Kritik
KRITIK
DET KGL. TEATER
I'l""'ALIENERNI-'l OG 11WARL-k JERITZA
Den sidste Del af »,Det kgl. Tealers,, Sæ-
son, der ellers plejer at være ret ligegyldig,
1:,,- 11
har i Aar staaet, i Oplevelsernes Tegn.
flalienerne un er Egislo Tango og 31aria Jeritzas Gæstespil. Det -,~,ar med en særlig
Glæde, at man konstaterede »,udsolgt~~ -ved alle disse Forestillinger, ved Jeritza endda til tredobbelle Priser. Det viser, at man, til Trods for daarlige Tider, godt kan
11 ~1
vove si,, ud paa d--re og lecrerige Engage-
inenter uden at sætte Pen,,,e til. En E'rfa-
I
ring man inaa haabe vil blive udnyttet til næste Sæson.
Teatrets, i Forbindelse ined Slatsradiofoniens, forste Trunif var del ilalienske C-trslespil. Ikke saaledes at disse Italienere var uden ~,Lyde,«, livilket forovrigt vilde -værc fornieget forlangt, inen de var alle d -tige Kunstnere, der bragte Bud om en Operastil soni de flærreste lierhjeninie er fortrolig med, selv ikke Musikere. De bralte Bud om disse specielle Italienerier soni, rigtigt serveret, faar de frygteligste Banaliteter til al ta«,e si,, ud som kosteli,, Musik.
1111 1
Vi blev tvunget til at indslille os rigligt og derved koni Forstaaelsen, (ler, om Ensemblet havde bestaaet at lutter Stjerner, havde faaet os 'til at løbe rundt i en lille Italienerdille det ineste af Sommeren. Til at repræsentere Stjernerne var der jo desværre ikke saa mange, nien L`gislo
I-
Tango (den geniale Kapelmester), 1`iorica
Tungo, Carlo 3,1grelli, Roberlo d'Alessio,
sanit det kgl. Kapel og Kor bor nævnes
med største Hæder. Den, der i første Række
skabte Successen, -,,ar Kupelmesler Tango
i Spidsen for vort, tilsyneladende ganske
forvandlede, kgl. Kapel. Jeg mindes i
livert Tilfælde aldri«-, at have hørt en saa
c I lelikat, raffineret elel,,ant og luflil, Or-
kesterledsagelse til San,, som den Tanfjo
præsterede.
Orkestret soin nianle Gange, under en anden Dirigent, føles som en, ganske vist
11 1,1
vel tilrettelagt, kompakt fed Klangmasse
uden Underscatteringer, blev af denne
Italiener skilt ud i de fin~ste, inest flor-
lette Spind, niusiceret med, som var det
et 1-Zammerinusikensc-nible, ol-, altsammen ined en saadan Finhed i Opfattelsen, al man - hvor kolossal Afstanden fra ""Verdi til 1~1ozart end kan -,~-ære - sad og t,,,enkte si,, 1~luestro Tango soin l~Iozartdiri«,ent. Taler Rygtet sandt, at. Y'ango skal indstudere nogle Operaer med dansk Personale, saa kan man gratulere Teatret til dets Initiativ. At ),.31(iestro Tango,, skylder Ka
- thi'kun ined
pellet Tak er forud antydet, et fremragende Eliteorkester kan et saadant Resultat naas. Det samme kan sil'es om Koret. I~apelinesterens nryndige Ledelse havde skabt en ganske uvant Pruecision, der -,iser at Koret kan naar del i~il.
