Grammofonen

GRAMMOFON

Månedens repertoire

Månedens repertoire

Førklassisk

Bach: Brandenburgerkonc. nr. 1, 2, 3/Szymon Goldberg (G 03018 L)
Brandenburgerkonc. nr. 4, 5, 6/Szymon Goldberg (G 03019 L)
Brandenburgerkonc. nr. 1, 2, 4/Günther Kehr (CX 11782/1)
-: Brandenburgerkonc. nr. 3, 5, 6/Günther Kehr (CX 11792/2)
-: Cembalokonc. nr. 1, 4, 5/Anton Heiller (AVRS 6120)
-: Goldbergvar./Gustav Leonhardt (AVRS 6109)
Gabrieli: Kirkernus.værker/dir: Edmund Appia (AVRS 6117)
Italiensk Renæssancemusikl/Polifonica Ambrosiana (AVRS 6126)
Renæssance- og barokmusik for lut og guitar/Karl Scheit (AVRS 6108)

Symfonier, koncerter og orkestermusik

Beethoven: Klaverkonc. nr. 1, 2/Emil Gilels (33CX 1667)
-: Symfoni nr. 9/Bruno Walter (A 01390 L)
- : Klaverkonc. nr. 3/Arrau (S 06681)
Klaverkonc. nr. 5/Eugene Istornin (G 03521 L)
Symfoni nr. 3 + Coriolanouverture/van Otterloo (G 03013 L)
Symfoni nr. 6/Monteux (LM 2316)
Beethoven: Symfoni nr. 3+Coriolanouverture/Boult (AVRS 6104)
Brahms: Symfoni nr. 1/Grüner-Hegge (CAS 495 STEREO)
-: Violinkonc. D/Henryk Szeryng (LM 2281)
Chopin: Klaverkonc. nr.l/Horszowsky (XPV 1064)
Copland: Rodeo/Dorati (MG 50172)
Grieg: Klaverkonc. a+Schumann: Klaverkonc. a/ Arrau (33CX 1531)
Hanson.- Merry Mount suite/Hanson (MG 50175)
Hindemith, Schönberg, Stravinskii: Vzerker for blæsere/Frederick Fennell (MG 50143)
Hindemith: Hornkonc./Dennis Brain (33CX 1676)
Khatchaturian: Klaverkonc./Grazic, Frugoni (XPV 1076)
Mahler: Lieder fra »Des Knaben Wunderhorn«/ Prohaska (AVRS 6093)
Mendelssohn: Symfoni nr. 3+Musik til »En Skærsommernatsdrom«/Remoortel (PL 11.310)
-: »Reformationssymfoni«+Musik til »En Skærsommernatsdrom«/Paul Paray (MG 50174)
Mozart.- Violinkonc. nr. 3 +Prokofiev: Violinkonc. nr. 2/Oistrakh (33CX 1660)
-: Klaverkonc. nr. 20, 18/R. Casadesus (G 03519 L)
-: Klaverkonc. c, K491+Klaversonate, B, K333/ Dennis Matthews (AVRS 6124)
-: Klaverkonc. d, K466+Klaversonate, a, K310/ Dennis Matthews (AVRS 6133)
Rossini: Ouverturer/Paul Paray (MG 50139)
Schibler, Armin: Orkestervoerker/dir: Schibler (ALP 300+AVRS 6098)
Sibelius.- Orkestervoerker/Boult (AVRS 6102)
Tjajkofskii.- Capriccio Italien/Galliera (SEL:1612)

