Musikken til Feber

Musikken til »Feber«

OLE SCHMIDT har nu for anden gang forsøgt sig som balletkomponist. Hans første ballet »Bag tæppet« havde première i oktober 1954, så han har haft tid til at tænke sig om. »Bag tæppet« havde den fordel, at dens emne krævede dans og kun kunne udtrykkes i dans. Det gælder ikke »Feber«. Til gengæld har Ole Schmidt i mellemtiden udviklet et sikkert orkestralt håndelag, og da musik ikke kan fortælle en handling, har han ikke behøvet beskæftige sig med denne ballets medicinske side af sagen, men har kunnet bygge alene på dens spændingsmuligheder og gjort det med betydelig opfindsomhed. Blodets pulsslag kan godt opfattes som musikalsk rytme, — ja man hører endda digtere tale om, at blodet synger.

Blodets rytme måtte da selvsagt blive grundidéen i musikken til »Feber«. Og inden tæppet går op, hører vi da også pulsslaget ganske pianissimo i orkestret, anslået af pauken, som sekunderes af kontrabassens pizzicatoglissando over en terts, en virkning, der får rytmen til at duve ganske let. Denne første takt gentages otte gange og fortsætter stadig efter at 2 klarinetter i 9. takt (eks. 2) præsenterer en lille figur i instrumenternes dybeste leje, i næste takt afbrudt af en kort pianissimo bemærkning af 2 sordinerede horn. Gennem 23 takter fastholdes disse motiver, hvorefter 2 fløjter og 2 oboer i små tertser sætter ind med et staccato-motiv (eks. 3), der lidt efter lidt intensiverer det klanglige og rytmiske forløb, stadig ledsaget af motiverne l og 2. Lidt senere indtræder det første egentlig melodiske motiv (eks.4) i 2 klarinetter, som blæser i oktav.

Disse eksempler belyser ballettens begyndende og afsluttende musikalske materiale. Eks. 5 viser det korte, prægnante motiv, som danner grundlaget for feberens dans.