31orelli -,,ar Sangstjernen, soni vi sjældent hører den, med en til det yderste udnyttet og afslehet Teknik, en sjælden plastisk Sains, samt en dejlig Stenime. han skabte no~fle herlige Skikkelser, af
~1 I
hvilke inan navnlig husker hans
nasro«, o,, »Rigolello,,. 1 »~Trozzbaduren,, var .Aladame Tango fortræffelig, og i ~,Rigolello«~ licnrev den lyriske Tenor Roberlo d'Alessio Publikum -til spontant Bifald, der endog fremtvang en (;eiita«else af
II I
»La Donna Nobile~,. Sammenstillingen al'
Operaerne - lire af ~ er i ol, en al Bellini
,irk(de lidt trættende for de, der horte alle Aftnerne; det blev Musik, der laa, for tæt sammen i Karakter, og det bedrede ikke Sagerne, at Bellinis Opera »,Som
gænyersken,, var saa haabløs kedsommelig (en Danie i Parkettet døbte den
dysseren,,). )~Rigolello,, blev 1-lovedbe-givenheden, ikke alene -,,-ar den bedst besat i Hovedrollerne; men selve Handlingem var
I
alt hvad nian forlanger af Italien, Mord o,,, Ro-~,, samt alt til Faget henliorende.
Alaria Jeritza ble-,, det kgl. Teaters onislridte anden Sensation. Her er vi saa at sige ude for en Spaltning: De der vildt
11 1
forguder hende, o,, de der forarges.""
I.,I I
Jeritza skal hverken tages som. Sanger-
I I
inde alene. eller som. Skuespillerinde; nien som begge Dele paa en Gang; gør nian det, er man indstillet paa at kunne nyde hende. Som Artist er hun neinlil, vidunderlig og man forstaar tilfulde hendes Ver densry. Man tænker ikke paa Stemmens Afslil~ning, ejlieller fæstner man sig ved hendes noget respektløse Omgang med Rytinerne; nien man indfanges og betages af hendes suveræne, indtil det v-derste gennemførte og gennemlevede Fremstilling af Partierne, navnlig som Carmen og Tosca. Hun erobrede Scenen og jorde sig den underdanig, hun spillede paa Dramaets Strenge, og trak alt hvad der kom i Nærheden af hende med i samme Plan. I Tosca viste hun os den sydlandske Kvindes Temperament, viste os alle Nuancerne, fra sejrig Elskov til vildt Had. I Carmen saa vi den bevidste, frække Gadetøs, der i Kraft af sin enestaaende erotiske Magt legede Don José ud i den Ild, som hun selv blev fortæret af. Jeritza var ikke smuk i billedlig Forstand, som man havde forstaaet af Forhaandsreklamen; men hun havde »Det,~, der gjorde alle Forestillinger om Teknik, Stemme ol, Skønhed til intet; nemlig: Guddommeligt Geni. Dette guddommelige Geni gjorde, at Jeritza syntes som en Blomst af ejendommelig vild og farlig Skønhed.
Af Jeritzas Medspillende i de forskellige Partier maa man fremhæve Niels Hansen og Albert Høeberg i Tosca samt Poul Wiedemann og Hye Knudsen i Carmen (forbavsende som han havde lært af Tango), de ydede alle noget særdeles fremragende. Helge Bonnén.
KONCERTER
Naar man kaster et Blik over den forgangne Maaneds Musikliv, som det har formet sil-, i vore Koncertsale, kan man just ikke sige, at det har været særlig begivenhedsrigt. Nogen Sensation har det i hvert Fald ikke haft at byde paa, saa lidt som denne Koncertsæson i sin Helhed. Med mindre man da vilde kalde det kgl. Kapels Koncerter sensationelle, hvad Pro-,ramval-nt ved sin enestaaende uinteressante Karakter maaske kunde opfordre til (ja, saa var der jo tilmed en »,Seværdighed,, som Knappertsbusch, men herom mere i det følgende Nummer).
