Hvad slags menneske er De, hr. kritiker?

Hvad slags menneske er De, hr. kritiker? Man kommer ikke udenom en musik-kritikers stemninger, hans utålmodighed, hans sårbarhed, hans følelser overfor venner, hans had, hans begejstring, ja selv hans politiske og religiøse anskuelser, hvis de berøres af det, han kritiserer. Alt spiller ind, og da det formodentlig er hans ønske ikke at være kedelig, må det være ham en æressag ikke at skjule sig bag en lidenskabsløs maske af ufejlbarlig alvidenhed. PI vis publikum modtager hans selvudlevering med den afvisning: »Vi ønsker ikke at vide, hvad slags menneske De er, men kun hvorvidt dette værk, denne kunstner eller udførelse er god eller dårlig«, så kunne kritikeren give dette uimodsigelige svar: »Hvordan i himlens navn kan De vide, hvad min mening er værd, hvis De ikke véd, hvad slags menneske jeg er?« I virkeligheden afviser publikum aldrig en god kritiker på den måde. Den kritiker, son: ikke får publikum interesseret i sin person, har misforstået sit hverv, rent ud sagt.

BERNHARD SHAW