Musikalier

Af
| DMT Årgang 34 (1959) nr. 08 - side 281-283

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

• MUSIKALIER KARLHEINZ STOCKHAUSEN: Studie nr. 2. FRANCO EVANGELISTI: Studio elettronico.

In contri di f as ce sonore. - Universal Edition, Wien.

I et forord til sin elektroniske studie nr. 2 slår Stockhausen utrykkelig fast at dette er det første elektroniske partitur i sitt slag.

Realisasjonen av dette partitur ble gjort i Westdeutscher Rundfunks elektroniske studios i Köln. Senere er denne studie kommet ut på lp plate sammen med komponistens første elektroniske studie og hans bemerkelsesverdige »Gesang der Jünglinge« for elektroniske klanger og en guttestemme. I sitt forord til partituret til studie nr. 2 g j ør 281 Stockhausen rede for de tekniske data for sin komposisjon. Han nytter en skala på 81 frekvenstrinn med intervallenheten 25 rot av 5 fra 100 Herz og oppover. Til realisasjon av verket nyttes en RC generator. 5 sinustoner (toner uten overtoner) mikses til såkalte mikseklanger som opptrer med bestemte tidsintervall. Det anvendes 5 typer mikseklanger som hver er 1x2x3x4x5x25 rot av 5. Stockhausen setter opp to tabeller på 193 mikseklanger. I siste tabell er mikseklangene avmerket på en tidsskala.

Selve partituret er et rettvinklet koordina— system med frekvensintervallet 100-17200 Herz og som abscisse båndhastigeheten 76,2 cm/sek. Den nederste del av partituret er også et rettvinklet koordinatsystem med lydstyrke i dB med ovenstående båndhastighet som abscisse. Foruten å forklare sitt notasjonssystem gir Stockhausen også anvisninger på réalisas j on av verket. Dette partitur har til en viss grad vært forbilde for bl. a.

Evangelistis elektroniske komposisjon. Evangelisti skiller seg likvel på vesentlige punkter sterkt fra Stockhausen idet han nytter Leporelloformen til opptegning av sine klanger.

Men også Evangelisti deler sitt koordinatsystem i to halvdeler med nederste del til angivelse av lydstyrke i dB. Evangelisti reagerer sterkt imot Stockhausens mikseklangforhoid 1x2x3x4x5 multiplisert med 25 rot av 5, og setter opp sin intervallskala som en fallende geometrisk rekke med brøken X som frekvensenhet.

Evangelisti deler opp sin frekvensskala på 91 frekvenstrinn fra 87 til 11.950 Herz. Det ble dannet 15 grupper på hver 21 elementer eller mikseklanger på 7 sinustoner. Tilsvarende Stockhausens system setter Evangelisti opp sine klanggrupper i to tabeller. Noe nytt er Evangelistis bruk av reflekterte mikseklanger, grupper av reflekterte mikseklanger, filtrerte og ringmodulerte impulsgrupper av ulik hastighet, forgående grupper reflektert, dobbel refleksjon av en side samt transposisjon av forskjellige elementer eller mikseklanger.

Dette verk fikk sin uroppførelse ved musikkfesten i Darmstadt hvor jeg var tilstede.

Den gjorde et ytterst fordelaktig inntrykk på samtlige konsertg j engere som lønnet den med et langvarigt bifall. Også den unge svenske komponist Bo Nilsson har begått en elektronisk komposisjon »Audiogram« som ennå ikke er kommet ut i partitur. I høst hadde Boulez sin debut som elektroniker ved musikkfesten i Donaueschingen, Tyskland.

Det skal bli interessant å se partituret til denne elektroniske komposisjon. Tidligere har König, Eimert og Krenek skrevet elektroniske verk som er kommet ut på lp plater hos Deutsche Grammophongesellschaft i samarbeid med Universal Edition, hvis første hefte i serien »Die Reihe« gir en grei innføring i elektronisk musikk. B. K.

GRIEG: Album, Klavermusik. - Wîlh. Hansens musikforlag, Kbh.

Et fyldigt udvalg af Griegs klaverstykker foreligger i et ikke helt klart tryk hos WH.

Man må alligevel huse denne publikation velkommen, da meget af dette stof forlængst er udgået fra den originale Peters Edition, og det er et åbent spørgsmål, hvornår alle Griegs klaverværker vil foreligge i en ny samlet udgave, iøvrigt en opgave, som snarest burde løses af WH. Det foreliggende Grieg-album vil nok gøre sin nytte navnlig i undervisningen. B. J.

