Litteratur

Af
| DMT Årgang 34 (1959) nr. 03 - side 81-81

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Kunstkritikk

• LITTERATUR To æstetiske værker RICHARD UND GERTRUD KOEBNER: Vom Schonen Und Semer Wahrheit. Berlin 1957, 126 s.

Bogen handler om natur- og kunstskønhedens sande væsen - et emne, der jo har beskæftiget europæisk filosofi siden antikken.

Det påvises bl. a., at der er ganske forbløffende overensstemmelse mellem svundne århundreders æstetiske teorier og moderne anskuelser. Bogen har imidlertid kun ringe interesse for musikfolk, idet det musikalsk skønne kun berøres ganske flygtigt. Dette afsnit vidner tilmed om temmelig overfladisk kendskab til musikken.

LEOPOLD CONRAD: Música P an humana. Berlin 1958, 380 s. - Water De Gruyter & Co.

En anden bog udkommet på samme forlag er derimod helt og holdent viet musikken og den musikalske oplevelse. Det drejer sig om Leopold Conrads Música panhumana. Forfatteren har i denne bog gjort forsøg på at skabe hvad han kalder en intentional, panhuman (almenmenneskelig) musikæstetik.

Han betegner selv bogen som et forsøg, fordi man ikke kan vide, om den moderne musikæstetik overhovedet er tilsinds at nærme sig musikken på bredt menneskeligt grundlag.

Det forudsætter nemlig bl. a., at man på ny må være rede til at fordybe sig i visse grundlæggende synspunkter i middelalderlig musiktænkning og acceptere dem på moderne grundlag.

Men hvor står da musikæstetikken i vor tid? Forfatteren mener, at kun få har gjort sig klart, at nutidens musikæstetik og musikteori er behersket af erkendelser af matematisk-fysisk og eksperimental-psykologisk art. Han siger, at vort musikalske skønhedsbegreb ofte er knyttet til det i formmæssig henseende klart disponerede. Tilmed er vi tilbøjelige til at sammenblande begreberne skønhed og form. Musikoplevelsen og musikken selv er imidlertid ikke underlagt den kausale logiks love, lige så lidt som den er indhyllet i en følelsesbetonet tanketåge. Conrad gør sig til talsmand for en æstetik, der forudsætter et overblik over musikalsk-åndelige sammenhænge i videste forstand. Gammel eller kulturfremmed musik skal ikke fremdrages af blot og bar videbegærlighed, men med det formål at udvikle den æstetiske oplevelse til en musikforståelse, der måske engang kan blive fælles for alle mennesker.

Vi skal stræbe mod en helhedsbetonet oplevelse af musikken. På den måde bliver musikoplevelsen en kilde til åndelig berigelse, og den bliver tillige af etisk karakter, mener Conrad.

Forfatteren brygger sin æstetik sammen af mangfoldige ingredienser. Middelalderlig musiktænkning krydret med Leibniz' filosofi, Felix Brentanos psykologi og et stænk af C. G. Jungs tanker om det kollektivt ubevidste. Og hvad bliver så resultatet? Et helhedssyn på musikken i dens mangfoldige former og svarende hertil en form for kunstnerisk oplevelse, der - ligesom den middelalderlige - er præget af helhed. Det lyder jo tiltalende. Men det er dog spørgsmålet, om det havde været nødvendigt at skrive så omfattende et værk for at nå frem til denne tanke. Det forekommer desuden tvivlsomt, om vi nogen sinde når frem til helt og fuldt at opleve, hvad forfatteren betegner som »kulturfremmed« musik. Bortset fra sådanne indvendinger må det dog fremhæves, at bogen rummer mange i musikæstetisk henseende interessante afsnit, f. eks. om tallets betydning i musikken, affekt og temperament i formen m. m. Samtlige afsnit vidner om stor belæsthed og grundig orientering i musikæstetikkens historie. Alene af den grund må bogen betragtes som en velkommen forøgelse af den sparsomme litteratur på dette område. B. S.

Ny litteratur Fiske: Ballet Music (GH) Gosvctmi: The Story of Indián Music (APH) Simpson & Prenn: Guide to Modern Music on Records (AB) Kunst: Ethnomusicology, 3. ed. (MN) Anthony Blond, London (AB) Asia Publishing House, Bombay (APH) George G. Harrap, London (GH) Martinus Nijhoff, Haag (MN)

Årgang 34/1959, nr. 03