uden titel

Københavns kommunale skolevæsen meddeler

I anledning af foreningens henvendelse i skrivelser af 22. december I960 og 6. maj 1961 skal man meddele, at skoledirektøren den 3. juni 1961 vil udsende cirkulære til samtlige skoler med følgende indhold: »Det meddeles herved, at de i cirkulære af 16. marts 1945 »fælles regler for musikundervisningen i Københavns kommuneskoler«, 2. afsnit, nævnte satser for betaling af undervisning i et instrument på skolerne fra 1. august 1961 er forhøjet månedlig til følgende: Hold på 3 elever à 17,- kr. og hold på 24,- kr. for 1/2 ugentlig enetime 2 elever à 25,- kr. for én ugentlig time. 36,- - - 3/4 - 48,- - - 1/1 Betalingen gælder 11 måneder af året«.

Det tilføjes, at der i disse satser er regnet med den honorarforhøjelse, der er ydet tjenestemændene siden 194$, samt den forventede forhøjelse pr. 1. april 1961.

sign. Harald Andersen.

Sommerferie-honorar

Ilse Meyer har tilskrevet bestyrelsen og har bedt os offentliggøre følgende:

Jeg vil gerne henlede bestyrelsens opmærksomhed på et problem af vital interesse for den privat-praktiserende, statsprøvede musikpædagog: Som bekendt står der på vore kvitteringer under undervisningsregler, pkt. 3: »For sommerferien (2 måneder) betales dog kun halvt honorar, således at der betales fuldt honorar for juni og august, men intet for juli«.

Men hvordan skal det gennemføres, når en elev enten begynder med undervisningen i løbet af foråret eller holder op med at tage undervisning i løbet af foråret eller ved sæsonens afslutning? I det første tilfælde bliver det en urimelig belastning for eleven at skulle betale en ekstra måned uden at have nydt en hel sæsons undervisning, mens det i det andet tilfælde vil være til ugunst for pædagogen, ikke at kunne opnå den velfortjente sommerferiebetaling.

Når eleverne har mulighed for at kunne sige op med én måneds varsel når som helst i løbet af sæsonen, ville det måske være praktisk at opkræve sommerferie-honoraret med en fast procentsats i hver undervisningsmåned, d.v.s. i 10 måneder. Jeg vil derfor gerne foreslå følgende ændring i undervisningsreglerne, pkt. 3: »For sommerferien (2 måneder) betales et tillæg på 10 % i hver undervisningsmåned«.

Jeg mener, at det vil være forkert, hvis man - så at sige stiltiende - forhøjede sit honorar tilsvarende for 10 måneder af året. Sommerferie-honoraret bør figurere som sådant i vore undervisningsregler, da det er en rimelig ret, som er almen anerkendt. nse Meyer.

Generalf orsamlingsreferat

Den 21. februar 1961 afholdtes generalforsamling på konservatoriet Til stede var samtlige bestyrelsesmedlemmer; der var fremmødt 22 medlemmer.

Formanden, mag. art. Henning Bro Rasmussen bød velkommen og foreslog landsretssagfører Helge Christophersen som dirigent af mødet. Da ingen andre forslag fremkom, betragtedes landsretssagfører Christophersen som valgt.

Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig. Man gik derefter over til de enkelte punkter på dagsordenen.

ad punkt 2. Formandens årsberetning.

Formanden oplæste årsberetningen (se »Musikpædagogen« for marts og maj d. å.)} som godkendtes enstemmigt.

ad punkt 3. Regnskabsaflæggelse.

Kassereren, fru Anne Birgit Møller aflagde derefter regnskab for I960. I forbindelse hermed gjorde hun opmærksom på, at medlemsrestancerne i år var lidt mindre, bl. a. fordi vi har ført en lidt strengere kurs ved indkasseringen af kontingentrestancer, for eksempel ved at lade sagerne gå til incasso på et tidligere tidspunkt end før. Vi har endvidere overvejet evt. at slette restanterne af foreningen og at offentliggøre navnene i medlemsbladet - altsammen naturligvis efter forudgående varsel.

