Bibliotekernes plads i musiklivet

ERLING WINKEL: Bibliotekernes plads i musiklivet

Mens vi venter på, at undervisningsministeriets musikkommission på en gennemgribende måde undersøger vækstbetingelserne for dansk musikliv, kan det være på sin plads at fremføre et par bemærkninger om bibliotekernes rolle i musiklivet. Selv om allerede mange har gavn af benyttelse af noder og musikbøger, er der al mulig grund til at forvente, at bibliotekernes musikservice i de kommende år vil øges en hel del. Iøvrigt er der vistnok lovlig mange, der ikke rigtig er klar over de allerede eksisterende muligheder.

Universiteternes musikstuderende behøver man ikke at fortælle noget herom. Det kgl. Biblioteks samlinger af praktisk opførelsesmateriale af orkester- og korværker skal heller ikke behandles nærmere. Inden artiklens hovedpunkt er nået er der en lille ting, som det kan være påkrævet at gøre opmærksom på. Mon der er ret mange, der er klar over eksistensen af Statsbibliotekets tidsskrift-læsekredse? Igennem en årrække har Statsbiblioteket i Århus praktiseret en ordning, der er til gavn både for biblioteket selv og for kunderne. Hvis man ikke ved det, består statsbibliotekets kundeklientel af læsere over hele Danmark. For tidsskrift-læsekredsenes vedkommende kan oven i købet læsere i selve København komme med i betragtning. Biblioteket har gavn af ordningen, fordi det bliver billigere at anskaffe tidsskrifterne. Kunderne får anledning til på en nem og billig måde at orientere sig inden for ethvert tænkeligt område inden for kulturlivet. Ordningen gælder dog kun udenlandske tidsskrifter, idet de fleste fagfolk enten selv bør abonnere eller på anden måde følge med i dansksprogede publikationer.

Tidsskrifternes betydning i vore dage er næsten overvældende. Skal man følge med i udviklingen, risikerer man at skulle sætte sig ind i artikler i flere forskellige tidsskrifter. I øjeblikket omfatter statsbibliotekets læsekredse følgende specielle musiktidsskrifter:
Acta musicologica (kr. 8,00)
Archiv für Musikwissenschaft (6,00)
Fontes artis musicae (5,00)
The grammophone (6,00)
Journal of the American Musicological Society (8,00)
Music and letters (6,00)
The music review (8,00)
Musica. Monatsschrift für alle Gebiete des Musiklebens (6,00)
The musical quarterly (5,00)
The musical Times (5,00)
Die Musikforschung (8,00)
Neue Zeitschrift für Musik (5,00)
Notes Music Library Association (6,00)
Recorded Folk Music (2,00)
Revue de musicologie (6,00)
Schweizerische Musikzeitung (5,00)
Österreichische Musikzeitung (6,00)

Tallene i parenteserne angiver årsgebyret for læsekredsdeltagelse. Til sammenligning kan tjene, at prisen på abonnement normalt ligger på en 15-50 kr. Det må tilføjes, at ordningen ikke omfatter årbøger. Rent praktisk foregår det på den måde, at man modtager de enkelte numre med ret til 10 dages gennemsyn og pligt til at sende heftet videre til næste benytter. Enhver har lov til udover de nævnte tidsskrifter at fremkomme med forslag, idet man dog normalt må regne med 5 deltagere, før bibilioteket vil sætte et tidsskrift i cirkulation. Tilmeldelse for året 1960 må finde sted inden udgangen af november måned i år. Forhåbentlig vil mange gøre brug af den fordelagtige ordning. Enhver kan på nærmeste bibliotek orientere sig om disponible tidsskrifter på alle faglige områder, eller man kan henvende sig til Statsbilioteket og få udleveret eller tilsendt fortegnelse.

Bibliotekernes musikkulturelle betydning vil i de kommende år sikkert især vokse i de mellemstore provinsbyer. København er ganske godt dækket ind, ligesom enkelte omegnsbiblioteker har udbygget deres nodesamling i ganske pæn målestok. Statsbiblioteket i Århus skulle til folkebibliotekerne ude i landet egentlig kun ekspedere ønsker af særlig karakter. Tilstanden er blevet bedre i de senere år, hvor blandt andet centralbibliotekerne i Århus, Aalborg, Randers, Esbjerg og Odense har oparbejdet deres samlinger af musikalier. Men stadig må statsbiblioteket tilfredsstille ønsker af temmelig almindelige ting: Beethovens klaversonater, Schuberts sange o.s.v.

Flere ting tyder på øget aktivitet. Sidste efterår udkom omsider det længe ventede musikkatalog, udsendt af Dansk bibliografisk kontor under redaktion af O. Bjørnum, der skal tjene som rettesnor for centralbibliotekernes og købstadsbibliotekernes nodeindkøb. For mange år siden udarbejdede Sigurd Berg nogle retningslinier; men siden dengang er markedet unægtelig blevet så temmelig omkalfatret, ligesom der i det internationale samarbejde i almindelighed og på musikopdragelsens område i særdeleshed er sket en del i årene efter krigen.

