Musikkalender

Af
| DMT Årgang 34 (1959) nr. 08 - side 275-276

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

musikkalender Elisabeth Munthe-Kaas in memoriam Norsk musikkliv har med Elisabeth Munthe-Kaas' bortgang mistet en av sine største representanter, en kunstner, som fra sin debut i Oslo i 1906 gjennom utallige konserter har gitt oss romanse-kunsten i sin aller mest eleverte form. - Elisabeth Munthe-Kaas, som var født i Le Havre 1883, studerte i sin første ungdom fiolinspill og begynte ikke med sine sangstudier før i 18-års alderen. Det er mulig, at nettopp dette studium, som er så utviklende for øret, har hatt innflytelse på hennés sangkunst.

21 år gammel reiste hun til Berlin for å utdanne seg til sangerinne. Derfra gikk veien til München, hvor hun oppholdt seg i 5 år, og endelig fuliførte hun sine studier i London under den kjente pedagog von Zur Mühlens ledelse.

Hennés strålende debut ble et varsel om den store rolle hun kom til å spille i norsk musikkliv, avbrutt av mange konsertreiser til de andre Skandinaviske land, til Tyskland, Frankrike og til England, hvor hun oppholdt seg noen år og var meget benyttet både i konsertsalen og ikke minst i oratorier.

Elisabeth Munthe-Kaas' største fortjeneste var hennés uforglemmelige romanseaftener, hvor hun framførte alt det beste i norsk romanse-kunst, fra Halfdan Kjerulf til de fleste av våre komponister fra dette århundret, hvis sanger hun nesten alle har »holdt over dåpen«.

For oss, som gjennom en årrekke har kunnet giede oss over hennés i sannhet deilige konserter, vil særlig hennés Kjerulf-af tener lyse rned en egen glans. Hennés sikre kultur, fine forståelse av romansens egenart dette å kunne forene diktet med musikken på en så eminent mate, gjorde disse aftener til berikende opplevelser.

Men også på kirkemusikkens område, i oratorier og andre verker har hun y tet lødig kunst, som vi med rette kan kalle beåndet.

For Elisabeth Munthe-Kaas var parolen »kunsten forplikter« en realitet, og dette gå seg utslag i alle de ganger hun hjalp unge komponister med å synge deres sanger. Hun har således gitt en Irgens Jensen-aften, var med ved uroppføreisen av David Monrad Johansens »Voluspå«, likedan Fartein Valens »Ave Maria«, og ved mangeliknende anledninger vist den rette kunstneriske »pionerånd«. Hun var framsynt som få, og hadde dertil hjertelaget, som er en uunværlig faktor, når man vil interessere seg for andre kunstnere enn seg selv.

Hun var et aktivt medlem av Oslo Musikk1 ærer forening, hvor hun vil minnes med takknemlighet både som en fremrakende pedagog og som en hjertevarm kollega.

Vi vil huske i ærbødighet og dyp takknemlighet en kunstner, som med sin edle sangkunst har brakt videre tradisjonene og ærbødighet for vår norske kultur, ikke bare her hjemme, men i alle de land hun besøkte på sine konsertreiser.

Et fint menneske, en sann kunstner er gått bort, men hennés minne vil leve i våre hjerter.

Mary Barrafi Due.

Yngve Flyckt in memoriam Den 27. oktober døde den svenske musikkritiker Yngve Flyckt i sit 51. år. Dødsårsagen var en blodsygdom, reticulose, der langsomt nedbrød hans legeme, men ikke hans ånd; den var produktiv til det sidste. Han var selv ganske klar over sin sygdoms uhyggelige karakter: »Jeg er forsøgskanin; finder lægerne ikke et middel til at standse nedbrydningen af mit blod, så er jeg kaput.« Således skrev han i sommeren 1958, kort efter at sygdommens art var konstateret. Med hans tiltagende svaghed blev hans breve færre, men de få rummer den samme åndelige rankhed og samme renfærdige tankegang som de mange, vi udvekslede mellem hans besøg i København. Han var en livets elsker og forsvarer.

