Pædagogiske plader til musikundervisningen

HENNING BRO RASMUSSEN:

Pædagogiske plader til musikundervisningen

Musikkunde m Beispielen.
Deutsche Grammophon-Gesellschaft i samarbejde med Verlag Schwärm.
Redaktion og kommentering: Mickael Ali.
LPEM 19301 - 19326.

Moderne musikundervisning i skolerne griber ved siden af det praktiske arbejde med tonerne i sang og spil til mangfoldige hjælpemidler af visuel og auditiv art for at intensivere musikoplevelsen og musikforståelsen hos eleverne. Gennemgang for eksempel af musikkens epoker, genrer, former o. s.v., gennemgang af enkeltværker og af værk-kredse, præsentation af musikkens instrumenter og meget andet finder sted på ethvert gymnasium og på ethvert seminarium, i studiekredse og på kurser af mange slags.

I undervisningen i disse emner er klingende eksempler uundværlige, og grammofonpladerne har vundet en selvfølgelig plads blandt de audio-visuelle hjælpemidler sammen med nodemateriale, tekster til vokalværker, koncertførere, billedstof, sangblade og meget andet, som lader sig fremskaffe i vore dage.

Grammofonpladen er velegnet til undervisningsbrug, fordi adgangen til eksempler fra alverdens musiklitteratur er let, og fordi eksemplet kan gentages straks og ubesværet. Der stilles imidlertid med dette hjælpemiddel store krav til læreren i retning af omfattende orientering i musikhistorien og i musiklitteraturen, i retning af eksakt viden om enkeltværkerne, i retning af sans for den ledsagende kommentars omfang og betydning - samt et ikke ringe kendskab til grammofonplademarkedets krinkelkroge, om han skal få det rette ud af pladebenyttelsen.

Den pædagog, der véd at værdsætte grammofonpladen som hjælpemiddel i musikundervisningen, er der med pladeserien »Musikkunde in Beispielen« givet et værdifuldt redskab i hænde, et redskab, der fjerner en del af det tekniske og arbejdsrøvende besvær omkring pladebenyttelsen og pladefremskaffelsen.

»Musikkunde in Beispielen« omfatter i januar I960 26 33 cm LP-plader med tre-fire hundrede større og mindre eksempler spændende fra gregoriansk sang til Stockhausens elektronmusik. Pladeserien er et resultat af et samarbejde mellem et pædagogisk forlag (Verlag Schwann i Düsseldorf) og det ansete grammofonpladefirma Deutsche Grammophon-Gesellschaft. DGG stiller sit store indspilningsarkiv til rådighed for serien, hvis plader enkeltvis er afsluttede helheder og hver især behandler et afgrænset emne. Hver plade er bilagt et kommentarhæfte til brug for læreren.

Indholdet af »Musikkunde in Beispielen« lader sig overskue i følgende opstilling af allerede udgivne og planlagte plader. De endnu ikke udgivne plader er markeret med *. (Oplysninger om disse - samt om serien i det hele - er givet af serien redaktør, prof. dr. Michael Alt i en artikel i tidsskriftet »Musikerziehung« for juni 1959).

Formlære Kontrapunktiske former Tredelt liedform og rondo Variation og sonateform Suite — Sonata — Concerto Trio- og solosonate * Concerto grosso * Ouverture * Solokoncert * Opera og ballet Fra Monteverdi til Mozart Nutidige operaer * Opera i forskellige lande * Balletmusik * Lied, Ballade Solosangen fra Schubert til Pfitzner Lied i barok og klassik * Ballade (solo-, kor- og instr.ballade) Korlied fra klassisk polyfoni til vore dage * Dansetyper Gamle danse Nyere danse Musikkens epoker Musik i middelalder og renaissance Musik i tidlig barok og høj barok Europæisk senbarok * Fra rokoko til høj klassik Den musikalske romantik * Klassicisme, Biedermeier, virtuosmusik * Realisme, naturalisme, impressionisme * Nationale skoler i det 19. århundrede Fra ekspressionisme til tolvtonemusik Nutidig musik Folklore i moderne musik * Større værker i uddrag Bach: Matthæuspassion * Mozart: Tryllefløjten Mozart: Bortførelsen Haydn: Årstiderne Beethoven: Fidelio Weber: Jægerbruden * Lortzing: Livet for Zaren Wagner: Mestersangerne * Jazzens udvikling Fra spiritual til moderne jazz Blues Blandede udgivelser Musikkens instrumenter De menneskelige stemmekategorier Små mesterværker Programmusik. Karakterstykker i førklassisk tid Planlagt er endvidere: Kirkemusikkens udvikling * Orkestrets udvikling * Klavermusikkens historie * Orgelmusikkens historie * Sammenligning af forskellige kunstneres interpretation af samme musikstykke ' Portrætter af store komponister, * en række plader for de mindre elever samt plader til den elementære musikundervisning * Det er en vældig serie, en hel encyclopædi, og den kan fortsættes med endnu mange plader, om der er behov derfor - det kan enhver let forestille sig.

