Grammofonplader på bibliotekerne

Af
| DMT Årgang 36 (1961) nr. 08 - side 313-315

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Grammofonplader på bibliotekerne

Langvarige drøftelser om mulighederne for at bibliotekerne kunne komme til at rumme musikplader til studiebrug og evt. udlån har været lige ved at finde sin heldige udgang. Da sagen trods alt strandede på allerhøjeste sted, har Foreningen af danske Musikbibliotekarer og Musikpædagogisk Forening afsendt følgende resolution:

Til ministeriet for kulturelle anliggender Sct. Annæ Plads, København K d. 1. november 1961

Undertegnede retter herved henvendelse til ministeriet i anledning af problemerne om statsstøtte til bibliotekernes audiovisuelle service. I juli-nummeret af Bogens Verden blev det meddelt, at spørgsmålet om statstilskud til audiovisuelt materiale har været behandlet af undervisningsministeriet efter henvendelse fra Biblioteksrådet. Efter undervisningsministeriets afgørelse skulle det ikke være muligt for folkebibliotekerne at indkøbe musikplader med statstilskud. Denne afgørelse, der betyder en alvorlig hæmning af den naturlige udvikling af det musikkulturelle arbejde, skyldes næppe uvilje fra undervisningsministeriets side. Begrundelsen var, at støtte til musikplader ikke har hjemmel i den nu gældende bibliotekslov. Da undervisningsministeriet på andre punkter har vist sig forstående over for tanken om en offentlig grammofonservice, og da den enstemmige indstilling fra Biblioteksrådet kan tages som et udtryk for den bedste vilje fra biblioteksvæsenets side, må afgørelsen anses for at være af formel karakter.

Undertegnede repræsentanter for dansk musikpædagogik og for det folkelige musikkulturelle arbejde udtrykker derfor ønsket om, at man snarest muligt søger at revidere loven eller på anden måde ændre den således, at den kommer på højde med situationen. I dag er det selvfølge i de fleste lande verden over, at grammofonen hører hjemme i den biblioteksmæssige musik-service. Statsstøtte til indkøb af grammofonplader bør snarest muligt legaliseres.

Og indtil dette er sket, skal der herved rettes en appel til de lokale myndigheder i byråd og kommunalbestyrelser om, at de vil være imødekommende over for biblioteker, der ønsker at påbegynde den stærkt tiltrængte grammofonservice.

Med særdeles agtelse Henning Bro Rasmussen, seminarielærer, mag. art.

Formand for Musikpædagogisk Forening.

Erling Winkel, bibliotekar, mag. art.

Formand for Foreningen af danske Musikbibliotekarer.

Under henvisning til vedlagte skrivelser har denne henvendelse fået støtte fra følgende sammenslutninger og institutioner: De danske folke-musikskoler, Danmarks Sanglærerforening, Foreningen af Sanglærere ved Gymnasieskolerne, Københavns Kommuneskolers Sanglærerforening, Det kgl. danske Musikkonservatorium, Nordjysk Musikkonservatorium, Det fynske Musikkonservatorium, Det jyske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium.

Ekstraordinær generalforsamling Fredag den 27. oktober afholdtes der ekstraordinær generalforsamling på N. Zahles Seminarium med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent.

2. Forhøjelse af minimumshonoraret. Bestyrelsen foreslår minimumshonoraret hævet til kr. 12,- i Storkøbenhavn og kr. 11,- i provinsen.

Til stede var 7 bestyrelsesmedlemmer og 20 medlemmer.

ad. 1. Formanden, Henning Bro Rasmussen, bød forsamlingen velkommen og foreslog derefter landsretssagfører Helge Christophersen valgt som dirigent. Landsretssagfører Christophersen valgtes med akklamation.

Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.

ad 2. Formanden gjorde rede for baggrunden for bestyrelsens forslag og meddelte, at skolerne har forhøjet minimumshonoraret pr. 1. august i år, samt at Københavns kommunes skoledirektion i cirkulære vedrørende forhøjelsen udtrykkeligt understreger, at honoraret gælder for 11 måneder af året.

