Grammofon

Af
| DMT Årgang 34 (1959) nr. 08 - side 276-281

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

• GRAMMOFON Månedens repertoire Førklassisk Handel: ""Water music, Fireworks music, Ouverturer/ Malcolm Sargent (ALP 1710) Vivaldi: De åre årstider/Zagrebsolisterne (AVRS 6079) -: 4 obokoncerter/A. Caroldi (ST-PL 510.720) Symfonier, koncerter og orkestermusik J. S. Bach: Violinkoncerter a og E/Reinhold Barchet (11362 K) Beethoven: Klaverkoncert nr. l/Dieter Zechlin (8 20064) -: Violinkoncert D/Menuhin (FALP 30041) - : Symfoni nr. 4/Walter (G 05627 R) - : »Egmont«musik -J- Symfoni nr. 1/Remoortel (PL 10.870) Bizet: Symfoni nr. l C/Fritz Lehmann (LPE 17197) - : Symfoni nr. lC/Ormandy (G 05632 R) Brahms: Symfoni nr. l/Garaguly (8 20 071) Dvorak: Slaviske danse, op. 46 og 72/Vaclar Neumann (8 20 070) Franck: Symfoni d/Beecham (ALP 1686) Mendelssohn: Symfoni nr. 3 + Hebriderne/Antal Dorati (MG 50123) Moussorgsky: Udstillingsbilleder/Antal Dorati (G 05309 R) Mozart: Klaverkonc. K488/Monique Haas (LPE 17185) -: Klaverkonc. K491/Seemann (LPE 17183) -: Klaverkonc. K491/Casadesus (G 05630 R) - : Violinkonc. nr. 4/Grumiaux (G 05344 R) -: Fløjtekonc. K313 + Boccherini: Fløjtekonc. D/ Carlo Vanuzzi (11 042 K) Paganini: Violinkonc. D + Bruch: Violinkonc. g/ Bronislav Gimpel (CX 11060) Ravel: Bolero-f-La Valse/van Beinum (G 05349 R) Tscbetikovsky: Nøddeknækkersuiten/van Beinum (G 05342) Opera Paccini: Gianni Schicchi.komplet/Gobbi,los Angeles, del Monte m.fl. - dir: Santini (ALP 1726) -: Arier af »Madame Butterfly«/Callas (SEL 1637) Verdt: Arier af »Macbeth«/Callas (SEL 1633) - : af »Rigoletto«/d'Angelo, Capecchi m. fl.

(A 02005 L) Vokalværker og sange Bach: Juleoratoríum/Thomanerkor. Dir: Kurt Thomas (8 20 084-087) Beethoven: Missa Solemnis/Schwartzkopf, Ludwig, Gedda - dir: von Karajan (33 CX 1634/35) Faure: Sange/Elore Wende (MCEP 3120) -: La bonne chanson/Fischer-Dieskau (BLP 1106) Haydn: Årstiderne/Beecham (ALP 1606) -: Årstiderne/Helmut Koch (8 20040-042) — : Theresien-messe/Ferdinand Grossmann (11 354 K) Händel: Messias.komplet/Morison, Marjorie Thomas, Lewis, Mulligan - dir: Sargent (33 CX 1668/70) Schubert: Winterreise/Souzay (ALP 1734) Kammermusik Beethoven: Violinsonater nr. 5 og 9/Menuhin (ALP 1739) -: Kreutzersonaten/Grumiaux (G 05351 R) Schubert: Forellekvintet/Amadeus4tetten (ALP 1733) — : Tyske danse + K. Fürstenau: Suite/Poul Birkelund, Ulrik Neumann (MCEP 3111) Schumann: Fantasistykker op. 73 + Romance, op. 94/ Gervase de Peyer (klarinet (7 ER 5156) Klaver- og orgelmusik Bach: Orgelbüchlein, 2. del/Viderø (MCLP 85034) -: Koralbearbejdelser/Viderø (MCLP 85051) Bach/Biixtebiide: Koralforspil/Flor Peeters (7 EP 7090) Beethoven: Klaversonater nr. 31 og 32/Richter Haaser (33CX 1666) Chopin: Nqcturner/Smeterlin (G 05318 R) -: Klaverværker/Cortot (7 ER 5151) Schubert: Moments musicaux/Edvin Fischer (7 EGW 8600) .

