Musikkalender

MUSIKKALENDER

Verdensmusikkfesten i Köln 1960

Verdensmusikkfesten ISCM fant i år sted i Köln, og ble avviklet til alles tilfredshet. Programmene var svært variert og de beste orkestre, dirigenter, kor og solister sto for en helt igjennom lytefri tolking av de ofte temmelig krevende verk. Uten forkleinelse for noen av de andre opptredende orkestre og ensembler vil jeg få fremheve oppføringen av Mauricio Kagels »Anagramma« for 4 soli, talekor og kammerensemble. Talekor var det berømte »Kammersprechchor Zürich«, som ytet noe av det mest fantastiske jeg noensinne har hørt. Hvert medlem av dette kor opptrådte som solister med en presisjon og uttryksevne en skal lete lenge etter. Kagel ble hjertelig hyllet som dirigent og komponist av dette uhyre interessante og gi vende verk. Stockhausens »Kontakte« for elektroniske klanger, klaver og slagverk virket altfor langt til å kunne fengsle helt. En hadde ventet seg noe mer spennende av denne lovende komponist enn denne utålelige jetfly dur, men vi får håpe han kommer sterkere igjen senere. På de andre kammerkonsertene tiltrakk verk av Huber (»auf die ruhige Nachtzeit« for sopran og noen instrumenter), Isang Yun (Syd-Korea, 3. strykekvartett), - Pousseur (»Mobiles« for to klaver) og Herbert Eimert (»Selektion l« for fire høyttalergrupper) størst oppmerksomhet. »Fantasi og fuge for klaver« er visstnok F. Mortensens seneste komposisjon i tolvtonestil. Den var altfor famlende og vel meget preget av konvensjonell tolvtoneteknikk til helt ut å kunne interessere. Men det er hyggelig å kunne konstatere at det ihvertfall finns en ung norsk komponist som har innsett at det ikke lenger nytter å komponere i folkloristisk stil. Bare Hovland, Nystedt og Nordheim ville følge etter.

Hubers kantate var noe av det mest poetiske jeg hørte blant de øvrige kantatene av B. Lewkovitch, Leni Alexander og X. Benguerel. Den ble meget følsomt sunget av den ypperlige Sängerinnen Ilse Hollweg. Isang Yuns 3. strykekvartett fikk en glimrende tolking av Novak-kvartetten som også spilte en uhyre slett strykekvartett av amerikaneren A. Berger, så strengene røk.

Det var å håpe at vi fikk høre et opptak i NRK av Isang Yuns 3. strykekvartett. I sitt ytterst lyriske tonespråk og mesterlig utformede tolvtonemotivarbeid peker dette talentfulle stykke musikk hen på A. Webern. Pousseurs »Mobiles« for to klaver ble ypperlig spilt av klaverbrødrene Alfons og Aloys Kontarsky som ble kraftig applaudert for sitt eminente spill. Første gang jeg hørte dette verk ved uroppføringen i Darmstadt i 1958 stilte jeg meg nokså skeptisk til verkets aleatoriske (»tilfeldighets«) struktur. Nå føyde de 9 forskj ellige avsnitt seg naturlig inn i et kunstnerisk sluttet hele som overbeviste fullstendig. Pousseur fikk en velfortjent og langvarig applaus for sin interessante komposisjon.

Blant orkesterverkene inntok Boulez »Pli selon pli«, et Mallarmeportrett i 5 satser en særstilling. - Ellers gjorde italieneren Castiglioni med sitt glitrende fint orkestrerte »Apreslude« og polakken W. Kontonskis »Musique en relief« et meget fordelaktig inntrykk. De andre unge komponistene Peter Schat (»Mosaiken«), Berio (»Quarderni per orchestra«) og Lidholm (»Motus«) vakte også stor interesse med sine lovende orkester verk. Av disse er Peter Schat vel den yngste og forholdsvis mest ukjente. Men hans glimrende orkestermosaikker viser en begavet ung komponist (hollandsk) på vei fremover. Fortners obokonsert »Aulodie« skuffet meget til tross for solistens og orkestrets utmerkede spill. En kunne være fristet til å karakterisere den som »mye skrik og lite ull«. Derimot gjorde Dallapiccolas herlige »Canti di liberazione« for blandet kor og orkester et uslettelig vakkert inntrykk. For en klangsans denne tolvtone-trollmann har. Komponisten ble med et mildt ord kraftig applaudert. Hele syv ganger måtte han inn på podiet for å tå imot publikums stormende o vås joner og begeistring. Klebes »Omaggio« op. 33 for orkester er en hyldest til Italia. Den er altfor tykk og sauerkraut-bastant i sitt tonespråk til å kunne fordøyes helt ut. Milhaud's 8. symfoni og Sessions 4. symfoni gå et giedelig bevis for at utttakingskomiteen ikke følte seg bundet til noen bestemt stil.