Et brev fra Mary Rostgaard Evald oplæstes for forsamlingen. Det indeholdt forslag om, at honoraret skulle fastsættes ens for København og provinsen. Man mente, provinsens medlemmer burde have lejlighed til at stemme herom.

Else Tauber spurgte, hvornår forhøjelsen skulle træde i kraft, og om den også skulle gælde for gamle elever. Formanden svarede, at det måtte overlades til hver enkelt at tage bestemmelse desangående, men at forhøjelsen burde træde i kraft straks for nye elever og så hurtigt som muligt for gamle elever.

Ilse Meyer mente, man burde sætte en skæringsdato.

Der blev foretaget afstemning om bestyrelsens forslag. 23 stemte for (heraf 3 skriftligt indsendte) og 2 (begge skriftligt indsendte) imod forhøjelsen af minimumshonoraret til kr. 12,- i Storkøbenhavn og kr. 11,- i provinsen.

Ingeborg Jensen spurgte, om forhøjelsen ville blive bekendtgjort. Formanden svarede, at bekendtgørelse vil finde sted i »Musikpædagogen«, og at vi desuden har trykte blanketter, som angiver minimumshonoreret.

Dirigenten erklærede generalforsamlingen for hævet.

Henning Bro Rasmussen.

Helge Christopher sen.

Nutidig musik og musikpædagogerne Der er en kløft mellem på den ene side moderne musik (bedre måske kaldet nutidig musik) og på den anden side publikum, musikere og pædagoger. Nutidig musik opfattes af de fleste under sidste kategori som en specialitet, en eksklusiv kunstart for de få.

Mange pædagogers grunde til kun tøvende at give sig i lag med denne musik er bl. a. at stilarterne i nutidig musik er uklare, upræcise, at værkerne ofte er for komplicerede.

Der råder også en masse vaneforstillinger, som har deres rod i den klassiske musiks trekiangbestemte musik, og 8-taktsgruppering og i den klassiske musiks overskuelighed og klangidealer. Såvel mange pædagoger som mange af deres elever er inde i denne onde cirkel, som de har meget svært ved at træde ud af.

Ovenstående betragtninger fremsattes af Per Nørgaard ved det diskussionsmøde, der var arrangeret af Mp F, DUT og sanglærerforeningerne den 15. oktober på N. Zahles Seminarium. Mødet, der var besøgt af en større skare diskussionslystne pædagoger, drøftede nutidig musiks forhold til pædagogikken i skolen og i de statsprøvede musikpædagogers praksis.

Harald Emborg gav bolden op: er pædagogerne de eneste, der skal føle et ansvar for børnene og de unges forhold til den nye musik? Hvad med komponisterne? Per Nørgaard erklærede sig villig til som komponist at være med til at bære ansvaret, men beskyldte pædagogerne for ofte kun med valenhed at gå ind for den nye musik. Lidt Bartok her og lidt Carl Nielsen hist og så tror man, at man har gjort noget for samtidens musik! Adjunkt Jens Østergaard var villig til at undervise i al den nye musik han kunne overkomme, men da han også følte ansvar over for musikhistoriens øvrige epoker, og da den tid der var til rådighed for ham i musikundervisningen på gymnasiet var meget begrænset, måtte han med omhu vælge de musikalske værker, han skulle vise eleverne.

Peter Weh mente bl. a., at man kendte ny musiks kvalitet på den slidstyrke den havde.

Ofte gav man imidlertid ikke den nye musik chancer nok for at bevise sin slidstyrke. Weis anviste dog en række værker af nyere dato, som han mente havde bevist sin slidstyrke, værker, som var lagret tilstrækkeligt til at man turde anbefale dem til undervisning.

I den følgende almindelige debat påpegede Knud Leopold Nielsen den vanskelighed, der ligger i at børnene allerede førend de kommer til pædagogerne er lagt i dur-mols lænker. De vil helst bygge videre på det de kender og vil kun nødigt være med til et helt andet tonesprog. Da interessen skal drive værket, og da en af pædagogens opgaver må være at gøre børnene og de unge glade for at drive musik, skal nyere musik vælges til dem med stor omhu. Adjunkt Povl Aagaard efterlyste klare vejledninger i de nye værker i stedet for de dunkle manifester, man ofte var henvist til. Gunnar Heer21 p ønskede en klar redegørelse for, hvad det er for en ny musik, pædagogerne skal gå ind for. Heerup påpegede også det mærkværdige i, at det i vore dage er komponisterne, der stiller publikum opgaver, hvor det førhen var samfundet, der stillede komponisterne opgaver.