Naar man ser bort fra de Hornung
Móllerske Klaveraftener, har det for en Gangs Skyld været Orkesterkoncerterne, der har domineret. Foruden 7 Foreninnkoncerter har vi haft to med Solister som Koncertgi-vere. Denne for en stor Del af Radiofonien betingede Frodighed kunde -maaske synes lidt kunstlet. Ganske vist har Besøcet «ennemgaaende været godt, men det er et Spørgsmaal, om det ikke er
lidt for tidligt for vore Musikforeninger med deres faste Aborinementskreds 'at gnide sig i Hænderne. Sagen er nemiig den, at disse Koncerter radiofonisk set ikke har faaet nogen ublandet god Modtagelse, idet de tekniske Vanskeligheder fremdeles er store. Selvfølgelig er det heller ikke let ved Programvalset samtid~-, at tilfredsstille den menige Lytter og vort ret kræsne. Koncertpublikum. Alligevel er det med ikke ringe, Uro, at man er Vidne til, hvorledes man ved Pro,iramiæfninaen ved flere Lejligheder har søgt at løse Opgaven ved et Kompromis mellem det kunstneriske og det populære. At dette er et Fejlgreb, vil man let indse, naar man betænker, hvor rig Adgang Lytterne daglig har til den rene Underholdningsmusik, og det under de kvalitativt langt bedre Betingelser, som Studieudsendelsen frernbyder. Sandheden er vistnok den, at mange simpelthen ikke gider høre disse Koncerttransmissioner, uanset hvor meget populær Musik man saa disker op med; o-, de talrige, som sikkert ellexs var i Stand til at bære over med den lidt mancrelfulde Teknik af Hensyn til de nye kunstneriske Indtryk, lægger skuffede Hørerøret bort. Og hvad vil vort Koncertpublikum mon sige, dersom Programmerne begynder at nærme sig Palækoncerternes? Tiltrækningen bliver saa vist ikke større for det.
Vi kan derfor paa dette Sted ikke noksom lægge rette Vedkommende paa Sinde, hvor uklogt det vil være i mindste Maade at tilsidesætte de strengt kunstneriske Krav. Vore Musikforeningskoncerter bør være Standardkoncerter; denne vitale Egenskab berettiger ene og alene til Radiofonering!
Radiofoniledelsen synes hidtil at have haft den heldigste Haand; dog spores
11
ogsaa her en vis Tilbagegang Lad os se
lidt i)aa ens sidste Symfonikoncert.
Navnene v. Dohnangi, Telmanyi o-, Sangeren von Pataky kunde ikke være bedre. Orkestret er i flere Henseender paa Højde med det bedste, der kan præsteres herhjemme. Det var Udførelsen, der bar Koncerten; havde vi saa blot faaet et typisk Udsnit af ungarsk Musik, som vi sidste Vinter fik af f. Eks. den franskel Goldmarks Sakuntala-Ouverture o,; Dohnanyi's Violinkoncert er me,,et anstændig Musik, bevares, men ikke altfor karakteristisk. Saa kom Bartok, men ak, med et ubetydeligt Ungdomsarbejde (maa vi forøvrigt ikke bede om engang at faa hans ,,Dansesuite« at høre her hjemme?). Monstro der er nogen, der har nogen Erindring om
leil
,,Svanesaiigen~, eller »,Helten Orkaw,? ~,
lieldi,,vis havde Dolinanvi to Trumfer i Baghaandeii, nenilig Lisz-l's forste Rliapsodi o,, Poldinis ikke inindre rhapsodiske Studentersan,,. Hvor var det velgørende for en Gangs'Skyld at hore særlig det første, ofte inishandlede Stykke i en autentisk o« rent ud ,Ifinrende Udforelsel - Doh
1,1 11
nanvi er virkelig en «Musiker af iniponerende Dimensioner. Heldi,,,vis fik vi
I
ham ogsaa at hore soin Klaverspiller, i en Sonateaften saninien ined den fortræl Telige Teli-tianvi. Han er ganske vist en udpræget Personlighed, med andre Ord en lidt unioderne Type. I Grunden er Dolinaiiyi hævet over det typiske, livilket. vi uanset vor Tids demokratiske Tendenser inaa anse for den højeste Ros. - Han er for saa vidt en udl)ræget _Uodsætiiiiig til Brailowsky, soni ved en Kapelkoncert spillede Tschaikowsky's til Overflod hørte Klaverkoncert. Han ilaaede i Forbindelse nied Georg Hoeberg el Lypisk godt Resultat, nien det blev ikke til el Monuinent, som det Safonoff for inange Aar tilbage saninien ined. en freniraaende russisk Piaiiist salte i sine Tilhøreres E-rindring.
