Et udspil

Et udspil. . .

I sidste nummer af Danmarks sanglærerforenings blad »Dansk sang« undslipper der redaktøren et nødråb: »Vi venter stadig på skib«. Redaktøren er så skuffet, at han er nær ved at føle sig svigtet. Sagen er, at ikke en sjæl har reageret på en artikel i det foregående nummer, hvori overlærer Aage Hansen under titlen »Hvor får vi lærerne fra« har nedlagt en masse sprængstof. Lunten var lige til at tænde, men ingen følte sig kaldet. . .

Kan man deraf drage den slutning, at Danmarks sanglærere stiltiende akcepterer overlærer Hansens synspunkter, så burde Musikpædagogisk forening og danske konservatorier ikke være sene til at tage affære. Spørgsmålet drejer sig om at søge sanglærere til landets skoler rekrutteret fra de musikstuderendes rækker. Og spørgsmålet tages op ikke blot som en nødhjælpsforanstaltning i en tid med lærermangel men ud fra et ideelt synspunkt. Lunten i overlærerens artikel snor sig sådan: »Hidtil har vi kun kendt den lange vej gennem det almene til det specielle. Lad os for en gangs skyld prøve at begynde ved den anden ende«.

Denne passus får det såmænd til at gibbe også i DM's redaktører, som på denne måde spændt forlænger lunten.

Er ikke her chancen for at gøre en effektiv indsats for den sørgeligt forsømte almene musikopdragelse i Danmark? Kunne det ikke tænkes, at der kunne tilvejebringes en ordning for vordende musikpædagoger, hvorved de gennem et par års studium sideløbende med deres pædagogiske musikstudier kunne gøre sig kvalificerede til en lærergerning på landets skoler med musik og sang som speciale og mulighed for at kunne tage sig af et par almene fag? Det må da være i musikpædagogernes og dermed konservatoriets interesse, at jordbunden for en frodig dansk musikkultur beredes med alle til rådighed stående midler.

Den dag skole- og musikfolk finder hinanden i realitetsforhandlinger om at besætte lærerstillinger med musikuddannede pædagoger, vil blive skelsættende for dansk musikkultur. Skolen har spillet ud, mon så også musiken vil besvare udspillet?