Schumann: Carnaval + Fantasi, C, op. 17/Annie Fischer (33CX 1664) BERG: Violinkoncert, Ivry Gitlis og Wiens Pro Música symfoniorkester, dir. William STRICKLAND. Kammerkoncert op. 9. - Vox.

Den smule overfladestøj der undertiden gør sig gældende, kan man passende benytte til at stille den overvejende merhed af støjfri perioder i positiv relief. Det er en ganske dejlig plade, og både solist og ensemble øver stor kunst. Det tilsvarende kan siges om kammerkoncerten på pladens anden side, hvor et velafstemt gruppespil og en velberegnet mikrofon-opstilling yderligere retfærdiggør disse indspilninger. B. L.

AMBROSIANSK KIRKESANG. Polifónica Ambrosiana, Milano. Dirigent: Giuseppe Biella.— (VOX DL 343). 3 stk. 30 cm plader.

Vi er snart forvænt med gode optagelser af katolsk liturgi. Især Solesmes-brødrenes virksomhed har kunnet mærkes, deres genopliven af den gregorianske, romerske tradition er nedfæstet i egne og andres indspilninger. Nu kommer de ambrosianske brødre fra Milano og synger så skønt og levende, at man forstår, at mennesker gennem mere end halvandet årtusind har fået løftet sindet gennem tonerne i deres liturgi. Ambrosius af Milano levede godt 200 år tidligere end Gregor i Rom organiserede kirkesangen. Ambrosius var folkelig i sine bestræbelser; den antifonale syngemåde med to halvkor og de græskp å virkede hymner dyrkedes for at øge menighedens interesse for kirkesangen. Nu har repertoiret naturligvis ændret sig i tidens løb; og det lader sig ikke med ubetinget sikkerhed afgøre, om indholdet af ritualbøgerne fra middelalderens slutning adskiller sig stærkt fra liturgien på Ambrosius egen tid i det 4. århundrede. Hvorvidt de samvittighedsfulde studier har medført en tilnærmelse til den historiske sandhed er som problem vel lidt af en evighedsmaskine. Så meget er givet, at dette trefoldige pladesæt hører til det bedste, der hidtil er ydet inden for katolsk kirkesang. — Det herligste er, at man ikke et øjeblik føler sig ydmyget af hellig ærbødighed. Det er livskraft til levende mennesker; der er afveksling i klangfarve og i recitationernes rytmiske fald. Og så er denne kirkesang ægte italiensk; den udspringer af et kristenliv, der føles som noget selvfølgeligt og naturligt, ikke som opstyltet søndagspuds. Man kan beklage, at optagelserne ikke omfatter nogen sammenhængende liturgi; det er sådan set dog underordnet. Den melodiske friskhed og afveksling i disse perlerækker vil være ørenlyst også for mange, for hvem tidligere optagelser af gregoriana har forekommet for nøgterne.

VOX har ledsaget publikationen med et usædvanligt interessant og smukt udstyret kommentarhefte, der indeholder en historisk oversigt, indholdsbeskrivelse samt en række farvetryk fra gamle dokumenter. Man må samstemme i ærkebispens forord, når denne liturgiske sang betegnes som dyb og from, stærk og lidenskabelig, og dog rolig og indsmigrende. E.W.

GRIEG: Haugtussa-sange. Aase NORDMO-LØVBERG (sopran). Ved flygelet: Robert LEVIN. HMV (EBN 1-2).

