Provins og hovedstad

Af
| DMT Årgang 33 (1958) nr. 04 - side 77-77

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Pulsar Festival 2020

Annonce

Edition s

Provins og hovedstad

DET skete midt under indstuderingsarbejdet på den jydske opera i foråret, at sceneinstruktøren pludselig kaldtes til København. Hans nærværelse ønskedes pludselig på Det kgl. Teater. Det skabte naturligvis forstyrrelse i arbejdet, der i forvejen var anlagt med den stærke udnyttelse af den sparsomme tid. Det bevirkede bl. a., at generalprøven, der normalt ved den jydske opera uofficielt er gået hen og blevet en slags forhåndspremiere, måtte gives som helt lukket forestilling.

I begyndelsen af oktober indledte Århus byorkester sæsonens ungdomskoncerter med en Strauss-aften. I god tid havde man som solister engageret Niels Brincker og Kirsten Schultz. Det kgl. Teater havde bevilliget orlov, og alt skulle således være i orden. Få dage inden koncerten trak imidlertid teatret orlovstilladelserne tilbage. Man behøver ikke at understrege, at situationen blev ubehagelig for den planlagte koncerts arrangører. Ved et mirakel lykkedes det at finde sangere, der sådan set var i stand til at synge, hvad der stod i noderne til det fastlagte program. Men ingen af dem havde den frigjorte optræden og umiddelbare charme, som kræves for at netop et lettere wiener-program kan forlenes med den rette charme.

Det er ikke hensigten med disse linjer at rejse anklage mod nationalscenen for manglende ansvarsfølelse for kulturlivet uden for Kongens Nytorv. Man bør vel regne med, at teateret havde meget væsentlige grunde til at optræde, som det gjorde. Og naturligvis må teaterledelsen ubetinget tage hensyn til, hvad der er af fundamental betydning for teaterets egen kunstneriske virksomhed. Men derfor bliver hændelser af denne art ikke mindre uheldige for provinsens musikliv. Den kongelige opera skal i hvert fald nødigt have fuld udnyttelsesret over alle vore førende sangere, så længe den ikke indgår i et arbejde for det samlede nationale kulturliv, gældende for hele landet. Der må på en eller anden måde kunne skabes en samlet arbejdsplan. Den bør muligvis omfatte Det kgl. Teater, radio- og fjernsynsopera, den jydske og fynske opera samt alle mere fremtrædende fremførelser af opera, oratorier og anden større vokalmusik. Det må være muligt i provinsen at arbejde planmæssigt; man kan ikke klare den med at »tage hvad man kan få«, eller at måtte placere arrangementer på uheldige tidspunkter blot for at udnytte en forhåndenværende lejlighed. I en sådan planlægning udgør unægtelig radio og fjernsyn de smidige elementer, idet udsendelse i æteren ikke er afhængig af tidspunkt for optagelse. En kombineret radio-fjernsyns-opera og provins-opera, muligvis i forbindelse med en forsøgsinstitution, var måske ingen dårlig løsning. Stive teoretiske ordninger kan — ofte på trods af de bedste hensigter — stemme dårligt overens med individuelle menneskelige gøremål. Men derfor bør man stadig stræbe efter at finde frem til bedre retningslinjer. ERLING WINKEL

Årgang 33/1958, nr. 04