Musikalier

Af
| DMT Årgang 35 (1960) nr. 08 - side 272-276

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Concerto Copenhagen

• MUSIKALIER

Nye sangbøker for skolen Ruth Sommerjeldt Jacobsen: Småskolens sangbok. Fabritius, Oslo, I960.

Gjermund Hulaas, Roh Nordal, Hans Stordal: Folkeskolens sangbok. Bind I: Sang og musikk for de første skoleår. Bind II: Sang og musikk for de øverste klasser. — J. W. Cappelens Forlag, Oslo, 1958 og 1960.

Det er giedelig at den musikkpedagogiske aktivitet og nyorientering også gir seg uttrykk i fornyelse av skolens sanglitteratur.

Ruth Sommerfeldt Jacobsens sangbok for småskolen er en vakker og for formålet hendig liten trykksak med et utvalg vakre og stort sett velegnede sanger. All den stund boken bærer den litt pretensiøse tittel, Småskolens sangbok, kunne man nok med noen rett etterlyse en og annen av de mest typiske og selvfølgelige barnesanger, men det som er med er lødig stoff.

Hans Børre Ørbæk har ved sin »Fare, fare over sjø« bidratt med en meget verdifull barnesang, hvor han er mester for både tekst og melodi.

En del av sangene er utstyrt med anvisninger for bruk av rytmeinstrumenter og det gis ideer til forskj ellige andre former for aktivitet og utfoldelse.

Odd Fjordholm skal ha ros for sine fine og nennsomme tegninger, som etter mitt skjøn er på linje med det beste av sangstoffet.

Folkeskolens sangbok er i sin allsidighet et på flere mater imponerende verk som bærer bud om utgivernes store pedagogiske innsikt og erfaring.

Her finner man en mengde godt og interessant stoff av til dels ny karakter, spennende over hele registeret fra de mest muntre toner og til det dypeste alvor.

Sangstoffet er lagt frem på en interessant mate med for en stor del gode musikalske arrangementer dels for to eller tre stemmer, dels med pianoakkompagnement. - Andreas Bergs besifring for akkordinstrumenter er imidlertid etter mitt skjønn unødig rik på septimakkorder.

Verkets metodiske anvisninger er preget av kyndighet og levende forståelse, og det er utrolig hva man har fått med av teoretisk stoff uten at det virker påtrengende. Her behandles orkesterinstrumentene, partitur, taktfigurer, blokkfløytespill o.s.v. på en instruktiv og interessevekkende mate.

Folkeskolens sangbok imøtekommer behovet for en bredere musikkopplæring i skolen, og det er særlig betydningsfullt nå ved inngangen til den 9-årige enhetskole. Det rike musikalske stoff kailer på lærernes fantasi og innsatsvilje og mengden av nye og friske ting skulle i samspill med verdier av eldre dato kunne bidra til fornyelse og vekst innenfor skolens musikkopplæring.

Audun Hetlands tegninger er bærere av en humor som passer best for voksne mennesker, og følgelig er de ikke så helt velegnet i en skolesangbok.

Det sier seg selv at man i et så vidt stort og allsidig verk vil finne stoff som det kan reises inn vendinger mot ut fra f orskj ellige synspunkter, men i det store og hele er Folkeskolens sangbok et musikkpedagogisk nybrottsarbeide som den norske skole, og dermed også den almene musikk-kultur har grunn til a takke utgiverne for.
O. K. S.

Dansk Komponist-Forening
Kontor: Hverdage kl. 10-13 (lørdag lukket).
Kronprinsessegade 26, sidehuset, 1. sal, Kbhvn. K.
Telf. PAlæ 5405. - Postgirokonto 3252.

Dansk Tonekunstner-Forening
Kontor og sekretariat: Hverdage kl. 10—16.
Sekretær og juridisk konsulent: Lrs. Steffen Heering, Rådhusstræde l, København K. Telf. Central 2270 og PAlæ 7576.