Det knyttet seg stor forventning til den europeiske førstefremføring av Stravinski]s siste komposisjon »Movements for piano and orchestra« skrevet for den sveitsiske pianistinnen Margrit Weber som både spilte solopartiet ved uroppføringen (med komponisten selv som dirigent) og nå med Hans Schmidt Isserstedt og Nordwestdeutscher Rundfunks orkester. Selv om verket fikk en helt igjennom prima fremføring, virket det litt for konstruert og temmelig meget influert av Webern. På samme konsert ble også Bl acher s prisbelønte (10.000 DM fra Köln by) »Requiem« for sopran og baritonsolo, kor og orkester oppført. Til tross for den glimrende oppføring satt en igjen med en nokså beklemmende følelse at denne musikken var vel meget publikumsfrieri og ofte svært billig med sin moderniserte gregorianik. Nei, da var Blomdahls »Firiture« (»Forsiringer«) for orkester adskillig bedre, skjønt den også inneholdt betenkelig mange tradisjonelle ting.

På den siste konserten opplevde den landflyktige ungarer Giörgi Ligeti (tidligere kjent for sin elektroniske komposisjon »Artikulasjoner«) en veritabel suksess med sitt uhyre velskrevne og effektfulde orkesterverk »Apparitions« (»Erscheinungen« tilsvarende fenomen på norsk).

Skal en trekke frem oppdagede talenter på denne musikkfest, vil en straks nevne Kagel med sitt verk »Anagramma«, Castiglioni med orkesterverket »Apreslude« og Ligetis »Apparitions«. For egen regning tror jeg at jeg vil føye til den unge hollender Peter Schat som vi sikkert vil høre mere om i fremtiden.
Bjarne Kortsen.

Ny musikk i Darmstadt 1960 Det var ikke så fælt mye spennende å høre ved de moderne musikkdagene i Darmstadt i år. I forhold til tidligere var det forbausende få konserter og lite nytt på programmene. Dessuten var det altfor mange foredrag på slutten av oppholdet. Forhåpentligvis blir dette misforhold mellom foredrag og konserter rettet opp til neste år, ellers er jeg stygt redd for at det ikke blir mange deltakere. Interessen hadde i år samlet seg om Ligetis kurs i elektronisk musikk som hadde et rekordantall deltakere fra alle verdens kanter. Ellers sørget Stockhausen med sine utidige og til dels smakløse angrep på kollegaene Boulez og Nono for den eneste sensasjon. Stockhausens varme forsvar for Cage og tilfeldighetsmusikken tyder på at han på langt nær ennå er ferdig med denne musikalske blindgate. Det skal bli morsomt å følge hans videre utvikling.

Foruten en del kammermusikkaftner ble det i år bare gitt to orkesterkonserter med Hessischer Rundfunks Orchester ledet av dirigentene Sixten Ehrling og Dean Dixon som begge hadde sin debut her. Ehrling dirigerte atletisk spenstig et program som overveiende besto av tolvtoneverk av vesentlig unge komponister. Det beste verk var utvilsomt »Tilståelser« for resitatør, kor og orkester av polakken W. Szalonek. - Peragallo skuffet stort med orkesterverket »Forme sovraposta« (»Overlagrede former«) som til tross for sin glitrende tolvtonedrakt, bar tydelig preg av umiskjennelig påvirkning fra Stravinsky, Katjaturian og eventuelt Orff. Klebes svære kantate op. 34 for bariton, kor og orkester var skrevet over en helt elendig tekst, og mer tenkt for opera enn for konsertsalen. Stilistisk sett viser Klebes tonespråk en meget sterk tilknytning til Alban Berg. Det samme kunne til en viss grad sies om Kelterborns orkesterverk »Canto Appasionato«, skjønt Kelterborn er adskillig lettere på labben enn sin kollega Klebe.

