Musikkalender

Af
| DMT Årgang 34 (1959) nr. 07 - side 233-242

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

musikkalender Ny musik i radio Hovedsagelig førstefremførelser. — Angående mere detaljerede oplysninger og evt. programændringer henvises til dagspressens radiooversigter. - (D) betyder dansk-produceret udsendelse, (F): foredrag, (U): uropførelse.

November 15. Søndagskoncert. Bl. a. Milhaud: Chansons de négresse - Hendrik Andriessen: Kuhnauvariationer. (D) Arnold Schönbergs strygekvartetter. Ved Jan Maegaard. (F) 17. Milhaud: Violinsonate. (D) 18. Ny musik. Krenek: Violinkoncert (l 924) - Tadeusz Baird: Quatre essais. (D) Schönberg: Strygekvartet D-dur. (D) 19. Vor tids musik. Nie col o Casti glioni: Cangianti - Henze: Sonata per archi.

Dansk musik. Bl. a. Kayser: Divertimento. (D) 22. Zoltan Kodaly: Sange. (D) 23. Klaversoli. Bl. a. Johs, Röntgen: Sonatine. (D) 24. Ungdomscapricer. Klaverstykker og sange af Ejnar Jacobsen. (D) 25. Folke- og skolemusik af Björn H j elm borg. (D) 26. Torsdagskoncert. Bl. a. Blomdahl: Facetter. (D) 27. Ny polsk klavermusik. Szymanowski Malatvski — Spisak. (D) 28. Lørdagsmatine. Bl. a. Su. Larsen: Musik til tekst af Nis Petersen. (D) Natkoncert. Bl. a. Prokofiev: 4. klaverkoncert.

December 2. Vor tids musik. Orgelkompositioner af Cote Carlid og Bengt Hambræus. (D,U) 3. Torsdagskoncert. Bl. a. Sv. Erik Back: Dies sind die heil'gen .zehn Gebot H on egger: Julekantate. (D) Kammermusik. Basunkvartetter af De•fay, Debrevsky og Reuff. (D) 5. Stravinskij-Gesualdo. Bl. a. »Illumina nos«. (D) Niels Viggo Bentzon: 6. klaversonate. (D) 6. Schönbergs strygekvartetter. (F) 7. Ungdomskoncert. Bl. a. Karl Amadeus Hartmann: Bratschkoncert - Niels Viggo Bentzon: Elementi aperti. (U, D) 8. Enescu: 3. violinsonate. (D) 9. Kammermusik. Bl. a. Prokofievs 2. strygekvartet. (D) 12. Zillig: Serenade f. klaver. (D) 13. Schönbergs strygekvartetter. (F) »Klangfarbenmelodie« i orgelmusik (2. december) Det moderne koncertorgels overdådige klangfarvepalet anvendes efter sin bestemmelse almindeligvis i relativt begrænset udvalg, sigtende mod stilmæssig overensstemmelse mellem registrering og repertoire. At kombinere virkemidlerne på tværs af de stilhistoriske retningslinjer uden at forfalde til kulørt udvendighed, forudsætter en frigørelse fra traditionsbundne forestillinger ikke blot om instrumentets klangkarakter, men om dets spillestil overhovedet.

Bengt Hambræus har i sine hidtidige kompositioner med forkærlighed gjort brug af »eksotiske« klangmidler; om sammenhængen mellem de klanglige forestillinger og hans - serielle — teknik kan man læse i hans bidrag til antologien »Modern nordisk musik« (Stockholm 1957). At han som orgelspiller skulle få lyst til at underkaste instrumenternes dronning en foryngelseskur er vel nærliggende, og han prøvede først sine ideer på orgelmusik af Schönberg, hvis »Klangfarbenmelodie«-vision han søgte at realisere.

Hambræus' ven og kollega Göte Carlid fattede interesse for tanken, og i samarbejde med Hambræus skrev han 1951 sit orgelstykke, som han betegnede som »aforistisk ekspansion og dynamisk studie«.

