Musiklivet - musikalier

musiklivet • MUSIKALIER Anmeldt af HENNING BRO RASMUSSEN GUNNAR SJÖQVIST: Uten blockfiöjtskola för gruppundervisning. - Skolet for altblockflojt til gruppundervismng eller sjahsfudier.

NILS OTTO BENGTSSON - GUNNAR SJÖQVIST: Musik för blockflöjt eller andre melodiinstrument, hafte I—V.

TORSTEN ERSÉUS - HARRY IVESJÖ - GUNNAR SJÖQVIST: Liten mandolinskola med samspel.

GUNNAR SJÖQVIST: 1/7 spelar i grupp, hafte I-IV. - E. Anderssons Musikforlag AB - Malmø.

Ovenstående publikationer, der er udgivet i løbet af årene 1952-57, må ses som et samlet hele og dækker som sådant en svensk skoles behov for musiklitteratur og arbejdsmateriale til instrumentalundervisningen, som jo i Sverige er en mere fastslået kendsgerning ved skolerne end her i Danmark.

Ved et nærmere gennemsyn bliver det imidlertid åbenbart, at disse 12 hæfter også i udstrakt grad dækker et nordisk behov, altså også et dansk - de må i virkeligheden ses som en meget værdifuld hjælp til sang- og musiklæreren i hans stadige søgen efter til enhver tid passende og lødigt arbejdsstof til gruppeundervisningen og skoleorkestret.

Gunnar Sjöqvists Liten blockflöteskola indfører en gruppe børn i blokfløjtespillet, samtidig med at der gøres rede for musikkens elementæreste grundbegreber på en sådan måde, at alt bliver let forståeligt for børnene. Bogen er rig på forklarende tekst og forudsætter en vis læsefærdighed hos børnene. Den er altså beregnet for grupper af ikke helt små børn. Bogens fremadskriden er pædagogisk velmotiveret - en væsentlig ting er, at fløjtens dybe toner først tages med på et ret sent tidspunkt. Alle takter er nummererede, hvilket betyder en stor lettelse for gruppeundervisningen.

G. S.'s Skolet för altblockflojt følger i sin pædagogiske planlægning temmelig nøjagtigt den ovenfor omtalte sopranskole, men man mærker dog i stofvalget, at den især tager sigte på større børn, der allerede har lært sopranfløjten at kende. Bogen bliver følgelig en art udvidet repetition af noget allerede lært, men den medfører samtidig, at altfløjten i børnenes bevidsthed bliver et selvstændigt instrument - den var jo det foretrukne soloinstrument blandt blokfløjterne i deres glansperiode - der har sin egen spillemåde og ikke blot spiller efter transponerede noder.

N. O. Bengtsson og G. S.' Musik för blockflöjt I-V er en sand guldgrube for blokfløjteorkestret. Som det fremgår af nedenstående bemærkninger dækker de 5 hæfter et stort og forskelligartet repertoire, således at læreren med disse hæfter i hånden aldrig vil være i forlegenhed for arbejdsmateriale.

Det er der altsammen i et yderst smagfuldt udvalg: Let og svært, nyt og gammelt, muntert og seriøst. Hf 1.1 indeholder 33 koraler for 2 og 3 lige stemmer. Udsættelserne er smukke - enkelte ting kunne man vel ønske lidt anderledes - men den dygtighed, hvormed der er taget hensyn til blokfløjternes specielle flerstemmige klangvirkninger, er forbilledlig. Hft. II tager sig af den svenske folkevise, både den nyere, af os velkendte moll-tonale, og så den ældre ofte lystigt musikantiske.

Hft. III og IV opviser et væld af baroktidens smukkeste småstykker for blokfløjteensemble, udvalgt med den største smagfuldhed og isprængt eksempler på nutidig svensk blokfløjtemusik. De to tidsaldre klæder hinanden godt, således som de er stillet over for hinanden her. Dette er virkelig brugsmusik, som kan bruges. Hft. III indeholder 2- og 3-stemmige udsættelser, medens hft. IV meddeler den egentlige blok-fløjte-kvartetlitteratur.

Hft. V indeholder endelig juleviser fra nær og fjern, udvalgte og udsatte med sædvanligt hensyn til blokfløjtens karakter.

Den svenske mandolinundervisning har jo været mødt med en del skepsis her i landet også af undertegnede. Mistilliden får imidlertid et alvorligt grundskud under gennemsynet af Erséus, Ivés j ö og Sjöqvists Liten mandolinskola med samspel. Den også alment musikpædagogiske udviklingslinje, som ligger til grund for skolen, er - så vidt det kan ses fra et skrivebord - uangribelig. Man får minsandten næsten lyst til at give sig til at tænke over, om det ikke var værd at prøve! Hertil kommer, at man i forordet til første hæfte af G. S.'s Vi spelar i grupp læser, at der tages forbehold med hensyn til mandolinens tremolo og sætter cembaloets karakteristiske klang som mål for mandolinorkestret.

