Kritik

KRITIK

MUSIKFORENINGENS KONCERT

Da Fbbe Han-ierik i foraaret blev valgt til dirigent i »,,Musikforeningen,,, føltes det nied en v Is lettelse, at den snart hundredaarige forenin-gs bestyrelse hermed havde ,ivet ungdommen en tillidserklærin,, som ikke horer til liverdagsbegivenliederne i vort musikli,.-. Derfor maatte Hameriks

sag ogsaa blive liele den musikalske ungdoms sa,, o, (len modtauelse han fik fra

111 11

forskelli,~t hold, endnu inden lian havde

I

sat foden paa lijenilandets rund o,, altsaa

I I

inden lian havde havt lejlighed til at vise,

hvad lian kunde udrette, en modtagelse,

hvis forni var lige saa usympatisk, soni

den, der blev hans ol)era til del, skabte

ham til overflod en forhaandssympati, der

slog ud i aaben begejstring da det viste

sig, at det tydelig-,,,is havde N, ' æret, beret-

tiget at sætte ham i spidsen for Musik-

foreningen. At foreningens medlemmer

o I saa var glade for (let friske pust, som

lian bragte med si,, underbygger yder-

ligere den stilling, der paa forhaand var

,anskelig. Efter at den forste koncert har

fundet sted, vil han nu i ro kunne gaa, i

,,an,, med at reor,anisere koret oa at samle

kræfterne om den opgave, som frem for

-ilt er :

Musikforeningens: gengivelsens kva-

I,-1 1-1

litet.

Beethovens første symfoni, (ler indledte koncerten, blev trukket klart o,, rent ol). Konturerne stod skarpe, energiske o« Hanierik havde valt at vise den un,e

11~1 11

Beethoven, soni lian netop udgaael af det

Mozarlske haandværk, er i f~rd rned at

blive si
han saa at sige ,tænkte paa~« TINIozart,

ii.avnlig i sidste salsens hele ,Tryllefløjte-

karakter. Dette er sikkert en rigtig op-

fattelse. I Hameriks begejstrede gengivelse

111 1:1

virkede (let i livert fald overbevisende. Bralims fjerde symfoni, som man skulde tro inaatte ligge Hamerik fjernere, baade fordi (len i hele sin struktur er saa tung o, fordi dens indhold li-er i et modnere

1 1,1

plan, kom lipeledes til at, staa ganske tydeligt, udredet og lykkeligvis uden Sentimentale understregninger, som adskilliae

1111 11

episoder ellers nok kunde indbyde en ikke helt bevidst ,,ennemtænkt, opfattelse til.

,NIellem de to symfonier sang fru Lill y

Larnprecht Eglantines arie af Webers »,Euryantlie,,. Hvorfor er 'Veber en saa skammeligt forsomt komponist? Man ven(ler mere o,,, mere tilbage til ham, fordi lian i liojere rad end nogen anden af de

I I

tid11,1-ere romantikere er blevet en nød-. vendig forudsætning for nutiden.

Det var paafaldende, son-i Hanierik havde faaet orkestret med sig. Det klang virkelig helt godt, indsatserne ,,ar præcise, sextendedelene blev spillet distinkt, og, hvad der er et særsyn, strygerne spillede de strøa der forlan,tes. Det lvder latterligt, at saadanne selvfolgeligheder skal fremhæves som noget bemærkelsesværdigt, men allerede dette, at Hamerik havde faaet indfort disciplin var en vinding og under alle omstændigheder en borgen for, at han gaar alvorligt til værks. Knudaage Riisager.

DANSK KONCERTFORENING

Jeg mindes engang for mange Aar siden at Charles Kjerulf bru-«te Ud

trykket - ),en Liglængeraften,, om en Koncert i »Dansk Koncertforening«,

naar man tænkte tilbage paa flere af disse uheldsvan,rre Aftener o,, sammenlignede