Hambræus' egen »Konstellationer« er fra begyndelsen tænkt for orgel i samspil med elektrofoni. Først i 1958 tog hans planer fast form, og orgelpartiet fik sin uropførelse som selvstændig komposition i svensk radio i september i år. Den kendetegnes bl. a. ved rigelig udnyttelse af hvilende klange, der forvandles organisk gennem registerskift, ved hjælp af svelværk og crescendorulle eller ved enkeltvis udskiftning af, resp. uregelmæssig alterneren mellem akkordtoner. Som kontrast hertil står andre afsnit af punktuel karakter.

I registreringen spiller miksturer, også utraditionelt kombinerede miksturer, en fremtrædende rolle; de kan endvidere forbindes med parallelført harmonik, en effekt, som er beslægtet med elektrofoniens »Rauschband«teknik. Hertil kommer kombinationstone- og svævningseffekter. Det instrument, som kommer kompositionens krav bedst imøde, er ifolge komponisten Marcussen-orglet i Göteborgs konserthus; radiohusets orgel i København er også egnet. Det ideelle ville selvfølgelig være et instrument indrettet på de nye klangforestillinger.

De elektrofoniske dele af »Konstellationer« har Hambræus fuldført ved Studio di Fonología i Milano i oktober måned i år. Bortset fra komponenter af »hvid støj« - strukturelt udvalgt i relation til orgelpartiets fire første toner - er udelukkende orgelpartiets klangmateriale anvendt. Derved opnås det enhedspræg, som er kompositionens idé.

Af de benyttede forvrængningsprocesser skal nævnes transpositioner (kun efter forholdstallene 3:5:7:9, svarende til miksturernes intervaller), filter, ekkorum samt et specielt amplitudefilter, der endnu kun forefindes i Milano-studiet. Dets funktion er helt enkelt at udelukke toner under en vis styrkegrad; grænsen kan flyttes kontinuerligt og vilkårligt under indspilningen. Visse partier af orgelversionen består af lange kæder af omtrent lige korte toner med forskelligt anslag. Forskellene i anslag resulterer i uens indsvingnings- og styrkeforhold, og ved at indskyde amplitudefilteret udelukkes et ikke forudseeligt udvalg af passagens toner; en »aleatorisk« rytme opstår. De nævnte processer kombineres naturligvis indbyrdes og med de traditionelle midler: sammenspilning, tilbagespilning, båndsløjfe, klipning.

Oprindelig skulle den elektroniske del være anvendt koncerterende med »levende« opførelse af orgelpartiet, men de store forskelle på orglers klanglige og akustiske betingelser gjorde udarbejdelsen af en »syntetisk« version ønskelig. Denne er tokanalet og beregnet til gengivelse over fire diagonalt anbragte højttalere.

Kompositionen består af rene orgel- og rene elektroniske afsnit samt blandede partier. Som følge af de beskrevne dispositioner formidles overgangene ofte organisk, og det er undertiden umuligt gennem øret at afgøre, til hvilken kategori et afsnit hører. Der er ikke anvendt streng seriel teknik, men en dermed beslægtet, fri punktuel stil. Hambræus beretter, at mens han i sin tid havde stort erfaringsmæssigt udbytte af sin skoling i Köln, var arbejdsbetingelserne i Milano særlig gunstige for en mere intuitiv fremgangsmåde; nøgleordet ved det vesttyske studie er »nachmessen«, hvor italienerne bestandig taler om »sentiré«.

Mogens Andersen.

Lørdag den 21. november kl. 16 GYMNAMUSA-KONCERT Kammerkvintetten og Esther Vagning spiller værker af Hindemith, Honegger, Handel, Kuhlau, Mozart og Telemann Odd Fellow palæets mindre sal Søndag den 22. november kl. 20 INTERNATIONAL NY MUSIK, III Beatrice Berg spiller klaverværker af Gunnar Berg, Bengt Hambræus, Jan Maegaard, Gieselher Klebe og André Jolivet Statens Museum for Kunst Mandag den 30. november kl. 20 INDFØRELSE I VOR TIDS MUSIK, I I samarbejde med »Musik og ungdom« spiller Amatørsymfonikerne under ledelse af Ib Eriksson »Pioner Musiktag« af Paul Hindemith Radiohtisets koncertsal Søndag den 6. december kl. 20 INTERNATIONAL NY MUSIK, IV Danske uropførelser Finn E. Hansen, Bengt Johnsson, Finn Savery og Københavns Strygekvartet spiller kammermusik af Axel Borup-Jørgensen, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Ib Nørholm og Finn Savery Statens Museum for Kunst Til koncertrækken International ny musik må frit adgangstegn rekvireres fra selskabets kontor kl. 10-12 ugen foran koncerten (lørdag lukket). Ved indgangen kan der kun købes billetter - pladsen er begrænset. Til de øvrige arrangementer giver medlemskortet umiddelbart gratis adgang.