Opera

Gounod: Faust. Komplet/Los Angeles, Gedda, Christoff, dir: Cluytens (ALP 1721/24)
Puccini: Boheme. Komplet/Tebaldi, d'Angelo, Siepi, dir: Serafin (LXT 5542/43)
-: Manon Lescaut. Komplet/Callas, di Stefano, dir: Serafin (33CX 1583/85)
-: Madame Buttetfly. Uddrag/Karajan (SEL 1629)
Rossini: Barberen i Sevilla. Komplet/Merrill m. fl., dir: Leinsdorf (LM 6143 )
Verdi: La Traviata. Uddrag/Monteux (LM 9846e) -: La Traviata. Uddrag/Serafin (SEL 1644) -: Trubaduren. Uddrag/Karajan (SEL 1641)
-: Aida. Komplet/Tebaldi, Simionato, dir: Karajan (LXT 5539/41)
Diverse arierl Tito Gobbi (3 3WC 614) Diverse arier/di Stefano (33WC 613)

Vokal-værker og sange
Bach: Kantater nr. 51, 57/Kurt Thomas (WCLP 633) Berlioz: Requiem/Fritz Mahler (AVRS 6112) Schubert: Deutsche Messe/Karl Forster (WDLP 641) Diverse korverker/Glasgow Orpheus Choir (7EG 9476)

Kammermusik

Beethoven: Klaverttio, c+»hornsonate«/Horszowski, Vegh, Casals -(A 00505 L) . Trio for klarinet, cello, kl~+Brabms: Trio for do./lb Eriksson, Volmer Norup, Bengt Johnsson (K 507)
Brahms: Violinsonater nr. 1-3/Eudice Shapiro, Ralph Berkowitz (AVRS 6114)
Mendelssohn: Strygeoktet, Es/Fine Arts Quartet m.fl. (AVRS 6095)
Vivaldi: Violinsonate, A+Håndel: Violinsonate, A/ Henrik Sachsenskjold, Kjell Olsson (SLP 5502)

Klaver- og orgelmusik

Bach: Fantasi og fuga, g/Fernandc, Germani (orgel) (7EP 7091)
- : Orgelværker/Albert Schweitzer (G 03515 L)
Beetboven: Sonater nr. 14, 24, 30/Annie Fischer (33CX 1675) Variationer/Dennis Matthews (AVRS 6128) Bagateller/Dennis Matthews (AVRS 6129)
Brakms: Sonater nr. 1, 2/Eugene List (AVRS 6113)
-: Ungarske danse/Alfred'Brendel, Walter Klien (VIP 45820)
Chopin: Klaverværker/Cortot (7EGW 8598)
-: 24 præludier/Arrau. (G 03512 L)
Mussorgsky: Udstillingsbiller+Rachmaninoff: Præludium, gis/Sviatoslav Richter (L 77414 L)
Schubert, Chopin, Liszt: Klaverværker/Svjatoslav Richter (L 77415 L)
Orgelværker fra det 17. årh./Gustav Leonhardt (AVRS 6115)

*
HÄNDEL: The Water Music. - (Oiseau-Lyre Stereo, SOL 60010 og Phiulips Stereo, 835004 AY.

Den 17. juli 1717 behagede det Hans britiske Majestæt at foretage en udflugt på Themsen, ledsaget af talrige personer af rang og bivånet af mange af borgerskabet. I en af transportkompagniets store både befandt sig halvtreds musikere, der på alle slags instrumenter spillede den herligste musik, komponeret for lejligheden af Mr. Händel. Efter tre timers sejlads gik det kongelige selskab i land i Chelsea, hvor souper'en blev serveret. Også under denne klang der musik, ligesom under tilbageturen til Whitehall.

Omkring denne Handels berømte Water Music voksede legenden op, og takket være dens popularitet udkom den i trykken i flere forskellige udgaver og arrangementer. Kun disse stod til Chrysanders disposition, da han i forrige århundredes anden halvdel redigerede sin Gesamtausgabe. Den har hidtil dannet grundlaget for samtlige fonopublikationer, indtil Thurston Dart nu med Brian Priestmans hjælp har funderet sin, på Oiseau-Lyre optagne indspilning, på det i Fitzwilliam Museum beroende, såkaldte Barrett-Lennards manuskript.

