, men bedst af alle er dog Steppeplantens Kuraj, thi den altfor haarde Metalklang berøver Kuraj'en dens inderlige vemodige Tone. Lignende Instrumenter finder vi hos Turkmeneseterne i Nord-Kaukasus.

I Soviet-Ruslands Centralzone har man forlængst ophørt at fremstille de helt primitive Instrumenter, der nu er erstattet med de mere kultiverede, som f. Eks. den ogsaa i Vest-Europa saa velkendte Balalaika. Endnu møder man dog ofte i Volga-Egnene den saakaldte Gusli, en Slags Harpe, der i meget minder om den af de finsk-ugriske Stammer opfundne Citar, der ogsaa har fundet stor Udbredelse blandt Slaverne. Gusli'en er et Instrument med stærk Klangvirkning, undertiden pragtfuldt udstyret og fint forarbejdet, med 40-45 Strenge.

Stor-Russerne har fra Fortiden trofast bevaret Hyrdernes Blæseinstrumenter. Blandt disse, der er forarbejdede af det yderste Barklag paa Birketræet, har nogle Mundstykke, og Tonerne fremkommer paa samme Maade som paa de tilsvarende europæiske Messinginstrumenter. Mest kendt er Vladimir-Kornetten, der er af Træ og har fem Huller. Dette Instrument har en meget behagelig Klang, klar og lys, og giver ved sin egale Teknik Musikerne Lejlighed til at udfolde stor Virtuositet. Selv den mest fordringsfulde Musikkender vil med Glæde lytte til et saadant Orkester, der bestaar af Vladimir-Kornetter af vidt forskellige Dimensioner. Stor-Russernes øvrige Blæseinstrumenter er forblevet ret primitive. De bestaar oftest af et lille Trærør med fem Huller og en Lydtragt af Horn eller Birketræ. Lyden frembringes gennem et Mundstykke, der ligner Klarinettens, og er dannet af Siv, Træ eller Gaasefjer. Disse Instrumenter kaldes Shaleiki. Undertiden bestaar de af to Trærør med een fælles Lydtragt og to forskellige Toner. Endvidere findes hos Stor-Russerne en Art Sækkepiber, der ligeledes kan have dobbelte Toner (som Shaleiki); de har 5 eller 6 Huller.

I Provinserne Novgorod og Olonets finder man den hvælvede Harpe, der har 8 til 15 Strenge og er beslægtet med den finske Kantele.

Hvide-Russerne har omtrent de samme Instrumenter som Stor-Russerne. Særlig ejendommelig er en Slags Citar (Stimbaly), som man spiller paa med smaa Hamre, samt den saakaldte Duda, en Slags Skalmeje.

Ejendommelig for Ukrajne er Strengeinstrumentet Kobza eller Bandura, der forøvrigt ogsaa er kendt i Syd-Frankrig; det er en Kombination af Luth, Citar og Lyre og spilles med Bue. Lyren er overhovedet meget udbredt i Ukrajne, Hvide-Rusland og Midt-Rusland; den ukrajnske Lyre har kun tre Strenge; til en af disse er fæstet en Mekanisme, hvormed man kan variere Tonehøjden, medens de to andre Strenge tjener til Akkompagnement.

De nordlige Folks Musikinstrumenter er meget primitive; de falder i to Hovedgrupper: de Citarlignende og saadanne Instrumenter, der spilles med Bue. Blandt Trommeinstrumenterne er de meget dekorative, men meget støjende Khaman-Tamburiner de mest interessante.