Dunsk Miisik kan til en Afveksling, ikke klage o-,,er Tilsidesættelse. Vi noterer, at fire Orkesterl~oiicerter o,, en Kaii-iniermusikaften ha,,,de dansk Program. I,'n lille Undtaelse bra,,tc den ene, Orkester
I I
koncert, soin iovrigt var en Konipositions-
I
aften for den hjeniveiidte Hernian Sandby.
II,an spillede nenilig lillile Schun-ianns
Gellokoncert, udniærket sektnideret af
11ye-Knudsen. Denne Koncert horer ikke
til de inest takiieiiiiiieli«,e o,, er destiden
I I
ret ciisformigt, instrunienteret. Saa nieget
niere inaa inan beundre Sandbys I,,vne til al faa Celloen til al klinge, -,,ed en Oniarbejdelse og Udvidelse af ~lutkodaen opi~aaede haii desuden en belvdeli, Ellekt uden paa no,,cii Maade at br N-de Stilen i den iøvri,t musikalsk lodi,c Koncert. E'n særli,, ~,hede var det at hore hans Bearbejdelser af skandinavisk Folkenitisik. De -var sat ol) ined en forbavsende Sans for, livad der I~lædte baade Celloen og Orkestrel o,' alligevel - heri bes Laar
I I
Kuiisten - lod de os hele Tiden forneninie det folkloristiske ""Nlilieu i dets 1,',«,eilart.
I
Soin selvst,,,endig Komponist synes Saiidby derimod at have iio«,et VIIIISkeli, ved at liævdc sig. De ofte sillukke inusilcalske ,ranker druknede i Overl~roniatiseriiig o,,, 13 hæ s e r fla r i i i.
Ræl~1~e danske Konipositioiier af ældre Dato (+ Peder Granis velskrevile i-'estouverti.ire) bra,,te Tonekunstnerforenin
gens Jubilæun-iskoncert o,, Musik-Joreningen. Vi maa renoncere paa en nærmere Onitale af den førstriævnte Koncert med dens kalejdoskopiske, nien ikke ueffent sammensatte Indhold; det sinukkeste Indtrvk lik man af Palestrinakorets tre Folkeviser og Johan Hartmanns livfulde ~Nalkvrieterzet.,, med Joh.Ewald's dramatiske Tekst.
Musikforenin,,en bra,,te et smukt, Prograin omfattende Kulilau, Hartmann, Gade og Carl Nielsen under Ebbe Hameriks dygtige Ledelse. Dansk Koncerlforening
I
lod os stifte Bekendtskab med Rudolph Simonsens sidste Synifoni, »~Roina,,. Man mærker den kyndige Musikers Haand i .dette Arbejde, der do,, in,,,enlunde dækker sin Kænipetitel. Som en Svaghed føltes
zz I
særlig, at en symfoniske Karakter niere var af forinel end reel Art. Orkesterbehandlingcii er nernlil væsentlig baseret paa kontrapunktisk Saniniensl)il inelleni enkelte Instrumenter eller Instrunientgrupper, og Virkilimen blev derfor ofte lovli« kaninierniusikagtig. Man folle tydelig Afstanden fra en fuldblods S-lilfoniker soni Respighi, der jo har behaiidlet samme Einne. Denne Koncerts L~Ispunkt, var Curl Nielsens prægtige I-lelios-Ouverture; Lo Ws Glass' Klaverfantasi -,,ar, udimærkede l-"",iikeltheder liltrods, for vidtsl)unden i Forhold til hidholdet. Forciiiii,,erne ~~Niels
I
W. Gudt,s Mir2de« ol, ~,Euphrosyne~, brallte Gade o,, Carl Nielsen, sidstnævnles 4. Synifoni dirigeredes med Bravour af Gunna Breuning-Slorni. Breuning-Bochc'erne havde Kvartetter af Na-ncy Dahlberg, Beiitzon o,, Salonion paa Prograiiiiiiet. Nancy Dahlbergs Kvartet, havde en ,od og l~aral~terfuld Forstesats, Jorgen Bentzons --,,,ar spirituel, men noget ujævn o,, ikke fuldt, paa fløjde ined de' senere A~bejder, o,,
.I
Salonioiis Kvartet var ofte nielodios, nien for belaslet, med Operaeffekter.
