Musikalier

Af
| Årgang 32 (1957) nr. 03 - side 92-92

Musikalier Anmeldt af BENGT JOHNSSON - FREDE SCHANDORF PETERSEN KR. WEIXHOLT-PETERSEN SYLVESTRO GANASSI: Schule de.v kunstvollen Flötenspiels und Lehrbuch des Diminuierens. Nyudgave af Hildemarie Peter. — Robert Lienau, Berliii-Lichterfeldc.

Den i 1492 fødte italienske mester Sylvestro Ganassi dal Fontego udgav sin blokfløjteskole i 1535 på eget forlag, og 7 år senere udsendte han, ligeledes fra eget trykkeri, første del af sin »Violenschule« (året efter kom anden del). Ganassi var som pædagog virksom både på blokfløjtespillets og gambespillets område. Førstnævnte værk, der nylig er blevet genudgivet af dr.

Hildemarie Peter, tillægges særlig betydning, og det viser ham som en virtuos af første rang.

Datidens toneomfang på blokfløjten udvider han betydeligt.

For tonens kvalitet og udtryksevne står den menneskelige stemme som læremesteren. Som malerens farver gengiver naturen, således efterligner fløjtespilleren sangeren. Ganassi siger, at et billede kan være så levende, at det blot savner »ånde«, — fløjten mangler kun »krop« for at kunne leve.

Ganassi forlanger af den erfarne blokfløjtedyrker ikke blot åndedræts-, finger- og tungeteknik, men tillige et stort kendskab til diminution. Han gengiver et utroligt stort antal af disse — uovertrufne — improvisationsformer, som er blevet en guldgrube for senere spillere.

Også blokfløjteteknisk vil det være af megen værdi at gennemarbejde diminutionerne, som vi nylig fik demonstreret så smukt af dr. Hildemarie Peter i Musikpædagogisk Forening.

Ganassi opstiller en trilletabel med greb for halv-, heltone- og tertstriller, de sidstnævnte foretrækker han i muntert spil, de første henviser han især til »liebliches und anmutiges Spiel«.

Det må hilses med glæde, at dette skelsættende værk påny er blevet udgivet, og danske blokfløjte-pædagoger bør ikke undlade at sætte sig grundigt ind i denne »skole« med dens forbilledlige dirninutionseksempler.

Ar. W. P, Til Edition Eulenburgs klassikere i studiepartitur-udgaver er føjet følgende værker: N r.

104 (».

1)85.

Bach: Kantate Nr. 61 »Nun komm, der Heiden Heiland«. — SATB, sol.: STB; str., continuo.

Udgiver og forord (ty., eng.) : Hans Grischkat.

Sammartini: Magnificat. — SATB, sol.: SATB; obo I-II, trombe I-II, str., continuo. (Skønskrevet part.) Revision og forord (eng., ty.) : Newell Jenkins.

Leopold Mozart: Sinfonía G-dur.

— Str.-ork. (Skønskrevet part.).

Revision og forord (eng.) : H. C.

Robbins Landon.

W. A. Mozart: Symfoni K.V. 338 (nr. 34) C-dur. Obo I-II, fag. I-II, cor. I-II, tr. I-II, timp str. (Skønskrevet part.).

Forord (eng., ty.) : H. F. Redlich.

W. A. Mozart: Symfoni K.V. 319 (nr. 33) B-dur. Obo I-II, fag. I-II, cor. I-II, str.

Forord: H. F. Redlich.

Georges Bizet: Roma — Suite de Concert, No. 3. — Stort ork.: 2222 — 423 — timp., harpe, str.

Forord: Felix Aprahamian.

Dvorak: Strygekvintet op. 97, Esdur. (Skønskrevet part).

Ingen forord.

Dvorak: Strygekvartet op. 61, Cdur. (Skønskrevet part.).

Ingen forord.

Dvorak: Strygekvartet op. 105, As-dur. — Ingen forord.

Oxford University Press har som studiepartitur i kvartformat udgivet: William Walton: Belshazzar's Feast — for bl. kor, baryton solo og orkester.

Tekst arrangeret fra bibelske kilder af Osbert Sitwell. (Komp. 1931).

Det hører til monumentalværkerne i nyere engelsk musik, skrevet med stor 300.

klanglig og illustrativ fantasi. Orkesterbesætningen viser hovedfarverne på kornponistens orkestrale palet: 2 fl., picc., 2 oboer, tre klar. alternerende med Es- og bas-klar, og Es-alt Sax., 2 fag. og c.fag., 4 cor., 3.tr., 3 tromboni, tuba, 4 pauker (én musiker), 13 div. slagiiistrumenter (4 musikere), 2 harper, klaver, orgel, strygere samt to messing bands (3 tr., 3 tromboni, tuba). — Værket foreligger indspillet på 76 omdr.: HMV G 7572—76, Lp: ALP 1089, eller Nixa (lp) NLP 904.

* fsp Fra Breitkopf & Hartéis Kammermusik-Bibliothek foreligger i stort partitur: Xr.

210Í). G. B. Sammartini: »Notturno à Quatro« für Flöte, 2 Violinen und Bas (Cello). Udgiver: Günter Rhaii (ingen forord). — Kompositionen kan næppe med fordel besættes korisk, det er en yndefuld musik af let forsiret rokokotype endnu med præg af barok motorik, velegnet for habile amatører.

Samme forlag har føjet endnu et nummer til serien »Collegium Musicae Novae« (27), hvis formål er at gøre samtidsmusik af teknisk overkommelig art tilgængelig for bl. a. amatør- og ungdomsorkestre : Xr.

3787. Fritz Chr. Gerhard: Concertino für Streichorchester (1954), stort partitur. — Soni i tilfældet Heim Denkers »Tritum humanum« (se NM 1957, II, s. 65) er værket typisk for den Gebrauschmusik, Kindemith har givet mønster for i 20'erne. Det er solid, rytmisk kontant musik med djærvt liv i de enkelte stemmer men ikke ligefrem lysende af inspiration.

I høj grad anbefalingsværdig for amatør-ensembler. fsp.

MUSIK IX DER SCHULE, bd. VI, 191 sider. - Möseler vorlag, Wolfenbüttel.

DM har tidligere bragt en større anmeldelse over det epokegørende tyske skoleværk: Musik in der Schule, tilrettelagt af Egon Kraus og Felix Oberborbeck.

Bind VI, der nu foreligger som afslutning på værket, er Musikkunde B} en letfattelig musikhistorie, hvor der samtidigt gennemgås de musikeksempler, som findes i bd. VII, der allerede forelå for et par år tilbage. Stoffet er klart disponeret, og eleverne får let og objektivt besked om hovedpunkter i musikens historie helt frem til de nulevende store komponister som f. eks.

Hindemith og Stravinski. B. J.