DET UNGE TONEKUNSTNERSELSKAB Folkemusikkongres i Rumænien For første gang i IFMC's levetid fandt årets internationale folkemusikkongres sine værter i et »jerntæppeland« (kongressen 1951 i Jugoslavien tæller ikke rigtig med i så henseende), idet sidste års beslutning om at modtage Rumæniens invitation til den 12.

kongres blev realiseret i dagene fra den 11.

til 22. august.

Karakteristisk for de ret talrige foredrag og indlæg fra folkedemokratier som Sovjet, Rumænien, Vietnam og Mongoliet var de enslydende åbnings- eller slutbemærkninger om det ny regimes kolossale betydning for ethnomusikologiens blomstring, men at heri findes megen sandhed, fik kongresdeltagerne i visse henseender rig anledning til at konstatere. Vi blev simpelthen modtaget som konger, og det i ganske bogstavelig forstand, da første del af kongressen fandt sted i Sinaia, som i privatkapitalistisk fortid var et kursted specielt bygget til kongefamilien Carol I med efterfolgere (og således faldt det til eksempel i sekretæren, miss Karpeless' lod at sove i den sal, hvor før Mme Lupescu slog sine folder). Hele tilrettelæggelsen var strålende og præget af, at man fra arrangørernes side intet havde sparet på at gøre foretagendet så fuldendt som vel muligt.

Karpaternes pragtfulde skønhed og regimets rundhåndethed samt værternes overordentlig elskværdige optræden bidrog hertil.

Kongressens hovedemner var 1) forholdet mellem musik og tekst i sang, 2) forholdet mellem bevægelse, musik og tekst i dans, 3) problemer vedrorende studiet af jolkemusik'mstrumenter, 4) vokal og instrumental analyse samt 5) tradition og fornyelse i nutidig folkemusik. Undertegnede, der overhovedet ikke er specialist på nogen af områderne, skal afholde sig fra en detaljeret gennemgang af foredrag og indlæg og nøjes med at konstatere, at de tre sidste punkter var genstand for størst interesse. Det strakte sig for instrumenternes vedkommende lige fra en morsom og inspireret gennemgang af det schweiziske »hackbrett« (dansk: hakkebræt — såmænd -) til spændende beskrivelser af instrumenter fra Kina, Mongoliet og Vietnam. Af stilanalyserne kunne jeg have lyst til at nævne et foredrag af dominikanermunken Benjamin Rajeczky fra Budapest.

Han beskæftigede sig med gammel og ny stil i ungarsk folkesang på en overraskende og original måde, der vakte berettiget interesse.

Den gamle stils foredrag med flere registre og den ny, der kun betjener sig af ét, hørte vi både rendyrket og i former, hvor de overlapper hinanden, og Rajeczky redegjorde overbevisende for stil forandringens forbindelse med nyere samfundsforhold. Det var morsomt og illustrerede, hvor godt folkemusikforskeren også skal være inde i snart sagt alle mulige andre forhold end netop de musikalske.

Kongressen prægedes en del af mødet mellem øst og vest i den forstand, at man i nogen grad svigtede i hvert fald det ene af hovedemnerne, dansen, for at samle interessen om de grundlæggende principper for forskning og varetagelse af den levende tradition, og her var visse træk påfaldende.

Ejendommeligt forekom det, at repræsentanten for socialismens Alma Mater, hr. Vinogradov fra Sovjet antog en så temmelig tilbagetrukket holdning, der nok bestemtes af sproglige barrierer, men under møderne, hvor et udmærket simultan-tolkeanlæg fungerede upåklageligt, også af en anden faktor, som på dette område overhovedet prægede alle indlæg fra socialistiske lande, (Jugoslavien undtaget): man nøjedes med at redegøre for egne principper med hensyn til at organisere folkloren på land og i by som udtryk for individets afhængighed af kollektivet, og indlod sig ikke i nogen diskussion om berettigelsen heraf, altsammen helt efter recepten: »Jeg kan ikke forstå, hvad De siger, men jeg er villig til at gentage, hvad jeg mener« (!).