Der har allerede tidligere på grundlag af dette manuskript været fremsat formodning om, at The Water Music bestod af mindst to suiter, én i F og én i D, og således har Wöldike opført den i dansk radio. Dart kommer imidlertid ved at kombinere de til indledning meddelte historiske oplysninger med iagttagelse af manuskriptet til et andet resultat. Han opdeler de 20 numre i tre suiter: Nr. l i F for oboer, fagotter, horn og strygere antages at være spillet under udturen; nr. 2 i G med den sartere instrumentation for blokfløjter, tværfløjte, oboer, fagotter og strygere placerer han som taffelmusik under måltidet i Chelsea, og nr. 3 i D, hvor trompeterne kommer til, hører så hjemme som ledsagemusik under hjemturen.

Den anden nye fono-udgave (der var tre i forvejen!) er indspillet på Philips af Eduard van Beinum med Concertgebouw orkesteret. Den følger nøje Chrysanders forlæg, af hvilket de to suiter fremgår ved deling mellem nr. 9 og 10.

Som det var at vente er Darts indspilning den stilistisk fornemste. Van Beinum tager i den indledende franske ouverture nodeværdierne helt bogstaveligt, og når partituret foreskriver Flauto piccolo, så besætter han med pikkolofløjte i stedet for flageolet (flûte à bec). Men dermed være nu ikke sagt, at Dart og hans Philomusica of London på alle punkter også er de i musikalsk henseende mest overbevisende. De er det for det meste i dansene, hvor Darts viden om de enkelte numres karakter sikrer en mere pointeret udførelse, men i de fem numre, hvoraf han sammensætter sin 3. suite (d.v.s. nr. 10, 11, 14, 15 og 20 hos Chrysander) er der mere liv i van Beinums udførelse. Og så har hollænderen jo til sin disposition et stort og festligt klingende orkester med fremragende blæsere. Det præsenteres af Philips i en rummelig koncertsals-atmosfære, der nok er mere passende til denne friluftsmusik end Oiseau Lyres mere distinkte (og detailrigere) studieklang. Her er i alt fald noget at vælge imellem, og valget behøver ikke at hæmmes af reproduktionstekniske overvejelser, for begge optagelser er i så henseende perfekte. Dog skal det lige bemærkes, at Philips inden for samme spillerum har set sig i stand til at anbringe mere musik: Van Beinum udfører langt flere repetitioner end Dart. J. B.

VIVALDI: Fire flojíekonceríer af op. 10. - Philips Stereo 835005 AY.

Det italienske Settecento synes en uudtømmelig guldgrube. En overvældende stor del af fundene bærer Vivaldis signatur, og så kan det endda med sikkerhed siges, at vi ikke for II Prête Rosso's vedkommende er nået bunden. Vi kender således ca. 50 operatitler af hans, men kun 19 opera-værker (og dem kender vi heller ikke!). Så er der omkring halvfemte hundrede koncerter, hvoraf den overvejende del er for strygere. Forståeligt, for Vivaldi var selv violinist og søn af en violinist. Men først og fremmest var han en komponist på uafladelig søgen efter nyt udtryk, og under denne søgen stødte han på blæserne, tog dem ud af Concerto grosso'en og udnævnte dem til solister. Fagotten synes at have haft hans særlige bevågenhed (38 koncerter!), men også oboen og fløjten er rigeligt betænkt. For den sidste skrev han 18 koncerter, hvoraf de 6 blev trykt i 1729 hos Le Cene i Amsterdam som hans opus 10. Af disse 6 findes nr. l, 2, 3 og 5 på denne plade.

Nu og da mærkes det, at Vivaldi var violinist; der skal et godt pust til at holde løbet gående i mange af figurerne. Men oftest har han ladet sig inspirere af instrumentets natur. I så henseende står den pastorale nr. 5 måske højst, hvis man da ikke vil sætte den imiterende nr. 3 - »II Gardellino« (»Stillidsen«) - på ærespladsen som den for føj ten bedst og mest virtuost skrevne. Musikalsk står nok nr. 2 - »La Notre« - som den interessanteste, et fremstød mod romantikens natlige visioner i klangfantasier, der vidner om dramatisk karakteriseringsevne.