Griegs Haugtussa-Sange, måske de betydeligste han overhovedet har skrevet, stiller meget store krav til sangerinden. - Aase Nordmo-Løvberg, der allerede er en stjerne på operaens himmel, synger dem på to 45plader akkompagneret af sin landsmand Robert Levin. Det er en helt igennem vederhæftig og sober udførelse, de præsterer, og sangerinden behandler sin store og dejlige stemme overlegent og med smag. Det er på det rent fortolkningsmæssige område, hun kommer til kort; stemmen er meget smuk, men ganske uden klanglige afskygninger. Udførelsen savner poesi, humør og stemning, kort sagt indlevelse, og det føles dobbelt trist, når de rent ydre muligheder er til stede i en så sjælden grad som tilfældet er hos denne sangerinde. — Akkompagnementet er smukt og velklingende, men noget levende samspil med solisten har ikke kunnet komme i stand. Teknisk set er pladen god.

G. S.

* ANTON BRUCKNER: Symfoni nr. 7 E-dur, originalversion. - GUSTAV MAHLER: Das Lied von der Erde. Südwestfunk orkesteret, BadenBaden, dir. Hans ROSBAUD. Solister (i Mahler:) Grâce HOFFMANN, Helmut MELCHERT.

VOX - (Bruckner:) PL 10,750; (Mahler:) PL 10,910.

Hans Rosbaud er helt igennem saglig, giver hvad partituret rummer, hverken mere eller mindre. Han må vel anses som den ideelle orkesterleder af moderne musik. Det må vel tilføjes, at det især gælder musik, hvor der i selve musikken — som i Schönbergs værker - ligger en ekspansiv udtrykskraft. I Bruckners syvende kommer de fine relationer i instrumenteringen til sin ret på den fineste måde, og på en eller anden måde falder Rosbauds væsen godt til i Bruckners klanglyrisme. Resultatet er blevet kvalitetsarbejde, en åndfuld redegørelse for Bruckners værk.

Mahlers kinesiskinspirerede sang-symfoni er knap så vellykket. Det er ligesom Mahler ikke tåler, at der dvæles så nøgternt i detaljerne; der kræves flugt og sammenhæng for, at den superrafîînerede behandlingsmåde kan falde i ørene; der skal henåndes stemning for at få melodikurverne til at spille.

Men det mest kedelige er dog vokalkunstnerne. Grâce Hoffmann er ganske fin, absolut ikke mere end fyldestgørende. Men tenoren er meget lidt charmerende. løvrigt er balanceforholdet mellem sanger og orkester ikke i orden overalt. Til studium af Mahlers partitur er denne indspilning anvendelig. Men der er ikke i tolkningen tilført den fornødne bærekraft, som kræves for at de musikalske værdier i Mahlers musik kan folde sig ud. E. W.

CARL NIELSEN: Lille suite for strygeorkester, op.l.

Arthur Winograds strygeorkester, New York, dir: WINOGRAD. - EDVARD GRIEG: Lyrisk suite op. 54- Hamburgs philharmoniske orkester, dir: WINOGRAD. - HMV (»Sterling« KDO 2011).

Mon det ikke er første gang, et dansk musikstykke foreligger i en udenlandsk indspilning? I hvert fald hører det til sjældenhederne og har alene derfor krav på interesse her i landet. Den hos os ukendte Arthur Winograd har med sit strygeorkester i New York indspillet Carl Nielsens lille strygersuite, og det udmærkede ensemble musicerer med liv, præcision og god klang. Som man kunne vente, rummer udførelsen ikke meget af den idylliske stemning, som omslagets farvefotografi fra Dyrehaven synes at love; alle nuancer er på ægte amerikansk vis trukket meget hårdt op, og intensiteten er afgjort større end følsomheden. Måske skyldes dette indtryk også i nogen grad den meget kraftige indspilning, som i forte-passagerne er direkte skurrende. Alt i alt må man imidlertid hilse dette den danske musiks første spæde skridt på det internationale plademarked med glæde og håbe, at det vil blive efterfulgt af flere — og helst mere betydningsfulde. - Pladen rummer desuden Griegs Lyriske Suite spillet af Hamburger Philharmonikerne under samme dirigent. Også den er spillet med uhyre omhu og en intensitet, der får Griegs følelsesfulde musik til at virke næsten hysterisk. G. S.