111 1

dem f. Eks. med den sidste Koncert, saa maatte man jo indrømme at del nu saa kendeligt lysere ud. Det kan ikke nægtes,

ater mede --,,naste l,~-omponist ul

.11

virkeligt er korninet. en Grøde ind i dansk

Musik som fænger - der ligger en alvorlig

Kunnen, og en ikke ringe Portion Talent

ba- det me Tet sorn spirer frem; - men det

er mærkeligt saa uensartet det er i Stil,

saa lidt inan fornemmer til noget af dette

uforklarlige som gor det til et Udtryk for

noget af vort eget - Vorlierre fri os for

,~bevidst,~ national Fodelandsstil, inan kunde

blot ønske lidt niere Hjemstavnsfølelse,

lidt mindre af denne ,Gaaen med Mode-

frakke,, af ~,europæisk« Tilsnit. Man fik ved

denne Koncert en saare dygtig, men højst

- I

upersonlig Ouverture af S. Godske~Nielsen at høre. 'Hvor dog Begrebet ,smagfuld«

1111 11

kan minde om en kold Flaand! Saa en

Suite for Obo o,, Orkester af selveste Fini,, - ja lierregud dette Stykke var engang

~1 .

rteverod Revolution; det ilar -,,el rinieligvis

li-et i den stærke Kroniatik o, i en koket

,il, I

Ile Skelen til (le vn,,re Franskmænd, der

II

førte an dem-,an,«--,

,,; nien hvad, nu er Fini ikke rod niere, nien hans _Musik har en ,,vlden Aare i si,, som kækt modstaar Tidens Omskiftelser, det er dette lune ol, følsomine Hjærtela,i,, som man foler saa stærkt i hans l Uelodi, den synger saa smukt. Første Del

II

af Suiten stod især saa friskt og kont, de to sidste Satser havde bare for stor rytmisk Lillied. Felumb blæste med stor Skonhed. Efter Fini ful«te to un,,e: Finn

I l

Høffdin,, o« Knudåge Riisa,er, dette

I1 11

Belealsbarn, ol, slutteligen Niels W. Gade med 6. Symfoni.

Riisager fik fremført en ~»Introduzione

di traverso«,, - en virkelil, morsom Be-

.gyndelse g ? jorde at man lyttede - glidende

S~-alamotiver, morsomme Dissonanser (hvis

det overhovedet er nødvendi«t at hæn,,e

sig i det Begreb i en Mu Sik, hvor man ikke

tænker T)aa -Modbe-,rebet Konsonansen,

men næsten snarere foler den som en til~ løslied) og fremfor alt en typisk Riisagersk Rytniefanlasi. Aanden var å la S1ravinsky, men enfin, det bed, (let gjorl i-ned

l

1'alent. - Saa slap Hunioren lidt op o,, det lidt tvkke Orkester i dette Parti klæder ikke Stilen, Be«,N~ndelsen -,,ar saa

I.

klan,,let. Til Slut snielder denne ,udsforgaaende Krop altsaa Melodien »,Hojt paa en Gren en Krage saffi, ud - men i o,, for sig udnyttes Ideen ikke lielt nok. Der er sagt saa meget om (len Krage - den liar forarget - ~andheden er vel (_len, al den ikke var morsom nok, al den virkede lidt lovligt udspekuleret, ikke lielt friskt o,, inipulsivt undfanget. Man bor ikke tilraabe Riisa,,er den evi,,e Krilikeradv-arsel ,,Vend oni. L skotske Mand,,. men snarere et frejdigt ,Go on«~ - find en personlil,

I

Tone i den topmoderne Stil - rens og

rend N~rk denne Barok-Slil o« fleni saa ikke

at faa. Hjærlet med. H6f1ding, var mere

arffi,, iun,~fransk paa-,,,irket Pastel-

tone. Ganske fin, men lidt lovlil:. vidt

spunden til et lille Stenininlsudbrud som

Lud,.,. Holsteins ,Natter,,al om Da,,em,, -

og livor var saa det' beronite 'lineare

Princip lienne - denne ,Musik var jo saa

harmonisk bestenil soni no,1-et. Der er imidlertid en vis lyrisk Evne hos Høffding, som sikkert vil briiile ham Glæde.

Saa korn til sidst Gade me sin skonne nordisk klingende g-moll Symfoni, den lian skrev (la Soraen havde ramt ham o«,,

11 1

han havde, mistet sin elskede Hustru. - Doll hvor mild er ikke Grundtonen hos

ham, al Lidenskaben i dette Værk til-

trods. Hvor klingeskarpt staar ikke For-

rnen hos denne danske Romantiker, hvis

Toner er en stadk, Udløsnin, af det ene

Ord Poesimen Gade skal ogsaa

spilles med Sind og Sans rettet inod det

Ord og det ble-,., ham saa sandeligt ikke!

