Glimt fra musikundervisningen ved amerikanske high schools

Af
| DMT Årgang 31 (1956) nr. 03 - side 69-71

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Concerto Copenhagen

Glimt fra musikundervisningen ved amerikanske high schools

Af MARGIT KIRK

Skønt det er et begrænset antal skoler, man kan besøge i løbet af 3% måned, bliver man hurtigt klar over musikundervisningens betydning. Efter krigen har sang- og musikundervisningen taget et enormt opsving i de amerikanske high schools, nærmest svarende til vore gymnasieskoler. Man betragter musik som en social kunst, og det er et valgfrit eksamensfag ligestillet med de akademiske fag. Der opnås points, som tæller med ved den endelige eksamen — graduation — efter det 12. skoleår.

Al undervisning er gratis, det gælder vokal og instrumental undervisning, lån af instrumenter og noder. Sangundervisningen adskiller sig ikke særligt fra vor, dog har de amerikanske skoler flere samlede korprøver, end vi har. De skoler, jeg besøgte, har alle et band, d.v.s. et blæseorkester, de fleste skoler tillige et symfoniorkester. Kor- og orkesterprøver finder sted — ja, det lyder som et eventyr — i skoletiden eller om lørdagen, hvor alle skoleelever har fri.

Reversen af medaillen ser dog således ud: sangog musikundervisning er obligatorisk til og med det 8. skoleår, derefter er musikfaget valgfrit, men de elever, der ikke vælger dette fag, bliver udelukket fra regelmæssig musikundervisning resten af skoletiden, altså fra det 9. til det 12. skoleår.

Det kan måske her være praktisk at oplyse, at de amerikanske public schools er delt i to hovedgrupper:

Elemenlary schools, 1.—6. klasse, 1.—7. klasse eller 1.—8. klasse og
High schools, 7.—12. klasse, 8.—12. klasse eller 9.—12. klasse.

High schools kan deles i
Junior High (7.—9. klasse)
og Senior High (10.—12. klasse).

Der er skolepligt til elevens 16. år.

Inden jeg omtaler nogle amerikanske gennemsnits high schools, vil jeg gerne fortælle om to specielle skoler, som efter min mening er enestående: High School of Masic and Art og High School of Performing Art. Begge skoler er beliggende i New York City. High School of Music and Art har et 4-årigt kursus for musikalske og kunstbegavede elever. Der er ca. 2000 elever. Halvdelen studerer musik, resten malerkunst, tegning og arkitektur m. m. Undervisningen omfatter foruden fagene musik og kunst de akademiske fag. Den afsluttende eksamen giver adgang til universitetet og de højere læreanstalter.

Musikfaget muliggøres ved en forlængelse af skoledagen til 9 lektioner (å 40 minutter). Eleverne har 3 daglige musiklektioner i 4 år. Lektionerne fordeles således:

1. Musikteori: l daglig lektion i 3 år.

2. Musikudøvelse, instrument eller sang: 2 daglige lektioner i 4 år.

3. Formanalyse og musikkundskab: l daglig lektion i l år.

4. I seniorklasserne (12. klasse) vælger eleverne frit mellem a. komposition b. dirigentkursus c. arrangementer for band d. kammermusik e. seniorstrygeorkester f. harpe og orgel.

Jeg skal her ikke komme ind på de enkelte discipliner, men efter min mening burde undervisningen i arrangementer for band udelades. Der synes i U. S. A. at herske en vis mangel på lødig instrumental og vokal musiklitteratur især til skolebrug, hvorfor man bearbejder og udsætter original klassisk musik for band, kor o.s.v.

Her ligger en stor opgave for vor tids komponister.

Jeg overværede en del timer på skolen og var meget begejstret for undervisningen for ikke at tale om de dygtige elever. High School of Performing Art, der kun har 600 elever, har et noget andet program. Foruden de akademiske fag undervises i musik, dans og drama. Skolens formål er at uddanne professionelle kunstnere, og der fordres en streng optagelsesprøve.

Musikfaget omfatter concertband, danceband, teori, musikkundskab, orkestrering og undervisning i et bifagsinstrument samt klaver for ikkepianister. Undervisningen i hovedfag, instrument eller sang kan, om ønskes, foregå privat men efter skoletid.

De her nævnte skoler afholder offentlige koncerter. Orkestret spilles af professionelle musikere, medens skoleelever optræder som solister. Jeg har haft lejlighed til at høre adskillige talentfulde elever.

New York Radio har en løbende serie: »Musikalske talenter i vore skoler«, hvor unge high school elever får lejlighed til at optræde offentligt. Der gøres meget for den musikalske skoleungdom.

Erasmus Hall High School, Brooklyn, er et eksempel på en gennemsnits high school. Her blev musikfaget oprettet som valgfrit eksamensfag 1934. — 12 år senere havde man oprettet specielle musikklasser, hvor der undervises i musikkundskab, teori, sang og instrumenter. Skolen har følgende instrumentalensembler :

Band for begyndere
Juniorband Blæserklasse for seniors
Strygere for begyndere
Strygerklasse
Symfoniorkester

Skolens forskellige bands var udmærkede, men orkestret middelmådigt. Det bedste skoleorkester, jeg har hørt, var i Hempstead High Cchool, Long Island. Denne skole har ca. 1000 elever. Dens musikafdeling har egen bygning med øvesale, en større og en mindre koncertsal samt lokaler for kammermusik. Symfoniorkestret består af 120 high school elever, endvidere findes et concertband på 100 blæsere. Skolens a capella kor har 100 sangere, og desuden findes frivillige pige- og drengekor, de såkaldte girls' and boys' gleeclubs med tilsammen 300 sangere. Musikundervisningen er fordelt mellem 12 kvalificerede lærere. Symfoniorkestret har prøve l daglig lektion (å 40 minutter), det samme gælder a capella koret og skolens concertband. Der undervises i de sædvanlige discipliner, teori, hørelære, musikkundskab, instrumenter og sang. Dette gøres muligt ved indforelse af 9 daglige lektioner i lighed med High School of Music and Art.