W. A. MOZART: Fløjtekoncerter G-dur og D-dur; Andante for flojte og orkester, Köch-Verz 313-15.

Elaine SCHAEFFER. Philharmonia orchestra, dir.

Efrem KURTZ. - His Masters Voice (ALP 1676).

Mozarts fløjtekoncerter hører ikke til det mest indholdsrige i hans produktion. Det gælder om dem, som om så meget andet fra hans samtid, at de står og falder med udførelsen. En gennemsnitsudførelse får én til at smile velvilligt; en god udførelse skaber jubel og livsglæde. Om den foreliggende udførelse skal siges, at den kalder på mangfoldige superlativer. Det er ynde og klangglæde og elegance, det er meget mere; men lad os spare på tryksværten. Kunne man forklare alle de mange, der pligtskyldigst lytter uden større indleven i Mozarts stemningsverden, hvad charme er, kunne det måske nytte at gå mere til bunds i sagerne.

Lad os derfor nøjes med at erklære, at mere vidunderligt kan disse koncerter næppe spilles. E. W.

* STRAVINSKIJ: Le Sacre du Printemps. - Paris Konservatorieorkester, dirigent: Pierre Monteux.

- (RCA LM2085). 30 cm LP.

Der er historisk sammenhæng mellem Pierre Monteux og Strå vinski j s Sacre. Monteux uropførte dette eruptive stykke musik ved den berømte balletpremiere i Paris, da verden blev beriget med en af de sidste store skandaler med æstetisk foranledning.

Man må beundre den dirigent, der som den første har kunnet decifrere denne højeste grad af rytmisk komplikation, og ny beundring føjes til over hans måde at lede Sacre nu i den høje alderdom. Det er en fantastisk indspilning, som forløser de bundne kræfter i dette vildt oprevne værk. RCA har lanceret deres »new orthophonie« High Fidelity, som jeg ikke ved hvad er, bortset fra at gengivelseskvaliteten er sjældent god.

Til øvrige attraktioner kommer omslagsnoten, som burde danne eksempel. Det er Monteux' meget levende beskrivelse af det første møde med Le Sacre i Stravinskijs klaverudgave. Lederen af den russiske ballet, Diagilef, var også til stede ved denne gennemspilning, der fandt sted i Monte Carlo. »Inden Stravinskij var kommet ret langt, var jeg overbevist om, at han var rivende gal ... Væggene gav genlyd, mens Stravinskij hamrede sig igennem, idet han stampede med foden i gulvet og fra tid til anden rejste sig op fra klaverstolen for at fremhæve musikkens styrke.« R. N.

PROKOFIEFF: Violinkoncert nr.l, D-dur, op. 19.

Isaac STERN med New Yorks philharmoniske orkester, dir: Dimitri MITROPOULOS. - PROKOFIEFF: Violinkoncert nr. 2, g-moll, op. 63.

Isaac STERN med New Yorks philharmoniske orkester, dir: Leonard BERNSTEIN. - Fontana (699 014 CL).

En mesterlig indspilning af ProkofiefTs to violinkoncerter. Stern spiller med overlegen bravour og megen følelse, som dog aldrig overskrider noblessens grænser, hvad de lyriske passager i begge koncerter ellers nok kunne forlede til. Orkesteret spiller perfekt under begge dirigenter, og optagelsen lader intet tilbage at ønske i teknisk henseende.

G. S.

SCHUBERT: Trio nr. 2, Es-dur, op. 100. Rudolf SERKIN (klaver), Adolf BUSCH (violin), Hermann BUSCH (violoncel). - Les Gravures illustres. - HMV (COLH 43).

Denne trio er indspillet af Busch-familien i 1935 og nu med stort held overført til LP.

Udførelsen er helt igennem vidunderlig; de tre herlige kunstnere musicerer med en frihed og overlegenhed, som aldrig udarter til virtuosen, men kun ytrer sig som åndfuldhed. Pladen er et fornemt monument over en tidsalder, hvor netop denne egenskab stod højere i kurs end den gør nu. G. S.