Derimod spillede Peder Gram de unle

godt.

g Kai Aage Bruun.

KLAVER OG SANG

Sommersaisonen i Tivoli er endt.

Gitterportenes kolde Jern spærrer Ad-

«,angen til Kobenliavnernes Ævent~rliave,

111

hvor (let faldende Lov varsler Vinterens

Komme. En n Y Koncertsaison er begyndt

nied sine Forhaabnimer o,, nied sine Skuf-

I I

felser. Det er Krisetid for de danske Musikere. Naar inan ser (le toninie K-oncert~ sale, forstaar nian overhovedet ikke, at det læn,,er lader siy ore at ,ive Kon

I1 11 1

certer. Noget lukrativt Foretagende har

det nu aldril, væ.ret; men som alt i ()je-

blikket ligger, er det mærniest ruinereiffie.

De haarde Ned,,an,,s- o, Nedsizærin,s-

11111 1

tider har fort ined sig, at der paa alle

Oinraader skal spares ved at sætte U(hif-

I

terne ned til det i-nininiale. AL dette i første Oingam, raninier al aandelig »Luk

II I

sus,~ som Kunst o. s. er selvsagt. Vort Musikliv har folelil,t lidt derunder allerede gennern flere Salsoner o,, saa nieget haardere, som det er ved at konkurrere sil, selv ihjel ved R,,adioudsendelse. Publikum gaar ikke niere til K-oncerter, tager ikke Yndervisning i -Musikdyrkelse, køber ikke Instrumenter eller TX1usiklitteratur, naar de til Overflod kaii tilfredsstille deres 1lusiktrang ve(1 hvad Radioen saagodtsoni

I

gralis giver deni. Og imedens er et 1`rli-,~erv ved at gaa til,,runde - ødekegges. Paa Baggrund af de-nne Musikli-vets almene miserable Tilstand er det il~ke uden med el vist Vemod nian gaar lien til Debu Uanternes Koncerter. Man kan ikke lade være ined at spørge si« selv, s,,.'erlig li-,,-or man finder Begavelse og Talent - hvorfor?

hvortil?

Af Forsaisonens begavede Debutanter kan vi fren-iffiæve Pianistinden France Ellegaard og Sangerinden Karen Bilseli. France E,llelaard er uddannet i Paris, livad der forøvrigt ikke har s,,it saa lidt Pra-- i liendes K_u iist. Hun er en(Inu kun

I

14 ~-~ar gammel, men raader allerede over en fortrinlig o,, veludviklet Teknik, der

111

til Tider forener gallisk Klarlied ined 1101.disk Kraft. Hvad. selve Klaverspillet angaar har det »~I-Ziiiiet,« i si«,. Hun er ét med sit Instrument, gaar vældigt op i det og »skeler,, ikke ud til Publikum. Særlil, beinærkelsesværdig,t. er liendes pra,tfulde Rytme og den velatvejede Forrn, hun giver det hun -tolker. Overordentli, smukt o,, klangskont spillede hun saaledes Debussy, o, i Beelhoven var der adskillh Tt af den rigtige Gestus, til Trods for at hun helt naturligt endnu ikke formaaede at fylde. Og selv om Romantiken hos Chopin endnu kke havde berørt hendes Ungpigesind, to, hun saa ricelic, Revanche i Liszts oa Balakirews teknisk svære Klancorgier, at

111-1

Publikum blev henrevet til begejstrede S

ympatitilkendegivelser med talrige Fremkaldelser, Blomster o,, Krav om Ekstraz,

nul-nre.

Kai-en Bitsch er som en skær Blomst. Stemmens næsten æteriske Klan,, aander af

Ynde, Renhed og Uskyld. Den si c,

myger s g snart varnil o, my..t, snart friskt og umiddelbart om det hun synger, medens Foredra«et.s Udformning, sennemtænkt o, gennemfolt, som det er, bringer Bud fra et rigt og bevæget, Sind. Smukkere og mere yndn-ft henaandet, end Karen Bitsch sang Schuberts: »Geheimnis,~, har vi ikke hænge hørt denne Romance synge paa vore Koncerttribuner; og naar der i Aftenens Løb forekom Begyndervanskeligheder som usikker Intonation og sløret Diktion, hvor en vaagen Kritiker maaske, kunde sætte sin Finger, glider vi let henover dette, da E,aren Bitsch baade, i sin Stemme som i sit Sind ejer den rette ,Silke% der er en Hovedbetingelse for at hun som Romancesangerinde skal kunne yde det virkeligt lødige.

