Musikalier

MUSIKALIER

GOTTFRIED MICHAEL KOENIG: »Essay«, Komposition für elektronische klänge 1957. Partitur zugleih technische Arbeitsanweisung. - Universal Edition (12885).

Partituret til denne elektroniske komposisjon av G. M. Koenig adskiller seg vesentlig fra tidligere elektroniske partiturer, idet vi her snarere får en arbeidsanvisning med forklaring av tekniske uttrykk, i stedet for som før - bl. a. i Stockhausens »Studio nr. 1« og Evangelistis »Incontro di faste« - en grafisk fremstilling av funksjonsforholdet frekvensbånd hastighet mot lydhyllingskurve i d B, som funks j on av båndhastigheten.

Grunnen til at Koenig foretrakk å gi en statistisk oppgave over de anvendte klanger samt produksjonen av disse, er ganske enkelt den at en grafisk fremstilling ville være bortimot en umulighet å lese helt tydelig.

Verket, som også er på engelsk, deler seg oppe i følgende hovedavsnitt: Selve materialet fra A til H), transformasjon av det foreliggende materiale (ringmodulasjon, transposisjon, filtrering, etterklangbehandling og intensitetsforløp i d B).

På forespørsel opplyste komponisten overfor meg at komposisjonen formelt sett var formet som en slags kanon.

Partituret kommer på ca. 20 n. kroner.
B. K.

* EGIL HOVLAND: Blokkjl&yte-dans for 2 sopranblokkfløyter og piano. - Harald Lyche & Co.s musikforlag. Drammen. Oslo 1958.

Dette lille stykke byder på en kærkommen lejlighed til sammenspil mellem to c""-fløjter og klaver, en kombination, som mærkeligt nok ikke forekommer særlig ofte i nyere »spillemusik«. Den charmerende lille dans bærer et vist præg af norsk folketone; et djærvt og muntert afsnit kontrasterer på virkningsfuld måde mod et mellemstykke af mere vemodig karakter. De to fløjtestemmer bevæger sig i hovedafsnittet gennemgående node mod node i en rytmisk enkel, melodisk fordringsløs og sammen med klaveret harmonisk problemfri sats. I mellemstykket anslås enkelte raffinerede strenge. Der er ikke tale om »moderne« musik, men blot om sundt musicere-»gods«. Stykket egner sig godt til undervisningsbrug, og det er en utvivlsom hjælp for de unge spilleres intonation, at de har klaverets faste stemning at lytte efter. Bortset fra at fløjte I kræver en god højde, er begge fløjtestemmer lette. Klaverpartiet stiller visse krav til pianistens klangsans og fintfølende behandling af instrumentet (der tænkes naturligvis her på elever). Belært af erfaringen advares for alle eventualiteters skyld mod den udbredte uskik at besætte fløjtestemmerne korisk, hvorved dansens lette charme forflygtiges. J.G.

13 MELODIER arrangert for 2 sopraner (blokkfløjter) av BJARNE LIAN. - Norsk Musikforlag A/S. Oslo 1958.

Disse tostemmige udsættelser af en række populære melodier af forskellig nationalitet er gennemgående ret enfoldige, og musikalsk vitaminindhold er der ikke meget af. Det skulle dog ikke være umuligt selv med tanke på børn at skrive blokfløjtemusik, som er lidt mere spændende og lidt mere velegnet til at skole den musikalske smag. Også på dette felt bør man være varsom med at lade sig lede af det, »som folk vil ha'«. J.G.

KR. WEINHOLT PETERSEN: Bonienes altflojieskole. - Gjellerup. 1958.

Den flittige blokfløjteskribent Kr. Weinholt Petersen har f øjet endnu et hefte til sin kendte blokfløjteserie, denne gang en altfløjteskole for børn. Skolen forudsætter nodekendskab, men er iøvrigt gjort så letfattelig, at den kan benyttes af begyndere på altfløjten. Det har været forfatterens hensigt, at de unge elever allerede fra første færd sættes i stand til at blæse små melodier, og i det hele taget optager selve melodispillet den væsentlige plads i skolen. Med klart blik for børnenes opfattelsesevne har K.W. P.

bygget skolen sådan op, at de gribetekniske færdigheder uden større problematik og på en næsten »legende« måde bibringes eleven.

En storartet idé er det, at eleven straks vænnes til at læse såvel klangnotation (8') som korisk notation (4'), hvorved vanskeligheden ved en senere omstilling elimineres. Melodistoffet, som for en væsentlig del skyldes K.W. P. selv, vidner om fortrolighed med det »blokflojtemæssige«, melodierne klæder instrumentet; om de vil more børnene er et andet spørgsmål, som ikke kan besvares generelt. Ind imellem de enstemmige melodier møder man små, nydelige duetter, som utvivlsomt vil fremme spillelysten hos de unge blæsere. Forfatterens erkendelse af værdien af udenadsspil (frigørelse fra nodebilledet, opøvelse i evnen at forestille sig intervallerne og koncentration om forholdet intervalgreb) kommer klart til udtryk, hvilket må hilses med ubetinget glæde. /. G.

PER NØRGÅRD: En Ammestuehistorie - Tivoli. Wilhelm Hansens skoleserie.

Per Nørgård har minst to skjelmer bak øret i disse sjarmerende småtingene som er blitt til med skolekor og -orkester for øye. Komponisten forsikrer i forordet at han er »inde i vanen med å skrive musik der ikke er for svær at synge (og ikke for let å glemme)«, og man skal villig innrømme ham at begge deler holder stikk i dette tilfelle. Blant annet blir en overbevist om at det slett ikke er nødvendig å uttrykke seg pr. tonika og dominant for at ungene skal trives. En kan bl. a. godt lure inn et frekt ciss i C-dur uten at noen tår skade på sin sjel. Ellers er bare å melde at klangapparatet er 1-3 stemmig kor, violiner, blokkfløyter, tromme, tamburin og ellers litt av hvert av selsomme slagog larmkilder. Jo dette skal nok bli greier! C. E.

GLASER/CARLSSON: Piano vågen 1. - Nordiska Musikforlaget.

Werner Wolf Glaser og Henry Carlsson er ved at udgive en klaverskole, kaldet »pianovägen«, hvoraf del l foreligger. Denne samling klaverstykker er, sammen med to følgende hefter, tænkt til brug ved gruppeundervisning. Til pædagogerne findes et kommenterende hefte, som redegør for det vigtigste af hvad man bør vide, når man skal undervise klaverelever i grupper. Metoden er baseret på Tonica-Do og iagttager ved siden af den tekniske opbygning en systematisk skoling af øret ved melodiske og rytmiske opgaver, til dels med brug af rytmeinstrumenter. Et meget tiltalende lille hefte, som kan anbefales. /. AL GUNNAR SØNSTEVOLD: To præludier for klaver. — Lyche.

To ganske korte klaverpræludier af den norske komponist Gunnar Sønstevold, to nydelige satser, der ikke rummer store udfør elsesmæssige problemer, men som til gengæld indeholder fin og stemningsmættet musik.
B. J.