Det var især påfaldende, da man kom ind på spørgsmålet om, hvorlænge folkemusik fortjener sit navn, når den i stiliseret form bringes fra sin oprindelige funktion og sit milieu op på scenen og fremføres mer eller mindre professionelt. Ingen akademisk debat kom til at finde sted, da hr. Vinogradov som eksempel på russisk folkemusik havde ladet spille en plade med tydelig nok - selv for en uindviet - arrangeret musik sunget af et fantastisk dygtigt kæmpekor. Der fulgte et spørgsmål til foredragsholderen, om dette fine, men stiliserede stykke musik nu også hørte ind under folkloren. Svar: »Dette er, som folket synger det«; samtale slut. Men hermed være ikke sagt, at kongressen på det punkt blev ganske uden udbytte for den enkelte. Den, der i pauserne og under måltider lyttede sig frem, fik indtryk af, at mangen god drøftelse fandt sted mand og mand imellem.

Hvor rummelig den rumænske opfattelse af begrebet folkemusik og -dans er, fik kongressens deltagere indtryk af under opholdet i Bukarest, hvor vi overværede de afsluttende opvisninger og finalen i den store konkurrence, der finder sted hvert år op mod nationaldagen den 23. august mellem dansere og sangere fra hele landet. Alle grader af oprindelighed og stilisering var repræsenterede ved disse forestillinger, og derfor så vi både ren og skær ballet over folkelige temaer, danset af et i sin art fremragende korps, og virkelig folkedans af bønder, der kun var ganske let instruerede med henblik på scenevirkning, og dansede med en spontan vitalitet og dygtighed, der fuldstændig betog tilskuerne. Helt i sin egen grulige særklasse må til gengæld placeres en slem omgang moderne »folklore«, der bestod i, at arbejderne fra antibioticafabrikken i Jasi dansede, sang og deklamerede virksomhedens tilblivelseshistorie på en så forlorent naiv måde, at det virkede pinligt.

International Folk Music Council rummer en særlig sektion for radiofoniarbejde, og ved sidste års kongres i Liège planlagde man et nøjere samarbejde radiofonierne imellem, bl. a. ved en fælles båndcentral til udlån af materialer for udsendelsesrækker, en praksis vi også i dansk radio har høstet gavn af; men i år kunne Skandinavien melde om den første fællesekspedition foretaget af to radiofonier, idet Mats Arnberg (Stockholm) forelagde nogle af resultaterne fra den indsamling, Sveriges og Danmarks radiofonier foretog på Færøerne i januar-februar 1959 (omtalt af Thorkild Knudsen i DM, maj 1959).

Det blev modtaget med opmærksom interesse, og visse kongresdeltagere måtte med stille fryd genkalde sig den aften, de selv dansede Færø-dans på Det kgl. Bibliotek under kongressen her i 1957.

Ved generalforsamlingen mindedes man IFMC's første præsident Vaughan Williams, hvis død den 26. august 1958 berøvede selskabet dets »grand old man« og rejste spørgsmålet om det svære valg af hans efterfølger.

Med stærk og hjertelig tilslutning vedtog imidlertid forsamlingen forslaget om at bede den hollandske forsker, dr. Jaap Kunst overtage præsidentposten. Dr. Kunst er for øjeblikket i Australien, men takkede pr. brev for valget, som han modtog. Tilbage stod tillige at fastsætte næste kongres, der rimeligvis først vil finde sted i 1961, hvor Canada tegner sig som vært i Quebec, men desuden fik man lov til at skue endnu længere ud i fremtiden, idet Karel Salomon (Jerusalem) meddelte, at Israel agter at indbyde til kongres enten det følgende år eller i 1963.

»Om verden stadig står« tilføjer man for sig selv, men der er iøvrigt noget ganske betagende ved sådan en kongres, hvor mennesker fra 30 nationer mødes og - trods nok så forskellige ideologier og opfattelser - når hinanden gennem kærlighed til det fælles fag. Man bliver optimist af det.