Solisten er Gastone Tassinari, kendt og agtet fra mange tidligere indspilninger af barokmusik, her overgående sig selv i teknik og toneskønhed. Baggrunden er I Musici med en, i betragtning af continuo-stemmens fantasiløshed, passende tilbagetrukken cembalist. Til den overmåde smukke klang leverer stereo næppe noget stærkt nødvendigt bidrag. Reproduktionen er excellent uden anelse af kanal-intermodulation. J. B.

Ny musik i radio

Hovedsagelig førstefremførelser. - Angående mere detaljerede oplysninger og evt. programændringer henvises til dagspressens radiooversigter. — (F) betyder foredrag, (U): uropførelse.

FEBRUAR
5. Paul Hindemith: Oktet (1958).

Sang og spil. Sange af Carl Will um Hansen og Vågn Andersen.

6. Ny østrigsk musik. G. von Einem: Dantons Tod - H. E. Apostel: Ballade.

Natkoncerten. Bl. a. Vaughan Williams: 8. symfoni.

7. Silkeborg Motetkor. Knud Jeppesen: Herre, hvor er mine fjender mange Vagn Holmboe: Benedic Domino.

17 9. Konservatorieelever fra Paris. /. Rueff: Klarinetconcertino - Honegger: Soloviolinsonate - Milhaud: Suite for klaver, violin og klarinet.

10. Ny norsk musik. Erling Kjellsby: 4. strygekvartet. Desuden Berg: Violinkoncert.

11. Torsdagskoncert. Bl. a. Dag Wiren: Divertimento.

Vor ticls musik. Sv. E. Back: A game around a game - R. Haubenstock-Ramati: Petite musique de nuit.

13. Karl-Birger Blomdabl: Facetter.

14. Søndagskoncert. Bl. a. Sv. S. Schultz: Festouverture.

Paul Hinde??2itk (F).

15. Frank Martin: Sonata da chiesa.

Sange af svenske komponister. Lidholm Rosenberg - Karkoff.

16. Sange af Poul Rorsing Olsen og Leif Thybo.

17. Kammermusik. A. Wieth-Knudsen: Klarinetkvartet - Svend Larsen: 2. strygekvartet (U).

18. Torsdagskoncert. BL a. Florent Schmitt: Psalme 47.

19. Arnold Schönberg: Klaverstykker op. 19 og op. 2.

20. Pro Música. Krenek: Sinfonietta M. Kelemen: Fagotkoncert.

22. Indvielseskoncert (orgel). Bl. a. J an Nieland: Præludium, koral og fuga.

23. Fransk musik. Bl.a. D ani el-Le s ur: Variationer for klaver og orkester.

25. Torsdagskoncert. Prokofiev - Ravel Honegger.

Vor tids musik. Luciano Berio: Allelujah II - Bo Nzlsson: Gesang von der Zeit.

26. Orgelmusik. BL a. Hilding Rosenberg: Fantasi og fuga.

27. Kammermusik. Günther Raphaël: Palmström-sonate - Finn Mortensen: Strygetrio.

Lille koncert. BL a. Stravinski]: Concertino (1952).

MARTS 1. Launy Grøndahl.

5. Fransk musik. BL a. /. Ib er f: Louisville Concerto.

10. Vor tids musik. Poul Rovsing Olsen: 5 inventioner - Alapa Tarana.

Nordisk Konservatoriemusikfest i København

Sidste uge i februar afholdes i København den 14. skandinaviske konservatoriemusikfest, hvortil man venter ca. 30 gæster fra Finland, Norge og Sverige. Programmerne omfatter følgende uropførelser:

Finland Hemmen: Orkesterværk 1959 Kuusisto: Sang f. sopran og orgel - : Orgelværk Menonen: Suite f. klaver Norge Sigurd Berge: »Raga«. Eksotisk studie f. obo og orkester — : En studie i indisk musik Kolber g: Motet f. 4-st. bl. kor Helge Svensrud: Variationer f. cembalo Sverige Arne Melnâs: Musik f. orkester Anders Öhru'ahl: 3 engelske korviser (bl. kor) Jan Bark: Strygekvartet Stig Gustav Schönberg: 5 stykker f. klarinet og cello Ingvar Knutzen: 2 præludier og fugaer f. orgel Roland Fosberg: Lille suite f. orgel Danmark Mogens Winkel Holm: Kammerkoncert f. fagot og strygere Ib N or hol m: 3 madrigaler f. bl. kor Pelle Gudmundsen Holmgren: 5 små studier f. str.kvartet - : »Vacuum« f. 2 båndoptagere, menneskestemme og blæserkvintet Uffe Lange: Sonate f. soloviolin Diana Pereira: Variationer f. blæserkvintet Finn Savery: Blæsertrio Værkerne bliver fordelt på to kammer- og korkoncerter mandag d. 22. og tirsdag d. 23. samt en orkesterkoncert torsdag d. 25. febr.

Hvis nogen skulle være interesseret i at indkvartere en nordisk gæst, bedes vedkommende henvende sig til elevrådets formand, pianisten Peter Lassen, PÅ 5603.

A propos »Moses og Aron«

Efterårets »Berliner Festwochen« bragte den tyske sceniske førsteopførelse af Arnold Schönbergs efterladte opera »Moses og Aron« på Städtische Oper, iscenesat af Gustav Seilner, dekorationer og kostumer ved Michel Raffael U, koreografi af Dore Hoy er, med Josef Gremdl og Helimith Melchert i titelrollerne og den musikalske hovedledelse ved Hermann Scherchen. Værket opførtes hermed for første gang »fuldstændigt«, idet den 3. akt, som komponisten ikke skrev musikken til, men hvortil tekst foreligger, fremførtes som melodrama, underlagt en af dirigenten styret båndoptagelse af musikken til operaens 1. scene - et ikke ueffent eksperiment, men formentlig også et engangsfænomen. Det var næppe tilfældigt, Schönberg aldrig genoptog arbejdet med sin opera, som med megen ret er blevet karakteriseret som en fuldendt torso.

Med disse linier henvises iøvrigt ikke alene til forsidebilledet (orgiet omkring guldkalven) eller Jan Maegaards artikel om Schönbergs opera efter opførelsen ved ISCM-festen i Zürich 1957 (Nordisk Musikkultur, 6. arg., nr. 3) men til problemerne vedrørende det elektro-akustjske teater. Bortset fra, at Scherchen hævdede, at arbejdet med de vanskelige korpartier i »Moses og Aron« havde krævet færre prøvetimer end Berliner-operaens »Boris Godunof«-forestilling (det var hans ideelle tanke at bevise, at Schönberg lige så godt som Mussorgskij kan spilles på en mindre scene), var nemlig den levende fremførelse kombineret med båndafspilning af såvel vokal- som instrumentalensembleafsnit (korister kunne således brase ind på scenen uhæmmet af den musikalske aktion). Set og hørt i sammenhæng med det anlæg for variabel efterklang, som Philips-koncernen har konstrueret (og installeret bl. a. i Scala Operaen i Milano foruden nu i foredragssalen i selskabets danske filial) vil højtaieranvendelsen i det moderne musikteater kunne betyde en revolution inden for operaproduktionen. I denne sammenhæng kan anføres, at mens solisterne ved opførelsen af »Flagermusen« i Berlins Deutschlandshalle forrige år nok kunne køres i charabanc fra den ene ende af scenen til den anden, men til fods måtte haste til nærmeste blomsterarrangement for at synge i en skjult mikrofon, foregik forstærkningen i fjor under »Grevinde Maritza« via et trådløst lommeanlæg.

Perspektivet indeholder unægtelig mulighed for misbrug og forvrængning. Men ikke mindre chancen for at spille på et apparatur af langt større rækkevidde end den hidtidige konkrete elektrofoni...
V.J.