Dean Dixon sto for den andre orkesterkonserten som inneholdt verk av eldre komponister fra forskjellige retninger. Vi fikk bl. a. høre verk av Stravinsky (Blåsersymfoni), Debussy (»Gigues«), Krenek (Cellokonsert 1953), Hartmann (Fiolinkonsert 1939) og Schønberg (Musikk for en lysbildescene op. 34 og »En overlevende fra Warsjava« op. 46). - Kreneks cellokonsert fra 1953 var skrevet i en glatt og velfrisert Hindemithstil med flere innslag av billige effekter. Komponistens 60-års dag burde ha vært feiret med et adskillig mer representativt verk som f. eks. hans symfoni nr. 4.

- Hartmanns fiolinkonsert med undertitlen »Concerto funebra« er et meget følsomt verk, som ble ypperlig tolket av Andre Gertler.

Schønbergs verk ble desverre ikke så godt oppført som en hadde grunn til å vente seg.

I en egen orkesterkonsert med Südwestfunkorkesteret dirigerte Pierre Boulez sitt Mallarmeportrett »Pli selon pli« (»Fold på fold«) for sopran og orkester. Det samme verk bragte Boulez til uroppførelse i Køln ved ISCM-festen der i år, og høstet nå som da stormende applaus. Dette svære verk består av 5 satser, den første sats »Don« er for klaver solo (bur sikkert instrumentert senere) og de følgende for sopran og orkester.

Tidligere er 2. og 3. sats oppført og utgitt, mens 1., 4. og 5. sats oppsto senere for å danne avslutningen på en lenge planlagt syklus. De to siste satsene, Improvisation 111 og »Tombeau« (»Gravmæle«), minner med sin skarpt aksentuerte rytmikk ikke så lite om det javanesiske gamelangorkester. Klanglig sett står Boulez i dette verk temmelig nær Debussy.

I fire kammermusikk-konserter ble det spilt verker av vesentlig unge komponister, men kvaliteten var temmelig ujevn. Av de verk som etterlot sterkest inntrykk var Milko Kelemens sonate for obo og klaver. Her forsøker komponisten å smelte sammen folkloristiske element og seriell teknikk til et personlig tonespråk. Særlig gode var de to siste satsene som bl. a. anvendte en så håpløst vanskelig effekt som »Flatterzunge« på oboen. Hans Otte's »Tassoconcetti« var et lyrisk poetisk stykke tolvtonemusikk for sopran og kammerensemble som vi sikkert vil få høre oftere.

Searles »Work for String-Quartett op. 37 (1959)« inneholdt meget god musikk i særlig de to siste satsene. Derimot var Elliot Carters strykekvartett nr. 2 et altfor lite differensiert verk til å kunne holde interessen fangen hele tiden. Det samme kan sies om Wolpes »Enactments« for 3 klaver som i sin tolvtonestruktur var nokså kompakt og grått.

Pousseurs aleatoriske »Répons pour 7 musiciens« klang ikke så verst, selv om forestillingen nok passet bedre for fjernsyn enn konsertsalen.

I en klaveraften stiftet en bekjentskap med til dels nokså ukjente unge komponister som Hoffmann, Amy, Taylor og Henze. Amys teknisk svære sonate var skrevet etter mønster av Stockhausens 11. klaverstykke og ble ypperlig spilt av komponisten selv. Henzes intrikate klaversonate skuffet meget i sin konvensjonelle stil. Bjarne Kort sen.

Hvad ved udlandet om skandinavisk musik? Bjarne Kortsens udmærkede indlæg om norsk musik i udenlandske opslagsbøger rører uden tvivl ved noget væsentligt og rammer sikkert i hovedsagen rigtigt.

Men - for at ikke rette vedkommende skal komme og skyde Kortsen i skoene, at han ikke har set rigtigt efter, må vi alligevel i sandhedens interesse bemærke, at det egentlig er lidt synd, som han regalerer det ellers i så mange henseender udmærkede værk »The Oxford Companion to Music«.