Af Pianisterne har forøvrigt vore egne

1- 11

hjemlige holdt si, noget i Baggrunden. Hans Hammer gav en Koncert i September i Odd-Fellow-Palæet, som vil blive omtalt andetsteds i Bladet. I Hornums &, Møllers Sal har en Række Jubilæums Kammer Musikkoncerter fundet Sted i Anledning af Firmaet Hornung &- Møllers 100 Aars Jubilæum, hvor Navne som Hans Alindal,

Alax Rytter, Petra Angelo o. a. har medvirket. Firmaet har desuden paa selve Jubilæumsdagen, 14. Oktober, !givet en storstilet Festkoncert i Odd-Fellow-Palæet, hvor det kgl. Kapel under Hoebergs Ledelse o,,, med Assistance af fire af vore bedste Pianister: Agnes Adler, Johanne Stockmarr, Christian Christiansen og Rudolf Simonsen hyldede dette. med Johan Svendsens Festpolonaise ol, Klaverkoncerter af Bach, Mozart og Tchaikofisky. Af udenlandske Klavervirtuoser har vi haft en sand Invasion med Navne som

Fischer, Goldsand, Shalluck og Willkowsky. Af disse er Goldsand den eneste, som har formaaet at trække fuldt Hus. Edwin Fischer er fremdeles den gamle hyperpersonlige Klaverg!,,ant, som ogsaa denne

111 ~1 1:1

Gang (forovrigt noget ujævnt) formaaede

11 11

at holde Publikum i Aande i et Program spændende fra Bach, Stravinski til J1,10zart ol, Chopin. Artliur Shattuck og Wittkowsky var derimod liver paa sin Maade noget af en Skuffelse. De er begge Teknikere paa sin Hals; men medens Arthur Shattuck viste sig at være en blond, overfolsom Lyriker, som tværede alt ud til Kedsommeli,hed i de ,ennem,,aaende for lan,-,somme

Tempi, var Wittkowskys Præstationer saa blottede for Varme og Inderlighed, at man tiltrods for den ydre Glans o,, Fornemhed, hans Klaverspil utvivlsomt er præget af, ikke et Ojeblik følte sil- berørt deraf. Over Goldsands Præstationer el, der kommet mere Samling og Hellied. Han har gnistrende Talent, hvad hans Udførelse af Beethovens; Pathélique-Sonale og Sehuberts; Wanderer-Fanlasi beviste. I Pathétiquesonaten var særlill Ydersatserne fortrinligt spillet. Hvad hans Udførelse af Adagioen anggaar, er vi ikke helt eni,, med

ham i den nærmest overfla iske, for stærke Betoning af det rent melodiske paa det harmoniskes Bekostning. Heller ikke har vi synderlig Sympati for den ydre Form, han efterhaanden giver sin Kunstnerpersonlighed. Da Goldsand for nogle Aar siden kom her til København som den begavede, fænomenale Wienerdreng, vandt han vore Hjerter ved sin umiddelbare Musikglæde og sit Talent. Nu er Goldsand ~~Virtuosen,,. Det umiddelbare er borte. Han spiller ikke længer bare Klaver, lian spiller paa et sensationslystent Publikums sletteste Instinkter. Bare se, hvor han »,stiliserer,« sig selv, hvor han skyder Ryg og sender »dybe uudgrundelige,« Blikke ud i Rummet, naar han spiller Beethoven; hvor smukt han »~profilerer,« som Chopinsk Charmør, medens Arme og Ben gaar som et Tærskeværk, udtrykkende den ubændige, utøjlelige Lidenskab i Wanderer Fantasien eller en Lisztsk Rhapsodi! - Maaske er hans Talent stort nok til at taale det; sympatisk virker det i alle Tilfælde ikke; men lige saa let kali denne

Overfladiskhed inaaske dække en Brist i Personli,

Iheden, som for eller senere vil komme til at spores i Klaverspillet og fore til hans Fald.

