Kritik

Af
| Årgang 3 (1927-1928) nr. 04 - side 122-128

KRITIK

Statsradiolonien havde li] sin første Symfonikoncert -,,-algl et czekisk Prograni nied Værker af de kendte Komponister Snietana,, Dvorak ol Novak. Altsaa præg Lig national Musik; o,, med en saa ind

I I

levet Fører som Oskar Nedbal fra Brat!,slava var Succes'en. saa at sige fastslaaet, paa Forhaand. Vi har jo nemlig fra tidligere Erfaring for, at Radiofoniorkestret, har udmærkede Betingelser for at løse de Op«aver, der stilles det. Man mærkede oasaa, ~u, at Orkestret ,,ar et særdeles vi'lligt Redskab i Nedbals Haand, og hans Lune og Friskhed satte sit tydelige Præg i Udførelsen. Hertil bidro, forøvrigt ogsaa 1. Koncertmester Stanislav Novak, livis intime Forstaaelse af o,, Opgaaen i Musikken det var en hel Fornøjelse at lægge Mærke til. Vi fremhæver den morsomme Duet mellem ham o,, Fini Henriques i Novak's Slovakiske Suite, en sand Perle af Folkelivsskildring. Lidt svagere var vel nok Indtrykket af Sangeren Viléin Zitek, hvis Basstemme forøvrigt havde en uali-nindelk, blod o, beha«,elig, fvldi, K'lan,,. Men Operaarier i et uforstaaelilt Sprog er jo ikke altid lige taknemmelige. Aftenens lødigste musikalske Indtryk var Lar«,o'en af Dvoraks Svnifoni ,Fra den iiye Verdeii~« og endvidere Snietanas Ouverture til ,Den solgte Brud,,. Det er i Grunden paafaldende'at iagttage den intinie Sammenhæng, der kan være niellem dansk o, czekisk Folemaade, saaledes soni den giver si, Udsla«, i den nationale I~unst.

I

7 de nævnte Stykker er der saaledes en tydelig Parallel til den skære Lyrik i Éartmann eller Gades Arbejder, efler til den kærnefulde Hunior lios en Carl Nielsen (eller Holberg). - Denne l~oncert taget i Forbindelse med den ikke mindre interessante franske Koncert sidste Aar viser allerede Statsradiofonien soni en saare betydningsfuld Musikfaktor lierhjenirne - maatte den fortsætte i samme Sporl

Fløfle-Trioen hedder et nydannet Ensenible, sammensat af Gilbert Jespersens Fløjte i Forbindelse med Violin og Bratch

I

som spilles af Karen Fridericia og Gunna

Breuning Storm. En delikat, pastelagt.ig

Sammensætning, soni vist kun udprællede Karrimermusikelskere til fulde kan go'11tere. Men dem har vi vel ogsaa saa mange af, at Foretagendet kan vise si, levedyg

11 ~ I

tigt - det fortjener det virkelig. Starten var neinlig udniærket, en ganske henri--ende ,Terzetto,« af Henri Marteau, Regers kendte o,, karakterfulde Serenade (hvori Skæmten dog kan foles lidt grovkornet), og endelig Beethovens pragtfulde D-dur Serenade op. 2,5 var det interessante Prograni, hvis Udførelse tilmed var fremralænde. Ikke mindst var det en Glæde at, høre Bratschen, hvor Gunna Breuning

I

Storni gjorde udmærket Fyldest ved sit

sikre Musikerinstinkt og brede, velklin-

""ende Buestro"". "",i har ikke læn,,e. liort saa

g I

godt Bratschspil herhjemme.

Alexander Bar~ansky er en russisk Cellist, af hvem der er Iglaaet, Ry viden om. Det viste sig at være med fuld Ret. Man mærker det vel mest ved, :at han soni Musiker er en udpræget og egenartet Personliglied, der ikke - som f. Eks. i Bachs C-dur Suite - er bange for at gaa sine egne Vegne, ofte paa Trods af hæ-vdvunden Coutuine. Det virkede fanske forforfriskdde, fordi det var saa gennemført og selvstændigt - men Bach forekom

I I.,

alli«evel no""et forte«,net. Mindre subjektiv

i Opfattelsen var Håndels G-møll Kon-

cert (opr. for Obo), som blev udniærkel

spillet-Allerbedst lod nogle moderne Slyk-

ker af Ernest Bloeli. 1-~arakteristiken i disse

ejendommelige gammeltestamentlige Kom-

t, I `,

positioner var truffet paa en Prik - det var en mesterlig Ydelse. Det saninie gjaldt Debussy's Sonate, livis barokke Lune ol, livlige Facettering traadte meget karakteristisk frem.