Det unge Tonekunstnerselskab Kontor: Hverdage kl. 10-12 (lørdag lukket).
Hammerensgade 3, 4. sal, Kbhvn. K. Telf. BYen 726.
Postgirokonto 3474.
Formand: Lavard Friisbolm. Telf. Trørød 101.

Teatertelefon: TRia 5144 forestillingsdagen kl. 1515,20. — Anmodning om legitimationskort til Det kgl. Teater må sendes til kontoret vedlagt frankeret konvolut med egen adresse. Når teatertelefonen ikke svarer, skyldes det, at der er helt eller næsten udsolgt. Heller ikke ved »næsten udsolgt« tilsteder teatret DUT billetter.

Generalforsamlingen fredag den 30. september 1960

Formanden, Lavard Friisholm, byder velkommen til forsamlingens dirigent, landsretssagfører Heering, der møder for højesteretssagfører Helsted, og giver ham ordet. 1rs. Heering takker for velkomsten og udtaler håbet om, at generalforsamlingen må få et fredeligt forløb. Han fastslår, at denne er lovligt indvarslet og oplæser dagsordenen, hvorefter han overgiver ordet til formanden, der aflægger bestyrelsens, i DM, nr. 7, I960, s. 231-34 aftrykte beretning.

Kassereren, Kurt Ziener, gør opmærksom på, at koncertfondens størrelse ifølge regnskabet er 5.300 kr., medens den i formandens beretning blev opgivet til 5.700 kr. Hertil svarer formanden, at 400 kr. er indgået efter regnskabsårets afslutning. Da ingen andre ønsker ordet efter bestyrelsens beretning er denne godkendt, og dirigenten giver ordet til kassereren, der fremlægger regnskabet, der omfatter tiden 1/6-1959 til 31/5-1960.

Johan Bentzon henleder opmærksomheden på kontingentet til ISCM, som han finder for højt, idet ISCMs virksomhed efterhånden er reduceret til at arrangere en årlig musikfest — hvis udgifter betales af den sektion, der afholder festen - således at sektionernes kontingenter kun går til at betale jury'ens og Presidential Councils rejser. Han spørger, om den danske delegerede har haft lejlighed til at se ISCMs regnskab. — Hertil svarer formanden med at oplæse fra Vagn Jensens redegørelse fra møderne i Köln: »Forsamlingen lammedes over at erfare, at regnskabet udviste overskud.« Der gøres her opmærksom på, at den ny regel om, at ingen sektion kan indsende værker til den internationale jury, uden at sektionens kontingent er betalt, har medført, at samtlige kontingenter er indgået. Johan Bentzon henstiller til bestyrelsen, at denne vil arbejde for, at ISCM enten skal gøre noget mere for at formidle kontakten mellem de enkelte sektioner eller sætte kontingentet ned.

Formanden vil tage Johan Bentzons tanke op og tager henstillingen til efterretning.

Rask Nielsen udtaler en tak til formanden, fordi denne har overladt sit formandshonorar til koncertfonden af I960.

Johan Bentzon ønsker at tilslutte sig denne tak på forsamlingens vegne. Da der ikke fremkommer yderligere bemærkninger til regnskabet, er dette godkendt under meddelelse af decharge til bestyrelsen.

Generalforsamlingen fortsætter med valg til bestyrelsen. Efter tur afgår Jan Maegaard, Vagn Kappel og Kurt Ziener, der er villige til genvalg, og som formanden på bestyrelsens vegne foreslår genvalgte. Da der ikke er andre forslag, erklærer dirigenten d'herrer for genvalgte.

Næste punkt: Valg af tre suppleanter. Formanden anbefaler genvalg af de tre nuværende suppleanter: Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Peter Weis og Richard Dahl Eriksen. Johan Bentzon tilslutter sig denne anbefaling, og suppleanterne genvælges.

Statsautoriseret revisor H. C. Steen Hansen genvælges med akklamation.

