Hilsen fra musikbibliotekaren

Hilsen fra musikbibliotekaren

Oktober 1960 stiftedes Foreningen af danske musikbibliotekarer. I sommerens løb er der dannet en dansk afdeling af AIBM, det betyder: Association Internationale des Bibliothèques Musicales. Kort og godt: Bibliotekernes musikfolk har organiseret sig og er klar til at tage fat på de foreliggende opgaver. Man har ved mange tidligere lejligheder gjort musikfolk opmærksom på bibliotekernes eksistens. Det skal gøres igen, dels fordi det er ærgerligt at ikke flere gør brug af de mulige fordele, dels fordi hele den biblioteksmæssige musikservice er i udvikling og gerne skulle forbedres fra år til år.

Vi ønsker i hvert fald, at det ikke må skyldes manglende viden, når man ikke benytter os. Vi kan byde Dem på gratis benyttelse af noder samt på bøger og tidsskrifter vedrørende musik. Flere steder i landet kan De på lempelige vilkår få lokaler til studiekredse og til sammenkomster af fagligt tilsnit (dog næppe til direkte undervisning). Gennem bibliotekerne kan der rekvireres grammofonplader fra Det nationale diskotek; det må dog tilføjes, at denne service er ny, og at vi forhåbentlig kan etablere pladeservice på ren biblioteksmæssig basis inden for en nogenlunde overskuelig fremtid.

Under alle omstændigheder imødeser vi en udvikling. Det kan dog kun ske under forudsætning af nøje kontakt med vore benyttere. Nu må læserne ikke tro, at vi vil puste os op blot for at få statistikken sat i vejret.I og for sig har dansk biblioteksvæsen næverne fulde. Med sit nuværende personale og med de rådende lokaleforhold er der intet overskud af arbejdskapacitet. Der findes biblioteksfolk, der frabeder sig reklame, idet de vanskeligt vil kunne klare en større tilstrømning. Den slags skal man nu ikke lade sig skræmme af. I disse år udbygger biblioteksskolen sin virksomhed, både med kursus for nuværende bibliotekarer og uddannelse af kommende tiders personale. Biblioteksbyggeriet, der i en årrække har været hæmmet af boligministeriets restriktioner, forventes at kunne udfolde sig mere planmæssigt i de kommende år. I den forbindelse må det nævnes, at biblioteksbyggeriet i mange henseender kædes sammen med etablering af huse for ungdomsliv og kulturvirksomhed. Mon ikke vi her står overfor en del berøringspunkter mellem bibliotek og musikliv?

I det hele taget gælder det om at leve op til de musikkulturelle opgaver, som stilles med henblik på fritidsbeskæftigelse og almindeligt oplysningsarbejde. Til enhver tid bliver det naturligvis den pædagogiske aktivitet, der afgør den musikkulturelle udvikling. Begrebet musikpædagogik må her opfattes i bredest mulige forstand. Manglen på lærere og ledere er desværre stor rundt omkring i landet, især i de mindre byer og på landet. Egentlig undervisning eller musikgennemgang vil musikbibliotekarer normalt ikke indlade sig på. Det vil kunne ske undtagelsesvis, når pædagogen og bibliotekaren er samme person. I den forbindelse skal det nævnes, at det flere steder på landet ganske naturligt er en lærer, der forestår biblioteket.

Når det har været drøftet, om man i de mindre byer og på landet kunne forene forskellige musikalske gøremål, f. eks. organistvirksomhed og musikundervisning, er det muligt, at man ikke bør udelukke betragtninger vedrørende det biblioteksmæssige. Nogle realiteter kan man endnu ikke støtte sig til; men er det mon ganske utænkeligt, at f. eks. en student af musiklinien tager en biblioteksuddannelse, holder de musikalske færdigheder ved lige og ved ansættelse under et centralbibliotek sættes ind på oplandstjeneste? I og for sig skulle en kombination af de nævnte færdigheder kunne være nyttig mange steder. Man kan dog ikke forvente, at noget bibliotek er særligt interesseret i deltidsbibliotekarer. Et andet er, at der er en rimelig mulighed for at give musikfolk et bibliotekskursus, af kortere eller længere varighed. Det er sket, at Danmarks biblioteksskole har været imødekommende overfor ønsker om at arrangere regulære bibliotekskursus for grupper af fagfolk. Man kunne udmærket godt tænke sig, at konservatoriernes vordende musikpædagoger med godt udbytte kunne deltage i et til formålet tilrettelagt kursus. Det vil være uforsigtigt at påstå, at det kan berettige deltagerne til nogen form for embedsmæssig konsulentvirksomhed ved provinsbiblioteker i musikalske anliggender. Vi kan dog ikke på nogen måde benægte, at det ville skabe bedre kontakt mellem musikpædagogik og bibliotek og derigennem forbedre mulighederne for det musikkulturelle arbejde. Et andet er, at blot en ganske elementær vejledning i biblioteksbenyttelse kan stimulere arbejdet for alle musikfolk.