Klaverpartiets Udøvelse - ved Gurinar Johansen - inaa nævnes med al muli«, Honnor, det satte Celloen i udnu-erket Relief.

Wiener-Ki7ariellen gav i Foreningen

Ny Alusik s,-,rrdeles interessante Prøver paa moderne Kaminermusikv,-erker, nemlil,, Szvinano Nvsky's Strygekvartet op. 37, samt de sidste Kvartetter af Milhaud (vistnok Nr. 7) o,, Scliónberg (Nr. 3). De betegner

III-hver for si,, forskellige Faser af den moderne Harmoniks Udviklinl,; Szynianowsky er i Grunden den mest konventionelle, idet hans Skrivemaade egentlig kuli betegner en videre Udvikling af Scriabiiie, hvor den stærkt kronialiske, altererede Harnionik endnu kali opfattes som en Række Forudhold, men ganske vist med .saa stærk indre Spænding, at den tonale Grundforiii er ved at sprænges. En anden Vej gaar Milhaud, idet han stadig søger at bane sig Vej ad Polytonalitetens ensoliiine ,Stier. Han har her dannet sig en Art Si)eciale hvis musikalske Betvdnin, navn

lill i denne Besætnina ikke kan under-

kendes,nien livis Princip synes noget vil-

kaarlig o,, derfor næppe har nogen Fremtid

l=,

for sig. Langt sikrere o-, mere konsekvent

11 11

staar iinidlertid Schønberg med sit for Almenheden vanskelig tilgæligelige Tolvtonesprog, hvor der ganske ses bort fra harmoniske Virkemidler i alinindeli,, Forstand. I Stedet for den klassiske Harinoniks paa Overtonerækker grundede Toneforhold, har lian sat de ligeberettigede Intervalskridi indenfor Tolvtoneskalaeii soni musikalske Crundenheder - uden Tvivl en NN-vinding af fundamental Betydninu for Freintidens Musikliv. Antallel af Kombinationsmuligheder er jo herved udvidet i uoverskuelig Grad o,, Portene dermed aabliede paa -,,id Gal) for den ukuelige Ekspansionstrang, soin den nioderne Musik i det hele bærer Vidne om. Det naturlige Sporgsniaal melder sig, oin man ikke her staar overfor gold Teoretiseren. Dette Sporgsmaal lader si,, kun besvare ved at se paa de praktiske Resul-tater, ou vi liar jo desværre kuli i ringe Grad lier i Landet været i Stand til at føl,,e Schønber,s senere Udviklinu. Det var derfor «-,],,edeli,,t ved denne Lejli,,hed at konstatere, at Schønberg i Tiden fra den anden til den tredje Strylgekvartet

vel nok ca. 1,3 Aar - har gennemgaaet en kolossal Udvikling. Alle Spor af outreret gerniansk Romantik er forsvundne, den

11

inusikalske Holdnin, er nu vel,orende

sund, ja saa at sige klassisk. Men nu de særegne musikalske Udtryksmidler? Deler her et dødt Punkt for Tilhørerne at overvinde, al den Stund Tilelnelsen fordrer et virkeligt Tilpasningsarbejde for vore Ører. For virkelig at opfatte dette frenimedartede Tonesprog kræves en Ford-,belse, som i Begyndelsen kan virke meget trættende. Men er man i Stand til at koniiiie over dette døde Punkt, vil nian forbavses over de musikalske Ideers Frihed og Rig

1`

doni, der i visse Henseender staar soin

Pendant til Beethovens ~~gale~, Kvartetter. Der er her navnlig Tale om Schønbergs

1 11

,,,eniale teinatiske Behandling - Grund-

Leinaerne er faa o,-, karakteristiske, hvad

der for saa vidt. er en stor Hjælp for For-

staaelsen. Et Teina med udpræget Interval-

spænding lader si,, jo saaledesf. Eks. ined

største Tydelighed fremstillei Spejlform.

Stort beset kali Kvartetten endog be-

tegnes som nionotematisk. Forøvrilt vir-

ker Schønbergs Musik væsentlig ved sine,

e ulig For-

d,ynainiske Spændinger - ikk holdet hos Bach virker Rytmiken snarere soin den finere Ciselering eller rettere

Profilering af tollet. - Hvorledes udførte nu den ganske unge Wiener~1,Cvartet disse meget krævende Arbejder? Med alt Forbehold overfor Besvarelsen, hvor det som her drejer sig om Førsteopførelser, maa del siges, at disse fire Musikeres

D~1,I

Ngtighed o, fint afstenite Sammenspil

indgod Respekt. I klanglig o,, teknisk

II I I

Henseende naar Udførelsen det virtuose, livilket i hoj Grad ,avnede 1Sz N-manowsky's og Milhauds Kvartetter.