Af Sangere har vi foruden Karen Bitsch hørt Nora Elé og Aage Thygesen, Svend og Rosa Prahl samt Verdenstenoren Carl 31artin óhman. Nora Elé o, Aage Thygesen havde slaaet si, sammen om at ,ive en Heise-Aften, som blev en virkelil Succes med inange Fremkaldelser o, Ekstranumre. ""Noget væsentlig nyt Træk føjede forøvrigt Koncerten ikke til de to populære Kunstneres Fysiognomi. Svend o,,

`_1 I

Rosa Prahl havde til deres Koncert valgt et Program, som foruden nogle Arier af J1lendelssohn og Weber bestod af en Række Sange af Gustav J1lahler, Lange-Miiller, Erich Wolfl, Riis-Magnussen, samt en Vekselsang af Operaen ,Liden Kirstem~ af Bartmann. Af dette Program lykkedes for Svend Prahls Vedkommende bedst de Mendelssohnske Arier, hvor Sangerens Stemme klang malmfyldt og myndigt, maaske do«:, i Fortet noget for voldsomt. Mindre Foling havde Svend Prahl med de Mahlerske og Lange~Milllerske Romancer, hvor særlig Fordelingen af Lys og Skygge ikke var god, ligesom han til Tider viste en helt forbloffende Rin,,ea,,,t for det rent rytmiske. Hvad Fru Rosa Prahl angaar, har hun en Række udmærkede Betingelser for at kunne blive en fortrinli-I Romancesanaerinde. Hendes Foredrag ejer Udtryk

I

for Varme, Ynde og Friskhed, hvis blot

Intonationen, særlig i Højden, havde

været, noget sikrere. Smukt sang hun

11 11

saaledes nogle Sange. af Erich S. Wolff i lyse Pastelfarver, o,, i en R.-ække Romancer af Riis-.11agnussen viste hun en ikke ringe klanglig Fantasi, hvorfor hun da o-saa

11 11 11

hostede livligt og velfortjent Bifald. Helge

Bonnén var Aftenens personlige o,, sam-

I I

tidig fintm,,ærkende Akkompagnatør. Om den svenske Tenor Carl Jl Iartin óhman kan vi til Slutning fatte os i Korthed. I Arierne viste han si,, som en Tenor af

I

det internationale Tilsnit med tvs k Stemme-

klang og »Schwung,,, medens lian i Ro-

I-

mancerne sank ned til at. blive en ,smorret~,,

følelsesfuld, næsten studentikos svensk

Sanger, som to, Kegler og satte mange

I1 11

Hjerter i Brand i Publikums bredere Lag. Hjalmar Bull.

Den forlobne Del af Koncertsæsonen

har overvejende været præget af Solist-

optræden, og det er da særligt, Violin-

spillet, der har domineret. Kvaliteten har

været ,od, ja endog fremragende, som man

vil se af de kendte Navne Spiwakowsky,

Schneiderhan, Thornberg ol,- Telmanyi.

Men hertil kommer et nyt Navn, som

endda synes at have Betingelser for at

overstraale. de andre, ilemlig Kroateren

l=,

Zlatko Balokovie.

Det er i Grunden interessant at sammenstille en saadan Række Kunstnerfysiognomier, man vil i Regelen se, at de hver for sig repræsenterer og uddyber forskelli-,,e Sider af det kunstneriske Ideal,

eller som det ogsaa kan udtrykkes, den æstetiske Vurdering er hos de forskellige Kunstnere mere eller mindre individuelt betonet. Set fra Tilhorernes Standpunkt gælder noget ganske tilsvarende, blot er Vurderingen her nok saa meget betinget af Mode ol,, Nationalitet, ganske simpelt fordi Individualiteten hos den almene Tilhører i denne Forbindelse sjældnere er saa udpræget. Et typisk Eksempel har vi i Polakken Ignaz Friedman, der i Egenskab af Chopinspiller herhjemme har vundet en enestaaende Popularitet, hvorimod han aldrig rigtig har kunnet gøre sig gældende i Tyskland, hvor hans Kunstopfattelse i Almindelighed anses for blødagtig. Skal man bedømme aldeles objektivt, vil man være tilbøjelig til at give den Kunstner Fortrinnet, der forener en absolut sikker Stilfolelse med den størst mulige Alsidighed.