Det er jo nemlig ikke rigtigt, at norsk musik »ikke er funnet verdig til noen som helst omtale«. Under Norway (9. udgave, 1955/56) findes side 692 en henvisning »See Scandinavia, 3«. Og på det angivne sted finder man (side 925-26) en halvanden spalte lang og på visse punkter ikke helt ueffen omtale af norsk musik.

Rigtignok er denne meget forældet - artiklen er gået uændret igen gennem talrige oplag vist nok lige siden 1938 - men den er der ihvertfald, og dens sparsomme oplysninger forekommer ikke helt ved siden af.

Værre er det sådan set for Danmark godt 2 spalter - hvor oplysningerne må være søgt frem fra besynderlige kilder.

Om Weyse får man f. eks. at vide, at han »ikke blot viste indflydelse fra folkesangen i sine operaer etc., men også udgav en værdifuld pioner-udgave af disse sange«. Og ikke andet! Efter en omtale af Gade nævnes /. P. E.

Hartmann og dennes svoger (!) Emil Hartmann som fortrinsvis operakomponister. — Laub nævnes korrekt og derefter hedder det: »De vigtigste resterende navne er Eduard Lassen (!), Carl Nielsen og, lidt senere, Paul Klenau« Punktum finale. Jo forresten - Knud Jeppesen nævnes, naturligvis ikke som komponist, men som »musicologist of distinction«.

Men nu er det jo ikke oplysninger af denne art, man går netop til Scholes' værk for at søge. Det har andre kvaliteter, giver jo blandt andet ikke mindst den kontinentale læser fortrinlige oplysninger om britiske musikforhold, musikpraksis m. m.

Men derfor var det muligvis nok en idé, om en eller anden — måske med støtte af Udenrigsministeriet - herhjemme tog sig for at skrive til alle de forskellige udenlandske leksika, der bringer omtaler af dansk musikliv, berigtige fejle oplysninger og henvise til brugelige kilder.

Det bliver ikke noget helt lille arbejde, hvis det skal gøres effektivt og følges op, men det burde kunne finde fornøden støtte hos autoriteterne.

Ideen være herved givet videre.

Gustav Lehr?nann.

Danske uropførelser I960, l 1/1. Svend S. Schultz: Musik til radiospillet »Køresvenden« (Selma Lagerlöf ved Faures og Grevenius). Radio.

10/1. Finn Savery: Trio for obo, klarinet og fagot (1959). Corner's udstilling på Charlottenborg.

12/1. Kai Senstius: Ouverture, op. 48, for orkester. Set. Knuds kirke, Odense.

22/1. Peder Holm: Kvartet for klaver, violin, bratsch og cello. Radio.

15/2. P.S.Rung-Keller: Koralvariationer »Vor Herre! til dig må jeg ty«, op. 90.

For orgel. Hellerup kirke.

16/2. Leif Kay ser: Suite per banda. For harmoniorkester. Palæets mindre sal.

16/2. Poul Rovsing Olsen: To sange til tekster af Rilke. Radio.

16/2. Leif Thybo: Tre sange til tekster af Karin Boye. Radio.

17/2. Svend Larsen: Strygekvartet nr. 2 (1955-56). Radio.

19/2. Svend Westergaard: Musik til »Antigone« (Sofokles). Radio.

6/3. Per Nørgård: Skitser og 9 studier op. 25. For klaver. Statens Museum for Kunst.

6/3. Henning Christiansen: Trio for fløjte, klarinet og horn. Statens Museum for Kunst.

6/3. Poul Rovsing Olsen: Prolana. For klarinet, violin og klaver. Statens Museum for Kunst.

9/3. Svend S. Schultz: Bryllupsscene fra »Mortens klosterrov«. For tenorsolo, kor og to klaverer. Husum Stadttheater.

10/3. Poul Rovsing Olsen: Alapa-Tarana.

For mezzosopran og slagtøj (1959).

Radio.

10/3. Poul Rovsing Olsen: Fem inventioner for klaver (1957). (Uropf. i Genève 29/1). Radio.

14/3. Ejnar Trærup Sark: Sonatine nr. 15, op. 13, for klaver. Radio.

22/3. Ib Nørholm: Musik til hørespillet »Hvor er du -?« (Zvonimir Bajsic).

Radio.

23/3. Siegfried Salomon: Strygekvartet, A-dur (1945). Radio.

27/3. Jens Bjerre: Musik til balletten »Kameliadamen«. Det kgl. Teater.