Eii un,' Aalbor-Sangerinde,~11
grethe Erns1, havde saniniensat et s-,-~ercleles
iiileressaiil Orkesterprograni nied Tel-
Manyi soni Orkesterleder. `Materialel ol,
Musikkulturen var i bedste Orden; naar
1-~esultalet, i vokal Henseende ikke blev
fuldt, tilfredsstillende, inaa det vistiiok
for en stor Del skrives paa Ner,-ositetciis
Re,,nin, Ultvivlsonit en nied
II I
cii I,'reinlid ~or sig*
1-1vad de ovri,c Kom-erler aii,,aar, kan
I I
vi fatte os i Korthed. Bedsl i l-'lriiidringen
staar de to fortriiilige l',nsenibler, den
,,hofflindske,, Strygekvarlet og ~,,Biixbti Lim,«-
kvarlet Icii, den sidste ined Navii efter
siii ualiiiiiidelig frenira-ciide
Cellospiller.
- Af Instrunientalsolister horte vi den energiske o,, dygtige Karen Fridericia, et Par unge og lovende Violinister soni Lindorff-Larsen og Golowanjuk-Lidken og endvidere den purunge Cellistinde Ruth Tvermoes. Saa er der Poul Hagemann, der havde en vellykket Aften sammen med Max Rytter. Paa det vokale Oniraade nævner vi de fremragende Kunstnere Mme. Skilondz og Thorkild Noval.
Tilbage er at omtale Klaverspillet, der havde sine fornemste Repræsentanter i Victor Schioler, Gunnar Johansen og Nordinanden Backer-Grøndahl. Schioler bærer stadig Førsteprisen i Kraft af sin overlegne Intelligens, men ogsaa Gunnar Johansen er i udmærket, Udvikling. Morsomt er det at se, at lian i sin musikalske Form for Tiden har bedst fat paa det patlietiske. Mest bemærkelsesværdig er dog hans rent ud forbavsende tekniske Evner; en Pruestation som Liszt's hundesvære ,Feux follets,, er der sikkert meget faa, der kan gøre ham efter. - Af Koncerterne hos Hornum-, &,' Møller nævner vi Frit~-Grome o-, Aksel Agerby; man er her i godt musikalsk Selskab, o-, Agerbys Fremførelse af Lauridsens Klaverstykker sætter virkelig denne sympatiske Komponist i den Belysnin l , han fortjener.
Medio Marts 1928.
Brie,,hel-IVIiiller.
NYE NODER PAA DANSKE FORLAG Agerby, Aksel. ,Der blomstrer ej saa liden Blonist% af ,Vandringsmandens
Sanae«, af Carl Bahnson, f. 1 St. m. Pfte. Eget Forlag (Borup i Kommission). 1 Kr. 35 Ore. - Tre Sange til Tekster af Johan Skjoldborg, f. 1 St. m. Pfte. Eget Forlag (Borup i Kommission). 2 Kr. 25 Ore.
Christensen, Else Margrethe. Sørgemarsch f. Harmonium eller Klaver. Nordeuropæisk Forlag, Odense. 1 Kr.
