Musikugen 1959

Musikugen 1959 Den 26. musikuge er forbi.

Man må vist sige, at musikmessen i Odd Fellow Palæet prægede den på afgørende vis.

Efter den 25. musikuge - hvor alle sejl i alle retninger blev sat til — har man følt det påkrævet i nogen måde at anslå nye toner, og det tør nok siges, at det i hvert fald for Københavns vedkommende lykkedes. Sideløbende med musikugens mere eller mindre sædvanlige arrangementer var messen en permanent foreteelse ugen igennem, åben hver dag fra 14 til 22.

Det må sikkert kunne fastslås, at denne messe er det regulæreste indslag i de forløbne 26 musikuger på grund af sin utilslørede merkantile hovedtendens - og hermed viser propagandaugen sig samtidig som det, den er: Et årligt tilbagevendende slag for den levende musik, hvilket i denne forbindelse vil sige - for at så mange som muligt selv skal spille - con amore, og dette slag bliver ført først og fremmest af de forskellige sammenslutninger af instrument- og musikhandlere, understøttet og fulgt op af diverse kulturelle og pædagogiske institutioner og foreninger.

Messen virkede - ikke mindst på grund af dette regulære - forfriskende, levende og effektiv. Palæets store sal var opfyldt af stands, repræsenterende alle afskygninger af musikhandlere + et par af de herværende musikskoler. Helhedsindtrykket var en munter brogethed, men den gav udmærkede muligheder for publikum til at finde frem til de særlige ting, som for den enkelte måtte være af speciel interesse.

Musikpædagogisk Forening var også med.

I venstre sidegang, der oprindelig var tænkt som udstillingens pædagogiske afdeling (en storartet tanke: Først gennemgår barnet med sine forældre, eller ynglingen, den interessevækkende hovedafdeling i den store sal og ender derpå i den pædagogiske afdeling, hvor mulighederne og vejene anskueliggøres), stod Konservatoriets og MpF's stands opstillet side om side. Den statsprøvede musikpædagogs eneste særlige kendetegn, stjernen i bl. a.

telefonbogen var stillet i søgelyset. »Se efter stjernen, når De vælger musikpædagog« er blevet læst af hver eneste udstillingsgæst. Det er noget.

Spørgsmålet om, hvorvidt det er nok, melder sig. Der er vist ingen tvivl om, at f. eks.

betegnelsen »Musikpædagog MMF« (Medlem af Musikpædagogisk Forening) i langt højere grad ville evne at skille os ud i publikums bevidsthed som en særlig kvalificeret gruppe af musikundervisere - og det er dog det, vi ønsker.

I den lille sal var der løbende arrangementer af højst forskellig art: koncerterende professionelle musikere, amatørensembler og musikpædagogiske demonstrationer. - MpF modtog også en opfordring til at deltage her med strygere. Forskellige muligheder blev drøftet og konkrete henvendelser foretaget, men da enkeltundervisning ikke egnede sig for formålet, viste det sig ikke at være muligt for os at etablere en musikpædagogisk demonstration af en art, der ville have overbevisende slagkraft eller i det hele egnede sig for et så forholdsvis stort lokale som den lille sal, uden at det pågældende elevhold havde et tilhørsforhold til en skole eller lignende, som så gjorde krav på at lægge navn til demonstrationen.

Vi er med dette års musikmesse for første gang gået ind i en reklamekampagne af et vist format - men det har været dyrt! Røster har rejst sig med opfordring til at følge denne linie op, og det kan være fristende; men det er påtrængende nødvendigt, at spørgsmålet gøres til genstand for en grundig overvejelse. Af dagbladenes annoncespalter er det netop i dette efterår fremgået med al ønskelig tydelighed, at vi ved at følge musikmessens propagandalinie op fremover bringer os selv i et konkurrerende forhold til private musikpædagogiske etablissementer, for hvem penge åbenbart ingen rolle spiller. Hvorledes vil det gå med vort kontingent, hvis en sådan konkurrence tages op? Vil det heroverfor ikke være fordelagtigere at fastholde vor hidtidige linie, gående ud på at statsprøven skal være anbefaling nok, når vi samtidig drager omsorg for, at denne vor håndgribelige kvalifikation til enhver tid fremgår med iøjnespringende tydelighed: Musikpædagog MMF.

Det synes, som om »Musikmessen 59« for MpF efterlader sig problemer, som kun kan løses på en generalforsamling.

HBEmb.