Er det store anlæg således i orden, samler brugerens interesse sig om udvalget af eksempler på de enkelte plader, om pladernes kunstneriske og tekniske kvalitet og om lærerhæfternes pædagogiske og faglige standard.

»Musikkunde in Beispielen« tilstræber ikke at blive en komplet klingende musikhistorie. Den opgave kan, for så vidt som noget i den retning overhovedet kan blive »komplet«, andre serier med andre målsætninger prøve på at løse. Serien agter efter sigende at levere en eksempelsamling, der trækker de store navne og epoker frem, som har haft betydning for vor egen tids musikanskuelse og kompositionsvirksomhed. Denne begrænsning er rigtig, når det tages i betragtning, for hvem pladerne er bestemt. En altfor rigelig og pedantisk samling ville nok vanskeliggøre brugen i skolerne.

Det er typisk for »Musikkunde in Beispielen« dels som et tysk produkt, dels som produkt af vor tid, der kender langt mere til fortidens musik end tidligere tider har gjort, og dels som produkt af DGG, der jo har hele Archiv-Produktionen til rådighed, at musikken før barokken er rigeligt repræsenteret i såvel den ene som den anden række. Aldeles fortrinlig og værdifuld er for eksempel den plade, der belyser middelalder og renaissance. Pladen, der bringer eksempler fra en række af de kendte middelalder- og renaissanceplader i Archiv-serien, indeholder prøver på gregoriansk sang (påskedags Alleluja, hymne fra julenat samt påskedagssekvens), Troubadour- og Trouveresang, spillemandsmusik, tidlig flerstemmighed (organum, motet, conductus) og for renaissancens vedkommende eksempler på lied, chanson, madrigal, messe, motet og på instrumentalmusik inkluderende Newsiedlers intavoleringer, og Gibbons' og Byrd's consort- og virginalmusik. Der er et langt spand af tid på denne plade, men i hvilken skoleform har man tid til en fyldigere behandling af dette stof, der indtil for ganske få år siden overhovedet kun sjældent havde mulighed for at nå frem til skolestuen? Den intensitet og fantasi, der ligger bag indspilningerne, er på den anden side så inspirerende, at mange større elever sikkert med glæde hører mere af disse genrer.

På samme måde forholder det sig med en plade som den, der skal dække tidlig barok og højbarok. Herpå er optaget toccataen og prologen af Monteverdis »Orfeo«, 3 satser af Heinrich Schütz, en suite af Schein, en kantate af Buxtehude samt en orkester-chaconne af Purcell. En plade som denne virker selv med anvendeligheden i skolen for øje lidt pauver. Man kunne måske have tænkt sig en forsigtig adskillelse af de to epoker. På den anden side kommer der yderligere eksempler fra 1600-tallet i pladerne, der behandler »Operaen fra Monteverdi til Mozart«, »Suite, Sonata og Concerto«, »Gamle danse«, »Kirkemusikkens udvikling«, »Orgelmusikkens historie« o. a., men det bliver lidt spredt. Redaktøren har, overvældet af stofmængden, indskrænket sig til på de historiske plader at anslå blot nogle få af de væsentligste strenge.

Bortset fra de lovede »Mesterportræt«-plader er de større komponister sædvanligvis kun repræsenteret med mindre kendte, men i den givne sammenhæng betydningsfulde værker. Deres værker skønnes så alment tilgængelige, at de ikke behøver at tage plads op i den musikhistoriske række. For værker af større format henvises iøvrigt til spécial-pladerne med gennemgang af enkeltværker.

Af denne grund overspringes også wienerklassikken, der domineret af Haydn, Mozart og Beethoven ganske overlades til pædagogernes eget forgodtbefindende, men der er man jo heller ikke ladt i stikken af grammofonfirmaerne. Romantikken haves endnu for en stor del til gode. Udmærket sammenstillet er pladen med lieder med et fyldigt valg af sange af Schubert: Der König in Thule, Der Tod und das Mädchen, Der Lindenbaum, Der Leiermann, Raslose Liebe og Der Musensohn, af Schumann: Mondnacht, In der Fremde og Zwielicht, af Brahms: Wir wandelten, Ständchen og Vergebliches Ständchen, af Wolf: Denk es, o Seel og Das verlassene Mägdlein, af Mahl er: Lieder eines fahrenden Gesellen (nr. 2), af Reger: Mariæ Wiegenlied og af P fitzner (som man jo som god tysk skal have med): Röschen biss den Apfel an. Foruden at få liedens udvikling anskueliggjort er der gennem det foretagne valg taget hensyn til, at eksemplerne fik den størst mulige spredning over liedens forskellige former fra strofisk lied til deklamatorisk-symfonisk lied. Pladen med de ældre lieder haves til gode.

Som skandinav lytter man interesseret til pladen med »Nationale skoler«. Hvilken plads er der reserveret nordisk musik, for man tør vel slet ikke håbe på, at nogen dansk har fået tildelt en lille plads på den enlige plade, der er afset til dette emne? Nej, Norden er repræsenteret af Grieg (Symfoniske Danse over et norsk motiv, op. 64, nr. 3) og af Sibelius (Finlandia).