Mette Müller.

»Aniara« på Kgl. Operan (Stockholm) Den første opførelse på hjemmebane efter Stockholmer truppens hjemkomst fra Edinburgh af svensk operas nyeste og opsigtsvækkende skud fandt sted den 18. september. Værket har været beskrevet af Erik Schack i DM/6, og jeg skal da her indskrænke mig til nogle kommentarer til dets virkning som teaterforestilling. At KarlBirger Blomdahl, som fremhævet i den nævnte artikel, er en komponist, der til fulde véd at værge sig mod kedsomhedens fare, tør vist anses for et faktum. Få har som han tilegnet sig tidens forskellige kompositionstekniske metoder, og få har som han vidst at udnytte dem på så effektfuld vis i noget farverigt, vitalt og mystisk spændende, kort sagt i noget Blomdahl'sk. I hvor høj grad han i dette tilfælde må dele æren herfor med forfatteren Harry Marfinson, bearbejderen Erik Lindegren og teatertroldmanden Sven Erixon (»X'et«), kan man ikke bestemt vide, thi der har bestået et meget intimt samarbejde mellem de tre; men man kan jo gætte. Af Martinsons stemnings- og nuancerige versepos er naturligvis kun grundkonceptionen tilbage i operaversionen. Her arbejdes ikke med nuancer, men med flader og blokke.

Også X'ets associationsfyldte og mærkeligt suggestive decor og kostumering arbejder i samme retning.

På alle felter er det spændingen og sammenstødet mellem store blokke med deres tyngde og inerti, der kreerer den dramatiske effekt. De ret få enkeltpersoner, der optræder i operaen, er ikke udpenslede individualiteter, men hver især bærer af et helt, almengyldigt princip eller en livsanskuelse; og således træder selv det tekniske apparat »Miman« naturligt ind blandt dramatis personæ, - og iøvrigt den eneste sådanne, der er udstyret med en »fortrolig«, Mimaroben.

Når Daisi Doody optræder i første akt, er det ikke i første række Daisi Doody, men hele det godmodige, legende letsind; og hvor hun optræder i anden akt, er hun hele det godmodige, perverterede letsind, en bitter kommentar til det lette sinds skrøbelighed.

På lignende måde er de øvrige »enkeltpersoner« skabt til at udlægges. Individualiteter, der ikke er bærere af noget almengyldigt, optræder kun i flok, og da er de ikke individualiteter, men en ny blokvirkning: massen.

Denne frescoagtige elementærvirkning i de dramatiske enheder modsvares af og retfærdiggør de kunstneriske mediers og midlers diversitet. Ikke blot dette, at Isagel udtrykker sig gennem dans, Miman gennem elektronisk lyd og Den Stenstumt Döve gennem mimik, men også at diversiteten slår ud i selve musikken i bevidste og dristige stilbrud, som i komikeren Sandons schl ager, Daisi Doody's kabaretviser, rummatrosernes nationalsang (den er forresten ond!) og desuden inden for et og samme tonesprog, Blomdahls eget, i Den Blinda Poetissans koloraturer, Chefone I's prosastil og Mimarobens følsomt episke vokalstil.

Når alt dette divergerende tørner sammen i denne opera, og man dog er villig til at acceptere, at det hele ikke falder sammen af den grund, er forklaringen den, at det gyldigt og kraftigt udtrykker værkets idé. Her står man over for et usædvanlig klart eksempel på, at man ikke generelt kan dømme om, hvorvidt dette eller hint er kunstnerisk brugbart. Et så drastisk sammenstød af hinanden mere eller mindre uvedkommende elementer ville for en generel bedømmelse måtte stemples som utilladeligt. Her er det imidlertid blevet gjort tilladeligt - ja tilmed rigtigt og vidtskuende - af ovenfor anførte grund.