Dertil kommer det særdeles betydningsfulde, at Danmarks biblioteksskole påbegynder undervisning for musikbibliotekarer. Det er jo ikke gjort med, at man for bibliotekernes vedkommende udarbejder de mest udmærkede retningslinier. Før der på bibliotekerne ude i landet er ansat folk, der kender musiklivets krav og som har evne til at tilpasse sig til lokalt samarbejde med andre musikfolk på egnen, før kan den biblioteksmæssige hjælp ikke aktiviseres ordentlig. Derfor har det den allerstørste betydning, at biblioteksskolen år for år vil udsende kvalificerede bibliotekarer, således at efterhånden i hvert fald købstædernes behov kan dækkes ind. Der lægges ud med et kursus nu i efterårsferien 18-25. oktober. Alting kan naturligvis ikke gøres på en uges kursus, selv for en talstærk forsamling af interesserede. Dette kursus danner begyndelsen, hvorpå der vil følge et planmæssigt arbejde; rimeligvis vil arbejdets tilrettelæggelse ændre sig efterhånden som man indvinder erfaringer og landets almindelige musikkulturelle stade ændrer sig.

Bibliotekernes betydning ligger dog ikke alene i udlån af musiklitteratur og noder af forskellig slags. I stigende grad vil man kunne nyde godt af, at bibliotekerne stiller lokaler til rådighed for oplysningsarbejde af mange slags. Studiekredse, foredragsvirksomhed, sammenspil, korarbejde og meget andet kan finde husly i bibliotekerne. Netop i disse år er flere danske biblioteker i gang med nybygninger eller lokaleforbedringer. Det gælder om at holde sig til i tide og frembære sine ønsker. I det hele taget er det næppe for meget sagt, at biblioteksfolkene landet over i det store og hele er indstillet på samarbejde fuldt så meget som andre institutioners personale.

De fremtidsperspektiver, der kan befordre en opblomstring i den største målestok, er vel forberedelserne til den biblioteksmæssige service vedrørende grammofon og lydbånd. Det vil ikke ske lige med det samme, at vore biblioteker vil etablere pladesamlinger til fri afbenyttelse for alle, sådan som tilfældet er for bøgernes vedkommende. Forhåbentlig vil det ske i løbet af en ikke alt for lang årrække.

I Amerika, England, Frankrig, Sverige og flere andre steder er bibliotekerne godt i gang med grammofonarbejdet. Herhjemme er vi kommet så vidt, at vi har opstillet retningslinier for arbejdets påbegyndelse. Foreløbig er der mellem Den fonografiske industris federation for Danmark og Danmarks biblioteksforening truffet aftale om, at der kan oprettes pladesamlinger med henblik på følgende:

a) aflytning på selve biblioteket,

b) udlån til undervisning og oplysningsarbejde, for eksempel til skoler, seminarier, højskoler, universiteter, studiekredse, konservatorier, folkemusikskoler, kursus og lignende virksomheder med offentlig støtte eller som på anden måde nyder almindelig anerkendelse,

c) udlån til studieformål for specialstudier eller instruktion, til dirigenter for kor eller orkestre tilhørende anerkendte sammenslutninger, til studerende med dokumenteret anbefaling fra anerkendt læreanstalt, til studiekredsledere og lærere ved de under b) nævnte institutioner og organisationer. Efter udtalelse fra Nordisk copyright bureau bør plader kun rekvireres til hjemlån gennem de i b) nævnte organisationer og institutioner.

Udlån må alene omfatte seriøs musik og litteratur. Kopiering pr. lydbånd eller på anden måde er forbudt. Aftalen er aftrykt i Bogens verden for juli i år.

Nu kommer det kun an på, hvor mange biblioteker der nogenlunde hurtigt kan og vil gå i gang med grammofon-arbejdet. Især afhænger det af lokaleforhold, personale og især af de bevilgende myndigheder. Det må i hvert fald overalt i landet anbefales musikfolk, at de søger kontakt med de lokale biblioteker og klarlægger deres ønsker. Bibliotekerne er under alle omstændigheder arnestederne for orientering om alle problemer. Og i en mængde tilfælde vil man kunne få yderligere hjælp i det aktive arbejde. At der overalt i landet kan skabes muligheder for at høre god musik i forsvarlig udførelse i fortrinlige optagelser vil være af uvurderlig betydning. Det må nævnes, at to af radioens eksperter, Erik Schack og Kjeld Neiiendam, er ved at udarbejde et mønsterkatalog, der skal tjene som rettesnor ved bibliotekernes pladeanskaffelser. Det kommer forhåbentlig i efteråret.

Der er naturligvis grænser for, hvad de større folkebiblioteker selv under de bedst mulige betingelser kan klare. Der bør vel oprettes en form for en »overcentral« eller en nationalisering af hørestof, hvorfra man kan rekvirere stof af speciel karakter. I den retning kommer muligvis Statens arkiv for historiske film og stemmer, der beror på Nationalmuseet, ind i billedet. I det hele taget er disse ting kun under opsejling. Der er mange ting, der tyder på, at de nærmeste år vil medføre en frodig udvikling. Hvis vi skal leve op til en opblomstring af de sider af musiklivet, som kan befordres af en offentlig grammofonservice, så må det ske under udfoldelse af en levende og værdig udnyttelse af de tilvejebragte muligheder fra alle implicerede musikfolk. Det er på ingen måde således, at bibliotekerne ønsker at pådutte nogen noget. Naturligvis må en vis lødighedsgrad opretholdes. Bibliotekernes kulturelle formål skal til enhver tid håndhæves. Men ingen bør forpasse muligheden for at blive imødekommet inden for sit virkefelt. Forhåbentlig vil især musikpædagogerne gøre sig fornyede anstrengelser for at gøre brug af bibliotekernes mange muligheder.