Hansen, H. G. F. Du fine livide Æ-bleblonist! Digt af Ludvig Holstein, f. 1 St. ni. Pfte. 1Nordeuropæisk Musikforlag, Odense. 1 Kr.
11
Hartmann, Joh. Den flæroiske -Nationalsang, Tekst af Provst Fr. Petersen, oversat af Kai Hoffmann, f. Pfte. m. underlagt Tekst. Wilhelm Hansen. 1 Kr. 25 Ore.
Midler, Dora. Julenat, Digt af Karen
I
Aabye, f. 1 St. m. Pfte. Willielni Hansen. 1 K r. 5 0 0 re.
Nebelong, J. H. Bøn, f. Pfte. in. Tekst af Chr.,Manniche.Willielm Hansen. 1Kr. 500re.
Nielsen, Joh. Elegi for Str~1georkester. '~_ordeuropæisk Musikforlaz,,, Odense. Partitur og Stemmer. 2 Kr. 50 Ore. Piano og Violin. 1 Kr. 25 Øre. Piano for 2 Hænder. 1 Kr.
Raasted, N. 0. To Koralnielodier for blandet Kor a capella, Op. 43. Partitur. Borups Musikforlag. 1. Til Gud jeg slaar min Lid (Auf meiner lieber Gott). 1 Kr. 2. Nu hviler Mark. og Enge (Nun ruhen alle Wålder). 1 Kr.
Ricard, Chr. Efterladte Sange, f. 1 St.
~1
m. Pfte. Borups Musikforlag. Hefte I. Tre tyske San-ge (Goethe og Heine). 1 Kr. ~O Ore. Hefte IL Tre jyske Sange. (Blicher ol), Anton Berntsen). 1 f~r. 80 Øre. Hefte IIL Fem Sange af Drachinanns »~Tannhåuser,,. 3 Kr. Hefte IV. Aftensang (Ingemann). 1 Kr. 20 Ore.
Schubert, Fr. Klaver-Albuni, bearbejdet af Willy Klasen. Skandinavisk Musikforla,-f. 5 Kr.
Si belius, Jean. Danse Champ~tre, Op. 106, Nr. 1-5, for Violin og Pfte.
Wilhelm Hansen. å 2 Kr. 25 Ore.
Toft, H. Herre, tænd et Juletræ! f. Pfte. m. Tekst af G. V. Christensen. Nordeurop2eisk Musikforlag, Odense. 60 Ore.
HIS MASTERS VOICE
Af de sidste Nyheder, der er koniniet paa Skandinavisk Gramoplion Selskab, er der særlig Grund til at næv-ne en ny Tenor (Italiener) Alessandro, Valente. Hans Stemnie ligner i en paafaldende Grad Carusos, smuk o,, ædel af Kvalitet. Soni Sanger er lian ,opdaget~, af His Masters Voices første Tekniker, og der er al muli, Grund til at vente en straalende Karriere for denne nye Sanger. Horer man denne Plade uden at vide, liveni. der har sunget, vil nian uvilkaarlig sporge, oni. Garuso er koniniet i elektrisk Gengivelse (noget der selv
1 171
folgelig ikke kan være sket, da lian des-
værre døde et Par Aar for denne vidunder-
lige Forbedring indtraadte). Valente har,
sunget Arier fra Tosca (Hvilken Lighed
dog forbinder) og Bajadser (Canios Arie).
so m et Led i en fuldstændig Optagelse af
,,Valkvriew, er udsendt Valkvrieridt sanit
Valk~ rierne venter Brilinhil~e (Orkester,
Solo og Kor, under Ledelse af Leo Blech).
For de, der onsker at hore Maria Jeritza
paa Plade, er der udsendt »Elsas Droni,,
af ,Loliengrin« sanit Ælisabetlis Bon,, af
~1
'f annhåuser,.,.I
»Hel,,e Bonnén.