Nærmer »Aniara«s ydre midler sig ofte det grove og unuancerede - undtagelser er bl. a. Birgit Âkessons koreografi for Isagel og Mimarobens og Poetissans strofer -, så er den idé, de i deres indbyrdes modspil udtrykker, dog dyb og subtil nok. Og med disse midler har Blomdahl - trods fraværet af en eneste menneskelig individualitet - formået at skabe en opera, der ikke alene på sine højdepunkter er af en næsten overvældende dramatisk slagkraft, men tillige griber os menneskeligt, fordi vi vel i lyse, respektive mørke, øjeblikke kan identificere os selv med alle de dæmoner, der spilles op for vore øjne og ører, lige fra Isagel over Chefone I til »La Garçonne«. Og hvem har svært ved at forestille sig vor egen klode som en »Aniara« på vilse vej mod et anonymt sted i galaxen? Jan Maegaard.

En oplysning — og en efterlysning »ASPECT konstituerades den 11 maj 1959 som en spontan önskan om ett gemensamt forum for de nyskapande krafterna inom maleri, skulptur, grafik, arkitektur, musik, litteratur, teater, danskonst, film, fotografi och andra gestalt and e verksamketsgrenar.« Sådan indleder »foreningen ASPECT för konstarternas samverkan -« sit »arbetsprogram« i Sverige; og allerede nu har foreningen møder, diskussioner, musikforedrag, radioudsendelser etc., bag sig. Kort sagt: den trives.

Programmet giver gennem forskellige punkter yderlige oplysning om hensigten med foreningen, bl. a. er det meningen at afholde en stor skandinavisk udstilling i Sverige i I960 eller 61. Udstillingen skulle gennem en række arangementer, der knyttes til den, repræsentere så mange kunstarter som muligt (filmsforevisninger, koncerter, foredrag, oplæsning, teateropførelser etc.) og omtalte »samverkan« mellem kunstarterne skulle så resultere i et omfattende billede af nordisk eksperimentalkunst i dag.

I den svenske styrelse er maler, arkitekt, skuespiller, forfatter, komponist (Ingvar Lidholm), journalist, videnskabsmand jurist og andre repræsenteret, og der er nedsat et arbejdsudvalg, der praktisk skal sørge for, at de forskellige programpunkter manifesterer sig efter som der viser sig at være tilslutning til og muligheder for dem. BL a. er det meningen hurtigst muligt at oprette »Søsterforeninger« (som dog arbejder selvstændigt) i Norge, Finland, Danmark.

Redaktør Gunnar Hellman, som befinder sig i det svenske arbejdsudvalg, har søgt kontakt med Danmark, og på initiativ af tre danske malere, Ole Schwalbe, Mogens Balle og Martin V. Jeppesen »konstitueredes i Danmark den 25. september 1959, foreningen ASPECT som et ønske om et fælles forum for de nyskabende kræfter indenfor arkitektur, dansekunst, film, fotografi, grafik, litteratur, maleri, musik, skulptur, teater og andre skabende virksomhedsgrene«. Nøje følger derpå, oversat til dansk, det svenske arbejdsprogram; dog på ét punkt adskiller det sig: »ASPECT vil berede vejen frem til den store idémanifestation bl. a. ved her i Danmark at arrangere en mindre idémanifestation under navnet ASPECT 60«. - Med »idémanifestation« menes en udstilling, som er planlagt i Århus rådhushal med specialarkitektonisk udnyttelse af rummet til formålet - i februar I960 - vel at mærke, hvis den dertil ansøgte økonomiske støtte bevilges. Det er dog stadigvæk en skandinavisk foreteelse, hvor både norske, finske og svenske kunstnere indbydes til at deltage, og det er stadigvæk meningen at knytte særarrangementer til udstillingen, bl. a. i form af koncertopførelser af eksperimentalmusik. I forbindelse hermed opfordres enhver komponist, hvis værker kan komme ind under ovennævnte kategori, til at indsende disse til Dansk Musiktidsskrift, Hammerensgade 3, København K, med ekstra-mærke: ASPECT på kuverten inden 15. december.

Da der er hele to indkaldelser af ny musik i forvejen (DuTs og Nordiske konservatorieelevers musikfests), var det vel ikke umuligt, at egnede værker kunne cirkulere og opnå de ellers sjældne fleregangs-opførelser. Redaktør Vagn Jensen, redaktør Frede Schandorf Petersen og programsekretær Mogens Andersen har lovet at kigge værkerne igennem. Der er sat grænser af økonomisk art for koncertmulighederne under »ASPECT 60«, f. eks.

kan der slet ikke være tale om opførelse af orkesterværker.