Gæeiliejoreningen opførte Césai-Fralicks: ~~Les Béatitudes,,, et Værk, der indeholder store Skolilieder, men som foles lidt svagt i Opbygningen, maaske soni Følge af den iniddelmaadige og ofte altfor naive Tekst. Man mærkede som sædvanlig P. S. Rung Indi(,e Haand i Korenes Iiistruk

Kellers k- I tion - gid den o,saa i li,,,e Grad havde strakt sig over Orkestret, soni ikke rigtig

111 1

var i Sland til at. give Udtryk fol- liverken Poesien eller Lidenskaben i Franeks ophøjede Musik. Heller ikke -virkede Styrkeforholdet til Koret lige -tilfredsstillende.

Deriniod er det os en Ghede at notere, at

Preben Rovsing, særlig i Prologen, aa d

vokalt oa foredragsmæssigt hævdede sig, sinukt o«, kunde notere en virkeli« Succes. Ikke inindre Ros tilkommer Holger Byrding i Satans karakteristiske Rolle. Det L-gl. Kapel havde under Leo Blech den vanskelige Opgave at spille Dvorak's præ-Lige fenite Synifoni faa Dage efter Oskar Nedbal's sprudlende musikfyldte Ledelse af samme. Med al Respekt for Blech's eininente Dyg

~ I

tighed inaa inan sige, at det ikke var rigtig,

11 11

vellykket- dertil var for ii-le«,et ar Dvoraks I '~rbyttet nied

umiddelbare Musik,,,læde f

nreussisk Disch)lin. No,,et bedre virkede

2Mozart og Haydn, som fandt et niere

dækkende niusikalsk Udtryk, ol, hvor vor L

udniærkede Kapel Vdede en fortræl Telh,

Indsats, ikke mindst i Mozarts &oncer-

terende,, Variationer. Webers Ouverture skuffede noget, den har vi hort bedre udført under andre tyske Dirilenter.

U. T. S.'s anden Abonnementskoncerl,

en Aften med nyere dansk Musik. Repræ-

senteret var Laurids Lauridsen ined en

Cellosonate, spillet med megen Dygtighed

af Aksel Agerby og Karl Bjarnhof. Sonatens

første Sats virkede ganske moderne, nien

det falder øjensynlig Komponisten lidt

-vanskeligt at erstatte den forskjertsede

harmoniske Kontinuitet med en tilsva-

rende linear. Derved fik hele Sonaten en

lidt vel improviseret Holdning; men den

var i Udarbejdelsenaf Enkelthederne

præget af en umiddelbar Musikalitet, der

,.?-irkede tiltalende. I endnu højere Grad

gælder dette Klaverstykkerne, som des-

uden var lan,,t niere helstøbte, o, livor

navnlia »Kirkegaarden, med sin mægtige

Stigning over et Orgelpunkt paa cis var

af megen Virkning.Udvalg af Louis

Glass' Sange blev stemningsfuldt udført,

af Henry Skfær med Komponisten ved

K'laveret. Det var Aftenens 14øjdepunkt;

særlig nævner vi ,I Seraillets Have« og

»Det har Seraferne,~. Det var storartet

Kunst. - Saa kom Turen til de ulige,

Flemming Weis og Knudå e Riisager. Den

n 9

første havde foruden nogle epigonagtige Klarinetstykker uden større Interesse, tre Sopransange, som Ragnhild Kfærholm fra Aarhus forstod at sætte i udmærket Belysning. Navnlig de to sidste bar Vidne- om en fin og personligt Linie hos Komponisten, ,som varsler

godt for Fremtiden. Endelil

enedes de to fortræffeli æ Blæsere Frosig

I

o,,,, Bloch nied. Bratschisten Gunnar Frederikseiz om Førsteopførelse af Riisagers Trio i F-dur fra 1923. Med Foden i konventionel Jordbund bringer lian lier nogle af sine senere overliaandtagende Puds11,lieder i Instrumentalvirkning o,, Rytnie; det undertiden ogsaa i harnionisk Henseende interessante Arbejde, der var forniet med uiniskendelig, Dygtighed, vakte øjensynlig Publikunis Bel~a~, o,, bete,,ner unægtelig en «,anske tiltalende Fase af Riisagers kompositoriske Udvikling

B ri e gliel-M il 11 e r.