Regnskabet godkendtes enstemmigt.

Dirigenten oplæste regnskaberne for året I960 for Musikpædagogisk Forenings medlems- og elevlegat samt for Gudda Behrends legat; de godkendtes enstemmigt. På samme måde oplæstes regnskabet for Musikpædagogisk Forenings Hjælpefond, og landsretssagfører Christophersen oplyste, at man har købt for yderligere 8000,- kr. obligationer i Landhypoteksforeningen.

Ellen Jørgensen spurgte, hvorfor man ikke havde indkøbt de pågældende obligationer i årets løb, men ventet indtil nu og derved mistet en del renteindtægt. Hertil svarede landsretssagfører Christophersen, at bestyrelsen nødvendigvis måtte have et beløb til sin rådighed (på giro-kontoen).

Regnskabet godkendtes enstemmigt.

Regnskaberne for Augusta Jurgensens mindelegat og Kamma Christoffersens legat godkendtes ligeledes enstemmigt.

ad punkt 4- Medlemskontingent.

Bestyrelsens forslag om uændret kontingent blev vedtaget.

ad punkt 5. Valg af formand.

Valg af formand bortfaldt i år.

ad punkt 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

Ingeborg Strøyberg genvalgtes, og endvidere valgtes Friedrich Gürtler, Ruth Savery Trojaborg og Margit Raae enstemmigt.

Knud Skytte Birkefeldt havde ønsket at fratræde som repræsentant for Jylland. I hans sted er valgt Willy Carlo Christensen.

For Fy ns-kredsen fortsætter Svend Aage Spange.

Formanden takkede samtlige afgående medlemmer.

Randi Teglbjærg følte sig foranlediget til at kommentere sin fratræden uden for tur, som hun begrundede med manglende tid. Hun havde grund til at være glad for den periode, hun havde fået lov at være med i bestyrelsens arbejde, men fandt, at hun ikke havde det nødvendige overskud til den indsats, der krævedes. I øvrigt takkede hun den samlede bestyrelse, af hvilken hun i håb om ikke at fornærme nogen - anså Carly Orneborg for et særlig vigtigt medlem.

ad punkt 7. Valg af suppleant.

Formanden takkede fru Agnete Foght Krarup for hendes arbejde i bestyrelsen. I hendes sted valgtes enstemmigt C. Fred. Biilmann-Petersen.

Formanden overrakte alle afgående bestyrelsesmedlemmer blomsterbuketter.

ad punkt 8. Valg af kritisk revisor.

Valg af kritisk revisor bortfaldt i år.

ad punkt 9- Eventuelt.

Under henvisning til Henning Bro Rasmussens artikel i »Musikpædagogen« nr. 6, sept. I960, ønskede Karen Rasmussen at vide, om der forelå noget nyt om »Den blå betænkning«. Bro Rasmussen svarede, at »Den blå betænkning«s indhold vedrørende sang og musik i skolen var blevet fremlagt på Danmarks Sanglærerforenings sommerstævne på Vallekilde i sommer. Formanden havde med sin artikel ønsket at gøre medlemmerne bekendt med de tanker, som var kommet til udtryk her. Imidlertid er sagen gået i udvalg, og der foreligger endnu ikke noget håndgribeligt. Så snart dette er tilfældet, vil det fremkomme i bladet. I øvrigt syntes de omtalte 85 pct. statsrefusion at have været møntet på helt andre ting end musikundervisningen.

Ellen Jørgensen havde skriftligt bedt om lejlighed til at fremføre et forslag gående ud på, at alle medlemmer over 70 år skulle være kontingentfri. Hun henvendte sig nu til forsamlingen desangående.

