På musikalsk opdagelsesrejse i Paris

På musikalsk opdagelsesrejse i Paris

Af LEONORE MARCUS

Paris er stadig fuldt af overraskelser — ikke mindst for den, der begiver sig ud på opdagelse hos byens antikvarer og autografhandlere. Her er et par eksempler på, hvad man fornylig har kunnet falde over.

Af Haydn fandt jeg en hel sonate i hans lille fine og sirlige håndskrift: »Sonate für Klavicimbel« i tre satser (Samlede Værker, serie 14, bind l, nr. 19). Foruden at være skrevet ned af Haydn selv er den også dateret og signeret af ham, og dens årstal er 1767. På nodebladet findes en ekspertise fra 1870 af Pohl, der bevidner ægtheden.

Da jeg så sonaten, var den til salg, men prisen — ja, den var 2400 dollar! Også af Haydn (men med en skrift, der tydeligt viser, at den skrivende er blevet ældre) er et brev på tre linier. Også her er ægtheden bevidnet.

Brevet, der stammer fra 1799 og altså er skrevet ti år før hans død, er vurderet til 35.000 fres.

Af Mozart fandt jeg et nodeblad i tvær-oktav, der var beskrevet på begge sider. På den ene side står en menuet på 20 takter med optakt, C-Dur, 3/4 takt, for 2 trombi lunghi, 2 corni, violino primo, violino secundo og basso. Den afsluttes i hans skrift med ordene »volti sequ. trio«.

Trioen på bagsiden er også i C-Dur og 3/4 takt, men skrevet for kun tre stemmer: violino primo, violino secundo og basso. Den afsluttes med ordene »menuetto terzo da capo«. Trioens længde er 16 takter med optakt.

Dette manuskript er skrevet med Mozarts ungdomsskrift og stammer fra tiden 1768—72, da han i ærkebiskoppen af Salzburg's tjeneste skrev en række lejlighedskompositioner. Herom beretter han selv i et brev til sin søster af 4/s 1770. Det drejer sig om kassationer, serenader, divertimenter, notturni og alle former for gamle orkestersuiter. Disse formers nære tilknytning til symfonien behandles af Abert i hans store Mozartbiografi i kapitlet om selskabs- og kirkemusikken fra Salzburg-tiden 1768—72.

Det ville være interessant at undersøge, om autografen er en side af en original, der befinder sig i Malherbe-samlingen på Paris' Bibliothèque du Conservatoire, og som er ukomplet. Den består af 12 blade med 24 beskrevne sider, ligeledes i tværformat med kompositioner på mellem 9 og 10 linier.*) På de omtalte blade står: »Diese Manuskripte sind von M. eigenhändig geschrieben und durch dessen Sohn seiner Freundin Frau von Baronie Kabalkabo geschenkt, aus deren Hand ich sie erhielt, (sign.) Graf Prokesch.« Senere har Franz Jelinek ved køb erhvervet dette blad fra fru Kabalkabo. Siden, i 1921, dukker det samme blad op i Henricis auktionskatalog. Dets senere ejer er en kendt personlighed, og nu befinder det sig altså på det parisiske autografmarked til en pris af 2500 dollar.

Den samme autografhandler havde for to år siden et originalmanuskript med ni tiendedele af Schuberts strygekvartet »Der Tod und das Mäadchen«, som havde tilhørt en samler i Wien. Det blev udbudt på det franske marked og købt af en amerikansk samler.

Sagen bliver endnu mere gådefuld ved den omstændighed, at det blev købt som fødselsdagsgave til en betydelig musiker til datoen 15/? 1954.

Af Schubert forelå der endvidere flere nodeblade, der var beskrevet på begge sider i hans egen håndskrift. Under noderne stod alle versene, ligeledes i hans egen skrift. Det er et lignende tilfælde som Panofkas album, hvor Schubert også skrev alle versene under Rellstabs »Herbstlied«.

Kompositionen er signeret og dateret af ham den 25/s 1815, samme år altså som Erlkönig. Blandt dem findes »Wie schön bist du, goldne Morgenröte og »Königliche Morgensonne« m. fl. De findes i Samlede Værker, serie 20, bind 3.

Ifølge Erich Deutsch's tematiske katalog kommer de fra Albert Cranz' samling i New York.

Af Weber så jeg et originalpartitur på 14 sider.

Af Mendelssohn et partitur på 4 sider med en dedikation fra 1840. Af Bach var der en kantatestemme og af Liszt en sangkvartet på 32 takter.

Af Clara Schumann fandtes der et brev på 3 sider. Det stammer fra 1870 og er skrevet til hendes forlægger Simrock. I brevet spørger hun, om Brahms' rhapsodier allerede er kommet på tryk, da hun gerne vil opføre dem ved en koncert i London.

Af speciel dansk interesse var løvrigt et firesiders brev fra H. C. Andersen til hans forlægger Reitzels søn i Wien. Brevet er dateret 10/s 1855 og indeholder forskellige nyheder angående Det kongelige Teaters repertoire. Blandt andet nævner H. C. Andersen ting af Lange, Erik Bøgh og Bournonville.

*) Disse kompositioner er ikke med i Samlede Værker.

I den nye udgave af Köchel er de betegnet som nr. 61 E, hvilket synes at være identisk med nr. 105 i den gamle udgave.