Der er i Danmark, som i Sverige, oprettet en bestyrelse og et arbejdsudvalg, der består af repræsentanter for de forskellige kunstarter; yderligere oplysninger om foreningen ASPECT: arbejdsprogram, indmeldelse (årskontingent kr. 15,00) kan fås ved henvendelse til foreningens sekretær og kasserer, maleren Martin V. Jeppesen, Gunhildsgade 7, Randers, eller maleren Mogens Balle, Hostrups Have 4, København F, telf. NOra 1021 x.

Foreningen går i al enkelhed ind for et •fælles initiativ i kunst- og kulturspørgsmål og byder velkommen til alle, der kan tilslutte sig dens synspunkter (eller har brug for dens hjælp. Formand er undertegnede.

Else Marie Pade, Legatansøgninger NOVEMBER Inden 27/11: Frøken Valborg Reinhardt-Andersen s legat (for trængende sanglærere og sanglærerinder). Lrs. Sten O. Lüders, Rådhusstræde 5, Kbh. K.

Vedr. november, se iøvrigt DM, nr. 3.

DECEMBER Inden 10/12: Axel E. Helsteds legat. Det kgl. danske Musikkonservatorium, H. C. Andersens Boulevard 36, Kbh. V.

- : Oberst, baron Gustav W edell-W edelisbor g legat (for musikere ved Gardehusarregimentet og disses enker). Gardehusarregimentet, Næstved.

Inden 15/12: ] or gen Jensens legat (for medlemmer af Det kgl. Kapel og disses enker). Kgl.

koncertmester Peder Lynged, Duevej 44, Kbh. F.

Inden 31/12: Emil Ban g s mindelegat. Solistforeningen af 1921 (for medlemmer). Pianist Victor Schiøler, Attemosevej 36, Holte.

- : Peter Fybn's mindefond (for musikstuderende ved Universitetet. Universitetets økonomiske forvaltning. (Skema).

- : Clara Lachmanns fond til fremme af den skandinaviske samfølelse. Postfack 1527, Göteborg, I.

- : Organist /. M. Z eis es legat (for enker efter organister i Kbh.). Magistratens legatkontor, Farvergade 27, Kbh. K. (Skema).

- : Institution »San Cataldo« (for ophold i marts/ juli). Fuldmægtig Ellen Koch, Enighedsvej 12, Charlottenlund.

JANUAR Inden 5/1: Direktør T h. Tbrane og hustrus legat (for pianister under 25 år). Det kgl. danske Musikkonservatorium, H. C. Andersens Boulevard 36, Kbh. V.

- : Ors. Rfgenstrup og hustrus mindelegat (fortrinsvis for unge tenorsangere). Det kgl. danske Musikkonservatorium, H. C. Andersens Boulevard 36, Kbh. V.

Inden 15/1: Danmark-Amerika-fondet. Nytorv 9, Kbh. K.

- : Th. Alfr. Chr. v. Irgens-Berghs kunstnerlegat.

Lrs. Svend T. Bruun, Kronprinsessegade 30, Kbh.

K. (Skema).

Inden 31/1: Geheimekonferensraadinde Andræ's mindelegat. Dansk Kvindesamfund, Niels Hemmingsensgade 10, Kbh. K. (Skema).

- : Dansk Tonekunstnerforenings Understottelsesfond (for ordinære medlemmer og disses efterladte). Hrs. Helsteds kontor, Rådhusstræde l, Kbh. K. (Skema).

- : Ludvig Triers legat (for studerende kvinder).

Dansk Kvindesamfund, Niels Hemmingsensgade 10, Kbh. K. (Skema).

FEBRUAR Inden 15/2: Andreas Arenholtz Dænkes arvingers legat (for unge fra Odense og omegn). Odense byråd. (Skema).

- : Simon Ar on Eibeschütz s legat (for mænd af mosaisk tro). Det mosaiske trossamfund, Ny Kongensgade 6, Kbh. K. (Skema).

- : Emanuela Schröders legat (sangere el. sangerinder, 18-30 år). Hrs. Jonas Bruun, Bredgade 38, Kbh. K. (Skema).