KLAVER OG SANG

Der er noget ubændigt, noget af lidligt Foraar og Aprilvejr over en Klaverspiller som Oi~e Pelers. Stærkest Flugt tager hans Fantasi, hvor lian faar Lejlighed til at tumle nied tætte tonende Klangmasser, som i Brahms J-Moll Sonates første Sats: Allegro Maestoso. Her sætter

han hele sin Ungdom, sit Talent og sin stærke Selvtillid ind, ol.. opnaar da ogsaa i Temperamentsudfoldelsen at finde Udtryk for meget af den Uro og lidenskabelige Voldsomhed, som denne Sats rummer. Vanskeligere har imidlertid Ove Peters ved at wre si,,, ,ældende i saninie Sonates langsommere Satser, der paa en lielt anden Maade stiller de stærkeste Krav til Nuancerim,,ens fordrin-sfulde Kunst. Her clden Spænding, soni skal forme og holde sammen paa det hele, niere af indre - latent Art. Alt bunder i Oplevelse, Følsomhed o~, Lyrik. At Lyrikeren hos Ove Peters endnu ikke er vaamet mærkede man i end stærkere Grad i hans Chopinspil. I F~Dur Balladen, hvor den frie Fantasi har Ret til at tænke sig et lyst sommerligt Billede, som erindringsfjernt o,, sødniefvldt vu,,,,er si« i seks ottende Dels Takt, til et Uvejr bryder løs for et Ojeblik at udslette det hele, medens tilslut alligevel den blide Sommerstemning sejrer, spiller Pianisten Indledningstemaet klangligt tungt og rytmisk ensformigt soin en Etude, medens hele Interessen koncentreres om, hvad der imponerer - det stormende, voldsomme Kraftudbrud. Her har Ove Peters endnu meget at lære ol:, erfare, men Talentet, der skal bære ham over Vanskeli--rhederne har han, o, dette skal nok for eller senere føre hani til Maalel.

En hel Fornøjelse var det at høre den ulige talentfulde Pianistinde Agnele Foghl. For liver Gang hun paany frenitræder fol Offentli,,heden har hun la,,t en Alen til sin Vækst. Hvad der endnu mangler denne Pianistinde er den lielt frigjorte Teknik og noget rent ydre - Evnen til at koninie i Kontakt nied sit Publikuni. Vi er iiillen Ynder af de ydre Virkemidler, nien eii h~,olicert er dog ingen Begravelse, o,, et naturligt venligt Sinil overfor et forstaa

I

ende Publikum kali niaiillen Gan11 lijælpe

Lil at kn 11

ytte den fine, uforklarlige Forbindelse melleni Tribune og Auditorium, der er en uomgængelig Betingelse for al

I.,I 1»

musikalsk Nyden. Af Pianistindens riglioldi,,e Pro,,ram vil vi freinliæve liendes

11 11

snitikke og stilfulde Udførelse af Beethovens D-Dur Sonale, hvor særlig den kønne -N,ndante blev spillet ined en Alvor og Finfølelse, der gik til Hjertet. I Sehumaims: ~»IValdszeiiciz«,, livor det først lielt gaar op for en, livad denne Koniponist liar betydet for illoussorgsky, livis ,Udstillingsbilleder« er en russisk Pendant, fik Pianistinden yderligere Lejlighed til at vise sin fine Musikalitet o,, karakteriserende Evne; o, i Chupin, hvor særlig de to Nocturlier

r-»11blev smukt spillet., betegnede den følsoninie Bas o- farveri«,e Melodiførin,, hende som en lovende o,, ægte Chopinspiller. Kun Skade, at Pianistinden ikke, i Lighed i-ned flere andre Pianister i denne trøstesløse Saison, havde »hejst,« Flyglet paa halv Stang. Overfor den halvtomme Sal larmede dette tit for voldsomt og klan,, desuden som af for meget Pedal.

Den hollandske Klavervirtuos Jan Smelerlin, som vi kender fra flere Koncerter i de to sidste Saisoner har efterhaanden opnaaet en vis Popularitet hos vort Koncertpublikum. Da vi gentagne Gange tidligere har søgt at tegne denne Pianists Karakteristik, og desuden føler ringe Sympati overfor hans, hvad Lødighed o,, Finfølelse angaar, ujævne, men virtuose Publikumspræstationer, vil vi blot notere, at Koncerten forleden ikke forrykkede vor Opfattelse af Jan Smeterlin som Klaverspiller. Han er Overfølsomhedens Apostel, dvæler i Udtrykket og synder mod Rytmen som en italiensk Tenor og faar en til at forstaa Reaktionen inod Romantiken og Nutidens Kampraab mod den. ,følelsesbetonede~, Musik.

