Peder Lynged

Af
| DMT Årgang 3 (1927-1928) nr. 09 - side 206-207

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition S-annonce

Annonce

Køb en annonce hos Seismograf

PEDER LYNGED
AF HELGE BONNÉN

Kgl. Koncertmester Peder Lynged blev paa Generalforsamlingen i Maj 1928, Formand for Unge Tonekunstneres Selskab. I denne Anledning mener vi, at en Viden om hans Karriere og Udvikling vil have Interesse for vore læsere.

MED et Navn der klinger af Mark og Hede skulde man tro, at Peder Lynged kunde føre sin Vugges Hjemsted ud til landlige Omgivelser. Hele hans tætte, stærke Skikkelse, hele hans Væsens primitive Kraft, udstraaler en Styrke, som sjældent findes hos de der er opvoksede i Storbyerne. Og dog er København hans Fødeby.

Baade hans Fader og Moder var Cigarmagere, for hvem Livet var Pligt, Flid og Nøjsomhed. Fra 7 Morgen til 12 Nat sled de for deres eneste Barn. Sønnen Peder blev født d. 10. Oktbr. 1886. Syv Aar gammel kom han i Nørre Allé's Skole, hvor han gik indtil sit 14 Aar, da Konfirmationen stod for Døren, men allerede nogle Aar i Forvejen havde hans Livsgerning foresvævet ham i Musikens Klædebon.

I sit 9ende Aar fik han, efter at have prøvet et Par andre Lærere, Fr. Marke til at undervise sig i Violin, og saa flittig var han, at man, da han var 15 Aar gl. finder ham spille paa Kafé, for paa denne Maade at bidrage til Livets Ophold.

Knapt 7 Aar efter sit første Buestrøg fik han sin Debut ved en Elevkoncert som Joachim Andersens Orkesterskole afholder d. 8. Maj 1904 Kl. 12 Formiddag. Han spillede Wieniawskis Koncert i D-Moll (med Orkesterledsagelse). Orkestret bestod af Elever paa Joachim Andersens Orkesterskole, der var suppleret med det kgl. danske Musikkonservatoriums Orkesterelever samt enkelte Fagmusikere, der kompletterede Elevernes Styrke.

Programmet bestod for Orkestrets Vedkommende af Mozarts Jupiter Symfoni, Cherubinis Ouverture til »Anacreon« samt Philip Emmanuel Bachs Symfoni i D-Dur. Et Program der viser Joachim Andersens fortræffelige Smag, der supplerede hans store Dygtighed som Dirigent. En Del af os vil sikkert endnu kunne huske hans ildfulde Direktion af bl. a. Brahms ungarske
Danse, for ikke at forglemme (ja undskyld Tanken) hans flotte Nakkeskildning paa hans ellers saa skaldede Hovede. Gustav Hetsch skriver om Koncerten: »Disse Elevers Sammenspil er i det hele saa vellykket og afrundet, at mangt et Orkester, hvis Medlemmer ikke længere mener at burde betegne sig selv som Elever, ikke præsterer det bedre.« Peder Lyngeds Spil betegnes med smukke Udtryk, og Koncerten bliver for ham en vellykket Indledning til hans Løbebane. Videre gaar hans Studier. Efter at have været Elev nogen Tid hos Professor Anton Svendsen, kommer han til Ludvig Holm, i hvem han finder en fortræffelig Lærer og en god Ven. Samtidig med at han stadig spiller paa Kafé, giver han forskellige Koncerter, der bringer hans Navn frem blandt de bedste. I Aarene 1910-17 virkede han som Lærer ved det nu nedlagte Hornemanns Konservatorium.

I en Periode havde Udlængslerne grebet ham og han rejste paa Tourné til Amerika 1912-13, men tog paa Opfordring af Ludvig Holm hjem igen for at konkurrere til det kgl. Kapel, hvor der var to Pladser ledige.

Her blev han antaget som Nr. 1 (Thorvald Nielsen kom ind paa den anden Plads) og forblev her til 1919, da man tilbød ham Pladsen som Koncertmester paa Operaen i Stockholm. At Peder Lynged greb Lejligheden til et saadant Avancement siger sig selv, og han søgte det kgl. Teater om Orlov. Teatret bifaldt den omend med den største Beklagelse. Georg Høeberg ledsagede Ansøgningen med følgende smigrende Brev til Teaterchefen: »Med stor Beklagelse erfarer jeg, at Hr. kgl. Kapelmusikus Violinisten Peder Lynged agter at forlade det kgl. Teater. Hr. Lynged er et ganske usædvanligt Violintalent, som uden Tvivl med Tiden vilde komme frem i første Række af vore hjemlige Violinspillere, saa det er et virkeligt Tab at Hr. Lynged nu vil forlade os o. s. v.«

Længe fik Hr. Lynged dog ikke Lejlighed til at blive i Stockholm, det var nemlig komplet umuligt at faa en Bolig deroppe, saa efter en Maaneds Forløb maatte han atter tage til København, hvor han igen indtraadte i Kapellet som almindelig Violinist. Imidlertid døde Axel Gade (1921) og derved kom Koncertmesterpladsen til at staa aaben. Medens man forhen altid rykkede op efter Anciennitet, blev der ved denne Lejlighed for første Gang i Teaterets Historie afholdt en Konkurrence der fandt Sted 19. Decbr. 1921. Den foregik mellem Georg Aarskov, Vilh. Bartholdy, Olaf Bjørvig, Peder Lynged og Thorvald Nielsen. Lynged og Thorvald Nielsen blev udtaget til at bestride Stillingen én Maaned hver paa Prøve, og efter denne Tid tilkendtes Koncertmester-Stillingen Peder Lynged. Han blev forøvrigt den yngste Koncertmester det kgl. Teater endnu havde haft.

Af andre Hverv har Lynged en Overgang været Medlem af Kapelforeningens Bestyrelse, samt i nogle Aar været Medlem
af "Unge Tonekunstneres Selskab«'s Bestyrelse, hvis Formand han blev i Maj 1928.