uden titel

Kampen om eleverne I disse dage ved begyndelsen af den nye undervisningssæson får man endnu en gang en levende fornemmelse af, hvilket attråværdigt publikum den musikundervisningssøgende elevskare må være.

Sjældent har man i bladene set så mange og så store og dyre annoncer agitere for denne eller hin musikskole. Hertil kommer bunker af privatpædagogers småannoncer.

Ikke blot finder man annonceringen på de sædvanlige steder i de store dagblade, men også i de små lokalaviser i bl. a. Københavns periferi bringes annoncer og ofte dertil redaktionel omtale af de store annoncørers musikskoler.

Det ser altsammen tillokkende og inspirerende ud, men er dog for den der kender forholdene lidt indefra vidnesbyrd om en sej og svær kamp om de spillende og syngende elever i alle aldre, en kamp der i høj grad vedrører MpF's medlemmer.

Hvor er de annoncer, der fortæller den menige avislæser, at Danmarks førende musikpædagoger er at finde blandt de statsprøvede? Hvor er den kampagne, der stadig og hårdnakket banker ind, at de musikundervisningssøgende i egen interesse bør søge MpF's medlemmer? Disse spørgsmål er med rette stillet af mange medlemmer, der føler sig trykket ved situationen. Især har medlemmer uden for Københavns bykerne stillet disse spørgsmål, efter at de har mærket, hvordan musikskoler med fine ord og flotte tryksager nedsætter sig på den arbejdsmark, de troede de sad sikkert på.

MpF's reklamering har i år været den normale, som budgettet afser midler til. Der er trykt 3000 medlemslister, der er fremlagt alle de sædvanlige steder, hos musikhandlere, instrumenthandlere, hos boghandlere og andre, der har tilknytning til musik. MpF deltager i Musikmessen i Odd Fellow Palæet i Propaganda-ugen for den levende musik.

MpF har offentlig koncert i Tivolis koncertsal, efter hvilken der følger den sædvanlige udsendelse i radioen i selve Propagandaugen. Til denne virksomhed kan så føjes den foreningsreklame, der ligger i de enkelte medlemmers eller medlemskredses propaganda-arrangementer, som f. eks. børnekoncerter, åbne huse og lign. i Propaganda-ugen.

Hidtil har foreningen ment, at dette var tilstrækkeligt til at sikre de statsprøvede musikpædagoger en elevkreds, der var tilfredsstillende.

Er denne propaganda tilstrækkelig i årene fremover? Svaret synes at måtte blive et nej. MpF skylder sine medlemmer og samfundet, at ingen der ønsker musikundervisning er i tvivl om, at denne skal søges hos de statsprøvede.

MpF bør derfor tage under overvejelse, på hvilken måde foreningens navn kan få en mere fremtrædende plads i den bredere propaganda, end den har i dag. Meget af den nævnte propaganda når kun de mennesker, der kender MpF i forvejen. Vi skylder den musikpædagogiske profession, at der også af os gås forretningsmæssigt til værks.

»Musikpædagogen«s spalter står åbne for meningsytringer også i denne sag, som det kunne være gavnligt at få alsidigt belyst, inden der evt. skal tages endelig stilling til den.

Nora Elé t Koncertsangerinden Nora Elé, en kendt og afholdt skikkelse blandt danske sangkunstnere, er død, 71 år gi. Hun blev allerede som purung beundret for sin lyse soprans ynde, sin fine foredragskunst og sin lyst til at gå i brechen for tidens romancekomponister, bl. a.

Carl Nielsen. Men også senere hen viste hun forståelse for yngre komponisters sange. Efter uddannelse ved Hornemans konservatorium og hos Ellen Beck debuterede Nora Elé i 1914, og da hun kom hjem fra studieophold i Italien og Frankrig, debuterede hun på Det kgl. Teater som Mimi i »Bohème«.

Hun fortsatte sin kunstnerkarrière under sit ægteskab med maleren Mogens Gad og også efter hans død i 1931. Lige til det sidste var Nora Elé en søgt pædagog, afholdt både på grund af sin fine menneskelighed og sin store musikalske erfaring.

Frede Schandorf Petersen.