28/3. Peder Holm: Koncert for klaver og orkester (1953). Radio.

1/4. Jens Bjerre: Musik til hørespillet »Processen om æslets skygge« (Friedrich Dürrenmatt). Radio.

1/4. Svend Erik Tarp: Musik til balletten »Skyggen«. Det kgl. Teater.

22/4. Jørgen Fischer Larsen: Introduction et Scherzo pour flûte, violon, violoncelle et piano (1959). Palæets mindre sal.

25/4. Svend Westergaard: Variazioni sinfoniche, op. 25. Kammerorkester. Borups højskole.

27/4. Niels Viggo Bentzon: Mutazioni. For orkester. Ålborg.

3/5. K. A, Wietb-Knudsen: Fire ballader for basbaryton. Nationalmuseet.

10/5. Leif Kay s er: Pastorale for orgel. Set.

Andreas kirke.

13/5. Bernhard Christensen: Ouverture til foråret. For strygeorkester. (1956).

Radio.

15/5. Per Nørgård: Lyse danse. For lille orkester. Op. 24. Radio.

24/5. Asger Lund Christiansen: Sølvbryllupsgalop. Tivolis koncertsal.

31/5. Gunnar Berg: El tríptico gallego, MIL For orkester (1957). Radiohuset.

31/5. Leif Kayser: Symfoni nr. 3 (1953) (1. danske opførelse). Radiohuset.

31/5. Else Marie Pade: Glasperlespil, ML (Elektronisk musik). Radio.

4/6. Einar Trærup Sark: Suite nr. 2 for kammerorkester, op. 10 (1949). Radio.

5/6. Herman Sandby: Koncert for violin, cello og orkester (1958). Radio.

15/6. Gunnar Berg: Blæsertrio i fire satser (1957). Radio.

17/6. Vagn Holmboe: Tre Igloo-sange. Grønlandsk suite for mandskor, barytonsolo og pauker. Tivolis koncertsal.

21/6. Niels Rothenborg: Musik til hørespillet »Sommerfesten« (Giles Cooper). Radio.

N.M. P.U.

Den 6. Nordiske Musikkpedagogiske Kongress skal holdes i Oslo 30. juli-5. aug. 1961.

Programoversikt i neste nummer av NM.

Dansk Komponist-Forening Kontor: Hverdage kl. 10-13 (lørdag lukket).

Kronprinsessegade 26, sidehuset, 1. sal, Kbhvn. K.

Telf. PAIæ 5405. - Postgirokonto 3252.

Dansk Tonekunstner-Forening Kontor og sekretariat: Hverdage kl. 10-16.

Sekretær og juridisk konsulent: Lrs. Steffen Heering, Rådhusstræde l, København K. Telf. Central 2270 og PAIæ 7576.

Det unge Tonekunstnerselskab Kontor Hverdage kl. 10-12 (lørdag lukket).

Hammerensgade 3, 4. sal, Kbhvn. K. Telf. BYen 726.

Postgirokonto 3474.

Formand: Lavard Friisholm. Telf. Trørød 101.

Teatertelefon: TRia 5144 forestillingsdagen kl. 1515,20. - Anmodning om legitimationskort til Det kgl. Teater må sendes til kontoret vedlagt frankeret konvolut med egen adresse. Når teatertelefonen ikke svarer, skyldes det, at der er helt eller næsten udsolgt. Heller ikke ved »næsten udsolgt« tilsteder teatret DUT billetter.

Danmarks Hørelærerforening indbyder til stævne den 16-18. oktober på Frederiksberg Gymnasium, Hollændervej 3, København.

Studiekredse: Fidelspil, guitarspil, Orff.

Sammenspil. Foredrag: Strømninger i nutidig musik v/ Poul Rov sin g Olsen.

Medlemmer af D.H.F. og D.S.: kr. 35,-.

Ikke-medlemmer: kr. 50,-.

Seminarie- og musikstuderende: kr. 25,-.

Indmeldelse og oplysninger hos (sekretæren) Torben Herbøl, N.W. Gades gade 5, Kbh. Ø.

Telf. Ryvang 367 (bedst kl. 8-8,30).