Formanden takkede Ellen Jørgensen for den gode idé og tilføjede, at spørgsmålet allerede havde været diskuteret i bestyrelsen. Man ville i og for sig også gerne gå ind for det, dog nødigt således, at kontingentfriheden blev gjort generel, eller med andre ord indtrådte automatisk ved det fyldte 70. år. Det har hidtil været sådan, at ældre medlemmer — også under 70 år — der gerne ville blive stående i foreningen, men ikke længere havde råd (ofte på grund af uarbejdsdygtighed), simpelt hen fik tilbud om kontingentfrit medlemsskab. Formanden ville gerne sætte spørgsmålet på dagsordenen for næste generalforsamling og anmodede Ellen Jørgensen om sammen med bestyrelsen at udarbejde et forslag (bl. a.

på baggrund af de mange udtalelser og forslag, der fremkom fra forsamlingen).

Ellen Jørgensen ønskede sagen afgjort med det samme.

Ilse Meyer foreslog, at man skrev til alle, når de var fyldt 70, og forespurgte, om de ønskede at være kontingentfri.

Povl Fledelius syntes ikke om den tanke at gøre alle 70-årige kontingentfri, men foretrak at man tog stilling til hvert enkelt tilfælde.

Kassereren indvendte til Ilse Meyers forslag, at bestyrelsen ikke kendte alle medlemmernes alder.

Hun oplyste endvidere, at vi har ca. 35 kontingentfri medlemmer.

Næstformanden fandt forsamlingen for lille til at vedtage et forslag nu; han bad i øvrigt medlemmerne om til stadighed at lade bestyrelsen vide, om de kender medlemmer, der har behov for at blive kontingentfri (uanset alder).

Ilse Meyer mente, at de medlemmer, der var mødt frem, var kompetente til at stemme om de indkomne forslag.

Alice von der Osten mente heller ikke, at det ville være rigtigt at gøre det til en fast regel.

Da Ellen Jørgensens forslag var indsendt rettidigt, blev det sluttelig vedtaget at foretage en afstemning om, hvorvidt sagen skulle afgøres på denne generalforsamling eller ved en senere lejlighed. Med 19 stemmer mod 13 blev det vedtaget at udskyde afgørelsen.

Inger Loudrup ville gerne vide, hvor lang tid i forvejen man skulle indsende et forslag, for at få det trykt på dagsordenen i »Musikpædagogen«.

Formanden lovede at sætte et varsel i bladet i god tid i forvejen næste år.

Videre spurgte Inger Loudrup — under henvisning til årsberetningen - om man i fremtiden ville udelukke sådanne elever fra Tivolikoncerten, der blev indstillet i instrumenter, der ikke var deres læreres hovedfag.

Formanden svarede i overensstemmelse med beretningen, at det til syvende og sidst er censurkomiteen, der udtager eleverne, og at det er præstationerne og hermed hensynet til koncerten, der gør udslaget.

Ilse Meyer spurgte, om man til Tivolikoncerten også vil tage f. eks. sangelever af klaverpædagoger, etc.

Formanden svarede, at man ville følge den hidtidige praksis.

Endelig ville Inger Loudrup gerne vide, om foreningen vil forbyde sine medlemmer at annoncere med andre fag end deres hovedfag.

Formanden svarede, at man nødigt ville anvende noget så drastisk som forbud, men at det vel måtte anses for mest korrekt og i overensstemmelse med eksamensbeviset, at man kun benytter betegnelsen »statsprøvet musikpædagog« i forbindelse med sit, henholdsvis sine, hovedfag.

Povl Fledelius mente, at man absolut kun burde annoncere med »statsprøvet« i forbindelse med hovedfaget, dels på grund af eksamensbevisets ordlyd, dels fordi erfaringen viste, at dygtighed inden for ét fag på ingen måde var garanti for en tilsvarende dygtighed inden for et andet, ja, man havde endog eksempler på, at pædagoger, der havde aflagt en udmærket prøve i ét fag, senere var dumpet i et andet.

Inger Loudrup fremsatte herefter forslag om, at der på det sted i medlemslisten, hvor pædagogerne er opført under deres hovedfag, tilføjes en parentes med de fag, som den pågældende pædagog desuden underviser i. Hun gjorde bl. a. gældende, at de klaverpædagoger, der har gjort et stort arbejde for blokfløjten, burde have lov til at have den med i medlemslisten.