Af Sangere har vi i Maaneden. 15. Noveniber-15. December hørt følgende: Ellen Laub, Helge Lindberg, Else .11ertzum o,,, Karen Hjorth.

Ellen Laub havde allieret sig ined Chr. Christiansen og Sz)end Chr. Felumb om en klassisk Aften med Prograni: Händel, Bach, Pergolesi og Haydn. Sangerinden har en varm fyldig Sopran, livis Højde ikke altid er li,e sikker, o-, hvor Vibrationen i Tonedannelsen er for stor. Foredragsinæssi.t. tager hun lidt for »stilfuldt,~, tungt og seriøst paa det soni i Pergolesi's:

11 .

»Stizzoso, Mio Stiz,,wso,~ o,, Bach's: »,Recilativ und Arie,, (af Br

yllupkantaten). Mest frigjort virkede hun i 31ozart, hvor »un moto di giofa(, blev fortrinligt sunget, og hvor hun i Treimungslied ligeledes .,av et

11 '-1

smukt og følt Udtryk for Adskillelsens Snierle. En pragtfuld Støtte havde Sangerinden i Chr. Christiansen og Svend Felumb, der desuden fremførte en sjælden hórt og fornøjelig Oboekoncert af Haydn.

E 1. 11

Ise Hertzum hører, til de arbejdende og fremadstræbende Sangerinder. Hun har da ogsaa gjort gode Freinskridt siden vi sidst hørte hende. Over Stemmens Højde kan der imidlertid endnu komme noget skarpt, metallisk, særlig i Fortet. Crescendoet i Tonedannelsen bliver her ofte for voldsomt, saa den virker næsten eksplosiv og det gaar ud over Renhed o,

t~ . '-' I

Klang. Pianissimoet er derimod ualminde-

I

lig smukt og kom de stille Sange, soni blandt andet Sehuberts: ,Nacht und Trdume«, tilgode. Smukt sang hun ligeledes Dupare's: ~,Invitation au voyage,,, og i de Falla's: ,Berceuse« med de ejendominelige Fioraturer (vistnok en Reminiscens fra inaurisk Paavirkning) gjorde hun klangligt et godt Greb i det særligt spanske o, høstede rigeligt og velfort. ent Bifald.

Helge Lindbergs Stemme havde det store Format og gjorde sig da ol:,saa bedsti Arierne. Af de to ukendte Arier af Mozart: Nardos Arie af Operaen ,Gdr Inerin aus Liebe,, og Osmias Arie af Op. »Zaide«, som vi ved denne Lejlighed hørte for første Gang, var særlig den sidste et Virtuosnummer, hvor Mozart rigtig slaar Gækken løs, og et Fund for en Sanger som Lindberg. Selv om Sangeren var mindre intim og interessant i Romancerne, sang han dog meget karakteristisk o« smukt. en Del Sangæ af Erkki Melarti,,, der som det meste af finsk Musik, er nationalt præget o,, ,,iver Udtryk for Ishavets, de uendelige Skoves og snedækte Steppers Melankoli. Til Slutning fik maiil som Prikken over I-et, Berlio-""'s o,' 31oussorgsky's: Mephistoarier, der satte Stemningen yderligere op o,, resulterede i en Række Fremkaldelser og Ekstranummer.

San,,erinden Karen Hforth har ikke no,,en særlig stor Stenime. Af K-arakter er den nærmest en Mezzo-Sopran, hvis Dybde endnu er lidt lukket. Hvad der præger

11

San,,erindens Fremtræden er ""NIusikkultur o, Sma,,. Smukt sam, hun saaledes Schuberts: ~,Wiegenlied,,, hvor hun fandt det ægte Udtryk for om Moderlighed, o, i Brahms: ,Feldeinsamkeffi, udløste hun kønt den tonende Stilheds Poesi. Formen og Intentionerne dækker hos Karen Hjorth næsten altid Romancernes Indhold. Hun ved, hvad hun vil o,, føler, hvad hun synger. Rent stemmeligt skorter det imidlertid endnu ofte i Fortet, der let bliver anstrengl o« ikke strækker til i Sange, livor hun rigtig skal lægge i, soni i Lange illiillers: »Firen~-e~, og Rossini's ,La Danza«. Rudolph Simonsen akkompagnerede fortræffeligt.

Hjalinar Bull.

EN VICTOR BENDIX AFTEN

Østerbro Kammermusik Forening afholdt sin 2. Koncert som en Victor Bendix Aften. Man sad og glædede sig over saa frisk o,, un,,, Victor Bendix virkede ved sin Kunst, ikke et Ojeblik slappedes Interessen. »Alinas Sonelter,«, disse bedaarende Pasteller blev sunget af Drude Olrik ined en inderlig Forstaaelse, navnlig

I

i den sidste ,At ret je,, lever~, følte man si,,i Pagt med selve 1-~unstens Genius, saa beaandet blev den sunget. Om muligt endnu mere fremragende blev »Vor Gericht~~ foredraget, det var en dirrende Menneskesjæl sorn talte - forpint og tragisk. Drude Olrik blev Aftenens store Vindin-,.