Nyt fra forlagene Blokfløjte Händel (Zanoskar): Sonata C-Dur f. alt-blokfl., viola da gamba (HV) Händel (Hillemann): Zwölf Stücke f. sopranblokfl.

og klaver (HV) Unde: Kinder-Suite f. blokfl. trio (HV) - : Inventionen f. altblokfl. (HV) Locatelli (Koschinsky) : Sonata a tre f. 2 sopranblokfl. og klaver (HV) Loeillet (Koschinsky): Sonata C-Dur f. sopranblokfl. (violin) og klaver (HV) Marias (Koschinsky) : Fünf alt-französische Tänze .f sopranblokfl. og klaver (HV) Purcell (Koschinsky): Sechs Stücke f. 2 altblokfl.

og klaver (HV) Juletoner for 3 blokfløjter, udsat af B. L. Hunø (E&S) Korkompositioner Holst (arr.): Ten songs from John Wîlson's Cheerfull Ayres or Ballads (OUP) Orkestermusik Bondon: La Coupole (H&C) Boulez: Le Soleil Eaux (H&C) Mil b au d: 8. Symphonie (H&S) Mozart: Missa brevis, G-dur (BV) Telemann: Tafelmusik I: Konzert A-dur f. tværfl., vi., str. og cont. (BV) — : Ouverture und Conclusion e-moll f. 2 tværfl., str. og cont. (BV) Kammermusik Amy: Mouvements pour 17 Instruments Solistes (H&C) Hertel: Sonata A Quattro f. horn og 2 fagotter (HV) Jol faet: Sérénade pour deux Guitares (H&C) Mibalovici: Sonate pour bassoon et piano (H&C) Mihalovïci: Sonate pour bassoon et piano (H&C) — : Divertissement pour Quintette a vent (H&C) - : Sextuor a cordes (H&C Telemann: Tafelmusik I: Quartett G-dur f. tværfl., obo, vi., vel. og cont. (BV) - : Trio Es-dur f. 2 vi. og cont. (BV) - : Solo h-moll f. tværfl. og cont. (BV) Veracini: Sonate Accademiche für violine und basso continuo. I: Sonate D-dur. II: Sonate B-dur.

III: Sonate C-dur (BV) Undervisningsmusik Eckhoff/Stugu/Selberg (udg.) : Perler fra barokken (M-H) Lycbe: Til Ivy (M-H) Musik i skolen, arg. 5, nr. 14—17 samt julekantate (MF) Selberg (udg.): Klaveret og jeg (M-H) Seeverud: 20 små violinduetter op. 32 (M-H) Litteratur Bjarnhof: Jorim er mit navn (G) Dansk Tidsskrift-Index, 1958 (DBK) Die Reihe, 5 (UE) Friis: Th. Frobenius & Co. 1909-1959, udgivet af Frobenius Hansen: Noget om musik (WH) Inger slev-Jensen: Rossini (NNF) Novello: Eine Wallfahrt zu Mozart 1829 (B&H) Peîzoldt/Crass: Joseph Haydn - Sein Leben in Bildern (VE,L) Pidoll: Mit liv med Chopin (J&P) Wbittaker: The Cantatas of Johann Sebastian Bach Sacred and Secular (2 bd.) (OUP) BV: Bärenreiter Verlag, Kassel E&S: Engstrom er Sodring, København H&C: Heugel & de, Paris HV: Heinrichshofen's Verlag, Wilhelmshaven J&P: Jespersen & Pios Forlag, København MF: Musikbøjskolens Forlag, København M-H: Musikk-Huset, Oslo NNF: Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, Kbhvn.

OUP: Oxford University Press, London VE,L: Verlag Enzyklopädie, Leipzig WH: Wilh. Hansen, Musik-Forlag, København G: Gyldendalske Boghandel-Nordisk Forlag, København B&H: Boosey and Hawkes, Bonn DBK: Dansk Bibliografisk Kontor, København UE: Universal Edition, Wien

Årgang 34/1959, nr. 08