Israels filharmoniske orkester til København

Israels filharmoniske orkester til København

Af TORBEN MEYER

Det er verdens forunderligste orkester, som den 3. maj giver koncert i Palæets store sal.

Israels filharmoniske orkester er sammensat af musikere fra mindst 12 forskellige lande, som har fundet sammen i Israel og i årenes løb er smeltet sammen til en helhed. Der er 20 tyskere, 18 polakker, 12 ungarere, 6 østrigere foruden russere, schweizere, amerikanere, englændere, ægyptere, hollændere, og israelitere m. fl., ialt 85. Tre er kvinder, en fra Ungarn, en fra Polen og en fra Israel. Der er videre to gange tre brødre og eet ægtepar; en trommeslager og en cellist er tvillinger og ligner hinanden så stærkt, at de må gribe instrumenterne for at man kan vide, hvem der er hvem. Koncertmesteren, Josef Kaminski, er polak.

Israels filharmoniske orkester gav sin indvielseskoncert den 26. december 1936 under ledelse af Toscanini, og det skete i en udstillingshal i Tel-Aviv med 3.000 tilhørere. Dermed var det første symfoniorkester i det mellemste Østen skabt.

Tilblivelsen skyldtes ikke Toscanini, men den verdensberømte violinvirtuos Bronislaw Huberman, der afgik ved døden i 1947. Han havde på sine koncerttourneer til Palæstina følt, at man savnede et orkester i det musikglade land, og da flygtningestrømmen fra Europa tiltog i begyndelsen af trediverne, fik han tanken om at grundlægge et orkester af flygtninge og indfødte. Han vidste, at der blandt jøderne fandtes en endog usædvanlig musikinteresse, og at de stærkt savnede et orkester til at opføre de store værker.

Små ensembler til kammermusik var der tilstrækkeligt med, men ingen turde påtage sig arbejdet med at samle et orkester for fuld symfonibesætning i et land, hvor alt var flydende og megen ufred herskede. Ikke før Huberman forsøgte det sent på sommeren 1936. Han gjorde H. W. Steinberg til dirigent og fik Toscaninis løfte om atdirigere indvielseskoncerten, når Steinberg havde gjort forarbejdet, men vist ikke mange troede, at den berømte maestro nogen sinde ville holde sit ord, så meget mere som det blev nødvendigt at udsætte koncerten fra oktober til december. Men Toscanini kom, koncerten blev glansfuld, og ved en reception bagefter udtalte Israels kommende præsident, videnskabsmanden dr. Chaim Weizmann: — De, store maestro, er den anden gæst, der giver det jødiske samfund i Palæstina følelsen af at være en del af verden. Da jeg så Dem på podiet, tænkte jeg på Lord Balfour, da han indviede det hebraiske universitet på Scopusbjerget ved Jerusalem.

Da orkestret først var skabt, holdt musikerne sammen trods krige og anden utryghed. Man vidste, hvad det betød for befolkningen at finde hvile i musikken, navnlig når der herskede ufred i landet, og ikke en koncert blev aflyst af den grund.

Man har spillet, skønt maskingeværerne knaldede udenfor og flyvemaskiner kastede bomber. Musikerne har rejst landet rundt i jeeps og bevæbnede lastvogne og er altid nået frem. Under sidste krig gav orkestret 168 koncerter for de allierede hære i Palæstina. Hårdest var tilværelsen under den arabisk-jødiske krig 1947-48, men orkestret svigtede ikke. Jerusalem var i flere måneder afspærret fra omverdenen, men dagen efter byens befrielse gav orkestret koncert i byen, og næppe var den bibelske ørkenby Beersneba erobret af israelerne, før orkestret spillede i byen.

I sin sæson nr. l gav orkestret 90 koncerter, et tal, der stadig er blevet forøget, og i fjor måtte det spille 180 gange — eller hver anden dag. Tilslutningen af abonnenter er alene i Tel-Aviv så stor, at hvert program må gennemspilles ni gange, i Jerusalem 5 gange. lait har orkestret i hele landet 17.000 abonnenter, som alle skal høre samme program, så musikerne er næsten ustandselig på rejse og spiller i koncertsale, forsamlingshuse, biografer, kirker og i fri luft. Endnu har man ikke en decideret koncertsal i Tel-Aviv, og orkestret må spille i Habimah-teatret, men der er udarbejdet et projekt til en sal på 3.000 tilhørere, og når den er færdig, vil man kunne nedskære tallet af abonnementskoncerter betydeligt.

Vel har Israels filharmoniske orkester en fast dirigent, men princippet er udvikling ved arbejde med mange ledere. I 1949-50 var Paul Paray fast knyttet til orkestret, året efter kom den amerikanske komponist Leonard Bernstein, men iøvrigt har bl. a. Weingartner, Malcolm Sargent, Herman Scherchen, Kletzki, Malko, Charles Münch, Karl Rankl, Ferenc Fricsay, Rafael Kubelik, Koussevitzki, Celibidache og mange andre arbejdet med det, og af solisterne kan nævnes Heifetz, Menuhin, Isaac Stern, Ida Händel, Piatigorski, Arthur Rubinstein, Claudio Arrau, Andor Foldes, Cherkassky, Jan Peerce, Jennie Tourel og endnu flere.

I 1951 var man moden for den første tourné til udlandet, og orkestret medvirkede da ved festspillene i Edinburgh, hvorefter det tog til U. S. A. og gav 54 koncerter i 40 forskellige stater. Nu kommer tourné nr. 2, og den vil blive startet i København, hvor man har nedsat en komité bl. a. bestående af stats- og udenrigsminister H. C. Hansen, professorerne Niels Bohr, Flemming Hvidberg og Erik Warburg og mange andre, og koncerten vil nærmest få et officielt præg, idet den skal opfattes som Israels tak for, hvad Danmark gjorde for at redde sin jødiske befolkning under besættelsen, og hvad dette land siden har gjort af godt mod Israel. Koncerten finder jo sted aftenen før festlighederne i anledning af 10 årsdagen for befrielsen. Dirigent bliver den berømte polskamerikanske Paul Kletzki, som også vil dirigere de følgende koncerter i Sverige, England, Holland, Belgien og Schweiz.