Povl Fledelius ønskede at holde linierne klare, idet han bl. a. gjorde opmærksom på, at selv om der selvfølgelig er mange klaverpædagoger, der underviser udmærket i blokfløjte, er der også mange, der kun gør det nødtørftigt.

Formanden mente, at det ville blive svært at trække grænsen for, hvad der skulle med i medlemslisten, hvis bifagene også skulle med.

Næstformanden mente, at man forringer sin eksamen, hvis man blander fagene.

Herefter takkede formanden dirigenten, Birthe Jensen takkede formanden og bestyrelsen for årets arbejde, og sluttelig erklærede dirigenten generalforsamlingen for hævet.

Henning Bro 'Rasmussen. Helge Chrislophersen.

Margrethe Dahl t Musikpædagogen Margrethe Dahl døde den 9. maj ret pludseligt. For den, der kendte Margrethe Dahl, var det uforståeligt, at hun skulle gå bort efter ganske få dages sygdom, fremkaldt af en blodprop i hjertet. Hun virkede til det sidste rask og munter og tog levende del i alt, hvad der havde hendes interesse. - Margrethe Dahl var både af udseende og sind så ung, at man vægrede sig ved at tro, det var 75 år, hun fyldte for kort tid siden.

Hun var fuld af vigeur og levende optaget af alt inden for musikken, ligesom hun til stadighed dyrkede litteraturen, især værker, der omhandlede kulturhistorie.

Som ung studerede Margrethe Dahl klaverspil, først ved det kongelige musikkonservatorium i København og senere på konservatoriet i Dresden, og endnu deltog hun i ugentlige kammermusikaftner og satte sig desuden ind i, hvad der kom af nyere klaverlitteratur.

Med sin sikre musikalitet og pædagogiske viden og interesse var hun en række år en fremragende lærerinde for de vordende pædagoger på det kongelige musikkonservatoriums pædagogiske kursus og viste her en intuitiv sans for at kalde de pædagogiske evner frem i kandidaterne. Margrethe Dahl var i sin pædagogiske vejledning rolig og tilbageholdende, men dog bestemt, og forstod på en overbevisende måde at få kandidaterne til at arbejde således, at musikken blev levende for eleverne. Disse egenskaber gjorde også, at hun lige til det sidste var en selvskreven censor ved musikpædagogisk eksamen.

Margrethe Dahl var en af de første i Danmark, der satte sig ind i Tonica-Do og anvendte den som led i elementærundervisningen, og hun var desuden medarbejder ved en lille klaverskole for begyndere »Trin for trin« og ved en bog omhandlende pædagogisk vejledning »Godt begyndt«.

Margrethe Dahl var et uhyre beskedent menneske, der altid helst holdt sig i baggrunden, men på grund af sin viden og fine menneskelige forståelse, blev hun en forgrundsfigur inden for dansk musikpædagogik, der nu har lidt et smerteligt tab ved hendes bortgang. Knud Leopold Nielsen.

Mp Fs årsfest 25. maj mødtes Mp Fs medlemmer i det gamle hofteater på Christiansborg. Straks, når man kommer ind i dette kunstens gamle tempel, mødes man af et sus af fortidens store minder. Enhver, der blot har en anelse af interesse for teatrets og koncertsalens kunst, må fornemme stemningen, må med ærbødighed betragte disse skønne rum og denne enestående samling. Føler man ikke en forunderlig kontakt, når man ser lokker af fru Heibergs hår, eller den taktstok, der lå i hånden på N. W. Gade, H. C. Lumbye, eller narhvalstaktstokken, som Georg Høeberg fik af grønlænderne, da han dirigerede »Kaddara«? Man kunne blive ved - det var også aftenens foredragsholder, den strålende oplagte, uhyre vidende dr. Robert Neiiendams ord, da han fortalte om stedets historie med særlig henblik på den musikalske side. - Som dr.

Neiiendam sagde: »Stedet driver af historie«.