Kgl. Kammersangerinde Frk. Ellen Bech havde ligeledes en Succes paa »Fabler og Vers,, som hun foredrog i-ned myndig, bevidst Pointerin- af den vitti«e Tekst. Trioen i A-Dur - en af de bedste, der er skrevet her i Landet, inaaske den allerbedste - sluttede ined sine snart straalende, snart daarende, Theniaer. Trioen fik en ideel Udførelse af Fru Dagmar Bendix, Johan Nilsson o,t Louis Jensen.

sympathiske Komponist alt muligt Held

dermed. San,,,ene er som Titlen viser

religiøse, nærmest salmelignende Sange,

der saavel ved Hjemmets Arne som ved

Kirkekoncerter vil have deres fødte Plads,

saa troskyldige, hjertevarme er de. »Sæt

Vagt omkring min Tanke« er en ypperlig

Sang for ikke at glemme den lille »Bøw,

til Anton Berntsens Tekst. Den hører til

de mest sublime Kirkesange, der nogentid

er skrevet herhjemme.

(Wilhelm Hansens Forlag.)

.l,""lemming IVeis debuterer - udin,,,erket

medfire Sange. I den første »Hostlid,,

fornernines Hostmaskiners Klapren, medens

Helle Bonnén.dekører lienover Marken - Kornet

segner og bindes. Den syge Ferdinand

(Louis Levy) er til Trods en utiltalende

I'ekst, envelkomponeret San,,,; inen

bedst af dein alle - ol, helt ud ypperlig er

»I""aarbebudelse~,(Sophus Claussen) Sne-

faldets stille Dr~-s ol, Vaarens stærke, kolos-

sale Brud er skabt med faa Streger.

NODER

(Borup Musikforla11.)

Paa Borups unge energisk arbejdende Forlag er udkommen en Del Nyheder, der liar Krav l)aa inegen Lileresse. Emilius Bangerl - den Roskilde Donikantor - inøder ined sin Sonate (Op. 8) for Violiii o,, K1w.,er. Den er velkomponeret - tliematisk gennemarbejdet med A-Dur som noteret, Toneart. A-Durs lyse Sarthed er dog ikke udtrykt, i dette Værk; det er lv,ærtimod Præ,,et af en ualmindelk, inassiv

11 1:1

klanglig Tyngde, og ben 11

11 1-111ytter meget ofte

fjerntliggende Modulationer, uden derfor

at skaffe nogen synderlig Vekslen i Klang-

indtrykket. Den nielodiske Linie er blevet

til theinatiske Strofer, der er bearbejdet

ol, behandlet i altfor trættende Mænlde

- en Undta""else danner do,, det lille lien-

rivende Sidetherna fra første Del, heri er

noget af den veniodslyse Nynnen, der for

i Tiden prægede Bangerts Kunst. Violin

Sonaten bærer niere Spor af en dygtig

Musiker, der kender sit Haandværk fuldt

ud, end af egentlig kunstnerisk Følen.

N. 0. Rausled - Københavns Domorlanist, - har udsendt 16 Salinemelodier, der i jævn germansk Salnielone, virker ved Troskyld og Naivitet. - Gunder Knudsen's ~»Rebild Sange,, til Aakjærske Digte, er selvfølgelige i Form og Indhold og navnlig den første »Du kjære brune Hede« virker stilfærdit o«, fint. »Aften« er do,, i lutter Iver efter at und-aa Li«heden ined de tidligere Melodier hertil, blevel misforstaaet i selve Stemninl-,en.

(Paa eget Forlal.).

(Kommission hos Borup).