Dagsordenens punkt 6, forslag fra bestyrelsen til ændringer i lovene: Formanden beder 1rs. Heering forelægge disr.e forslag, som han selv har været med til at udarbejde.

Dirigenten gør rede for, at da man stod overfor at skulle ændre et punkt i selskabets love - ifø'ge et forslag fra sidste års generalforsamling fra civilingeniør Juhl Pedersen, som har foreslået, at der indrømmes rabat til ægtefæller imod, at disse kun modtager l eksemplar af Dansk Musiktidsskrift — har man gerne villet benytte lejligheden til at finde frem til en bedre og klarere formulering af enkelte andre lovparagraffer, hvis fortolkning igennem årene har vist sig at kunne diskuteres. Han gennemgår de enkelte paragraffer i deres nuværende form og som bestyrelsen foreslår dem formulerede, idet han gør opmærksom på, at ifølge nugældende love kan selskabets love kun ændres ved enslydende vedtagelser af to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum, således at to tredjedele af de afgivne stemmer i begge tilfælde er for ændringsforslaget.

§ 4. Der foreslås følgende ordlyd: »Indmeldelser og udmeldelser har gyldighed fra den 1. juli. Udmeldelse skal ske ved henvendelse til selskabets kontor inden d. 15. juni for at være gyldig fra den følgende 1. juli.« - Ændringen vedtages enstemmigt.

§ 5. Der foreslås følgende ordlyd: »Kontingentet fastsættes af den årlige generalforsamling. Det opkræves forud enten samlet eller, såfremt det pågældende medlem ønsker det, i 2 rater pr. 1. september og 1. januar. Bestyrelsen kan bevilge medlemmer inden for samme husstand reduktion af kontingentet.« - Efter nogen diskussion vedtages forslaget enstemmigt.

§ 7. Dirigenten gør opmærksom på, at denne ændring skal ses i sammenhæng med ændringen af § 11 og foreslår, at man udsætter behandlingen.

§ 8, ændring af regnskabsåret. Ziener gør opmærksom på, at dette er en rent praktisk regnskabr»forenkling. — Forslaget vedtages enstemmigt.

§ 10, indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Efter nogen diskussion ændrer bestyrelsen det fremsatte forslag til: den indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel.

Efter en længere diskussion om indvarslingsfristen stemmes der om 3 forskellige forslag om tidsfrister (8, 10 og 14 dage), uden at de nødvendige % af stemmerne opnås. Efter en fornyet afstemning vedtages bestyrelsens forslag (14 dage) med 17 stemmer af ialt 25.

§ 11. Bestyrelsen foreslår følgende: »Forslag, som ønskes sat under behandling på den ordinære generalforsamling, skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen inden 15. juli det pågældende år.« Dirigenten gør opmærksom på, at forslag, som efter de nu gældende love skal være indsendt senest en uge inden generalforsamlingen, nok kan behandles på forsamlingen, men ikke vedtages (jfr. Juhl Pedersens forslag sidste år), hvilket man finder urimeligt. Endvidere gør han sig til talsmand for, at forslag også skal omfatte forslag til bestyrelsesog suppleantposterne, så man ikke år for år skal diskutere fortolkningen af lovene. Man har i det store og hele fulgt den praksis, at forslag til bestyrelsesposterne skulle indsendes før generalforsamlingen, medens forslag til valg af suppleanter kunne fremsættes på selve generalforsamlingen. Han erklærer, at det utvetydigt må fremgå af lovene, hvilken fremgangsmåde der skal være gældende.

Der udspandt sig herefter en meget lang diskussion med indlæg af Johan Bentzon, Fahnøe, Dahl Eriksen, Nørgård, Borup-Jørgensen og Mogens Andersen, og der stemmes til sidst om tre forslag: bestyrelsens: »Forslag, herunder også forslag til valg af bestyrelse og suppleanter - som ønskes sat under behandling og afstemning på den ordinære generalforsamling, skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen inden 15. juli det pågældende år«, 2. forslag: »alle tre suppleanter skal kunne opstilles og vælges på selve generalforsamlingen« og 3. forslag: »2 af suppleantposterne skal stå åbne for spontan opstilling på selve generalforsamlingen«. — Bestyrelsens forslag vedtoges med 17 stemmer.