Den enlige plade »Fra ekspressionisme til tolvtonemusik« dækker næppe de seneste årtiers musik ind på anden måde, end at den lige giver et fingerpeg.

Perioden har plader med musik af Stravinski], Bartok og Hindemith på løftesedlen.

Den nyeste plade »Zeitgenössische Musik« hører også herhen, men er strengt begrænset til tyske komponister, hvorfor den nok taber lidt interesse uden for produktionslandet.

De fleste af de øvrige plader har mere afgørende emner, som derfor synes fyldigere eksempleret.

Om pladerne med udtog af operaer og oratorier gælder det, at redaktøren i højere grad end at bringe værkets stjernenumre har bestræbt sig for at bringe et udvalg af numre og scener, der med lærerens ledsagende kommentarer kunne ridse det musikdramatiske forløb op, således at eleverne fik en fornemmelse af værkets helhed. Hensigten med disse plader er jo at give eleverne lyst til selv at gå hen at høre hele værket. Udvalget er samtidig gjort med ønsket om at give enkeltværkets stilistiske egenart samt at eksemplere operagenrens mest typiske udtryksformer.

Solister og ensembler er de, der kendes fra DGGs produktion inclusive Archivproduktion. Det er velkendt, at dette firma har bestræbt sig for at levere en høj pladekvalitet, og dette kommer således også »Musikkunde in Beispielen« til gode.

På enkelte plader mærkes den vanskelighed, som serien naturligvis må kæmpe med, at eksemplerne stammer fra forskellige indspilninger, foretaget til forskellig tid i forskellige lokaler med forskellige mikrofonopstillinger o. s.v. Man mærker det, men generes ikke deraf i nævneværdig grad.

Familieskabet med Archiv-produktion medfører en til »Musikkunde in Beispielen« overført righoldig samling indspilninger med originale, eller kopierede originale instrumenter. På pladerne høres lut, blokfløjte, dulcían, regal, zinke, Clavichord, glasharpe samt alle de efterhånden almindelige gamle stryge- og klaverinstrumenter som f. eks. viola da gamba, spinet o. a.

De spillende og syngende er overvejende af tysk og østrigsk nationalitet. Til specialopgaver har man hentet solister og ensembler af andre nationaliteter, f. eks.

Pro Música Antiqua-koret og Lamoureux-orkestret. Det er karakteristisk iøvrigt, at solisternes navne kun findes på pladehylstrets bagside og ikke engang er anført i lærerhæftet.

I kommentarhæftet findes en fyldig gennemgang af den indspillede musik ofte i form af en redegørelse for værkernes musikhistoriske placering og stilistiske egenart. Der er formskemaer, temacitater og litteraturhenvisninger alt efter emnets art. Kommenteringen skyldes seriens redaktør Michael Alt. Bag udformningen af disse kommentarhæfter mærkes den kyndige forsker, men fremstillingen tynges ikke deraf. Overalt er de pædagogiske hensyn stillet i første række. Hæfterne er værdifulde tillæg, uden hvilke man kun har delvis udbytte af pladerne.

Når man på grund af seriens hele anlæg i afsluttede enkeltplader fordelt på flere emner og rækker ikke som i andre forhåndenværende serier kan udgive nodematerialet in extenso, er den valgte form betinget acceptabel. Lærerhæfterne leveres frit med pladerne i ét eksemplar, uden adgang til at erhverve flere til undervisningsbrug. Man savner under benyttelsen af pladerne i undervisningen - ikke mindst af voksne og halvvoksne - et visuelt materiale, nodeeksempler især, at kunne give dem i hænderne. Med kun ét eksemplar i lærerens hånd regner redaktøren stærkt med lærerens aktive indsats ved klaveret og på tavlen. Selvfølgelig skal hæftets nodeeksempler meddeles eleverne via lærerens spil på klaveret - så vidt muligt, men han vil ofte komme til kort over for de node-komplekser, der skal noteres på tavle til genkendelse eller orientering.

Der må til hver plade kunne fremstilles en nodesamling, komplet eller ikke komplet, der kunne erhverves billigt i klassesæt. Seriens anvendelighed ville derigennem forøges mange procent.*) »Musikkunde in Beispielen« er trods de spage indvendinger der kan gøres en fin serie, som skaffer den lærer, der benytter den, mange gode stunder med eleverne. Musikhistorie og alt hvad dertil hører bliver nærværende og tilgængeligt i hele sin udstrækning. Gammel musik bliver levende musik.

Det synes som om »Musikkunde in Beispielen« naturlig hører hjemme på gymnasierne og de højere læreanstalter, der arbejder med musik. Når engang bibliotekerne når frem til at etablere discoteker, må det være en selvfølgelig sag, at der mellem de musikalske antologier og pædagogiske serier — og der er jo snart en del - også er en fremtrædende plads til denne globus musicalis.

*) Det erfares under trykningen, at elevhæfter er under forberedelse.