Aabent brev til professor Thorvald Nielsen

Aabent Brev til Professor Thorvald Nielsen Jeg har altid kendt dig som en alvorlig, ærlig og klassisk indstillet Musiker, der aldrig er gaaet paa Akkord med sin kunstneriske Samvittighed, men har prøvet at granske hvad Komponisten maatte have tænkt sig med sit Værk og den Maade han noterer det.

Derfor var det et Chok for mig i »Diskussionen« efter mit Bach-Foredrag med Demonstration af Elever, paa Det kgl. danske Musikkonservatorium at høre dig staa op og bl. a. sige: »... men Spørgsmaalet er, om det nu ogsaa er Umagen værd at følge Bachs Notation?« Er det virkelig din Mening, at Magelighedshensyn skal bestemme den studerende Musikgenerations kunstneriske Samvittighed? — Endvidere udtalte du, at Vega-Buen kun er nødvendig i tre Fugasatser, idet du først meget senere tilføjede Ciaccona'en, hvorved du ganske ignorerer andre Satser, saasom første Sats i C-Dur Sonaten etc.

Yderligere tilføjede du: »Hvorfor skal de stakkels Studerende bebyrdes med flere Vanskeligheder, — de har nok i Forvejen.« Har du tænkt over, hvordan det maa virke for den vorden Musikers Idealisme og Begejstring, disse to stærkeste Drivkræfter i en Kunstner, naar de af deres Professor faar at vide, at det ikke er »Umagen værd«, ja ovenikøbet forsvarligt ikke at respektere en Komponists Intentioner, hvis det kræver en særlig Indsats. For Elevernes Skyld paa Musikkonservatoriet haaber jeg, at du mellem dine Kollegaer derinde er ene om den Opfattelse.

Det undrer mig ikke, at der kun var mødt 6 Elever, hvoraf de tre var Pianister, een lærer og to Professorer, deriblandt dig selv som Vært for Foredragsholderen, naar man véd, hvor lidt der var gjort for at gøre det bekendt, idet du ikke selv ønskede Pressen inviteret (hvilket ellers sker ved Foredrag, som Konservatoriet tillægger Betydning), og Musikpædagogisk Forening først fik Meddelelsen for sent og kun paa min udtrykkelige Anmodning.

Har du mon ogsaa tænkt over, hvilken Virkning det maa have paa Undervisningsministeriet, naar du efter at have ansøgt og faaet Bevilling til Indkøb af Bach-Buer, staar op og udtaler Tvivl om, at det er Umagen værd at bruge dem.

Til din bekymrede Ængstelse om man mon kan komme til udenlandske Konkurrencer med Bach Buen vil jeg blot svare med at citere et Uddrag af en Kritik over Simon Goldbergs Udførelse af Ciaccona'en for et Par Aar siden i Birmingham: »Ears which have heard, directly or on DECCA records, Emil Telmanyi play solo Bach with the Vega-bow, may begin to find the desperate efforts and compromises of ordinary bowing tiresom, even positively unmusical. ..« J. F. W. — Birmingham Post.

Maaske vil det ogsaa lette dig i dine Overvejelser »Vega-Bue eller ej« at vide, at der fra England, Norge og Sverige er begyndt at komme unge Violinister, som ønsker at studere Bach med Vega Bue hos mig, og at anskaffe sig en Vega-Bue staar ikke som nogen Hindring for dem.

THORVALD NIELSEN Svar fra Professor Thorvald Nielsen Din misstemning foraarsaget af den beklagelig ringe tilslutning til din demonstration forleden er let forstaaelig, men denne har dog spillet dig et slemt puds ved bedømmelsen af diskussionens grundlag, nemlig den fri meningsudveksling, som mellem redelige mennesker altid vil være frugtbar. Jeg gik frit ind til en saadan diskussion, uden at j^g. derved regnede med at blive smædet for at have slækket paa mine kunstneriske idealer. Af interesse for problemerne henvendte jeg mig til dig for det meste i spørgeform, og der var ikke tale om nogen stillingtagen stort set fra min side.

Af disse mine spørgsmaal postulerer du da ganske vilkaarlig, at det maa være min opfattelse af tingene. Det gaar ikke. Din forvrængning, at jeg af magelighedshensyn skulde give køb overfor kunsten, maa derfor staa for din egen regning.

Jeg forbigik ikke de øvrige satser i Bachs soloværker — C-dur præludiet glemte jeg i øjeblikket, de er sandt, men er det ikke haarkløveri? — men udtalte udtrykkelig som min mening, at man ligesaa godt, og endda bedre, kunde udløse musiken med den almindelige bue. Her spurgte jeg ikke, men mente noget bestemt. Mine spørgsmaal var iøvrigt mest rettet paa det praktiske. Jeg tænkte paa de unge mennesker, som er ude for en svær belastning ved konkurrencerne til vore store orkestre — jeg nævnede ikke udlandet. Her spørges ikke, om man spiller Bach med Vegabuen eller ej, men en kunstnerisk og teknisk tilfredsstillende gengivelse vil sikkert fortsat blive akcepteret. — Skulde de unge nu spille Bach efter dine fordringer, maatte de ikke alene medbringe to slags buer — idet der ogsaa kræves udført en af de store klassiske eller moderne violinkoncerter — men ligeledes to violiner, da den noget fladere stol, som er nødvendig til Bach-spillet, ikke egner sig til andre opgaver. Det var, hvad jeg sagde — bl. a.

— du gjorde gældende, at det godt kunde lade sig gøre og gav grundene herfor. Bekendtgørelsen om din demonstration var opslaaet i god tid, og dit ønske om at indbyde Mp F's medlemmer blev beredvilligt efterkommet af konservatoriet. Denne meddelelse kom tidsnok til at enhver, som maatte ønske det, godt kunde være kommet tilstede. — Foredrag og demonstrationer indenfor konservatoriets mure er ikke et presseanliggende i al almindelighed. -•-- Jeg kan berolige dig med, at de tre Vegabuer, som ministeriet har bevilget konservatoriet, vil blive anvendt til studiet af Bachspillet for de af de unge, som maatte ønske det.

Til slut: problemet Bach spillet med Vegabuen er endnu ingenlunde afklaret, idet der baade herhjemme og i udlandet — England — stadig staar mening mod mening. EMIL TELMANYI Afslutning Efter at du i sin tid udtrykte din Begejstring for Vega-Buen, samt din Ivrighed for at begynde at undervise i dens Anvendelse, blev jeg helt maalløs over at du valgte selve Foredragsaftenen til at meddele mig, at du grundigt har skiftet Mening.

Det vilde have været mere »redeligt« af dig og bedre for alle Parter om du paa et tidligere Tidspunkt havde gjort dig den Ulejlighed at meddele mig dit ændrede Syn paa Vega-Buen. Der var jo ingen Diskussion mulig. Din Opfattelse af, at Mp F.

fik Meddelelsen i Tide, maa jeg korrigere: Mp F.

udtalte til mig med Beklagelse, at de havde faaet Meddelelsen om Foredraget altfor sent til at der kunde blive sendt den ved slige Lejligheder sædvanlige skriftlige Underretning ud til deres Medlemmer.

At Problemet: Bach med VEGA-Bue ikke er afklaret er en Selvfølge. Det vil, som Dr. Schweitzer sagde til mig, sikkert tage en Menneskealder at faa brudt et helt Sekels Vaner og skabe en ny fordomsfri Musik-generation.

Da jeg Foredragsaftenen forlod Konservatoriet, randt Caesar's Ord mig i Hu: »Et tu mi' fili Brutus!« «• EMIL TELMANYI