Studiekredsen Danmarks Hørelære-Forenings studiekreds i indlæringens psykologi fortsatte efter sommerferien den 20. september kl. 20 hos Torben Herbøl, Niels W. Gades gade 5, telf.

RY 367.

Hertil kan også nye medlemmer henvende sig.

Studiekredsen er blevet udvidet med statsprøvet musikpædagog Christian Haundrup, medarbejder ved Psykoteknisk Institut, og stud. psyk. Pauli Jensen.

Bøgerne, som Í første række vil blive drøftet, er Siegfred Bimberg: »Einführung in die Musikpsykologi«, Möseler Verlag, Wolfenbüttel, og Kube: »Kind und Musik«, Verlag zu München.

Ny musik i radio Hovedsagelig førstefremførelser. - Angående mere detaljerede oplysninger og evt. programændringer henvises til dagspressens radiooversigter. - (F) betyder foredrag, (U): uropførelse.

OKTOBER 13. Korkoncert. Bl. a. S. S. Schultz: Mortens klosterrov (U).

Vor tids musik. K. Stockbausen: Zeitmasse - F. Evangelisti: Proiezioni.

26. Ålborg byorkester. Bl. a. K. Riisager: Sommerrapsodi.

27. Vor tids musik. Elektronisk musik af V. Asuar og B. Maderna.

NOVEMBER 10. Torsdagskoncert. Bl. a. L. Thybo: Concerto for strygere.

Vor tids musik. A. Borup-Jørgensen: Musik for bratsch, klaver og slagtøj Sange til Nietzsche-tekster (U).

Nyt fra forlagene Litteratur Fr. Chopin, Sein Leben in Bildern (VE) Baines: Bagpipes (PRM) The New Oxford History af Music, bd. 3 (OUP) VI ad: Stravinsky (OUP) Diverse Dansk Tidsskrift-Index (DBK) Ja22 fan-kalender 1961 (NV) Jazz-kalender 1961 (NV) Verdi — 1. bd. af periodisk udgivelse (Maskeballet), udg. Istituto di Studi Verdiana (IV) Orkestermusik Atterberg: Sinfonía per Archi op. 53 (eller kvintet) (EE) Baur: Konzertante Musik f. klaver og ork. (1958) (B&H) David: Sinfonía per archi (B&H) David: Magische Quadrate (B&H) David: Violin-Konzert nr. 2 (arr. vi. og kl.) (B&H) David: Melancholia f. bratsch og kammerork.

(B&H) Josephs: Ouverture »The Ants« op. 7 (EE) Lucas: Ballet de la Reine (EE) Stein: Sinfonietta f. strygeork. (EE) Valen: Cántico di Ringraziamento op. 17 nr. 2 (EL) Voss: Symphonie nr. l (1958-59) (B&H) Zandor: Fugue Fantasia (EE) Kammermusik Egge: Sonata nr. 2, piano, op. 27 (EL) Genzmer: 3. Sonatine f. klaver (BS) Henze: Drei Fragmente nach Hölderlein, sang og guitar - Drei Tentos, guitar, aus »Kammermusik 1958« (BS) Hovland: Scherzo op. 29 nr. l, piano solo (EL) Hovland: Rondino op. 29 nr. 2, piano solo (EL) Mihalovici: Abendgesang f. sang og klaver (BS) Raphaël: Palmström-Sonate, tenor, klar., viol., tromme, slagbas, klaver (Chr. Morgenstern) op. 69 (1950) (B&H) Studenterviser fra Trondheim, Pling og Pjort synger (EL) Undervisningsmusik Doflein: Das Geigen-Schulwerk, bd. 2. Fortschreitende Stücke f. 3 Geigen (BS) Orff-Schulwerk, Musik für Kinder (BS) Primrose: Technique is memory, a method for violin and viola players based on finger patterns (OUP) Ri se/S tu gu: Spill selv, blokfløjteskole (EL) * B&H: Breitkopf & Härtel, Wiesbaden BS: B. Schott's Söhne, Mainz DBK: Dansk Bibliografisk Kontor, København EE: Ernst Eulenburg, London EL: Ed. Lyche, Norge IV: Istituto di Studi Verdiani, Parma NV: Nymphenburger Verlagshandlung, München OUP: Oxford University Press, London PMR: Pitt Rivers Museum, Oxford VE: Verlag Enzyklopädie, Leipzig