Mandolin eller ikke mandolin - Ví s pelar i grupp's tre første hæfter giver et rigt udvalg af 2-, 3- og 4-stemmig litteratur for ethvert skoleorkester, der først og fremmest er baseret på strygere og blokfløjter. Hft. I indeholder gamle danse fra baroktiden - suitesatser - i originale udsættelser, medens hft. II fortsætter med wiener klassisk (Mozart) og romantik (Schumann) op til nutidige svenske komponister (Harald Kempe og Nils Löfgren) og hft. III endelig byder på Bellman-melodier i arrangementer af G. S. Der er i alle tre hæfter særlig sigtet på det tremololøse mandolinorkester (2 mandolinstemmer og l mandola), men musikken er dog absolut lige så velegnet for et almindeligt dansk skoleorkester.

Sluttelig indeholder Vi spelar i grupp IV kompositioner af Harald Kempe for OrfTinstrumenter. Musikstykkerne holder sig alle inden for det pentatone toneområde, og hæftet må således ses som et supplement til Orff-Schulwerk I. Selv med henblik på en skole, der er i besiddelse af et Orff-instrumentarium, vil dette hæfte nok vise sig at være det mindst anvendelige, idet den gennemsnitlige sværhedsgrad ligger en del over, hvad man kan forvente, at i hvert fald danske skolebørn skal kunne honorere. På samme måde forholder det sig stort set med Orff- Schulwerk I, og vi er derfor stadig henvist til at vente på fremkomsten af det værk på dette område, der tager hensyn til vore elever og vor klassekvotient. - Endelig skal det siges, at ikke alle stykkerne i dette hæfte synes lige værdifulde.

Hvorom alting er - betragter man disse 12 hæfter som et samlet værk, kan man om dette med overbevisning sige, at det har bud til enhver dansk sang- og musiklærer, der arbejder med gruppeundervisning og skoleorkester. H. B. R.

Nye musikalier ORKESTERMUSIK Boulez: Improvisation sur mallarmé (UE) Hayan: Sinfonía nr. 58 og 65 (UE) Lidholm: Ritornello (UE) Rftwsthorne: Ouverture »Hallé« (OUP) Roman: Drottningholms Musique (CG) Vaughan Williams: Symphony nr. 9 (OUP) KAMMERMUSIK - SANGE Karkoff: Sonate for piano nr. l (VM) 7;. Koch: Rytmiska Bagateller for piano (CG) Laub: Sange med klaver (E&S) Raasted: Tre aandelige Sange (E&S) Roman: 6 Assaggi a Violino Solo (A&W) Tm-ini: 6 Sonate (UE) Vaughan Williams: Ten Blake Songs for voice and Oboe (OUP) KIRKEMUSIK Jeppesen: Kantate for kor a capella »Op I Kristne, ruster Eder« (WH) Raasted: Orgelkoraler op. 81 (E&S) S or ens en: Liturgisk Musik til Højtiderne (E&S) UNDERVISNINGSMUSIK Arma: Chantons la France (I-de-F) Axén og Lunden: Stråkvagen del 2 (NM) Barokmestre, red. M. Rautio (E&S) Christensen, Bernhard: Prinsessen, der ikke kunne le (WM) Christensen, Helga: Køn Kor-Klang (WH) Con nor: Vi s j unger och spelar, hft. 2 og 3 (NM) Elbirk: Let og muntert for bl. kor (WH) Folkehøjskolens Melodibog, 6. udg. (WH) Gehrmanns kor-bibliotek, nr. 69-76, 315-316, 365359 Glaser: Pianoundervisning i gruppe (NM) Glaser—Carl s s on: Pianovägen l (NM) Holm: Stormgademusik 1951 (Skoleorkestern) (NM) Lunden: Kanonlek (NM) Monkemeyer: Undervisning i C-blokfløjtespil (HM) Musik i Skolen, arg. IV, nr. 13, 14, 15, og arg. V (MF) Nordiska Musikforlaget: Sange for bl. kor Overgaard: Rytmevrøvlevise f. rytmeorkester og kor (WH) Solocellisten, arr. Roland Poulsen og Egediussen (WH) Sundberg: Ví fortsætter, studier i klaverspil (NM) Aimqvist & WikselL Stockholm (A&W) Carl Gehrmanns Musikforlag, Stockholm (CG) Engstrom & Südring, København (E&S) Hermann Moeck Verlag, Celle (HM) lle-De-France, Paris (I-de-F) Musikhøjskolens Forlag, København (MF) Nordiska Musikforlaget, Stockholm (NM) Oxford University Press, London (OUP) Universal Edition, Wien (UE) Viking Musikforlag, København (VM) Wilhelm Hansen, København (WH) Danmarks Hørelæreforening På foranledning af skolepsykolog Rasmus Jacobsens foredrag ved Danmarks Hørelæreforenings efterårsstævne vil DHF påbegynde en studiekreds over emnet »Indlæringsprocessens psykologi«. Knud Leopold Nielsen vil lede studiekredsarbejdet, der finder sted første og tredje mandag i månederne februar, marts og april, og i september vil arbejdet blive afrundet under Rasmus Jacobsens ledelse. Indmeldelse til foreningens sekretær, fru Ingeborg Rosendahl, Norsvej 6, Kbhvn. V, tlf. EVa 947. Indmeldelsesgebyr bedes indbetalt på foreningens girokonto 68849, Ved Bellahøj l, Brønshøj.