Inden 28/2: Christian IX's jubilæumslegat (for musikere ved Gården el. disses enker). Chefen for Livgarden.

- : Kobenhavns Musiker- og Orkesterforenings understøttelsesfond (for ældre medlemmer el, disses enker). Vendersgade 25, Kbh. K. (Skema).

- : Syngelærer Albert Meyer og hustrus legat (for svagelig og trængende sanger el. musiker, mandlig el. kvindelig). Lrs. Chr. Hauer, Bredgade 45, Kbh. K.

- : Emmerich Jacob Mullers legat. Lrs. Knud Bonlov, Ny Vestergade 18, Kbh. K. (Skema).

- : Entreprenør Christian Nielsens legat. Ors. Hallager, Skindergade 21, Kbh. K.

- : Egmont H. Petersens fond til unges uddannelse). Vognmagergade 9, Kbh. K. (Skema).

Legat for sangere Vi henleder opmærksomheden på komponisten Arnold Nielsens mindelegat, oprettet 1957. Det kan til enhver tid søges af sangere eller sangerinder, der ved en offentlig koncert fremfører sange af Arnold Nielsen, som døde 1937 og efterlod sig en række sangkompositioner, hvoraf flere foreligger udgivne og resten i manuskript. Disse sange findes til udlån fra Det kgl. Bibliotek. Legatet uddeles med mindst 200 kr. og bestyres af pianisten Victor Schiøler, Attemosevej 36, Holte, tlf. 80 01 70 og 1rs. Henning Repsdorph, Frederiksborggade 7, Kbh. K, tlf. Ctr.

2320 og Ctr. 6743, hvortil forespørgsler og ansøgning kan rettes.

Runde fødselsdage (November, se DM nr. 5) DECEMBER 5. Solo-oboist Hans Chr. Woldbye, 60 år 9. Violinisten Einar Sigfusson, 50 år 11. Pianofabrikant Knud Moller, 85 år 15. Organist Kai Senstius, 70 år ló. Operasangerinde Anna, Egelund Detlef sen, 60 år 20. Komponisten, professor Vagn Holmboe, 50 år 21. Pianistinden Galina Werscbenska, 50 år 2o. Fhv. dirigent Julius Sønderby, 80 år 30. Organist Ove Jensen, 70 år JANUAR (1960) 7. Pianistinden Jobanne Mork, 80 år 16. Pianisten Gzr/ Scbnedler-Meyer} 70 år 19. Organist Jenny Olsen, 80 år FEBRUAR 2. Kgl. kapelmusikus Julius Thomsen, 75 år 4. Komponisten £r/V Christiansen, 50 år 5. Slotsorganist Jens Lu2imann, 70 år 6. Cellisten Alf Petersen, 50 år 10. Soloklarinetist Poul Allin Erichs en, 50 år 13. Pianisten Hans Meyer Petersen, 50 år 20. Orgelbygger Axel S tår up, 60 år 26. Pianisten Kai von Müllen, 80 år Dødsfald Solobassist Kristian Skaarup Nielsen, 6/2 Organist Gerda Norregaard, 6/2, 78 år Visesangerinden, direktør Inge Lise Bock, 9/3, 53 år Musiklærerinde Rigmor Deckert, 10/4 Operettesangerinden Dagmar Heinemann, 13/4 Organist, komponist Hakon Andersen, 21/4, 83 år Komponisten Daniel Andersen, 30/4, 73 år Komponisten Carl Moller, 26/5, 72 år Komponisten Arnold Quistorff, 1/6, 73 år Organist Hans Chr. Frolund (anm. 18/6) Kapelmester Giovanni di Bella, 20/7, 50 år Musikpædagog Ellen Margrethe Lehmann, 22/7 Musiklærerinde Anna Sodring (anm. 8/9) Violinist Arne J. H. Bang, 11/9 Musiker Emil Chr. Thaarup, 13/9 Koncertsangerinden Nora Elé (Eleonora Theodora Gad), 15/9, 71 år Musiker Poul Bigum (anm. 16/9) Kapelmester Castor Ocio Petersen (anm. 30/9) Musiker Christian Fr. E. Beitzel (anm. 31/10) Musikpædagog Jörgen Salling (anm. 1/11)

Årgang 34/1959, nr. 07