Ser man tilbage paa hin Række Violinister, synes det, som om Balokovic kommer disse Fordringer riærmest. Alt, hvad han rørte ved, blev levende, det være sig Bach eller César Franck, Brahms eller Chausson. Kun -ved Mozart mærkede man - omend i ringe Grad - en vis Mangel paa Lethed og Ynde. Og saa havde han den almeni-nenneskeli,,,e Eaenskab, der løfter alt op i en højere Sfære, nemlig Hjertevarme og Kærlighed til sin Kunst. Skulde man nævne et Eksempel paa hans enestaaende reproduktive Evner, maatte det være Finalen af César Francks Sonate, der er saa farlig for Udøveren, fordi den let ved Forcering i Tempo og Dynamik fører ud i det salonmæssi,,e. Denne Gang følte man derimod, at 'netop saaledes, maatte den have været tænkt fra Komponistens Side. At hans Teknik og Tonedannelse var sjældent pletfri o"" fuldkommen, fortjener at noteres - saa meget mere, som denne Kunstner ikke syntes at skænke det rent artistiske nogen speciel Interesse. - Udmærket Klaverledsagelse ydede den fra Tiden før Krigen kendte I,naz Tie-ermann.

11 ~1

Af de øvril,,e Navne ointalte vi forleden

Spiwakowsky og Schrieiderhan (hvis Fysik

11

og Temperament ikke ganske slog til overfor Tschaikowskys Koncert), ligesom. ogsaa Telmanyis rytmisk-spændige, a til Tider helt zi«,eurieragtige Violinspil tidli

1:1 1

gere er karakteriseret. Det v,,,ere nævnet,

.1 at hans Program forleden bod paa nogle Nyheder, dels nogle ikke lige vellykkede Transcriptioner af inindre Klavertbig (bedst var Kodalys Valsette), dels Arbejder af Nancy Dahll~erg o, Dohnan-v-i, førstnævnte repræsenteret af en velklingende Scherzo, hvori dog Sidelhemaet ikke var frit for Føleri. Den unge Carl Vorm var Telmanyi's paapasselige og dygtige Ledsager ved Kla-,,eret. Tilbage er at omtale ,Julius Thornber%g, som gav ikke mindre end tre Violinaftner. Han er Typen paa den udpræget artistisk anlagte Kunstner, har

11 11

baade en brillant Teknik og en navnlig i piano smukt bqaret Tone. Temperament savner han heller ikke, inen derimod i følelig Grad Sniag o,,, Stilsans. Hans Spil gor sig derfor bedst i niere moderne, flot anlagte Kompositioner, hvor det urolige i hans Opfattelse skader mindre. I det klassiske Repertoire lykkedes kun helt Kadencen i Djævletrille-Sonaten, men her udfoldede han da ogsaa en imponerende D~-l,tighed og megen Klangskonhed.

Paa Klaverspillets Omraade skal n-,,ev-

nes Hans Ha=er, der spiller d~---tigt og 11 11 ,_ redeligt, men ofte for massi-,,rt og uden tilstrækkelig Sans for Detailvirkningen; imidlertid viste en enkelt, helt igennem vel

I-

lykket Præstation (Chopin's C-Moll NI-oeturne), at lian ]».-.an ~-de det fortræffelige.

Af Sangere hørte Georg Leichl, der

hverken i Henseende til Stemmeklan-,

I

eller Foredra, vdede noaet beniærkelses-

z!, ~ r_,

værdi,t; han akkompagneredes flinkt af

1 11

Anna Veibel, der desuden udførte Carl Nielsens lidt utaknemmelige Cliaconne med smuk K:Iang, men ikke altid med den

I

fornødne Autoritet. End-videre Myra Mortimer, livis Sangaften betod intet mindre end en Oplevelse: hende bor enhver musikinteresseret høre, naar hun, hvad forhaabentlig sker, gæster København

11 11

igen. - Noget lignende gælder jo vore

11:1;11 1

gamle- Kendinge, Bud(tpesler-Kvartetten, der med IN-Iendelssohn, Beethoven oll den særlig i formel Henseende interessante A-dur Kvartet af Dittersdorf beredte os en

sand N':~delse.Brie,hel-NUIller.