Denne udvikling var en følge af menneskets sociale frigørelse gennem det sidste halvandet århundrede. Per Nørgaard definerede den musik, der skal undervises i som den, den enkelte var begejstret for. Anden musik skal man lade ligge. Jolanda Rodio mente, diskussionen havde glemt barnet. Den moderne opdragelse skyder børnene væk fra musikken ved ikke at lære dem at koncentrere sig. De fleste børn har en medfødt musikalitet, som imidlertid dræbes af en ofte utilstrækkelig undervisning. Overlærer Axel Olesen efterlyste som middel til at bringe børnene nærmere de nyere toner flere sange i et nutidigt tonesprog.

Var man så med den diskussionsaften egentlig kommet videre mod en klaring af problemerne? Svaret må være både nej og ja.

Vi underviser vel i dag omtrent som vi gjorde før debatten, og komponisterne har vel næppe nået endnu at gribe pennen for at opfylde vore ønsker, men parterne har alligevel haft den kontakt med hinanden, som med mellemrum skal til for at rense luften og for at give hinanden inspiration og håndslag.

Tilslutningen til mødet viste fra pædagogisk hold stor positiv interesse for det evigt aktuelle problem. H. B. R.

Blokfløjtestudiekredsen fortsætter sine mødeaftener på Konservatoriet tirsdagene den 9. januar, 6. februar, 6.

marts og 3. april: På programmet står kammermusikinstruktion, korisk sammenspil og blokfløjtemetodik ved Karin Dupont, Kj. Mardahl, E. Rosenkilde Larsen og J. Glode.

Tilmeldelse af evt. nye medlemmer kan ske ved henvendelse til statsprøvet musikpædagog Karin Dupont — tlf. 81 21 06.

Nye statsprøvede musikpædagoger 1 961 KLAVER Birgitte Baur, Gentofte Elin Bruun, Bogense Hanne Enkegaard, Esbjerg Karen Kjæru If T Hansen, Tåstrup Conni Jensen, København (udmærkelse) Connie Jensen, Esbjerg Liss Jensen, Esbjerg Frode H. Jørgensen, Vordingborg Kæthe Kristiansen, Birkerød Vera Krogh, Kolding.

Vibeke Lautrup, København Grethe Lund-Sørensen, Randers Inge-Bente Grønning Mikkelsen, Århus Kirsten Grundfør Møller, København Ingrid Nielsen, København Ruth Hovgaard Nielsen, Ryslinge Jacob Renner, København Birgit Sparre-Petersen, Århus Karen Steengaard, Esbjerg Alice Christensen Testrup, Virum Merete Westergaard, København (udmærkelse) VIOLIN Svend Børge Jensen, Ålborg (udmærkelse) Torben Köhler Johansen, Nyborg Henrik Holten Krarup, København Hans Peter Lai, Århus SANG Poula Busch, Århus Bente Ruager, Århus BLOKFLØJTE Esther Aagaard, Fredericia Hanne Margrethe Plaetner, Kalundborg ORGEL Per Kynne Frandsen, Fredensborg (udmærkelse) GUITAR Gary C. Martin, København KORLEDELSE OG HØRELÆRE VED FOLKEMUSIKSKOLER Mette Konow, København Elizabeth Tramsen, København Musikpædagogens januarnummer vil indeholde indkaldelse til generalforsamlingen i februar, bilagt regnskaber for foreningen og dens legater og fonds. Stof til januarnummeret må være redaktionen i hænde inden nytår.

Musikpædagogisk Forening Kontor: kl. 9-13 (undtagen lørdag).

Frederiksborggade 50, Kbh. K. Telf. BYen 4021.

»Musikpædagogen« udgives af bestyrelsen for Musikpædagogisk Forening under redaktion af et udvalg. Ansvarshavende: Henning Bro Rasmussen.

Årgang 36/1961, nr. 08