Det gælder jo blot én gang for alle at indstille sig på at udnytte bibliotekets muligheder. Mange har det sikkert på den måde, at de blot skal overvinde en smule generthed. Vi har det jo allesammen således, at vi har vore »faste« ting, bøger, noder, plader, som vi kender så godt som det er gørligt, og som vi bruger og som vi vender tilbage til med passende mellemrum. Men ingen må i dag standse ved det indarbejdede. Vi har som musikfolk det privilegium, at vi aldrig behøver at kede os eller gå i stå. Der vil altid være nok at tage fat på. De bedste af vore musikhandlere sender os ting til gennemsyn. Men iøvrigt er biblioteket stedet, hvor man orienterer sig.

I ganske særlig grad vælder det idag frem med spille-, skole- og husmusik. I mange henseender går udviklingen i den retning, at der bliver større forskel på musik som man hører på og nyder som kunstværk og på den musik, som man selv spiller for at få rørt organismen og få udløsning for sin trang til at udfolde sig musikalsk. For den sidstnævnte kategoris vedkommende, ja for det musikkulturelle oplysningsarbejde i det hele taget, kunne man nok behøve en udvidet service fra bibliotekernes side. Især da man de kommende år må forvente en stærk udvidelse, skulle der være motivering for etablering af en særlig musikpædagogisk biblioteksmæssig musikservice, stadig forstået i videst muligt omfang. En sådan service må bygge på en art bedømmelse og en udvælgelsesproces. Det vil være sundt at få etableret en art institution, der gennemprøver og bedømmer materialet. En sådan virksomhed vil sikkert bedst sættes i gang gennem samarbejde mellem musikhandelen, biblioteksvæsenet, musikpædagoger og aktive musikere.

I det hele taget er det ganske utænkeligt, at en biblioteksmæssig musikservice kan blive helt effektiv uden nøje kontakt med aktive musikfolk. Her må alle være med. Enhver må fremføre sine ønsker. Ingen må lade sig standse af, at en node er udlånt eller ikke findes i det nærmeste bibliotek. Alt kan fremskaffes, bogstavelig talt fra hele Verden. Og man er altid velkommen til at foreslå anskaffelser. Ikke nok med det: Såfremt der er grund til misfornøjelse med ekspedition eller indretning, og især hvis beklagelsen munder ud i positive forslag til forbedring, bør der siges til på rette sted. Musikbibliotekarens gerning står idag i de store forventningers tegn. Disse forventninger kan ikke fuldtud virkeliggøres, medmindre benytterne tilkendegiver, hvad der er behov for. Biblio tekernes musikservice kan blive en overordentlig værdifuld hjælp i det musikkulturelle arbejde. Men først må man dokumentere, at der er brug for alt det, vi i øjeblikket kan byde på. Dernæst må der komme krav med sigte på udviklingen. Ellers vil vi ikke kunne overbevise vore bestyrelser og de bevilligende myndigheder om, at vi nødvendigvis må have plads, materiale og personale, såfremt vi skal kunne tjene musiklivet på værdig måde. Erling Winkel.

Elevkoncert i Tivoli til september
I lighed med de foregående år arrangeres der - i tilslutning til Propagandaugen for den levende musik - søndag den 16. september en Mp F-elevkoncert i Tivolis koncertsal.

Musikpædagoger, der ønsker at tilmelde elever til denne koncert, bedes inden 15.marts til Mp F's kontor meddele elevens navn og alder samt opgavens fuldstændige titel.

Det er meget ønskeligt, at der foruden solister fra alle faggrupper tilmeldes ensembler, vokale såvel som instrumentale. Samarbejde mellem flere pædagoger kan evt. også skabe blandede vokale og instrumentale musikgrupper. Solopræstationer bør ikke vare over 5 minutter.

De tilmeldte elever tilsiges til en censur først i april.