Ved en koncert i Carnegie Hall spillede 40 strygere fra Hempstead High School sammen med 30 elever fra High School of Music and Art. Programmet indeholdt bl. a. Duorak's 5. symfoni. Resultatet var imponerende, man skulle tro, det var professionelle musikere, man hørte, og ikke high school elever i alderen 15—19 år.

Der er dannet en sammenslutning af samtlige high schools i New York, All City High School Orchestra and Chorus. De bedst begavede og mest talentfulde elever deltager hver lørdag i en korog orkesterprøve fra kl. 9—12. Lørdag er, som allerede nævnt, fridag for alle skoleelever. Prøverne finder sted i en sal tilhørende Julia Richman High School. Jeg overværede en sådan lørdagsprøve. Først øvede forskellige kor- og orkestergrupper hver for sig i mindre lokaler. Den sidste time samlede alle under én dirigent. Både kor og orkester var af høj kvalitet.

Som kuriosum kan nævnes, at koncertsalen i Julia Richman High School er på størrelse med Det nye Teater i København.

Boston high school ligner vore hjemlige gymnasier. Musikfaget er som hos os obligatorisk i hele skolen, men eleverne undervises i instrumenter i skoletiden, og der opnås points, som tæller med ved graduation. Kor- og orkesterprøver afholdes efter skoletid eller om lørdagen.

I lighed med New York City har Boston et Public School Symphony Orchestra and Chorus.

Endvidere har dygtige elever lejlighed til at spille offentligt og optræde som solister sammen med selveste Boston Symphony Orchestra under de store dirigenters ledelse.

Den bedste teoriundervisning, jeg overværede under mit amerikaophold, var i Newton High School ca. 20 km fra Boston. Af skolens 2000 elever studerede en trediedel musik. Jeg citerer programmet for musikfaget:
Musikkundskab .............................. 4 ugtl. lektioner
Teori for begyndere og viderekomne. 4 — —
Musikgennemgang ........................... 4 — —
A capella kor ................................. 2 — —
Blandet kor (seniors) ..................... 2 — —
Band .............................................. 2 — —
Orkester for begyndere .................. 2 — —
Orkester for viderekomne ............... 2 -— —
Pigekor .......................................... 2 — —
Drengekor ...................................... 2 — —

De tre første emner kræver hjemmearbejde. I en teoritime i en senior high (12. klasse) deltog 10 elever. De medbragte hver en hjemmeopgave, en fri komposition, som læreren gennemgik og rettede for eleverne. Blandt opgaverne var en 4-st. atonal sats og en stiliseret fugeret dansesats. Læreren diskuterede eventuelle ændringer, og jeg må sige, eleverne virkede kvikke. De fik opgaverne tilbage med besked om til næste gang at møde med de samme opgaver udsat for strygere. Et par uger senere hørte jeg disse elevkompositioner spillet; jeg mangler ord til at udtrykke, hvor strålende det var.

Det er unødvendigt at sige, at resultatet først og fremmest skyldtes den udmærkede teorilærer.

I Rochester, N.Y., uddannes hvert år et antal dygtige sanglærere ved den berømte Eastman School, der er en afdeling af Rochester universitetet. Musikvidenskab og den praktiske musikuddannelse er samlet under et, hvilket er det almindeligste i U. S. A. Eastman School's oprettelse skyldes privat initiativ. George Eastman, opfinderen af Kodak fotografiapparatet og grundlæggeren af filmfotografien, skænkede en stor formue til oprettelse af et videnskabeligt musikakademi. Statsradiofoniens Symfoniorkester gav iøvrigt koncert på Eastman School under U. S. A. turneen. Rochester high schools er berømt for den gode sangundervisning. Ved samtlige high schools er dannet specielle sangklasser, uoice training classes. Frederick Haywood skabte den fundamentale metode for stemmelægning, som indførtes overalt.

Sanglærerne har hver sin faste akkompagnatør, som deltager i alle sangtimerne. Der lægges megen vægt på solosang, og der opnås selvstændige points, som tæller med ved graduation.

Alle skoler har band, en del skoler tillige orkester, rnen der synes iøvrigt både her og andre steder at være mangel på tilgang af strygere. Skoleelever synes at foretrække blæsere, de mener, det tager for lang tid at lære at spille et strygeinstrument.

Tilsidst vil jeg fremhæve det udmærkede samarbejde mellem Rochester sanglærerne. Ved en koncert, A II High Musical Festival, dirigerede 15 lærere efter tur et a capella kor sammensat af 700 elever fra samtlige high schools. Det var en fryd at høre et kor med så veltrænede stemmer.

Jeg har fortrinsvis besøgt de high schools, hvor jeg vidste, den bedste musikundervisning fandtes. Man bør derfor ikke drage den slutning, at musikfaget har samme gode betingelser ved alle amerikanske skoler. Jeg har blot villet forsøge at give et par glimt af musikfaget som valgfrit eksamensfag.