Laurids Lauridsen, har foretrukket at være sit eget Forlag til »Syv aandelige Sange(, o,, man under denne, ualmindelig

Evanbo ens Melodier.

gelie Saiil 11

Den Apostolske b~irke har udgivet sin i~,lelodisamling, der bestaar af Melodier samlet mange Steder fra, oll af den mest forskelli«e Karakter. Fra tidlirere Tid haldisse Sane - saa ointrent - li-set Brak, daarlide i inelodisk Henseende o, «,rueli,, naive i Harmonik. Dette har man da ogsaa haft paa Fornemmelsen indenfor Ledelsen af den Apostolske 1-~irke, og Resultatet lieraf har fort til at Organist Kristian Ribers, med den ham egne umaadelile Ener,,! o, uegenn 11

r,11_yttige Taalmod, har

samlet o,, bearbejdet disse, fra fors le Haand,

~1

vanskelige IN-laterialer. Del Arbejde, der li,-er forud for dette Værks Fuldendelse er uniaaleffi~rt: Kr. Ribers har ikke alen(--,, maattet oniskrive liver elikell lille San,,,,

ZD

nien harnionisere dem og, i mangfoldige Tilfælde, koniponere lielt nye. Melodier (naar de gamle var for slemine). Af hans egne Melodier er der Grund til sierffit al fremliæ-ve Melodierne til, ,Tag Tid til at bede,,, o, ,Vi I,,æ-,,er nu vort Barn i dine

1 11

Arme,,,.

ORGANIST-BOGEIN

Organist Julius Foss har paalaget si,'

111 1

det nieget paaskønnelsesværdige Hverv at

I I

samle og udgive »Organisi og Kantorbogew,. Den lille Bog indeholder Oplysninger om bl. a. Organist og Kantorembedernes Besættelse i alle Landets Kirker, o,,,, er en uundværlig Haandbog for alle inusikkirkeligt interesserede.

LEGATBOG F01~ 2NILTSIKER1-~'

Organist Julius Foss har liueledes ud-

l ~1

arbejdet o,, redigeret, en Legatbog, der sikkert, vil finde ivrige Læsere blandt Tonekunstnere herhjemme, idet der riemlig. i dette lille Hefte, gives en nieget klar Over's-i.......

soni Understøttelse. Desværre viser det si,, ei at en Del Legater ikke kaii soges, dette ~

I

forsaavidt S, nd, da det jo meget vel kan hænde., at den uddelende Koniité kunde glenii-ne en eller anden værdi,, træn,,ende, eller li -,n. Imidlertid er der Legater nok,

I

o,, 13.gen kommer tilat udfylde en paa-

skonnelsesværdig Plads, nielleni de Bo,er

nian 1)or e Helge Bonnen.

.1 c. I

POLYP1-10N

Nordisl,~ Polvplion liar udsendt, nogle Plader af lioj l,,valitet, og na-~:nlig, to, .111 nian niaa sile diametralt, niodsatte, fortjener en særlig 0 111 ta le. 13eethovens ,,Coriohin 0twerlare,, (Sta-Lsoperaens l~,apel, I3C1'lin) Under Direktion af Otto Kleniperer, o,, Sangerkv-artetten, The Merryniakers Udforelse',af to .,Jazzmelodier )~Bffic Skies,( o«, »~31ine,«. - Be-,e disse vidt forskelffi,e Plader er indspillel, saavel niusik- son, polyplionleknisk, nied et forblot Tende Mesterskab. De nye elektriske Optagelser har tilfort Gen,,ivelserne en saa fuldendt Akuslik, at inan - saafrenit der er forslerangs l-Ciiiistnere til Udforelse og freniragende Teknikere til Optagelse, kan naa den saninie Virknin,, soni i den klan«,

I I

afbalancerede Koncertsal. Allc disse heldige

I

Omstændigheder liar skabt, ovenn,,-evnte Plader, ol, for Thc Alerrymakers Vedkoinniende niaa frenihæves en, hidtil lierhjeninie uliort, ualmindelig klanglig 1-3alance, en

II I

utrolig, saninienstenit Frasering ,tf disse

I

fire Mandssteninier, sorn gor Optagelsen til en fuldendt Vellyd.

HIS MASTE1~S VOICE

Det bliver efterliaanden nier, og niere indlysende, at. man -ad den elektriske Vej kan opnaa (le fuldkonine Resultater, ja i lykkeligste Tilfælde, rent ud ideelle Optagelser. Nogle saadanne Resultater op

I

-viser den med overdaadi,, Pra,t «,eii,,iviie

11 . 1:1 .11 1

Ouverture til Wagners ~,Rienzi,, indspillet,

af ),Philadelphia Symphony Oreliester,, un-

,~- T-.f T Q-,I;""

Hovedtlieniaet, med de mættede Strygerklange korriiiier viduiiderligt frem. ' 'En 1.-~oropta,else som »,Vol,asaiifen,, indsun,et af et russisk Kor beliager nieget med sine fint nuancerede Klange. Paa samme Maade iiiaa man nævne :nogle aldeles brilliante Optagelser af Chaliapiiie, der har sunget: l-~roni n

,,scenen, Dodsscenen. -samt Varlaani's San,, fra Moussor,,skv's Opera ~,13oris Godoun~,. Clialiapii~s lierli,,e