Ændringerne vedrørende §§ 12, 13, 14 og 17 blev enstemmigt vedtaget. Desuden § 7. Under behandlingen af § 17 henstiller Ejnar Jacobsen til bestyrelsen, at censurudvalgets ene medlem skulle kunne være over 35 år. Johan Bentzon henstiller til bestyrelsen, at de to af censurudvalgets medlemmer ikke skal være medlemmer af bestyrelsen, så censurudvalget kan blive et supplement til bestyrelsen.

Eventuelt. Ejnar Jacobsen foreslår, at man kunne gøre noget for at få mere forbindelse med medlemmerne; han foreslår generalforsamlingen henlagt til om aftenen, eventuelt i forbindelse med en koncert, så medlemmerne havde større mulighed for fremmøde. Formanden vil tage tanken under overvejelse og glæder sig i øvrigt over fremmødet og gør opmærksom på, at en stor del af DUTs medlemmer er musikere, som ofte er optaget om aftenen, - og dirigenten erklærer, at et dårligt fremmøde på en generalforsamling ofte tyder på, at medlemmerne er tilfredse med bestyrelsens arbejde.

Ejnar Jacobsen omtaler endvidere tidligere tiders koncerter med diskussion, som var morsomme og levende. Der gøres her opmærksom på medlemsaftenerne, hvor der er diskussion og årsfesterne omtales. Formanden synes, at årsfesterne var hyggelige, men vi har intet orkester mere og ingen økonomisk basis for en sådan fest; han henstiller til Ejnar Jacobsen at møde, når der er diskussion. Mogens Andersen gør opmærksom på at DUT ikke har til opgave at arrangere noget for sine medlemmer — j f r.

formålsparagraffen.

Fahnøe anbefaler, at man finder frem til en ny måde at holde koncerter på og omtaler i denne forbindelse koncerten med Stockhausen, der holdt et indledende foredrag og hvor værket fremførtes to gange. Han efterlyser en statistik for besøget på Statens Museum for Kunst og mener, at man ved at få nogle store navne hertil ville stimulere koncertbesøget. Formanden gør opmærksom på, at besøget på Statens Museum for Kunst har været overordentlig tilfredsstillende.

Else Michelsen foreslår, at man kunne afholde koncerter på Ordrupgård, og formanden svarer, at koncerten under Den Danske Ballet- og Musik Festival skulle have fundet sted her, men da der udbrød brand og samlingen måtte evakueres, måtte dette opgives. Men både dr. Rostrup og DUT er meget interesserede i et samarbejde.

Dirigenten erklærer punkt 8 for uddebatteret og hæver generalforsamlingen.

Formanden bringer 1rs. Heering en hjertelig tak for hans ledelse af generalforsamlingen og takker for hans hjælp med at revidere lovene.

Ekstraordinær generalforsamling Den 21. november afholdtes ekstraordinær generalforsamling, ved hvilken lovændringerne tiltrådtes. Den endelige formulering publiceres i næste DM.

Bestyrelse og udvalg DUTs bestyrelse har konstitueret sig med Vagn Jensen som næstformand og Mogens Andersen, Per Nørgård og Peter Weis som koncertudvalg. I censurudvalget fortsætter Jan Maegaard, Per N or går d og Ib Norholm i turnus.

Indkaldelse til kommende sæson Komponister, der ønsker at forelægge værker til censur med henblik på den kommende sæson, må indlevere partitur (er) til selskabets kontor inden 1. februar 1961. Samtidig henstilles det til udøvende musikere at indgive programforslag til koncertserierne.