Medlemmer fra provinsen, som gerne vil sende elever til koncerten, kan indsende en (god!) båndindspilning af de tilstillede elevers til koncerten anmeldte præstationer. Vi skal anmode om, at optagelsen sker på hastigheden 1 "" = 19 cm pr. sek. Båndet returneres efter aflytningen.

Når bestyrelsen allerede nu, lidt tidligere end sædvanlig, indkalder tilmeldinger af elever til Tivolikoncerten, sker det ud fra ønsket om at kunne redigere koncertprogrammet grundigere end det hidtil har været muligt. Sidste års koncert blev en stor publikumssucces takket være den høje elevstandard og det meget afvekslende program. Vi regner med ved i år at være tidligt på færde med tilrettelægningen igen at kunne stille en værdifuld koncert på tribunen.
Bestyrelsen.

Jolanda Rodío om ny musik

Mp F indbød i december til en aften med Jolanda Rodio, som med sin kraftfulde personlighed er gået ind for den moderne musik. Det er et kapitel, hvor mange af os jo ikke føler os særlig avancerede. »Danske musikpædagoger,« siger J. R., »køber den moderne musik, men mangler koncentration, mod og utrættelighed til at gøre en indsats for virkelig at tilegne sig den og udføre den.« Den psykologiske baggrund for indholdet af denne karakteristik må vi til at spekulere over. Musikpædagogikken er mangfoldig. Der gøres dog mange steder et stort og sejt arbejde under mange forskellige vilkår.

Heldigvis opløftedes vi af friske impulser og kunstneriske oplevelser. J. R. gav udtryk for sin indleven i og sit grundige arbejde med moderne musik og digtning; hun anbefalede megen solfege som nødvendig hjælp til fortolkningen af ny musik.

Tamas Veto ledsagede med intens medleven til sange af Alban Berg, Schönberg, Leif Kayser, N. V. Bentzon og Poul Rovsing Olsen. Det var overordentlig dygtigt.

En smuk aften i et kønt og centralt beliggende lokale på N. Zahles Seminarium.
B. J.

Medlemsaften med Jürgen Uhde

Bach på et moderne klaver! - denne anakronisme forvolder megen hovedpine og samvittighedskval.

Pianisten, professor Jürgen Uhde førte et kraftigt forsvar for sit instrument, stærkt underbygget af sit eget fænslende spil. I hans defensorat erindrede han os om, hvor ofte Bach har transskriberet egne og andres værker. Musikken var absolut til Bachs tid, ikke afhængig af et instruments specifikke klangfarve og klangkvalitet.

At Bach efterlod de seneste værker uden at angive en udførelsesmåde, regnede Uhde ligeledes forte-pianoet til gode, som med sine mange muligheder imødekom Bachs dristige fantasi, der langt oversteg hvad datidens instrumenter kunne honorere. Det var for Uhde en tiltalende tanke, at man nu havde midler til at indfri og forløse, hvad musikken indeholdt.

Men vejen til interpretationen havde to aspekter: værket skulle ved hjælp af kunstneren levendegøres, det skulle gennem ham tale til os, meddele sig os. Dette var ikke muligt, uden at kunstneren tilbagelagde den modsatte vej, den der førte hen til værket, hen til dets tid med dens æstetik og dens historie.

Uhde er altid inspireret og ægte, stærkt engageret af sit emne, medrivende i sin entusiasme. Vi takker ham for en aften, der længe vil klinge i os.
Ilse Meyer.

MINIMUMSHONORARET
- vedtaget i oktober 1961 er i København kr. 12, i provinsen kr. 11, pr. undervisningstime.

Ethvert medlem, der stadig underviser efter gamle minimumshonorarsatser, har pligt til snarest at bringe honorarsatsen op til det vedtagne beløb.

Musikpædagogisk Forening
Kontor: kl. 9-13 (undtagen lørdag).
Frederiksborggade 50, Kbh. K, tlf. BYen 4021.
Formand: Henning Ero Rasmussen.
Næstformand: Harald Bjerg Emborg.
Sekretær: Bellis Stedsirup.
Kasserer: Margit Raae. - Ruth Savery Trojaborg, Friedrich Gürtler. — Ingeborg Strøyberg.

ÅRHUS: Willy Carlo Christensen.

ODENSE: Svend Aage Spange.

Juridisk konsulent: Lrsagfører Helge Christopher sen, Vester Voldgade 96, V.

»Musikpædagogen« udgives af bestyrelsen for Musikpædagogisk Forening under redaktion af et udvalg. Ansvarshavende: Henning Bro Rasmussen.