-1

Steninie, der beliandles o,; 4arves,~ nied et fuldendt Meslerskab, o, dertil hans geniale. F,oredrag, koninier éii straalende imøde i disse Optagelser, der i «,Modsætning til de fleste andre Sangkonipositioner nied Orkesler, faar en orkestral Baggrund af højeste Ran,,. Optagelser soni disse vil ikke

11 1

alene leve i Nuet, iiien faa Betydnin.,, som historisk Materiale, over den geniale russiske Sanger. - Benjamin Gigli lader sin sødnie~

I

fv Idte Tenor klinae i Serenaden af ,Harle-

I

kins Millioner,,; og »dast not least,, foreli-,er der en aldeles betagende smuk - ja rent ud ideel Genlivelse - af Dvoraks Strv«ekvartet Op. 96, i en lige saa smuk. Gen,,ivelse -ved ,Budapester Strygekvarletten,,. I et saadant Værk dyk~-er iiiail Gan«, paa (;an, ned for at so«,e nvc Skonheder, og for li-,,er Gaiil iiiaii spiller Kvarletten er det soni et Slør drages tilside, og

1 11

freni træder Optagelsens Rigdoni paa

I I

1-ZIangschatteringer i denne lierlille Kvartet, livor Ynde, Gratic o,, slavisk Teniperanient 'veksler i stadi«, skiftei-ide Boh,er.

Helge Bonnen.

I

U N G E T0 N E K U NSTN E R E S

S E L S K A 1.3

Foreningsmeddelelse I.

t'. T. S.""s jorste Eks1rukoncerl lod Publiktini slifte Bekendtskab nied nogle af Sel2 skabets endnu ret tiprovede Krætter. 1-,~,oncerten var, uansel en yderst sparsoni 1,,'oi-haandsreklanie, udniærket hesol,1, livilket ,jo er i-et sjældent i disse Tider. - Pro

,raniniet var ved deiiiic Le I -I

-d af nie et popul,,ær Beskallenlicd, og for saavidt. en niaaske ikke uvelkoninien Mods-,,etning til den no,,,et. eksklusive moderne Musik, -vi ellers plejer at liore ved Selskabels l-~oncerter. Ingrid Linck lod si,, hore i Sanl,e af XIassenet o,, 1,,inar E,ngelbrecht, o,, viste lier en ikke stor, incii varnit klingciide o,, «anske vel behersket Sopran. Foredraget var iio«,et 1)legt o,, ubetydeligt; bedst

il -1-11 -A _~i:, - ----11 -_---l~-1 - .' _""I- _-A

deres ret. udvendige l-~arakter o,, ofte lovli,' forslidte 'Vendinger ikke stillede d~-bere Krav til Fortolknin,en. Forovri,~t var San-ene fin,,erneint, gjorte o,, virkede i deres flotte Fa~on. ganske bestikkende. Adele Lyngslrup, der var traadt til i sidste Ojeblik, har tidlil,ere givet Løfter som Pianistinde; hendes Udforelse af et Stykke af Mendelssolin var imidlertid præget af Nervøsitet o,, virkede ineaet færdigt, hvilket formodentlig bor skrives paa den til Instuderingen utilstrækkelige Tids Regning; først henimod Slutningen lykkedes det hende at faa en Sinule Hold paa Tingene. Vi ønsker bedre Held næste Gang. Efnar Jensen er Violinspiller og forsø,,g~te sig ined et saa fordringsfuldt Stykke sorn Wieniaw

~1

ski's Faust-Fantasi. Man rnaa sige, at inanae af de rent tekniske Fald-,ruber ofte blev lielt iivdeli«,t klarede; Ejnar Jensen

raader nemlig over et smukt Buestrøg o,,, en ikke ringe Træfsikkerhed. Helheden virkede imidlertid udprælet elevinæssigt og slet ikke virtuost overlegent, saa at Valget af Stykket maa siges at være forfejlet. Heldigvis lod den sangbare Midtersats Tilhørerne spore en umiddelbar Musikalitet, saa Muligheden for et kunstnerisk Resultat i inindre Opgaver er uden Tvivl tilstede. Erik- Westh synes i sit Stemmemateriale at have uudtømmelige Ressourcer o,, boltrede sig derfor med Liv og Lyst i forskellige kendte Kompositioner ai roinanceagtigt, Tilsnit. Virkningen er imidlertid noget usleben, for ikke at, sige vulgær; kunde Westli uden at sætte noget af sin naturlige Frejdighed w~,-erstyr tilegne sig lidt niere Sniag og Selvkritik, skal Fremtiden nok faa gode Resultater at opvise.