Efter dr. Neiiendams livfulde foredrag fik vi lejlighed til at høre toner »fra tiden« på tidens instrumenter, spinet, gambe, blokfløjte, og de fortræffelige kunstnere fremtryllede ved deres spil hele det gamle hofteaters stemning og charme, man anede stadig mindernes sagte susen. Efter besøget på hofteatret mødtes man, faktisk også på musikhistorisk grund, i restaurant Kongens Haver, over for Weyses sidste bolig i Kronprinsessegade. Ved festligt dækkede borde samledes man nu til hyggeligt samvær. Formanden bød alle, og særlig aftenens foredragsholder, dr. Neiiendam, hjertelig velkommen og uddybede sin tak til dr. Neiiendam, der som skaberen af det i hele verden enestående teatermuseum, har skabt en kulturværdi, som til sene tider vil give stof til studier for kunsthistorikere, pædagoger og alle, der er interesserede i ordets og musikkens kunst.

Som et lille lystigt intermezzo bortloddedes til fordel for hjælpefonden en henrivende stramaj pude, som frk. Damgaard havde skænket til formålet. Vagn Hedemann.

Ge ne rå l p ro ve kort til torsdagskoncerterne Medlemmer, der ikke tidligere har modtaget kort til generalprøverne på torsdagskoncerterne i radiohuset, bedes, såfremt de ønsker at få kort til sæsonen 1961-02, snarest indsende meddelelse herom til Mp Fs kontor.

Mp Fs kontor holder sommerferielukket i tiden 15. juni til 13. august.

Eksamenskommissionen Efter mange års formandsskab for eksamenskommissionen for den musikpædagogiske eksamen har lektor Povl Fledelius ønsket at trække sig tilbage fra denne krævende post.

Det er ikke noget ringe arbejde at tilrettelægge og gennemføre de mange musikpædagogiske eksaminer i København og i Århus med eksamensledere, censorer, tilstillede elever etc., og det er heller ikke noget ringe arbejde at varetage korrespondancen med spørgsmål og problemer vedrørende de musikpædagogiske eksaminer.

Povl Fledelius har alle de gode egenskaber, der gjorde det selvfølgeligt, at han skulle beklæde formandsposten, da kommissionens første formand, professor Finn Høffding i 1946 fratrådte. Povl Fledelius har da i 15 år samvittighedsfuldt og dygtigt stået i spidsen for kommissionen, og hans efterfølger vil på den ene side få et let hverv, fordi arbejdet ligger i faste og gode rammer, på den anden side vil det blive et vanskeligt job, fordi det vil være svært at tumle de mange menneskelige og tekniske problemer med den samme naturlighed og sikkerhed, som Povl Fledelius har kunnet.

Mp F har ifølge sagens natur et nært tilknytningsforhold til eksamenskommissionen og står derfor også i gæld til Povl Fledelius for hans arbejde for denne væsentlige side af dansk musikpædagogik.

Henning Bro Rasmussen.

Tivolikoncerten Trods det meget korte varsel medlemmerne fik til anmeldelse af elever til Mp Fs forestående propaganda-koncert i Tivoli den 10.

september, var antallet af elever og musikværker i år usædvanligt stort. Censurkomiteen har overhørt 45 solister og ensembler og har herunder taget stilling til fremførelsen af 66 musikværker.

Musikpædagogisk Forening Kontor: kl. 9-13 (undtagen lørdag).

Frederiksborggade 50, Kbh. K, tlf. BYen 4021.

Formand: Henning Bro Rasmussen. Næstformand: Hárala Bjerg Emborg. Sekretær: Bellis Stedsirup.

Kasserer: Margit Raae. - Ruth Savery Trojaborg, Friedrich Gürtler. - Ingeborg Strøyberg.

ÅRHUS: Willy Carlo Christensen.

ODENSE: Svend Aage Spange.

Juridisk konsulent: Lrsagfører Helge Christophersen, Vester Voldgade 96, V.

»Musikpædagogen« udgives af bestyrelsen for Musikpædagogisk Forening under redaktion af et udvalg. Ansvarshavende: Henning Bro Rasmussen.