Han færdedes i musikken og i naturen med samme evne til at iagttage og drage slutninger. Det genspejles i de to sider af hans forfatterskab, og begge sider fandt plads i hans blad, »Expressen«.

Yngve Flyckt var pianist, elev af Gottfrid Boon. Han debuterede i 1934, men vendte sig hurtigt mod den pædagogiske virksomhed. Han var medstifter af »Svenska pianolärareförbundet« og dets formand indtil 1941, hvor han blev medarbejder ved »Dagens Nyheter«. Dr. Ivar Harrie kaldte ham i 1944 til det da nystartede »Expressen«, hvor han forblev til sin død. Han var en stor beundrer af Ivar Harries åbentsindede kulturpolitik, og Harrie skabte ham ideale arbejdsvilkår. Pligtanmeldelserne og den hærgende tidsfaktor var bandlyst fra »Expressen«s kulturspalter. Derved blev det muligt for Flyckt at søge ud over den musikalske oplevelses øjebliks virkning og frem til de sammenfattende synspunkter. Musik var for ham ikke øjeblikkets æstetiske nydelse. Han opfattede musikken som en del af kulturlivet og satte dens åndsdannende værdi over dens underholdende. Han fik frie hænder, og han forstod at bruge dem, både til kommentar og polemik. Han rejste meget - et af hans kæreste mål var København - men han rejste aldrig bare for at opsøge sensationen. Han rejste aldrig blot for at kunne levere en artikel; hans første mål var at indhøste erfaringer. Og før eller senere slog de igennem i hans to ugentlige artikler, den ræsonnerende »Musik oss emellan« og den kommenterende »Musik-krönika«. Og hvad han da havde at meddele sine læsere havde et langt perspektiv, så han - både i kraft af sin personlighed og i kraft af bladets hurtigt voksende oplagstal — blev Sveriges mest læste musikkritiker. Så meget større er tabet ved Yngve Flyckts bortgang. Jürgen Balzer.

• Ny musik i dansk radio Hovedsagelig førstefremførelser. — Angående mere detaljerede oplysninger og evt. programændringer henvises til dagspressens radiooversigter. - (F) betyder foredrag, (U): uropførelse.

December 10. Vor tids musik. Japanske værker.

12. Winfried Zillig: Serenade for klaver.

13- Arnold Schönbergs strygekvartetter (F).

14. Engelske violinsonater: Vaughan Williams (1956).

18. Dansk musik. Jørgen Bentzon: Fabula for solobratsch - Ejvin Andersen: Bratschsonate (U).

21. Vagn Holmboe: 5. symfoni.

27. Arnold Schönbergs strygekvartetter (F).

28. Unge navne i koncertsalen. Bl.a. Leif Thybo: Sonate concertante f. violin og orgel.

29. Norsk musik. Finn Mortensen: Strygetrio.

30. Niels Viggo Bentzon: 3. klaversonate.

Kammermusik. Bl. a. H. R. Walthew: Blæsertrio - Riisager: Concertino for 5 violiner og klaver.

Januar 2. Dansk kammermusik. Holmboe: 2. strygekvartet.

4. Dansk kirkemusik. Værker af Leif Kayser og Kai Senstius.

Engelske violinsonater: Lennox Berkeley.

6. Århus byorkester. Tår p: 3. symfoni.

9. Vor tids europæiske romance.

10. Arnold Schönbergs strygekvartetter (F).

11. Henk Badings: Sonatine og sonate.

13. Vor tids musik. Göte Carlid: Orgelstykke - Hambræus: Konstellationer (U) 14. Torsdagskoncert. Stravinskij: Oedipus Rex.

lo. Ny østrigsk orgelmusik.

21. Torsdagskoncert. Alban Berg: Lulusuite.

28. Vor tids musik. Stravinskij: Epitaph Boulez: Tombeau — Fortner: Prélude og Elegi.

Februar 11. Torsdagskoncert. Dag 18.

Wiren: Divertimento.

Vor tids musik. Makoto Moroi: Variations sur 7 (elektrofoni).

Torsdagskoncert. Florent Schmitt: Psalme.

Årgang 34/1959, nr. 08