NOËLS udsat for tre blokfløjter af Rita von Seck.

Arbejdsblade for blokfløjte. Hæfte 3/4. - Engstrøm og Sødring 1958.

I Frankrig ejer man en rig skat af gamle julesange, »Noëls«, de fleste formentlig af anonym oprindelse og mange af dem af anselig alder (13. årh.)- Hæfte 3 og 4 af »Arbejdsblade«, som er slået sammen til et dobbelthæfte, bringer et udvalg på 29 af disse indtagende Noëls i trestemmig udsættelse af Rita von Seck, og der foreligger hermed en gunstig lejlighed til at stifte bekendtskab med en side af fransk folkelig musikkultur, som vil være ukendt for de fleste danske.

At indrette sådanne sange for blokfløjter er en strålende idé; den barnligt troskyldige tone, som gennemgående karakteriserer de små franske julesange, finder i blokfløjtens udynamiske, stille og fromme klang et velegnet klangligt medium. De velklingende og »blokfløjterette« udsættelser, som er tænkt for to sopran- og en altfløjte, er skrevet med fantasi og med fin fornemmelse for disse sanges specielle tone. Skønt der ikke er tilstræbt nogen modernistisk originalitet, er udsættelserne ingenlunde trivielt banale, men vidner om en sund og ægte musikalitet hos sin ophavsmand. Melodien ligger gennemgående i overstemmen, undtagelsesvis dog også i under- og mellemstemmen. Selv om den angivne besætning vel nok i de fleste tilfælde vil være den, der vil blive benyttet, er der intet til hinder for at udføre satserne med andre instrumenter. Flere af stykkerne klinger således meget fint med blokfløjter i 8' tonehøjde, d.v.s. to tenor- og en basfløjte; men vellykket er også blokfløjter og strygere (helst gamber eller fidler) i blandet eller alternerende besætning, foruden naturligvis og allerhelst - brug af sangstemmen. Ved andre besætninger end den forudsatte er det vigtigt at observere 8-tallet over G-nøglen i 1. og 2. stemme, således at det harmoniske billede ikke forvanskes. Omfanget i de enkelte stemmer holder sig inden for snævre grænser, og de tekniske vanskeligheder er yderst beskedne. Hæftet har bl. a. af denne grund eri naturlig plads i det begyndende sammenspil. /. G.

THORKILD ROLAND POULSEN: Solocellisten. Wilhelm Hansens Forlag 1959.

Under den forjættende titel »solocellisten« har violoncellisten Thorkild Roland Poulsen hos Wilhelm Hansen udgivet en samling sange, temaer og små stykker i et arrangement for cello og klaver, som givetvis er tænkt som et bidrag til børne- og begynderundervisningen i cellospillet. Der indledes med en række børnesange, senere følger fædrelandssange og kendte temaer. Alt ligger i 1. stilling, og Harry Egediussen har leveret den let overkommelige klaverstemme.

At få en del børnesange arrangeret for cello og klaver må betragtes som en ubetinget gevinst for den ikke særlig store begynderlitteratur; fædrelandssangene og de kendte temaer synes imidlertid kun at henvende sig til den gruppe af musikelskere, der i første række føler trang til at blive underholdt af kendt stof uden at de risikerer for store udvidelser af deres musikalske horisont. Man kan kalde samlingen en velment »ønskekoncert«, hvor cello-amatøren får lejlighed til at nikke genkendende til en række stjernemelodier fra den klassisk-romantiske periode. Velment, for der er utvivlsomt også mennesker, særlig inden for hjem og skoler med et mere primitivt musikalsk miljø, der kan få virkelig musikglæde ad denne vej. — I sådanne tilfælde kan samlingen have en endda stor mission på vej til bedre musikforståelse og aktiv musiceren.

Roland Poulsen har med held bestræbt sig for en progressiv rækkefølge af stykkerne, selv om der i starten godt kunne være taget mere hensyn til kombinationen 1.-3.-4. finger fremfor 1.-2.-4. finger, idet afstanden mellem 2. og 4. finger kan føles lidt svært for en uøvet barnehånd.

Samlingen indeholder også en violinstemme, som under betegnelsen »soloviolinisten« er tilrettelagt af Edvard Grønlund. H. E. D.

Årgang 34/1959, nr. 08